Blinkende lygter

Blinkende lygter

– et undervisningsmateriale

Til læreren

Gangsterkomedien 'Blinkende lygter' var en stor biografsucces, 435.000 tilskuere løste billet til filmen, og filmen vandt publikumsprisen ved Robert-uddelingen i 2001. Det er en underholdende, morsom og sjældent velspillet film om fire kriminelle mænds venskab og deres udvikling fra hårdkogte københavner-gangstere til socialt accepterede kroværter i det sønderjyske.

Filmen indbyder til flere forskellige indgange til det videre arbejde. Vi har i dette materiale valgt at fokusere på tre overordnede temaer.

Sammenstødet mellem amerikansk (film)kultur og dansk kultur, Danmark og "danskhed" er om noget drivkraften i 'Blinkende lygter', og det er dette sammenstød, afsnittet 'Made in Denmark' arbejder med. Filmens overordnede fortælling blander fortælletraditioner fra amerikanske gangsterfilm og westerns, men det gøres i en rammefortælling, der er hentet fra den danske folkekomedie. Det kriminelle gangsterliv, hvor det at bære pistol er ligeså naturligt som det at iføre sig underbukser, og som er umiskendeligt amerikansk. Filmen giver samtidig et ironisk og distanceret portræt af det, vi kalder "danskhed." Her indgår hygge, Matador og Tove Ditlevsen på linje med racisme, alkoholisme og ødelæggende småborgerlighed. Afsnittet lægger op til en diskussion af filmens Danmarksbillede, og hvad "danskhed" står for.

Filmens titel 'Blinkende lygter' er hentet fra Tove Ditlevsens digt af samme navn, et digt som karakteren Stefan, rørt til tårer, læser op i filmen. Digtet handler som bekendt om følelsesmæssig forkrøbling som resultat af en ulykkelig og følelseskold barndom. At kalde filmen en filmatisering af digtet ville være at gå alt for vidt, men der er alligevel tydelige sammenfald, især i filmens brug af barndomsskildringer som forklaringsmodeller for de fire mænds manglende evne til at indgå i andre sociale fællesskaber end deres eget. Således har både Torkild og Stefan i filmens begyndelse kærester, som de begge i løbet af filmen forlader til fordel for mandevenskabet. Afsnittet åbner for en fortolkning af filmen i forhold til digtet og for en diskussion af forskellen på den lyriske fortælling og den filmiske, hvor det især er interessant at se på barndomshistoriernes surrealistiske, symbolske og drømmeagtige struktur og stil som en pendant til digtet.

Ved filmens premiere vakte blandingen af vold og humor debat. I afsnittet 'Vold for sjov' lægges der op til en diskussion af filmens brug af voldsscener og til en diskussion af, om der er en grænse, og hvor den i givet fald går. Diskussionen tager ikke alene udgangspunkt i filmens ironiske voldshumor, men også i en scene, hvor en ko bliver skudt – den måtte også lade livet i virkeligheden – det er en virkelig død, vi ser. Her kan eleverne trække på oplevelser fra andre film, de har set i genren i en "pro et contra"-diskussion. Afsnittet åbner også for en diskussion af, hvordan volden i øvrigt skildres i filmen: Er den lokale Alfreds lyst til at skyde dyr mere acceptabel end Arnes vold over for mennesker? Bliver man voldelig af at opleve en voldelig barndom?

Klassen kan samlet arbejde med materialet i sin helhed, men det kan med fordel splittes op til gruppearbejde. Efter en indledende diskussion af filmen kan klassen deles i tre hold, der hver arbejder med sit kapitel og afslutningsvis fremlægger resultaterne af diskussionerne. Dette kan åbne for en diskussion af de dimensioner, der findes i en filmoplevelse, og de forskellige tilganges betydning for, hvilke aspekter af en film der tillægges vægt.

God arbejdslyst!

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle