Filmen sætter fokus på begrebet 'mikrokredit', der blev skabt i Bangladesh i 1976 af økonomen Muhammad Yunus. Han blev opmærksom på det problem, som fastholder millioner af initiativrige mennesker i fattigdom: De kan ikke få lån, fordi de ikke kan stille sikkerhed. Han startede derfor med selv at låne små beløb ud til nogle kvinder, der ønskede at starte små virksomheder, som kunne forbedre deres indkomst. Mikrolånene har betydet et afgørende løft i den økonomiske situation og sociale position for de fleste af de deltagende kvinder. Men den viser også, at der er nogle, for hvem det ikke er lykkedes, og at projektet er stødt ind i en del problemer.