Musen

2009, 13 min, DK/Kort fiktion, Børnefilm

Den 10-årige pige Liv får en mus af Mike fra klassen, og de bliver kærester. Men i skolen bliver Liv jaloux, da hendes populære veninde flirter med Mike. Filmen handler om forelskelse, kujoneri og jalousi og beskriver det første spæde møde med kærligheden.

Undervisningsmaterialer

  • Film i indskolingen

    Film i indskolingen

    Et temamateriale der giver ideer og inspiration til at arbejde med film og filmanalyse i indskolingen.

    • 0. klasse
    • 1. klasse
    • 2. klasse
    • 3. klasse

Egnet Til

Undervisningstrin: 

  • Indskoling
  • Mellemtrin

Fag: 

  • Dansk

Undervisningsvejledning

Filmen beskæftiger sig med temaer som venskab, følelser, kærlighed, jalousi, skuffelser, misforståelser, kæresteforhold og skam. I klassen er Mike populær, fordi han tør at lave ballade. Skolens håndarbejdslærer har svært ved at styre ham. Da Liv bliver tiltrukket af Mikes fjollerier, "kommer" hun" til" at sy et stykke stof fast på sin trøje. Det får Mike til at lægge mærke til hende. Filmen lægger op til at diskutere, hvorfor det er nødvendigt at fjolle for at blive anerkendt. Liv og Mike bliver kærester og dyrker deres fællesskab omkring træning af musen Minnie. Simone fra klassen er misundelig, og hun forsøger at score Mike. Det får Liv til i jalousi at overlade musen til katten, som hurtigt får taget livet af den. At Mike skulle være interesseret i Simone viser sig at være en misforståelse. Liv må gå til bekendelse overfor Mike, og hun vælger at slå op med ham. Med udgangspunkt i filmen og dens temaer kan læreren tilrettelægge undervisningsforløb om forholdet mellem drenge og piger. Filmen lægger op til drøftelser af, hvad der sker, når man møder en, som man godt kan lide. Men også, hvad der kan ske, når nogen kommer og blander sig.

Stills

Cosmo Film 2009

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle