Slobodan Milosevic - Præsident under anklage

Michael Christoffersen, 2007, 69 min.
Se forsmag

Den største krigsforbryderretssag siden Nürnberg fik en brat afslutning, da Slobodan Milosevic døde i sin celle i marts 2006. Et dansk filmhold fik som det eneste lov til at komme bag kulisserne, fra retssagen blev indledt i 2002 og til det efterspil, som Milosevic' død i foråret 2006, affødte. Nøglefigurerne er anklagemyndighedens hovedadvokat, Milosevic' rådgivere og de (tvangs)beskikkede forsvarere. Filmen følger disse spillere, mens retssagen udfolder sig, og giver sit publikum et indblik i de strategier og forhindringer, som de involverede parter stod overfor. Retssagen imod Slobodan Milosevic, der aldrig nåede til en domfældelse, blev den længste krigsforbryderretssag ved en international domstol nogensinde.