Hvordan lever man med det ubærlige? Når det værst tænkelige er sket, og man ikke har andre at skyde skylden på end sig selv?Doug, Lyn, Norman og Antonio er alle ansvarlige for deres egne børns død. Gennem deres ærlige og dybt personlige beretninger får vi indblik i, hvad det betyder at leve med det, de har gjort. De juridiske, sociale og personlige konsekvenser varierer, afhængigt af køn, social status, sociale netværk og relationer. Men der er noget ved det, disse forældre har gjort, der altid synes at udløse en særlig vrede og fordømmelse. For hvilken slags forælder glemmer sin baby i en bil?Death of a Child udfordrer vores vante forestillinger om skyld, straf og tilgivelse. Filmen er et forsøg på at begribe det ubegribelige, en påmindelse til os selv om at være mindre sikre på, hvad vi ikke ved. Death of a Child er Frida og Lasse Barkfors’ anden film i en trilogi, der udforsker sociale stigma. Pervert Park var den første.
Filmtype
Produktionsland
Produktionsselskab