Filmens indhold og form

'Bly for livet' er en dokumentarfilm om tilsætning af bly i benzinen. Filmen fortæller om opfindelsen af forbrændingsmotoren og det voksende behov for brændstof, som kunne få motorerne til at præstere en høj ydelse uden tændingsbanken. I starten af 1900-tallet var der flere alternativer: man kunne køre på ethanol – alkohol fremstillet af plantemateriale – eller benzin fremstillet af kul/olie. Kulbenzin gav imidlertid de nyudviklede højkompressionsmotorer tændingsbanken. Men den kunne fjernes, hvis man tilsatte op til 30 % ethanol eller andre tilsætningsstoffer. Tilsætning af ethanol gav en høj ydelse og en ren forbrænding. De store selskaber som Standard Oil og General Motors valgte i stedet at satse på et tilsætte tetraethylbly, et stof deres egne forskere havde opdaget. Tetraethylbly gav en høj ydelse uden banken – men som det har været kendt siden oldtiden, er bly meget giftigt. I 1924 var der i USA en stærk offentlig debat om blybenzinens giftighed og i nogle byer blev det forbudt at sælge blybenzin. Bilindustrien forsvarede blybenzinen og kaldte den "en gave fra Gud", ligesom de gennemførte en koncentreret reklamekampagne. Det hele endte med, at sundhedsmyndighederne efter nogle undersøgelser blåstemplede blybenzinen: "Der er ingen gode grunde til at forbyde tetraethylbly", konkluderede de og ophævede forbuddene mod blybenzinen. Det endte med, at blybenzin overtog hele markedet. I Europa gik det på samme måde: Blybenzinen overtog markedet efter anbefaling fra bil- og olieindustrien i USA, bakket op af de amerikanske sundhedsmyndigheder. Først i 1970'erne kom der igen fokus på det giftige blys virkning: Dyr i nogle amerikanske zoologiske haver døde af blyforgiftning på grund af bly i benzinen, og resultaterne af en undersøgelse af blyforureningens betydning for menneskers intelligens vakte opsigt blandt forældre. Samtidig var man begyndt at udstyre biler med katalysatorer for at mindske forurening. Katalysatorerne duede ikke, når der var bly i benzinen, og også af den grund var man nødt til at fjerne blyet fra benzinen.

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder: Nogle gange kan troen på fremskridtet være så stærk, at man vil bruge alle midler for at sikre et nyt teknologisk spring – også selv om man bliver nødt til at bruge gift. I begyndelsen af 1920'erne tilsætter USA's førende olie- og automobilindustri bly i benzinen for at gøre brændstoffet mere effektivt. Bly var allerede dengang et kendt giftstof, der kunne skade nervesystemet især hos børn. Bly udkonkurrerer hurtigt andre harmløse tilsætningsstoffer, og olieindustriens fortjeneste i de følgende mange årtier er enorm. Men hundreder tusinder tons bly spredes ud over hele kloden og forvolder skader på millioner af mennesker, blandt andet i form af tab af intelligens. Bly fra benzin har i bogstavelig forstand gjort mange af os – lidt dummere! Instruktør og producer Jakob Gottschau argumenterer og problematiserer ikke i egentlig forstand. 'Bly for livet' er en beretning om de gode og de onde – og ofrene. Filmen sammenfatter, konkluderer – og genfortæller blyforureningens historie.

Stil

De otte film i serien 'Fremskridt på afveje' er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale "øjenvidner" underbygger historier og budskaber. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som fx visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og form

• Forestil dig, at du skal skrive en foromtale af 'Bly for livet' til en avis eller en bagsidetekst til filmens dvd-boks. Du har altså et begrænset antal linier til at præsentere filmens indhold, budskab og stemning. Skriv din tekst ved hjælp af et tekstbehandlingsprogram og sæt det indbydende op, så du vækker interesse med din tekst.
• Skriv en liste over de personer, der optræder i filmen – både de, der optræder direkte, og de som omtales. Hver person skal præsenteres på et stykke A5-papir med navn, stilling, nationalitet og gerne med et billede, samt en kort beskrivelse af personens baggrund og budskab i filmen. I kan søge yderligere oplysninger om personerne i leksika, bøger eller på internettet.

Stil

• Lyd og billede som medfortæller
• Gense en lille bid af 'Bly for livet', fx. det første minut, og læg mærke til, hvordan lyd- og billedside underbygger fortællerens budskab. Giv nogle konkrete eksempler på at både lyd og billeder er medfortæller.
• Se selv, det er rigtigt, hvad vi siger!

Tidskode: 5.40 til 7.20. Se sekvensen et par gange. Læg mærke til det sted, hvor professor Bill Kovarik siger: "Blybenzin var mere indbringende" og slutter af med at sige: "Det drejer sig om magt". Herefter er der et billedforløb på 25 sekunder uden voiceover eller andre kommentarer. Tilskueren får fred til personlig eftertanke.

• Gør rede for hvad vi ser på billedsiden, og hvad vi hører på lydsiden.
• Hvilke tanker og følelser sætter dette forløb i gang hos dig som tilskuer?
• Undersøg hvilke andre steder, der er tilsvarende sekvenser uden voice over eller andre kommentarer.
• Hvad opnår instruktøren ved at lave den slags sekvenser uden kommentarer eller ord?
• Tematik inden for fagene biologi, samfundsfag og dansk

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan I perspektivere filmen og diskutere, hvilke temaer og problemstillinger der ligger i den. Skriv jeres forslag i de tomme felter herunder. Del klassen i fire grupper: to fra olieindustrien og to fra miljøorganisationer. To grupper skal forberede argumenter for og to grupper skal forberede argumenter imod brugen af bly i benzin.

En paneldebat i klassen

• I skal i klassen spille et rollespil. Forestil jer, at der stadig bruges bly i benzinen og emnet skal debatteres af henholdsvis miljøorganisationer og olieindustrien. I skal forberede en argumentation for jeres synspunkter. Hent inspiration blandt de temaer og problemstillinger som står herunder og find selv på flere:
  • Hvad vil det gøre for prisen på benzin, hvis man går fra blybenzin til alkoholbaseret brændstof?
  • Hvilke konsekvenser vil det få, hvis alle pludselig skulle skifte fra blybenzin til anden benzin, skulle der andre motorer til?
  • Hvilke gode og mindre gode effekter har bly i benzin?
  • Hvordan påvirker bly mennesker?
  • Hvordan påvirker bly naturen?
• Gå sammen i de fire grupper og start med at forberede jeres første argumentationsrunde. Når I forbereder jeres argumenter, kan det være klogt at I forestiller jer, hvilke argumenter modparten vil bruge. Forbered så nogle gode modargumenter. Når man er løbet tør for ordentlige argumenter kan man stille modstanderen et spørgsmål til svar (”Hvorfor holder du ikke op med at bruge bly i benzinen?”, ”Hvad tror du det ville koste?”). I kan bruge internet og se filmen igen; det er især den første del af filmen (indtil Claire Patterson), der behandler de ovenstående problemstillinger.
• Vælg to personer fra hver gruppe. De otte udvalgte personer (paneldeltagerne) skal fremføre argumenterne og stille modstanderne spørgsmål i en paneldiskussion i klassen. Resten af klassen skal lytte og notere. Hver paneldeltager har lov til at bede om "time out" én gang. En time out giver en paneldeltager mulighed for at søge hjælp fra sin gruppe i op til to minutter.
• Når første runde er slut, går I atter ud i grupper og arbejder på at finpudse jeres argumentation. Vær opmærksom på, om der var emneområder, hvor I ikke var ordentlig forberedt. Vær også opmærksom på, om I kan være bedre til at arbejde sammen med den anden gruppe, som har samme holdning som jer.
• Nu vælger I en person fra hver gruppe, og går i gang med anden runde af paneldebatten. Ligesom i første runde har hver paneldeltager igen lov til at forlange time out én gang.

Filmens indhold og form

'Byer af smog' er en dokumentarfilm om luftforurening og smog – fænomener som er en konsekvens af den industrielle udvikling gennem de seneste hundrede år. Filmen fortæller om, hvordan store fabrikker med mange rygende skorstene i begyndelsen af 1900-tallet var symbol på fremskridt og velstand. Men fremskridtet havde en bagside. Røgen lagde sig som en giftig og møgbeskidt dyne over byerne og var på nogle tidspunkter ligefrem livstruende for befolkningen i de store industribyer. En af de første gange man for alvor fik syn for forureningens omfang, var under generalstrejken i foråret 1923 i Ruhrdistriktet i Tyskland. Produktionen lå stille i måneder, og pludselig begyndte træerne at vokse igen! To andre centrale historier i filmen er fortællingen om den kvælende luft i byen Donora ved Pittsburgh USA i 1939 og beretningen om tætte smog i London efter 2. Verdenskrig. Filmen fortæller, at der i London i 1952 på en uge døde 4.000 mennesker på grund af luftforurening, men at dødsfaldene ifølge myndighederne skyldtes en influenzaepidemi. Først fire år senere blev befolkningens krav om indgriben taget alvorligt. I store dele af verden har man siden midten af 1950'erne haft fokus på luftforurening og har gennemført mange tiltag for at mindske den. Men filmen peger på, at der gennem den sidste halvdel af 1900-tallet har været og stadig er problemer med CO2- og partikelforurening fra biler, syreregn og skovdød. Ifølge WHO dør der hvert år mere end 800.000 mennesker på grund af luftforurening, flest i ulandene.

