Serien er et rørende, tankevækkende og dybt personligt bud på, hvad det betyder at være en fri kvinde i det 21. århundrede. Med instruktørens eget turbulente kærlighedsliv som motor flyver serien fra land til land og besøger verdens kvinder i et forsøg på at kortlægge kvinderollen. I en tid hvor vestlige kvinder har glemt alt om deres fear of flying, ved pakistanske enker stadig ikke, hvad ordet masturbation betyder. Og alligevel er der universelle temaer på tværs af race, klasse og nationalitet. Fx mænd, sex, børn og karriere. Emner der gang på gang dukker op i seriens intime køkkenbordssamtaler fra Sydafrika til Rusland, Indien og Cambodia.
"Flying" handler om kvinder. Hvad de tænker, hvad de siger, og hvad de gør. Ved hjælp af sin bemærkelsesværdige kamerateknik - "passing the camera" - formår Fox at give et troværdigt billede af hvordan kvinder taler sammen, når alle parader er nede, og de inderste følelser får luft. Fra prostituerede i Cambodia til Jennifers New Yorker veninde Mindy, der ikke ved om hun vil ofre sin karriere for et barn.
Emneord
Instruktør