Serie

Gadejørgen

Kristian Nordentoft, 2018, 47 min

Gadejørgen, eller Jørgen Grønningen som han hedder rigtigt, er en livslang gademusikant og nu har han hovedrollen i en animeret dokumentarisk webserie om sit eget liv. I webserien møder vi Jørgen i hans hjem, hvor han i hvert afsnit begynder at fortælle om en ny periode i sit liv. Herefter starter et minde, hvor Jørgen antager rollen som sit yngre selv og i et tegnefilmsunivers synger sig gennem perioden. I løbet af serien får man et musikalsk tilbageblik til 6 perioder fra 1970 og frem til i dag og får et indblik i hvad der har tegnet den person som Jørgen er i dag.