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder:

I de sidste hundrede år har verden oplevet en næsten eksplosiv vækst, der er uden sidestykke i menneskets historie. Produktionen er vokset ikke mindre end 13 gange, og dette enorme skridt hænger snævert sammen med vores evne til at udnytte de fossile brændstoffer: kul og olie. I industrialiseringens barndom var rygende skorstene, svingende kraner og brændende smelteovne potente symboler på magt, optimisme og rigdom, men fremskridtet havde en pris: I løbet af det tyvende århundrede dør millioner af mennesker af kræft og hjerte- og luftvejssygdomme alene på grund af luftforurening i verdens storbyer!

Instruktør og producent Jakob Gottschau problematiserer ikke i egentlig forstand. 'Byer af smog' er en fortælling om de gode og de onde – og ofrene. Filmen argumenterer, analyserer, sammenfatter, konkluderer – og genfortæller de sidste hundrede års historie om smog og luftforurening.

Stil

De otte film i serien 'Fremskridt på afveje' er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale "øjenvidner" underbygger historier og budskaber. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som fx visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og form

'Byer af smog' er bygget op af en række historier fra det virkelige liv. Sammen med tre professorer og en voice over fortæller en række mennesker om virkelige begivenheder, og tilsammen bliver det en stærk historie.

• Undersøg i fællesskab i klassen, hvordan filmen er bygget op. Se filmen igennem en gang til og fordel undervejs de forskellige enkelt-historier mellem jer. Hver gruppe skal derefter se deres egen del af filmen flere gange og lave en analyse af deres lille historie: Hvad handler den om? Hvor lang tid varer den, i filmen og i virkeligheden? Hvad er budskabet? Hvem er med i den, og hvem fortæller med på historien? Hvordan udnytter instruktøren filmsproget til at fortælle den lille historie i den store? Hvordan bruger han billeder, billedforløb, lyd og tekst?
• Hver gruppe skriver svarene på deres spørgsmål sammen til en tekst, der skal udformes som en artikel eller en foromtale.

Stil

Lyd og billede som medfortæller

• Gense en lille bid af 'Byer af smog', fx det første minut, og læg mærke til, hvordan lyd- og billedside underbygger fortællerens budskab. Giv nogle konkrete eksempler på at både lyd og billeder er medfortæller.

Det er en vigtig sag, det her!

Tidskode: 1.00 til 3.20. Se sekvensen et par gange. Sekvensen består af seks dele:

1. Et autentisk klip
2. En voice over
3. Et klip med dr. Devra Davis, professor, Pittsburgh Universitet, USA
4. Et klip med Franz Brüggemeier, professor, Freiburg Universitet, Tyskland
5. Et klip med Peter Brimblecombe, professor, Norwich Universitet, UK
6. Et klip uden ord med kun billeder og musik i 20 sek.

• Skriv med dine egne ord hvad der bliver fortalt i hver af de seks dele.
• Beskriv hvordan billeder, tekst og lyd tilsammen fortæller at det her er en vigtig sag Hvordan virker det sidste klip, der kun består af billeder og musik, på dig? Hvad tænker du? Hvorfor tror du, at instruktøren har valgt at bringe de seks små klip netop her i starten af filmen?

Tematik

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og diskutere, hvilke temaer og problemstillinger der ligger i den. Klassen deles i fire grupper. Hver gruppe undersøger, beskriver og forklarer et af nedenstående temaer. Grupperne afslutter arbejdet med at forklare, hvad de har lavet og præsentere deres arbejde for hinanden.

1. Hvordan skaber man energi ved at brænde noget af?
   
   - Forbered en præsentation af, hvordan man udvinder energi og hvad denne energi bruges til. Søg inspiration på nettet.
   
   - Vis hvordan afbrænding kan skabe energi. Måske har skolen en dampmaskine, eller søg på nettet for at finde vejledning til hvordan man kan bygge en selv.
2. Hvad er sammenhængen mellem luftforurening og visse sygdomme?
   
   - Hvad er engelsk syge?
   - Hvorfor hedder det engelsk syge?
   - Hvorfor udvikler et menneske engelsk syge?
   - Hvordan kan engelsk syge helbredes?
   - Hvor er engelsk syge stadig udbredt?
   
   - Hvad er tuberkulose?
   - Hvorfor udvikler nogle mennesker tuberkulose?
   - Hvordan kan tuberkulose helbredes?
   - Er tuberkulose stadig udbredt? Hvor finder man sygdommen?
   
   Brug skolens plastmodeller til at beskrive de følgesygdomme man kan få, hvis man bliver udsat for smog. Der er steder, hvor der er flere urenheder i luften end andre steder, prøv at lave forsøg med filtrerende masker som en forsøgsperson i gruppen bærer i en halv til en hel time henholdsvis indendørs, udendørs og ved en trafikeret vej – det kan eventuelt være på en tur til byen. Overvej om man bør tage nogle forholdsregler, når man færdes på nogle af de observerede steder, og hvilke?
3. Sagen Donora
   
   Filmen beretter, at der i 1948 sker noget mærkeligt i den amerikanske by Donora, som er præget af luftforurening. Pludselig kan røgen fra byens skorstene ikke komme væk.
   
   - Beskriv hvad der kan være årsag til dette fænomen.
   - Hvad er det, der får planter og mennesker til at dø?
   - Hvad er det, der gør, at skolebørnene føler, at de ikke kan få luft?
   - Hvorfor bliver folk syge af røgen?
   - Hvilke følgesygdomme kan mennesker få, når de bliver udsat for pludselig luftforurening?

Filmens indhold og form

'En forudsigelig katastrofe' er en dokumentarfilm om udtørringen af Aralsøen, der ligger på grænsen mellem Usbekistan og Kasakhstan i Centralasien. Filmen giver et indblik i, hvordan drømmen om at overrisle golde ørkenområder og tørre græsstepper for at dyrke ris og bomuld får katastrofale følger. Filmen beretter om, hvordan Stalin i 1930'erne iværksætter de første storstilede overrislingsprojekter, som allerede i 1950'erne viser sig på sigt at kunne udtørre Aralsøen. Præsidenten for det Turkmenske forskningsakademi citeres: "Jeg hører til den gruppe forskere, der mener, at en udtørring af Aralsøen giver langt større fordele end hvis man bevarer den. Dyrkningen af bomuld vil mere end kunne dække tabet af den eksisterende Aralsø med al dens tilhørende industri og fiskeri." Nikita Khrusjtjov, der var ministerpræsident fra 1958–1964, iværksatte udviklingsprogrammet "Jomfruelig jord", der skulle omdanne 250.000 km2 af Kasakhstans stepper til bomuldsmarker – et areal på størrelse med Italien. Vandstanden i Aralsøen faldt med uhørt fart, og først i begyndelsen af 1990'erne, da Sovjetrepublikken brød sammen, fik de fem republikker omkring søen mulighed for at træffe beslutninger lokalt. I dag er den nordlige del af søen så småt i bedring. Vandstanden stiger ganske langsomt, og fiskene er begyndt at vende tilbage. Fiskerne modtager økonomisk hjælp, og Verdensbanken er i gang med at bygge en dæmning, som skal hæve vandstanden med fire meter. Men der er langt igen, for vandstanden er faldet med mere end 20 meter, så havnebyen Aralsk i dag ligger 70 kilometer fra søbredden. I den sydlige del af søen falder vandstanden stadig.

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder: Når mennesker besjæles af store visioner, ser de ofte kun fremad, sjældent tilbage. Denne ørken var for bare 40 år siden bunden af en af verdens største søer, Aralsøen i Centralasien. I generationer har dette gigantiske ferskvandsreservoir forsynet millioner af mennesker med fisk, men for godt et halv århundrede siden begynder man at realisere en mastodontisk vision. Vandet fra Aralsøen skulle forvandle de endeløse ørkenstepper til blomstrende bomuldsmarker. Meget tidligt blev det klart, at projektet ville få alvorlige konsekvenser for søen og de omkringliggende samfund, men da var begejstringen over, at man kunne erobre naturen, blevet for stor.

Instruktør og producer Jakob Gottschau problematiserer ikke i egentlig forstand. "En forudsigelig katastrofe" er en fortælling om de gode og de onde – og ofrene. Filmen argumenterer, analyserer, sammenfatter, konkluderer – og genfortæller de sidste 75 års historie om Aralsøen og dens nærmeste beboere.

