The War Show - venner i krig

Andreas Dalsgaard, Obaidah Zytoon, 2016, 100 min
Se forsmag

I 2011 bliver den syriske radiovært Obaidah Zytoon og hendes venner revet med af opstanden mod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig, bliver deres venskab sat på prøve gennem fængslinger, død og vold. Zytoon forlader Damaskus og rejser til sin hjemby Zabadani, til rebellernes højborg Homs og til det nordlige Syrien, hvor hun oplever den spirende ekstremisme. Filmen er en personlig roadmovie, der følger Syriens skæbne og en gruppe venner, hvis liv og drømme forvandles til mareridt, alt imens landet synker sammen i kaos.