Det føles forkert, at mødre kan dø. Men det gør de - reflekterer filminstruktøren Jon Bang Carlsen i slutningen af sit filmdigt til sin mor. Moderen var altid i bevægelse, var bange for stilstand, for døden, men forblev hele livet i den lille landsby ved Vesterhavet, mens Jon Bang Carlsen flygtede fra landsbyen og rejste ud på en Amerikarejse. Mod erkendelse og modning. Men hele tiden var de i kontakt, og trods afstandene fandtes hele tiden en nærhed og samhørighed. Moderen er nu død. Men hendes breve og tanker er tilbage. Og Jon Bang Carlsens minder om hende.
Emneord