Stil

De otte film i serien 'Fremskridt på afveje' er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale "øjenvidner" underbygger historier og budskaber. 'En forudsigelig katastrofe' adskiller sig imidlertid lidt fra de øvrige syv film i temapakken, fordi her ikke deltager nogen professorer overhovedet. Her er de medvirkende tidligere embedsmænd fra sovjettiden, en kaptajn og lokale fiskere, der ikke længere har mulighed for at udøve deres erhverv. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som fx visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og form

Filmen er – bortset fra indledningen – bygget kronologisk op. Begynd arbejdet med filmen med at få et overblik over begivenheder og personer.

• Prøv i grupper eller i fællesskab i klassen at udarbejde en handlings- og tidslinie på et stykke maskinpapir. Over linien skriver I navnene på de statsledere, der bliver omtalt i filmen samt deres projekter og vigtige årstal i samfundsudviklingen. Under linien skriver I fakta om søens tilstand og befolkningens levevilkår fra 1930 til i dag. Det kan være en stor hjælp at have et tv med dvd-afspiller ved siden af, så I kan spole i filmen og tage notater undervejs.
• Illustrer handlings- og tidslinjen med kort over søen og dens placering i Centralasien eller portrætter af Stalin og Khrusjtjov samt en kort beskrivelse af dem og deres embedsførelse. Tegn fx strande og skibe eller, hvis det er muligt, udprint skærmbilleder fra filmen. Skriv citater fra filmen på handlings- og tidslinjen – fx det den vrede mand siger ved et massemøde i Aralsk i begyndelsen af 1980'erne: "Nu har tragedien stået på i 20 år, og ingen tager sig af det. Jeg var soldat under krigen. Men det her er endnu værre end krig. Overalt ser man kun død." (Tidskode ca. 22.30)
• Diskuter filmens budskab. Hvad er filmens og instruktørens holdning til Aralsøens tilstand og de begivenheder, der førte til søens udtørring? Vend problemstillingen om: der var mange mennesker, som fik arbejde på grund af kunstvandingen med bl.a. bomuldsproduktion. Del jer op i to grupper og argumenter for og imod overrislingsprojektet.

Stil

Voiceover – hvem fortæller noget lige nu?

I denne film bruges det, der kaldes for en voiceover, meget. Voiceover betyder, at en fortæller eller en person siger noget, mens man ser noget andet på billedsiden.

• I denne film er der mange forskellige fortællere. Skriv en liste med mindst fem forskellige personer, som optræder filmen. Spol i filmen og find deres navne.
• Overvej hvorfor instruktøren har valgt at tage dem med i filmen – altså hvad de bidrager med til filmens historie og budskab.
• Der er en gennemgående fortællerstemme i filmen. Det er en mandestemme, men vi ser aldrig hans ansigt eller får ham præsenteret. Hvem er fortælleren?
• Undersøg og diskuter om det hele vejen gennem filmen virker klart, hvem der taler – eller om I nogle gange er I tvivl om, hvem der taler. Husk at skrive tidskoderne for de klip I finder og senere skal vise for de andre i klassen.

Tematik

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan I arbejde med en perspektivering, og I kan diskutere, hvilke temaer og problemstillinger filmen præsenterer os for.

• Del klassen op i grupper; hver gruppe vælger enten et eksempel, de selv har fundet, eller et af de fortrykte eksempler i boksene herunder.

Historien om Aralsøen er et eksempel på, hvordan mennesket har forsøgt at tæmme naturen uden at kunne overskue, hvilke konsekvenser det ville få. Af forskellige årsager får menneskets visioner om at udnytte naturens ressourcer i dette tilfælde katastrofale følger.

• Kender I andre eksempler på, at udnyttelse af naturressourcer får katastrofale følger?

Herunder er en række eksempler på menneskets udnyttelse af naturressourcerne.

• Lammefjorden på Sjælland
• Dæmningen ved Aswan i Egypten
• Panamakanalen i Mellemamerika
• Skjern å

I skal undersøge, hvad det projekt, I har valgt, gik ud på.

• Hvad var formålet?
• Hvilke konsekvenser har det haft for landskabet og menneskene?
• Er der senere gjort noget for at genoprette naturen?
• I skal også tegne et kort, der viser projektets forskellige stadier.
• Til slut skal I forberede en fremlæggelse af jeres arbejde for resten af klassen.

Fælles afslutning

Når grupperne er færdige med deres arbejde, kan I slutte af med en diskussion, hvor klassen vurderer de forskellige projekter.

• Er der nogle projekter, der er mere acceptable end andre?
• Hvor meget kan mennesker tillade sig at lave om på naturen?

En bæver bygger dæmninger. Det har konsekvenser. Først bliver et større område oversvømmet. Senere forlader bæveren sin dæmning for at flytte et andet sted hen. Dæmningen nedbrydes og det oversvømmede område drænes langsomt for vand, så der tilbage ligger et goldt område.

• Overvej om der er forskel på, når bæveren ødelægger store skovområder, og når mennesker gør det? Hvis ja, hvad er forskellen?

Filmens indhold og form

'Det onde støv' er en dokumentarfilm om mineralet asbest, der er blødt som silke og solidt som granit – men som desværre også afgiver støv, der fører til sygdommen asbestose og en mangedoblet risiko for lungekræft og andre lungesygdomme. Filmen beretter om, hvordan asbest fra slutningen af 1800-tallet blev modtaget som et nærmest magisk mineral med uanede muligheder bl.a. til skibsbygning, i bygningsindustrien og i husholdningsprodukter. Datidens arbejdsforhold på mange fabrikker var stærkt problematiske. Der kunne være så støvet, at de ansatte arbejdede i noget, der mindede om tæt tåge. Der blev registret mange luftvejssygdomme og dødsfald blandt asbestarbejdere, og nogle engelske fabriksinspektører kaldte asbeststøvet for "det onde støv". Filmen omtaler en obduktion af Nellie Kershaw i 1924, der i en årrække havde været ansat på asbestfabrik. Obduktionen viste, at hendes lunger indeholdt mange mikroskopiske asbestfibre. De knivskarpe fibre medførte læsioner og arvæv, så hun til slut døde af kvælning. Fænomenet blev beskrevet i 1927 i "British Medical Journal" og blev derefter anerkendt som en sygdom, der fik navnet asbestose. Filmen fortsætter kronologisk og refererer blandt andet en undersøgelse, der viste, at 75 ud af 300 undersøgte asbestarbejdere faktisk havde asbestose. Der blev indført love til beskyttelse af arbejderne, som også fik mulighed for at få erstatning, hvis de blev syge af at arbejde med asbest. Filmen beretter om, hvordan asbestindustrien bevidst skjulte deres forskningsresultater om, at asbeststøv også kan forårsage lungekræft. Producenterne forsvarede brugen af asbest og fortsatte med at markedsføre deres produkter som gode og ufarlige: "Skabt til at holde en menneskealder uden problemer." Fra 1950'erne kom der mere og mere fokus på farerne ved asbest. De britiske jernbaner holdt op med at bruge asbest, og den amerikanske flåde udsendte en film, der manede til forsigtighed i omgang med asbest. En tv-dokumentarserie om mennesker, der var ramt af kræft pga. asbeststøv, skabte opmærksomhed, opstandelse og krav om myndighedernes indgriben.

I 1980'erne blev asbest brugt i langt mindre omfang end tidligere, men samtidig blev der registreret flere sygdomstilfælde. Antallet af erstatningssager var så stort, at nogle asbestvirksomheder valgte at gå konkurs for ikke at komme til at betale erstatninger. EU besluttede i 1999 at indføre et totalforbud mod asbest fra 2005. Men i mange u-lande bruges der stadig asbest i stor udstrækning.

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder: Det kan være svært at tro på, hvad man ved, især når millioner af kroner står på spil. I løbet af de sidste hundrede år har asbestfibre været brugt i tusindvis af forskellige produkter: i bygningsindustrien, i skibsfarten og i husholdningerne. Det var kendt som et magisk mineral, og brugen af millioner af tons asbest skabte en fremgangsrig og meget indbringende industri. Næsten lige så længe har industrien vidst, at asbeststøv er særdeles farligt for mennesker, men på trods af den viden udvikler brugen af asbest sig ikke bare til århundredets største arbejdsmiljøproblem med tusinder af døde, men stoffet bliver også en trussel for andre lige fra bygningsarbejdere og skibsbyggere til husmødre. Instruktør og producent Jakob Gottschau problematiserer ikke i egentlig forstand. 'Det onde støv' er en fortælling om de gode og de onde – og ofrene. Filmen argumenterer, analyserer, sammenfatter, konkluderer – og genfortæller de seneste godt og vel hundrede års historie om asbest.

Stil

De otte film i serien 'Fremskridt på afveje' er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale ’øjenvidner’ underbygger historier og budskaber. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som fx visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og form

Bortset fra starten er filmen bygget kronologisk op. Prøv i grupper eller i fællesskab i klassen at udarbejde en handlings- og tidslinie på et stykke maskinpapir. Over linien skriver I de vigtige årstal, de vigtigste fakta og resultater af undersøgelser om farerne ved asbest. Under linien skriver I navne og titler på personer, film og aviser, som omtales.

