15-årige Rima har en autismediagnose. Hun drømmer om at gøre de ting, hendes jævnaldrene kan. Men det viser sig, at drømmene kan blive svære at realisere. Det går mere og mere op for Rima, at hun må stå ved sig selv og finde sin egen vej. Hun forsøger at navigere i det danske uddannelsessystem, men møder flere og flere lukkede døre i takt med, at hendes muligheder bliver mindre. Sarah er Rimas bedste veninde. De trøster hinanden, når livet er svært, og sammen prøver de at forstå deres omgivelser – selv om det kan være udfordrende, når man hele livet igennem har gået i specialklasse. Da Rima nærmer sig sin 18-års fødselsdag, må hun langsomt lære at blive mere selvstændig og finde ud af, hvor hendes særlige styrker er.
Emneord