Alle klassetrin (praktisk aktivitet)

Denne film opfordrer i den grad til at gribe sommerfuglenet, sugeglas og plastikbakker og komme ud i naturen og undersøge den. Man kan dog, som filmen fint understreger, også lade alt grejet stå og ”bare” tage ud og lægge sig ned i det høje græs – og vente og se, hvad der sker. Men ud – det må man!

Fordybelsen kan også skabes i klasseværelset over længere tid. I kan fx holde levende melorme. Melorme er IKKE orme, men larver af "melskrubben", som er en flot, sort bille. Larverne kan købes hos dyrehandlere. Melormene puttes i en bakke med høje sider eller i en gammel gryde med et gennemhullet låg. Ned til dem lægges lidt toiletpapir og nogle skiver rå kartoffel. Det hele skiftes hver anden dag. Kartoffelskiverne giver fugtighed til larverne, og papiret er til at holde fast i. Eleverne kan fodre larverne med havregryn og æbleskrog eller lignende, men pas på sprøjtede madvarer! Efterhånden som larverne forpupper sig, lægges de i en beholder for sig, og det samme skal ske med de voksne biller. At holde melorme kan være et fint samarbejde mellem forskellige klassetrin: Anskaffelsen og pasningen er fælles, mens det faglige udtræk er forskelligt.

Indskoling

Ligesom Adam gik ud og samlede insekter for at studere dem derhjemme, kan I gå ud og lade insekternes verden drage jer ind.

• Forbered evt. en tur med sugeglas, net og måtter (se evt. det gode udvalg i fangstredskaber fra www.scandidact.dk). Tag til den nærmeste skov eller grøftekant, og se, hvad I kan fange. Lav evt. små tegninger/skitser i feltlommebøger, og tag dem med hjem i klassen.
• Hjemme i klassen kan I også selv holde levende insekter over længere tid: at holde melorme i klassen (se ovenstående) er en fortræffelig aktivitet, der sætter fokus på, hvad insekter egentligt er for noget, herunder deres livsform og miljøtilpasningsevne.

Mellemtrin

Adam studerer insekterne nøje i filmen. Hans yndling, knæleren, viser sig at få små knælere – insektbabyer – men hvordan kan det lade sig gøre? Er det ikke sådan, at insekter er larver som små?

Næsten alle insekter lægger æg. Når æggene klækkes, kan der ske to ting:

1. Af ægget udvikles en lille larve (ligesom hos melormene og hos mange andre insekter, som det ses i filmen). Larven ligner slet ikke det voksne insekt, og den lever andre steder – og æder andre ting. Larven vokser og skifter hud et antal gange, for til sidst at forpuppe sig. Inde i puppen sker forvandlingen – eller metamorfosen – og ud af puppen kommer så det voksne insekt. Dette kaldes "fuldstændig forvandling".
2. Hos knælerne i filmen sker der noget helt andet: Her klækkes ægget til en ”nymfe” (det sker også hos fx vandrende pinde og græshopper). Nymfen ligner de voksne insekter lige fra starten – den er bare meget mindre. Den lever ofte de samme steder som det voksne insekt og æder det samme. Nymfen skifter hud, og for hvert hudskifte bliver nymfen større og kommer til at ligne det voksne insekt mere og mere. Dette kaldes "ufuldstændig forvandling".

• Med udgangspunkt i dyrenes tilpasning til deres levesteder kan klassen følge op på Adams eksperimenter og studier af insekternes udvikling. Et melormehold (se ovenstående) kan følges, og der kan sættes fokus på den fantastiske forvandling – er den fuldstændig eller ufuldstændig?
• Der kan udtænkes sjove udviklingsteorier om, hvordan det ville se ud, hvis pattedyr (fx køer eller mennesker) havde fuldstændig forvandling.
• Tal evt. også om, hvad vi pattedyr egentligt får ud af den lange periode som lille barn tæt på de voksne?

Overbygning

Se filmen, og gå i Adams fodspor – ud i naturen og bliv fascineret!

Faglig forberedelse til turen:

• Eleverne kan inddele filmens dyr i systematiske grupper, fx skelne mellem edderkopper og insekter, og inddele insekterne i fx sommerfugle, biller, myrer, hvepse, tæger, græshopper m.m. Her findes der glimrende hjælp i form af en dug, der fungerer som en ”nøgle” (www.scandidact.dk). Men også en rigtig insektnøgle kan introduceres.
• På engen kan eleverne ”bare” ligge og notere alt ned, hvad der sker omkring dem. Opfølgningen på turen kan så være at inddele dyrene fra elevernes notesbøger i systematiske grupper. En optegnelse af de dyregrupper, som klassen observerede på engen, kan nu udgøre en kvalitativ undersøgelse af dyrene fra engen. Eller engturen kan tilrettelægges som en kvantitativ undersøgelse. Her skal klassen bruge hulahopringe. De kastes vilkårligt ud på engen. Nu indsamles fx ALLE græshopper og myrer inden for ringene. De tages med hjem og optælles. Alle klassens ring-resultater lægges sammen og divideres med det areal, ringene til sammen udgjorde. Hermed får man antallet af dyr pr. kvadratmeter. Dette tal kan så ganges op med engens areal. Senere kan undersøgelsen laves på en anden naturtype, fx stranden eller skovbunden.

Foto: Adam Schmedes

Bøger

• 'Kryb og kravl 1+2' (Forlaget Fremad, 1995)
• Politikens serie: 'Hvad finder jeg i…' (Politikens Forlag)
• 'Jeg ser på insekter' (Politikens Forlag, 1961)

Links

• Hos www.scandidact.dk får man et overblik over, hvilke ting der kan hjælpe klassen på en felttur. I dette tilfælde vil deres bestemmelsesduge være af stor værdi. Der findes tre med dyr, og de giver eleverne en mulighed for selv at bestemme de dyr, de finder, mens de er ude i felten, eller når de kommer hjem i klassen. Dugene kan også anvendes som underlag, når insekter rystes ned fra træer og buske.
• Den lokale naturvejleder kan altid lave et spændende oplæg sammen med jer: Han/hun kan findes på www.sns.dk (Skov- og Naturstyrelsen).
• Mange ture og arrangementer kan undersøges på www.naturnet.dk.
• Følgende skoletjenester kan tilbyde spændende oplæg om fx fugle, tilpasninger, fødekæder eller samspillet mellem menneske og dyr:
  • Aalborg zoo: https://aalborgzoo.dk
  • Givskud zoo: www.givskudzoo.dk
  • Knuthenborg dyrepark: www.knuthenborg.dk
  • København zoo: www.zoo.dk
  • Odense zoo: www.odensezoo.dk
  • Randers regnskov: www.regnskoven.dk