Små historier og oplysende film

I 'Det onde støv' indgår disse fem små autentiske historier:

1. Nellie Kershaw, 1924 – tidskode: 5.10
2. According to plan, 1951 – tidskode: 10.45
3. Særtillæg i The Times, 1950'erne – tidskode 13.10
4. Asbestos at the worksite, 1975 – tidskode: 18.15
5. A fight for life, 1970'erne – tidskode: 19.20

• Vælg en af de fem historier.
• Se det udvalgte afsnit af filmen igennem et par gange og tag notater undervejs.
• Hvad fortæller historien om asbest?
• Hvad er budskabet i historien?
• Hvad er hensigten med at fortælle historien?
• Hvem er historien henvendt til?

Stil

Gentagelser

I filmen er der en række gentagelser af billeder og klip.

• Skriv en liste med mindst fem klip som går igen en eller flere gange i filmen.
• Er der nogle fællestræk ved de klip, som gentages?
• Er det nogle bestemte processer eller produkter, som vises gentagne gange?
• Hvilken virkning opnår instruktøren ved at bruge de samme klip flere gange?
• Filmens mange stemmer – filmens historie

I 'Det onde støv' bruges det, der kaldes for en voiceover meget. Voiceover betyder, at en fortællerstemme siger noget, mens man ser noget andet på billedsiden.

• Se sekvensen om lungekræft og sundhedsrisiko et par gange (tidskode 12.20 – 16.10) I sekvensen beretter tre stemmer – filmens fortæller, Dr. Barry Castleman og lektor Geoffry Tweedale – i samspil en historie om sundhedsrisikoen ved asbest.
• Undersøg og forklar, hvordan instruktøren og filmens klipper bruger fortælleren til at kæde de to interviews sammen til én historie. Udarbejd fx en liste der viser, hvordan de tre personer skiftes til at fortælle historien. Overvej og forklar også, hvordan billederne og de autentiske klip er med til at fortælle historien.

According to plan (tidskode 10.45-12.20) I denne sekvens klippes et uddrag af reklamefilmen 'According to plan' sammen med udtalelser af lektor Geoffry Tweedale.

• Se hele sekvensen et par gange.
• Gør rede for, hvad Geoffry Tweedale siger og for budskabet i reklamefilmen.
• Hvilken virkning opnår instruktøren ved at klippe Geoffry Tweedales udtalelser sammen med reklamefilmen?

Tematik

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og sætte fokus på de temaer og problemstillinger, der ligger i den. Del klassen op i par inden I ser filmen endnu en gang. Parrene skal skrive mindst fire spørgsmål ned, mens filmen kører. Det skal være spørgsmål til noget, der undrer jer, eller noget I ikke forstår. Efter filmen stiller hvert par deres spørgsmål, som skrives på tavle eller flip-over. Resten af klassen skal forsøge at svare på spørgsmålene. Hvis ingen kan svare, eller svarene ikke virker fyldestgørende, markerer I spørgsmålet med en stjerne. Fordel spørgsmålene med stjerne blandt eleverne i par eller grupper, så alle er med til at besvare dem. Hvis eleverne ikke stiller spørgsmål om asbestose, cancer/kræft og eternitproduktion i Danmark, kan læreren vælge at sætte disse emner på dagsordenen:

• Hvad er asbestose er for en sygdom, og hvordan påvirker den kroppen?
• Hvad er cancer/kræft og i særdeleshed lungehindekræft?
• Hvornår og hvor har der været eternitproduktion i Danmark?
• Hvornår stoppede produktionen, og hvad skete der med produktionen, da fabrikken i Aalborg lukkede?

Filmens indhold og form

'En epidemi af røg' er en dokumentarfilm om cigaretrygning og tobaksindustriens vedholdende og strategiske kamp for at bevare retten til at sælge et særdeles giftigt og stærkt vanedannende produkt. Filmen beretter om, at soldaterne under 1. Verdenskrig fik cigaretter i deres rationer. På den måde begyndte mange mænd at ryge og fortsatte med det, da krigen sluttede. Der var ikke mange kvinder, som røg, men målrettede reklamekampagner og avisomtale af en event, hvor rygning blev gjort til en kvindesag, fik antallet af kvindelige rygere til at stige. Under 2. Verdenskrig blev der også delt cigaretter ud til soldaterne, og efter krigen røg 80 % af de britiske mænd. I begyndelsen af 1950'erne blev man efterhånden bevidst om nogle af farerne ved rygning. De ledende folk i tobaksindustrien mødtes og udarbejdede en strategiplan. Man valgte at undlade at tilbagevise farerne ved rygning. I stedet gik man med strømmen og satte mange penge af til at forske i farerne – og til at skabe tvivl og røre. Filmen fortsætter med at fortælle om, hvordan tobaksindustrien tilsætter ammoniak for at forstærke nikotinens vanedannende virkning, og om hvordan et forbud mod tobaksreklame i radio og tv blev vendt til tobaksindustriens fordel – idet industrien så i stedet opfandt og benyttede sig af skjult reklame. Vendepunktet kom efter en kongreshøring om rygningens skadevirkninger, hvor syv af tobaksindustriens topledere benægtede, at rygning skulle skabe afhængighed. Udtalelsen blev brugt i en 30 sekunder lang antirygekampagnefilm, der sammen med offentliggørelsen af en række fortrolige dokumenter, som indeholdt kompromitterende oplysninger om tobaksindustrien, vendte stemning i befolkningen. Nu begyndte forbruget at falde i USA, og efter nogle år også i Europa. I resten af verden stiger forbruget stadig, og filmen giver eksempler på, at tobaksindustrien nu satser målrettet på markeder i bl.a. den 3. verden. I filmens slutning konstaterer Marta Seoane fra WHO, at rygning er en epidemi. Marta Seoane konstaterer, at tobaksrygning ifølge de seneste statistikker er den næsthyppigste dødsårsag i verden – og tallene stiger stadig!

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder: I generationer har tobaksindustrien forsøgt at overbevise millioner af mennesker om, at rygning er smart, sexet og ganske harmløst – og med stort held. Hver eneste dag har vi røget milliarder af cigaretter, år ud og år ind. Det er vel en af historiens mest succesfulde kampagner nogen sinde, hvor forførelse, fortielser og fordrejning af kendsgerninger har været faste komponenter. I mere end halvtreds år har det været kendt, at tobaksrygning forårsager kræft og trods nedgangen i tobaksforbruget i de industrialiserede lande, så fortsætter det globale tobaksforbrug med at stige. Tobaksrygning er stadig en af de hyppigste dødsårsager her i verden, og antallet af mennesker, som dør af rygning, er nu mere end fire millioner om året. Epidemien, som FN's sundhedsorganisation kalder det, vil tilsyneladende ikke stoppe.

Instruktør og producent Jakob Gottschau problematiserer ikke i egentlig forstand. 'En epidemi af røg' er en fortælling om de gode og de onde – og ofrene. Filmen argumenterer, analyserer, sammenfatter, konkluderer – og genfortæller de sidste godt og vel hundrede års historie om cigaretrygning.

Stil

De otte film i serien "Fremskridt på afveje" er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale "øjenvidner" underbygger historier og budskaber. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som fx visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og form

Bortset fra starten er filmen bygget kronologisk op.

• Tænk tilbage på filmen og skriv ti ting, du husker fra filmen.
• Skriv også nogle ting ned, som du ikke forstod, eller som du undrede dig over.
• Sæt dig sammen med to, tre andre fra klassen og sammenlign jeres lister.
• Tal sammen om de ting, som undrede jer, eller som I ikke forstod.
• Skriv en indholdsfortegnelse eller en disposition over filmen. Prøv at sætte årstal på de enkelte punkter.
• Gå derefter sammen med resten af klassen og udarbejd en fælles disposition over filmen ud fra de enkelte gruppers forarbejde.
• Tal om det, som undrede jer, og forsøg at få svar på det, I ikke forstod.

Reklamer, antirygekampagner og skjult reklame

I starten af filmen ser vi mange cigaretreklamer fra blade og reklamefilm for cigaretter. Senere i filmen dukker der antirygekampagne-film op. I anden halvdel af "En epidemi af røg" omtales flere eksempler på skjult reklame for cigaretter.

• Se filmen igennem igen og vælg:

1. en reklame for cigaretter
2. en reklamefilm for cigaretter
3. en antirygekampagnefilm
4. et eksempel på skjult reklame

• Beskriv hvordan de fire dele hver især indgår i dokumentarfilmen. Hvordan fortæller de med på filmen og det, der sker i den, på det sted de vises?
• Giv en kort definition på en reklame, en reklamefilm, en antirygekampagnefilm og på skjult reklame.
• Analyser derefter de fire "reklamer", I valgte. Hvis I ikke allerede har en analyse- eller kommunikationsmodel fra danskundervisningen, kan I tale med jeres dansklærer, som sikkert kan finde en til jer.

Stil

Filmen 'En epidemi af røg' er det, man kalder en klassisk dokumentarfilm. En klassisk dokumentarfilm har et klart budskab. Den forklarer og fortæller og bruger gerne en voiceover.

