Billy Elliot

Billy Elliot

– et undervisningsmateriale

Fag og temaer

Musik og dans

Musik
Det er en pointe i filmen, at det ikke bare er Billy, men alle filmens personer, der bevæger sig til musik og bruger kroppen til at udtrykke følelser med. Det bliver især tydeligt i de scener, hvor Billy sammen med Mrs. Wilkinson skal improvisere en dans til 'I Love to Boogie'. Da musikken sættes på, begynder en montage, hvor Billys dans klippes sammen med familien. Hjemme lytter Tony også til 'I Love to Boogie' og begynder at danse. Faren er i badeværelset og koordinerer sine bevægelser til musikken, mens bedstemoren i stuen udfører ballettrin. Ingen af dem kan modstå lysten til at bevæge sig til musikken og den livsglæde, den medfører.

'Scène' fra 'Svanesøen' bliver brugt, da Mrs. Wilkinson og Billy kører ned til havneområdet, og han sætter båndet på. 'Svanesøen's handling bliver genfortalt for Billy, mens vi på billedsiden ser det lidt trøsteløse industriområde: Prinsessen Odette er blevet forvandlet til en svane og kan kun være menneske et par timer hver nat. På samme måde er Billy kun for alvor i kontakt med sit indre følelsesliv i de korte stunder, han danser. I 'Svanesøen' er prins Siegfried splittet mellem den hvide og sorte svaneprinsesse, som Billy er splittet mellem balletverdenen i London og den trygge hjemstavn.

Op til afslutningsscenen er der en lang scene, hvor denne splittelse er tydelig. Herefter ser vi faren, broren og Michael på et teater i London, hvor Billy optræder til lyden af 'Scène'.

Rocknummeret 'London Calling' af The Clash bliver anvendt i en kampscene mellem politiet og de strejkende minearbejdere. Musikkens hæsblæsende energi understreger de dramatiske begivenheder, der står i skærende kontrast til de øvrige to sceners livsglæde og skønhed. Sangens titel hentyder til den udlængsel, Billy har.

Dans
For Billy er det at danse noget helt naturligt. Det er en måde at udtrykke følelser på, men også hans måde at bevæge sig på:

  • I filmens første scene ser vi ham først hoppe i sengen og derefter lave morgenmad til sin bedstemor, mens han bevæger sig dansende til 'Cosmic Dance' af T. Rex.
  • I bokseringen danser han i stedet for at bokse, så hans træner råber: ”Slå til ham, det er ikke en dans, det her.”
  • Efter den første dansetime går Billy og slår med en kæp, hvorefter der bliver klippet til en kort dansescene med Fred Astaire. Hans trin og bevægelser med stokken minder om Billys.
  • Første gang Billy laver en piruet, danser han bagefter glad ned ad gaden.
  • Da Billy har fået forbud mod at gå til dans, ser vi, hvordan han danser vreden ud i husets baggård til 'Town Called Malice' af The Jam: Mens han sidder på toilettet begynder hans fødder – nærmest af sig selv – at steppe, og pludselig er han midt i en vild dans, hvor toiletdøren sparkes ud. Han slår på væggene, danser op ad murene, hen over et tag, over en mur og ud på den snævre gade, hvor han til sidst falder udmattet sammen.
  • Til audition på balletskolen forklarer han sin oplevelse af at danse: ”Jeg har det rart. Jeg er lidt stiv i det. Når jeg kommer i gang, forsvinder jeg. Jeg har ligesom en ild i kroppen. Når jeg danser, er det, som om jeg flyver som en fugl. Som elektricitet. Ja, som elektricitet.”

Når eleverne arbejder med deres egen dans og koreografi, skal man minde dem om, at dans kan være mange ting. I scenen med 'I love to boogie' indgår der både luftguitar og jonglering med en fodbold til musikken.

Personkarakteristik

I dansk kan man udarbejde personkarakteristikker med fokus på hovedpersonernes udvikling og indbyrdes forhold. På elevarket til dansk er der taget udgangspunkt i Billy.

Billy er splittet mellem to verdener, som illustreres bedst gennem de egenskaber, han har arvet fra forældrene:

På den ene side er han som faren – maskulin, hård i munden og har svært ved at sætte ord på sine følelser. Ved optagelsesprøven slår han en anden dreng og svarer flere gange ”Det ved jeg ikke” til panelets spørgsmål om hans forhold til dans. Da Mrs. Wilkinson siger, at moren var en speciel kvinde, svarer han: ”Hun var bare min mor”. Som faren elsker han hjemstavnen, som han har svært ved at løsrive sig fra i filmens slutning.

På den anden side er han som moren – feminin og følsom. I filmens begyndelse ser vi ham spille musik på morens klaver, og vi får at vide, at mormoren har været danser. Det er netop gennem dans og musik, han kan udtrykke de store følelser, han ellers ikke kan sætte ord på. Se også afsnittet 'Musik og dans' ovenfor.

Selv om han ikke er homoseksuel, er han tolerant og accepterende over for Michaels seksualitet og kønsidentitet. Morens brev har lært Billy, at man skal være, som man er, og følge sine drømme.

Han savner moren, hvilket bliver vist ved, at han kan brevet udenad og desuden husker hende, da han drikker af mælken direkte fra flasken. I stedet bruger han Mrs. Wilkinson som en slags reservemor, som gennem dansen hjælper ham med at udleve sine følelser og drømme.         

Udviklingsmæssigt er Billy et sted mellem barn og voksen i den begyndende pubertet. Han er ofte overladt til sig selv og har ansvar for sin demente mormor. Selv om både Michael og Debbie tydeligt lægger an på ham, afviser han dem på en nænsom måde. Enten fordi han ikke er klar til den del af livet, eller fordi han netop er så moden, at han ikke vil udnytte dem følelsesmæssigt.

I forlængelse af arbejdet med personkarakteristik er det oplagt at inddrage filmen i understøttende undervisning eller seksualundervisningen med fokus på kønsroller, pubertet og seksualitet. Se fx undervisningsmaterialet til Billy Elliot under projektet 'Film: Et sprog uden grænser'.

Andre muligheder

I musik kan man fordybe sig yderligere i musikken og handlingen til 'Svanesøen' og finde paralleller til filmens handling. Se under Links og litteratur.

Minearbejderstrejken kan i historie blive brugt som eksempel på løsninger af historiske problemstillinger som ”Hvordan løser vi konflikter?”, ”Hvordan sikrer vi de bedste arbejdsforhold?”. Her kan man også inddrage samfundsfag i en debat om offentlige virksomheder kontra privatisering.

Se under Links og litteratur for henvisninger til en række andre undervisningsforløb til filmen.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle