Virkeligheden er altings prøve

Mikael Olsen, 2001, 46 min
Se forsmag

Vores liv er også en fortælling. En historie, som vi skaber og genskaber, hver gang vi henter erindringer, informationer og beskrivelser frem i samtaler og møder med andre. Jens Okking har gennem et langt liv insisteret på at forfatte sit eget liv i en til tider hård kamp med den virkelighed, som er altings prøve. En insisteren på at tilværelsen er mangfoldig, at eventyret ligger i hverdagen, og at man er forpligtet til et samfundsmæssigt engagement. Hans liv har været præget af arbejdet som skuespiller og senest af en politisk orienteret tilværelse som europa-parlamentariker. I ansigtet, blikket og sprogets nærvær kan man mærke en fortælling, som både er bevidst og selvforglemt, og et menneske der er til i nuet.