• Undersøg, hvordan 'En epidemi af røg' forklarer og dokumenterer. Du kan enten vælge sekvensen om strategi (tidskode 6.55 – 10.50), eller sekvensen om at tobaksindustrien er skurken (tidskode 20.25 – 25.10).
• Se sekvensen igennem et par gange og tag notater undervejs.
• Skriv en liste der viser, hvem der taler, hvad de siger, og hvilke billeder der vises. Du kan lave det som et story board.
• Skriv med dine egne ord fem til ti linier om, hvad det er, filmen forsøger at forklare eller overbevise tilskueren om i den sekvens, du valgte.
• Fortæl også hvorfor eller hvorfor ikke, du mener, at argumentationen er troværdig.
• Beskriv også hvordan det lykkedes for filmen at overbevise dig.

Tematik

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og diskutere, hvilke faglige temaer og problemstillinger, der ligger i den.

Del klassen i fire grupper, der arbejder med hvert deres område inden for filmens temaer. Opgaverne nedenfor tager udgangspunkt i fakta og lægger op til overvejelser og argumentation i forbindelse med filmen og dens budskab. Øvelserne er udformet på en måde, så det forhåbentlig er muligt at undgå, at samtalen udarter sig til endnu en trættende skræmmekampagne.

Gruppe 1: Hvilke stoffer findes der i cigaretter?

• På cigaretpakker er der angivet koncentrationen af en række stoffer (tjære, nikotin og kulilte). Hvilke virkninger og bivirkninger har disse stoffer på mennesker?
• Undersøg, hvilke stoffer der findes i cigaretter ud over de stoffer, der er angivet på pakken.
• Hvilke bivirkninger har disse stoffer?
• Hvorfor anvendes der tilsætningstoffer?
• Advarsler på cigaretpakker blev obligatoriske i USA i 1965. I Danmark kom der først advarsler på cigaretpakkerne i slutningen af 1990’erne. Hvorfor tror I, der gik så lang tid, før der kom advarsler på pakkerne i Danmark?
• I USA og Canada er der fotos af rygerlunger på cigaretpakkerne. Tror I det vil have nogen effekt, hvis man også gjorde det i Danmark?
• Hvis I fik lov til at udforme advarslerne på cigaretpakkerne i Danmark, hvordan skulle de så være for at have en virkning? Lav mindst fire forskellige forslag.

Gruppe 2: Hvorfor starter folk med at ryge?

Der er næppe nogen i Danmark, som er i tvivl om, at rygning er sundhedsfarligt, og at man bliver afhængig af det. Alligevel begynder folk at ryge.

• Forklar hvordan de skadelige stoffer virker på kroppen.
• Hvordan tror du, at antirygekampagner i stil med dem, filmen viser fra USA, ville virke i Danmark?
• Undersøg hvornår der har været antirygekampagner i Danmark. Giv en beskrivelse af en af kampagnerne og vurder, om den ville virke i dag.
• Filmen hævder, at rygning er udtryk for en bestemt livsstil – et image, man forbinder med et risikofyldt og interessant liv. Giv jeres vurdering af den påstand.
• Fremstil to plakater. Den ene skal vise, hvad der er smart ved det image, man får ved at ryge. Dan anden plakat skal vise, hvad der er smart ved det image, man får ved at være ikke-ryger.
• Diskuter begreberne ’festryger’ og ’storryger’. Hvad betyder begreberne? Hvornår er man storryger? Er de to ord positivt eller negativt ladede? Hvorfor?

Gruppe 3: Hvorfor holder folk ikke bare op, når nu de ved, hvor farligt det er?

• I kender sikkert flere, der har forsøgt at holde op med at ryge, og som syntes, det var svært. Hvorfor er det så svært at holde op med at ryge?
• Rygere vil hellere stå alene i kulde og regn og ryge en cigaret end at blive inde i varmen med resten af selskabet og undlade at ryge. Hvorfor?
• Hvilke stoffer i cigaretter er vanedannende og gør rygere afhængige? Filmen fortæller, at der bruges et tilsætningsstof, som skal forstærke den vanedannende virkning. Hvad er det for et stof?
• Undersøg hvad kan man gøre for at holde op med at ryge. Find oplysninger om rygestopkurser, hypnosebehandling, akupunktur m.v. Fremstil en planche med oplysninger om de forskellige metoder, og hvad de koster.

Gruppe 4: Hvor langt skal man gå med advarsler og forbud?

I forhold til mange andre lande er Danmark langt fremme m.h.t. varemærkning og forbud mod farlige stoffer. Ud over tobak er der også advarsler mod fx transfedtsyrer, der findes i en lang række fastfood-produkter. Transfedtsyrer angriber kroppens celler og er mistænkt for at kunne medføre blandt andet astma.

• Hvad mener I om, at man mærker købekager og pommes frites med advarsler?
• Er der forskel på at mærke cigaretter og madvarer? Hvilke?
• Hvis mærkning af madvarer med transfedtsyrer (omega-6-fedtsyrer) skulle få unge mennesker til at holde igen med disse fødevarer, hvordan skulle mærkningerne så se ud? Lav mindst fire forskellige forslag.

Fælles afrunding

Når grupperne har besvaret spørgsmålene og lavet deres produkter, fremlægger de arbejdet for klassen. Herefter kan klassen afslutte forløbet om rygning med at diskutere følgende spørgsmål: Antallet af rygere toppede i USA i 1980’erne og i Europa i 1990'erne. I mange 3. Verdens lande stiger antallet af rygere stadig.

• Hvorfor tror I, at der er denne tidsforskydning: Først USA, så Europa og til slut mange u-lande?

Hvert år dør fire millioner mennesker som en konsekvens af rygning. Det er den anden hyppigste dødsårsag i Danmark over en årrække. Det er meget dyrt for vores samfund at helbrede og behandle sygdomme forårsaget af rygning.

• Begrund hvorfor det er rimeligt, at det er lovligt at ryge.
• Begrund, hvorfor det burde være forbudt at ryge.

I filmen angribes producenterne af cigaretmærket Camel for at have opfundet en rygende tegneseriefigur, der har stor appel til børn.

• Undersøg hvordan reglerne for tobaksreklame er i Danmark og begrund, hvorfor du finder dem rimelige eller urimelige.
• Overvej om I synes, der skal være tilsvarende regler angående reklame for andre produkter, som kan give livsstilssygdomme. Hvad er fx jeres holdning til reklamer for fastfood med stort fedtindhold?

Regeringen i Danmark har indført rygeforbud fra den 1. april 2007.

• Undersøg, hvor forbuddet gælder – på arbejdspladser, i restauranter, på gaden eller andre steder?
• Hvorfor tror I, at dette forbud ikke er kommet tidligere, når man har været bevidst om risikoen ved rygning og passiv rygning i mange år?
• Hvem kan have interesse i at forhindre et forbud?
• Undersøg, om der i lovforslaget eller i bemærkningerne til lovforslaget er begrundelser for, at der er undtagelser i loven. (Man må fx gerne ryge i en café på under 40 m2. Hvorfor det?)

Filmens indhold og form

'Hullet i himlen' er en dokumentarfilm om CFC-gassen freon, der blev opfundet som kølemiddel til køleskabe af Thomas Midgeley fra General Motors i begyndelsen af 1900-tallet. Tidligere havde man benyttet ammoniak og svovldioxid, som havde forårsaget både sygdom og enkelte dødsfald. Luftarten freon var ufarlig for mennesker, og Midgeley demonstrerer det på et møde ved at inhalere freon og puste et lys ud med det. Filmen beretter om, hvordan freon og andre CFC-gasser fik stor udbredelse. De blev anvendt i fx køleskabe, isoleringsskum og som drivmiddel i aerosolspraydåser, som kom frem i midten af 1900-tallet. Spraydåser blev en stor succes, og i den vestlige verden havde en gennemsnitsfamilie cirka 40 spraydåser i hjemmet. Forskellige forskere begyndte at undre sig over, hvad der mon skete med CFC-gasserne, når de var kommet ud af dåserne. Deres undersøgelser viste, at 99% af gasserne kunne påvises i atmosfæren, Forskerne F. Sherwood Rowland og M. Molina opstillede en teori om, at solens stråler ville skille klor fra CFC-gasserne, når de nåede op i jordens atmosfæres øverste luftlag – stratosfæren. Her findes også den beskyttende kappe af ozon, men desværre bliver ozon nedbrudt af klor. Hvis de to forskere havde ret, ville solens skadelige uv-stråler på sigt kunne forårsage en epidemi af hudkræft og påvirke plantevæksten på jorden. Filmen fortsætter med at fortælle om, hvordan britiske forskere på Antarktis og i NASA's ozonprogram arbejdede med at undersøge Rowland og Molinas teori, parallelt med, at der både på politisk plan og på græsrodsplan blev arbejdet på at formindske brugen af CFC-gasser. I 1987 vedtog man Montreal-protokollen, der skulle halvere forbruget af CFC-gasser i løbet af ti år. NASA's ozonprogram dokumenterer et halv år senere Rowland og Molinas teori og fortsætter med at påvise, at der også er et hul i ozonlaget over den nordlige halvkugle. Man bliver i store dele af verden enige om totalt at udfase brugen af CFC-gasser og andre ozonnedbrydende stoffer. For også at gøre noget ved brugen af CFC-gasser i den 3. verden, laver man "Den Multilaterale Fond" med 2 milliarder dollars til at hjælpe med at udfase anvendelsen af CFC-gasser her. I filmens slutning konstateres det, at problemet stort set er løst, og at hullerne i ozonlaget sandsynligvis vil være væk om 50 til 100 år.

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder: Jagten på kemiske stoffer har altid fascineret menneskene, og de kemiske opfindelser har frembragt adskillige teknologiske fremskridt, men også helt uforudsigelige konsekvenser. Tilbage i 1974 offentliggør to amerikanske forskere en teori om, at nogle tilsyneladende harmløse kemiske gasser i køleskabe og spraydåser er i gang med at ødelægge atmosfærens beskyttende og livsvigtige skjold af ozon. Er teorien rigtig, kan det betyde en enorm vækst i hudkræft blandt mennesker og helt uforudsigelige konsekvenser for produktionen af fødevarer. I adskillige år forsøger forskere verden over at finde videnskabeligt bevis for teoriens holdbarhed – i lang tid uden succes. Teorien stiller det internationale samfund i et helt afgørende dilemma: Skal det reagere på en advarsel, som kun er en teori? Instruktør og producent Jakob Gottschau problematiserer ikke i egentlig forstand. 'Hullet i himlen' er en fortælling om mange gode viljer, der tilsammen finder en løsning på et globalt problem, som kunne være endt med en katastrofe for menneskeheden. Filmen argumenterer, forklarer, sammenfatter, konkluderer – og genfortæller de sidste hundrede års historie om CFC-gasser.

Stil

De otte film i serien 'Fremskridt på afveje' er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale "øjenvidner" underbygger historier og budskaber. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som f.eks. visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og fakta

Filmens handling

• Skriv med ti sætninger, hvad filmen handler om. Du skal sørge for at have de væsentlige begivenheder, undersøgelser, navne og konklusioner med.
• Sæt dig sammen med tre eller fire andre elever og læs jeres indholdsbeskrivelser op for hinanden.
• Diskuter, hvem som fik flest væsentlige pointer og aspekter med. Udvælg hver især de to bedste tekster og begrund jeres valg.

Filmens fakta

• Hvem opfandt CFC-gassen freon og hvorfor?
• Skriv en liste med ting, som freon blev brugt til.
• Forklar de to forskere Sherwood Rowland og M. Molinas teori om, hvad der sker med CFC-gasserne, når de kom op i atmosfærens øverste lag.
• Hvilke konsekvenser vil det have for jordens befolkning, hvis teorien er korrekt?
• Fortæl om mødet i Montreal i 1987, og hvad man blev enige om der.
• Fortæl, hvordan man endeligt fik eftervist, at Rowlands og Mollinas teori holder stik.
• Hvad har landene i den vestlige verden gjort for at hjælpe landene i den 3. verden?
• Hvor lang tid regner man med, at der går, inden hullerne i ozonlaget er væk igen?

Titel

Man siger, at en god titel skal udtrykke filmens handling.

• Giv din vurdering af og begrundelse for, hvordan titlen 'Hullet i himlen' formår at fortælle, hvad filmen handler om.

Stil

To forskellige forklaringer

Filmen 'Hullet i himlen' er det, man kalder en klassisk dokumetarfilm. En klassisk dokumentarfilm har et klart budskab og/eller forklarer faglige sammenhænge. I 'Hullet i himlen' får man en forklaring på, hvad freon er – tidskode 1.05 – 4.20. Og senere forklares teorien om, hvordan freon i de øvre luftlag kan nedbryde ozonlaget – tidskode 5.00 – 7.50. Prøv at sammenligne disse to små sekvenser.

• Beskriv, hvordan de to sekvenser forklarer teorierne og viderebringer det faglige budskab.
• Hvad bliver der sagt?
• Hvem siger noget?
• Hvad ser man på billedsiden?
• Underbygger billedsiden forklaringen?
• Bruges der effektlyde og underlægningsmusik?
• Overvej hvorfor instruktøren har valgt de to forskellige måder at forklare de teoretiske aspekter på.
• Hvilken forklaring, synes du, er den bedste? Begrund hvorfor.
• Giv dit bud på en eller flere andre måder, de teoretiske aspekter kunne være forklaret i filmen.

Tematik i forhold til fagene biologi, fysik/kemi, samfundsfag og dansk

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og diskutere, hvilke temaer og problemstillinger der ligger i den. Del klassen i fire grupper, som arbejder med nedenstående spørgsmål. Når spørgsmålene er besvaret, og undersøgelserne er gennemført, laver eleverne en udstilling af plancherne. Hver gruppe kan forberede en række spørgsmål til klassekammeraterne, så alle grupperne får feedback på, om de har forklaret deres emne forståeligt – og om kammeraterne har læst plancherne. Til slut kan klassen i fællesskab diskutere følgende spørgsmål:

• Er det rimeligt at forbyde noget på baggrund af formodninger om, at det kan have alvorlige konsekvenser at bruge det? Et forbud kan betyde, at mange mennesker mister deres job, og det kan også betyde et kæmpe økonomisk tab for nogle firmaer.
• Hvor alvorlige skal de formodede skader være, før man vælger at forbyde mistænkte stoffer?
• Hvorfor tror I, at USA tit er det første land, som forbyder farlige stoffer?
• Hvorfor tror I, at Skandinaviske lande tit er blandt de første, der forbyder farlige stoffer?

Gruppe 1

• Hvad er ozonlaget?
• Hvorfor kan CFC-gasserne ikke slippe væk?
• Hvordan får CFC-gasserne indvirkning på klimaet?
• Hvordan opstår hullet i ozonlaget? Hvordan gendannes det?
• Hvilke konsekvenser kan et tyndt ozonlag og ozon-huller få for mennesker og for jordens dyre- og planteliv?
• Lav en overskuelig planche.

Gruppe 2

• Hvordan virker UV-stråler på mennesker, dyr og planter? Hvornår på døgnet er UV-strålerne kraftigst?
• Hvad er hudcancer? Er det dødeligt? Kan det helbredes? Hvilke behandlingsmetoder findes der?
• Kan man beskytte sig mod UV-stråler? Hvordan?
• Dansk Meteorologisk Institut (DMI) måler ozonlagets tykkelse i Dobson-enheder, Hvad står disse enheder for?
• Lav en overskuelig planche.

Gruppe 3

• Hvordan virker et køleskab?
• Hvad bruger man i dag i køleskabe i stedet for freon?
• Hvordan skal man komme af med et køleskab, der indeholder freon, uden at det skader miljøet?
• Lav en overskuelig planche.

Gruppe 4

• Tidligere brugte man freon eller andre CFC-gasser som drivmiddel i spraydåser. Hvad bruger man i dag?
• Hvilke mistanker er der om disse stoffers bivirkninger?
• Lav en overskuelig planche, der viser dette.
• Forklar, hvorfor skum er så godt til isolering.
• Hvordan laver man isoleringsskum i dag?
• Lav en overskuelig planche der viser dette.

Filmens indhold og form

'Den udødelige gift' er en dokumentarfilm om de PolyClorerede Biphenyler, PCB, der blev opfundet i 1920'erne som en slags flydende elektrisk isolering. PCB var forudsætningen for, at det lod sig gøre at distribuere elektricitet på national basis. Men det viste sig hurtigt, at PCB-stofferne også var varmehæmmende og blødgørende, så de kunne bruges til mange andre ting som hydraulikvæske, maling, linoleum, kalkerpapir og i forskellige elektriske husholdningsartikler. Filmen beretter om, at forskere i 1960'erne begyndte at undersøge PCB-stoffernes virkning på miljøet, fordi man fik mistanke om, at stofferne ophobede sig i naturen. Det var svenske undersøgelser i forbindelse med giftstoffet DDT, som bragte PCB i søgelyset. Men først efter en forgiftningsulykke på en fødevarefabrik i Japan, fik man for alvor bevis for, at PCB også kan være farligt for mennesker. Et tv-klip fra NBC 1975 sætter fokus på, at de 4.500 tons PCB, som hvert år havner i miljøet, akkumuleres op gennem fødekæden. Forsøg med aber, som fik kost med det halve af den tilladte PCB-mængde, viste, at aberne fik problemer med at formere sig og aborterede. Filmen fortsætter med at fortælle om forskellige studier, som klarlagde, at PCB findes mange steder i miljøet, at stofferne giver problemer med formering og børns intelligens, og at det er akkumuleringen op gennem fødekæden, som er det store problem. FN-organisationen UNEP arbejdede i 1990'erne med problemerne i forbindelse med blandt andet PCB-stofferne. Resultatet blev vedtagelsen af en konvention i 2003, som forbyder produktionen af 12 af de mest farlige kemikalier, inklusive PCB. I filmens slutning konstateres det, at problemet i dag drejer sig om de PCB-stoffer, som allerede findes i planter, dyr og mennesker og i eksisterende produkter. Det er en vanskelig sag at bortskaffe disse PCB-stoffer. Halveringstiden i naturen er normalt 20-30 år, men under en række særlige forhold nedbrydes de slet ikke.

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder: Der er næppe nogen stoffer som PCB, der så tydeligt har demonstreret, at kemikalier kan blive i miljøet i generationer, når de først er sluppet ud. Da PCB-stofferne kommer frem i slutningen af 1920'erne, blev de anset for helt uvurderlige i maskiner, i byggeri og i elektriske installationer. Stofferne er næsten usynlige og ikke noget, som almindelige mennesker kommer i kontakt med. Et par generationer senere er stofferne på umærkelig vis spredt over hele kloden, og de kan nu findes i dyr, i fødevarer og i mennesker. Og da det bliver klart, at stofferne er farlige, forbydes de i de fleste industrialiserede lande i løbet af 1970'erne, men katten er sluppet ud af sækken. PCB-stofferne forsvinder ikke. De fortsætter med at gøre skade den dag i dag.

Instruktør og producent Jakob Gottschau problematiserer ikke i egentlig forstand. 'Den udødelige gift' er en fortælling om mange gode viljer, der analyserer og finder en løsning på et globalt problem, som kunne være endt med en katastrofe for menneskeheden. Filmen argumenterer, sammenfatter, konkluderer – og genfortæller de seneste små hundrede års historie om PCB.

Stil

De otte film i serien 'Fremskridt på afveje' er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale "øjenvidner" underbygger historier og budskaber. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som fx visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og fakta

Filmens handling

• Skriv med ti sætninger, hvad filmen handler om. Du skal sørge for at have de væsentlige begivenheder, undersøgelser, navne og konklusioner med.
• Sæt dig sammen med tre eller fire andre elever og læs jeres indholdsbeskrivelser op for hinanden.
• Diskuter, hvem der fik flest væsentlige pointer og emner med. Udvælg hver især de to bedste tekster og begrund jeres valg.

Filmens fakta

• Hvornår kom PCB-stofferne frem?
• Skriv en liste med ting, som PCB blev brugt til.
• Forklar, hvordan man fandt ud af, at PCB var blevet spredt i naturen.
• Giv nogle eksempler på, hvordan man fandt ud af, at PCB-stofferne er farlige for mennesker og dyr.
• Fortæl om hvilke negative virkninger PCB har på dyr og mennesker.
• Forklar, hvorfor det ikke er nok at forbyde anvendelsen af PCB.
• Forklar, hvad det vil sige at PCB akkumuleres op gennem fødekæderne.
• Giv nogle eksempler på, at PCB især har negative virkninger på børn.
• Giv en forklaring på, hvorfor der findes PCB i høje koncentrationer hos det ammende barn.
• Hvordan kan det være, at koncentrationen af PCB i kroppen blandt inuitter er syv gange højere end koncentrationen af PCB i europæere?

Titel

Man siger, at en god titel skal udtrykke filmens handling.

• Synes du, at titlen 'Den udødelige gift' formår at fortælle, hvad filmen handler om? Begrund din mening.

Stil

Filmene i filmen

Flere gange i 'Den udødelige gift' er der klip fra andre film eller tv-indslag, som bidrager til dokumentarfilmens historie. Prøv at kigge på tv-indslaget fra NBC i 1975 (tidskode 10.50 – 12.00) og klippet fra filmen 'Fishing for Answers' med Patty Lowe (tidskode 15.05 – 16.15).

• Beskriv indholdet i de to sekvenser og forklar deres faglige budskab.
• Hvad bliver der sagt?
• Hvem siger noget?
• Hvad ser man på billedsiden?
• Hvordan underbygger billedsiden den verbalt formulerede forklaring i hvert af de to indslag?
• Bruges der effektlyde og underlægningsmusik?
• Der bruges klip fra andre film og tv-udsendelser. Hvilken virkning har det?
• Overvej og giv din forklaring på, hvorfor instruktøren har valgt bringe de to klip i stedet for selv at forklare tingene.

Tematik

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan man perspektivere filmen og diskutere, hvilke temaer og problemstillinger der ligger i den.

Del klassen i mindre grupper. Grupperne kan vælge opgave A eller opgave B, som er beskrevet nedenfor. Det kan være hensigtsmæssigt, at de grupper, som vælger opgave B, koordinerer deres arbejde, så klassen får undersøgt så mange dyr som muligt. Arbejdet sluttes af med en udstilling, hvor eleverne studerer hinandens plakater og til slut vurderer, hvad der har overrasket mest, og hvad de mener er vigtigst at fortælle videre.

Opgave A

PCB er blevet brugt som blødgører, i isolering, hydraulikvæske, gennemslagspapir og som brandhæmmer og varmehæmmer

• Gå rundt på skolen og se, hvor der kunne findes materiale med PCBs egenskaber. Tag billeder af disse materialer.
• Hvad bruger vi i dag i stedet for PCB?
• Hvilke bivirkninger har de stoffer, vi bruger i dag?
• Fremstil en plakat, der viser, hvor vi før i tiden kunne finde PCB - og hvilke stoffer, der i dag bruges i stedet for PCB.
• Beskriv desuden, om man har mistanke om, at nogle af disse stoffer kan være skadelige og så fald hvordan.

Opgave B

• Undersøg og beskriv, hvilke konsekvenser en høj koncentration af PCB eller lignende stoffer har for forskellige dyr som isbjørne, hvaler, skaller, snegle, mennesker etc.
• Forklar med jeres egne ord de eksempler, som bliver trukket frem i filmen: kønsfrustration, manglende forplantningsevne, forøget risiko for abort, sygdomme mm.
• Findes der metoder til at få giftstoffet PCB ud af kroppen igen? Hvis I ikke finder frem til nogle metoder i de tekster, I læser, kan det være I selv kan forestille jer noget?
• Fremstil en plakat, der viser, hvad I har fundet frem til i opgaverne ovenfor.

Filmens indhold og form

'Den sidste antibiotika' er en dokumentarfilm om penicillin og andre slags antibiotika, der gennem de sidste ca. 80 år har været effektive midler mod næsten alle slags infektionssygdomme. Det var den engelske læge Alexander Fleming, som opdagede penicillinen i 1928 og udførte de første eksperimenter på blandt andet kaniner. Filmen beretter om, at man i begyndelsen af 1940'erne satte penicillin i masseproduktion for at kunne behandle blodforgiftning og infektioner hos de sårede soldater under Anden Verdenskrig. I kampen mod kønssygdomme som syfilis og gonoré viste penicillin sig også som et meget effektivt middel. Ligesom det har været tilfælde med mange andre "vidundermidler", blev anvendelsen af penicillin og andre former for antibiotika meget udbredt: Det blev brugt i barberskum, cremer og selv i kødproduktion, hvor antibiotika blev anvendt som vækstfremmer. I løbet af 1950'erne viste der sig forskellige tegn på, at bakterier kunne blive resistente over for antibiotika – noget Alexander Fleming havde advaret imod allerede i 1945. Heldigvis blev der til stadighed udviklet nye former for antibiotika, som for en tid løste problemerne med resistens, men i 1970'erne gav MRSA- og VRE-infektioner lægerne kolossale problemer, fordi disse mikroorganismer er resistente over for næsten alle kendte former for antibiotika. Den danske fødevareforsker Henrik Wegener beretter i filmen om sine egne og britiske undersøgelser, der påviser, at vækstfremmere i kødproduktionen skaber resistente bakteriestammer. Han fortæller også, at forskning i nye typer antibiotika næsten er gået i stå, blandt andet fordi det er ekstremt dyrt og meget vanskeligt at fremstille. I filmens slutning konstateres det, at tidligere kendte infektionssygdomme som fx tuberkulose nu dukker op i multiresistente former. Forskerne forudser, at vi om få år står over for infektionssygdomme, som ikke kan bekæmpes med antibiotika.

Tematik

Filmen præsenterer sit tema klart og præcist allerede i de første indstillinger. Inden titelbilledet toner frem på skærmen, er budskabet fremlagt i ord og billeder: Udviklingen af penicillin er måske en af de mest banebrydende opdagelser i medicinens historie. "Et sandt mirakel", kaldte man stoffet. Omsider havde man fundet et middel, der kunne kurere mennesker for de mest frygtede infektionssygdomme, og selv om flere sygdomsbakterier blev modstandsdygtige over for penicillin, kom der hele tiden nye typer antibiotika-typer frem, så sygdommene kunne holdes nede. Men på grund af misbrug og overforbrug har mange sygdomsbakterier nu overlistet mirakelmedicinen. De modstandsdygtige bakterier vinder frem over alt, og samtidig er udviklingen af ny medicin næsten gået i stå.

Instruktør og producent Jakob Gottschau fortæller i sin film om et usædvanligt lægemiddel, der er ved at sejre sig selv til udslettelse. Der er mange gode viljer på banen, og de første indgreb er foretaget. "Den sidste antibiotika" argumenterer, analyserer, sammenfatter, konkluderer – og genfortæller de sidste 80 års historie om antibiotika. Filmen slutter med at pege på, at vi befinder os i en situation, der kan få katastrofale konsekvenser: Min bekymring er, at vi nu lige netop hænger på. Om fem år har vi muligvis mistet grebet. Pludselig står jeg med mikroorganismer, som ikke kan slås ned med det ene antibotikum, jeg har tilbage. (Glenn Morris, professor v. Maryland Universitetet i USA)

Stil

De otte film i serien 'Fremskridt på afveje' er alle produceret og instrueret af Jakob Gottschau, og de har en række stilistiske træk til fælles. De er alle klassiske dokumentarfilm med klare budskaber, der formidles både visuelt og auditivt.

Billedsiden underbygger de enkelte films klare budskab. Jakob Gottschau arbejder med en traditionel, dokumentarisk montageteknik, hvor han blander historiske filmklip, billeder af avisoverskrifter, klip fra propaganda- og reklamefilm, gamle og nyere reportager m.m. Desuden får vi sat ansigt på de mennesker, som bliver interviewet. På lydsiden forklarer den alvidende fortæller via en voice over den rette sammenhæng for tilskueren. Interviews med professorer, forskere, videnskabsmænd og andre eksperter samt lokale "øjenvidner" underbygger historier og budskaber. Lydsiden bruger også stemningsskabende musik. Når filmene fortæller om ulykkelige eller problematiske forhold som fx visse stoffers negative virkninger på befolkningens sundhed, hører vi sitrende strygere og en enkel klavermelodi i mol. Når filmene har indslag af humor og livsglæde, er underlægningsmusikken lystig og i dur. Vi finder de samme musikalske temaer i alle otte film, og på den måde er underlægningsmusikken med til at kæde de forskellige film sammen til en helhed. I filmene ser vi flere gange eksempler på at stærke udsagn og vigtige budskaber bliver fulgt af en pause i talestrømmen – nu er det tid til eftertanke for tilskueren! Samtidig "forlænger" billed- og lydside filmens argumentation, dvs. billeder, reallyd og musik underbygger og illustrerer det, vi som tilskuer lige har fået præsenteret sprogligt. Filmen hjælper sin tilskuer på vej i tankeprocessen, så vi bliver mere tilbøjelige til at acceptere filmens argumentation.

Filmen i undervisningen

Når klassen har set filmen, er her nogle opgaver og aktiviteter, det vil være relevant at arbejde med:

Handling og fakta

Filmens handling

• Tag et stykke A4-papir, og skriv filmens titel 'Den sidste antibiotika' midt på papiret, og tegn en ring omkring titlen. Tænk tilbage på filmen. Hvilke emner, begivenheder, succeser, undersøgelser og problemer fortæller den om? Skriv disse hovedpunkter fra filmen som strålerne på en sol ud fra titlen på dit papir. Skriv også gerne nogle underpunkter til hvert punkt.
• Udvælg de tre vigtigste hovedpunkter fra filmen, og giv udtryk for dine personlige tanker og vurderinger af dem.
• Fortæl hinanden i klassen om jeres valg af hovedpunkter og tag en samtale om jeres tanker og vurderinger af dem.

Taget ud af en sammenhæng og sat ind i en ny?

Der er fire forskere, som gennem filmen udtaler sig om antibiotika. Udtalelserne er klippet sammen, så de væver sig ind og ud mellem hinanden. Instruktøren har sammen med klipperen siddet med de fire interviews og udvalgt forskellige småbidder af forskernes udtalelser, som de ville bruge i filmen. Herefter har instruktør og klipper sat de fire historier (dvs. de fire interviews) sammen, så vi oplever dem som én historie. Dermed er der tale om en mild form for manipulation, for nu er filmens samlede historie og budskab ikke længere nødvendigvis den samme, som hver enkelt af de fire forskeres historier og budskaber.

Lav gruppearbejde i klassen. Hver gruppe beskæftiger sig med en af de fire forskere:

1. Robert Bud, historiker, Science Museum, London
2. Glenn Morris, professor, Maryland Universitet, USA
3. Stuart Levy, professor, Tufts Universitet, USA
4. Henrik Wegener, professor, Dansk Fødevareforskning

• Se filmen igen, mens hver gruppe undervejs noterer, hvad deres person fortæller.
• Skriv så de fire forskeres historier hver for sig.
• Sammenlign tilslut jeres udgave af de fire forskeres historier med filmens overordnede historie. Hvad synes I – har instruktøren brugt de fire forskere og det, de siger, på en rimelig og fair måde?

Stil

Filmene i filmen

'Den sidste antibiotika' er det, man kalder en klassisk dokumentarfilm.  En klassisk dokumentarfilm har et klart budskab og/eller forklarer faglige sammenhænge. Kig nærmere på, hvordan instruktøren fortæller sin historie og formidler sine pointer. Kig på sekvensen om penicillin under Anden Verdenskrig – tidskode: 5.10 – 7.35.

• Skriv en indholdsfortegnelse over det, vi ser og hører i sekvensen.
• Hvilke autentiske filmklip og plakater indgår?
• Gør rede for, hvad der bliver fortalt via de enkelte filmklip, plakaterne, fortællerens voice over og forskernes udtalelser.
• Hvad bliver der formidlet gennem det sidste klip i sekvensen (tidskode 7.15 – 7.35), hvor der ikke tales, men blot vises billeder med underlægningsmusik?
• Hvilken virkning har det, at der anvendes klip fra andre film og tv-udsendelser?
• Hvilke grunde tror du, der kan være til, at instruktøren vælger at sætte disse autentiske klip, plakater og udtalelser sammen for at fortælle om penicillin under Anden Verdenskrig?

Tematik

Når klassen har set filmen og arbejdet med indhold, form og stil, kan I perspektivere filmen og sætte fokus på de faglige temaer og problemstillinger, der ligger i den.

Del klassen i fire grupper, inden I ser filmen endnu en gang. Hver gruppe skal skrive mindst fire spørgsmål ned, mens filmen kører. Det skal være spørgsmål til noget, der undrer eleverne, eller noget, de ikke forstår. Spørgsmålene skrives i første omgang på tavlen. Herefter læser grupperne de nedenstående opgaver, og i fællesskab finder klassen ud af, hvor de fire gruppers spørgsmål vil passe mest naturligt ind. De nye spørgsmål tilføjes opgaverne, og grupperne går i gang med arbejdet.

Gruppe 1

• Hvordan virker antibiotika?
• Hvorfor er der tale om en kur, man bør gennemføre, og ikke bare nogle piller, man skal tage, indtil man føler sig rask?
• Slut jeres arbejde af med at lave et lille rollespil. Rollespillet skal illustrere, hvordan antibiotika virker og vise, at bakterier kan blive modstandsdygtige. I må gerne inddrage resten af klassen i rollespillet.

Gruppe 2

• Redegør for, hvor betydningsfuld opdagelsen af penicillin var – og er.
• Filmen viser et eksempel på sygdomsbehandling under 2. Verdenskrig. Udbredelsen af kønssygdomme kunne have fået fatale konsekvenser, hvis man ikke havde kunnet behandle med penicillin. Find andre eksempler, hvor penicillin har forebygget store epidemier.
• I filmen fremgår det, at tuberkulose (TB) anses for at være en af de største trusler mod helbredet i verden. Hvilke andre sygdomme, der i dag anses for harmløse, kan tænkes at udvikle sig faretruende, hvis de ikke længere kan behandles med penicillin?
• Slut jeres arbejde af med at fremstille en model der viser, hvor de sygdomme, I har nævnt i forrige opgave, findes i dag. Illustrer hvordan de kan brede sig, og hvor risikoen er størst. Fremlæg modellen for jeres klassekammerater.

Gruppe 3

• Hvad er bakterier?
• Hvordan lever og formerer bakterier sig?
• Hvad er antibiotikaresistens?
• Hvad er forskellen på penicillin, antibiotika og tetracyklin?
• Afslut jeres arbejde med at foretage en undersøgelse i klassen, der viser: Hvor mange gange eleverne i klassen tilsammen har været på penicillin-kur. Hvilke sygdomme der er brugt antibiotika imod (Husk at sygdomme er en privat sag, så denne del af undersøgelsen bør være anonym). Opstil undersøgelsens resultater i en tabel og fremstil forskellige grafer. Skriv en lille avisartikel der fortæller, hvad I fandt ud af.

Gruppe 4

• Undersøg, hvad stafylokokker og MRSA er.
• Giv en forklaring på, hvad der gør de resistente stafylokokker, MRSA, så farlige.
• Hvordan spreder infektioner sig – og i særlig grad MRSA-infektioner?
• Hvad bliver der gjort for at begrænse smitterisikoen?
• Tag stilling til om I synes, det er rimeligt, at medicinfirmaer ikke vil lede efter en ny kur mod MRSA, fordi det ikke kan betale sig.
• Slut jeres arbejde af med at lave en lille folder, der på en spændende måde forklarer jeres klassekammerater, hvordan de kan undgå smittefare.