Film og sociale medier

Film og sociale medier

– Mellem virkelighed og virkemidler

tiif_net: Edge of Seventeen #teenlife

View this post on Instagram

A 17-year-old girl (Jihye Yoon) pretends she doesn’t hear or see anything around her—but there’s one voice she can’t ignore. South Korean director @nuri.never.knows made the horror EDGE OF SEVENTEEN as a tribute to the oppressed, lackluster adolescence that she and “many teenage girls experienced growing up in Seoul: girls who were expected to wear the same uniform every day, keep disciplined, and follow the rules.” In a minute, she intrigued and terrified us. 👟🧣🎒 Said juror @awkwafina: “Without being too over-the-top scary, this short is extremely haunting and very spooky.” EDGE OF SEVENTEEN is the second film in this year's #TIFFxInstagram Shorts Festival—watch and vote ❤️ for your favourite films on our @Instagram page now til July 18. . . . . #shortfilm #filmfestival #director #editor #cinematographer #digitalshort #minute #seoul #southkorea #koreancinema #horror #thriller #fightthepatriarchy #womeninfilm #shareherjourney #pressure #girlhood #teens #teenlife #edgeofseventeen #seventeen

A post shared by TIFF (@tiff_net) on

Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)


Siden 2016 har Toronto Film Festival eksperimenteret med en Instagram-konkurrence. Filmene skal holde sig inden for tjenestens præmisser og må kun vare et minut. Det har skabt flere spændende bud på digitale fortællinger, der fordeler sig jævnt mellem det filmkunstneriske og refleksioner over sociale medier.

Årets vinder (2018) var en gyser i den filmiske ende, lavet af den sydkoreanske instruktør Nuri Jeong. Hun har lavet filmen som en hyldest til teenagepiger i Seoul, der vokser op under streng disciplin og samtidig skal forholde sig til tidens store forventninger til unge. Pigers vilkår er i tråd med konkurrencens fokus på ligestilling, som blandt andet har affødt hashtaggene #teenlife og #womeninfilm.

Filmen har næsten 8500 visninger og over 1000 likes.

Analyse

Effektlyd og subjektiv lyd

Filmens markante virkemiddel er lyden, der undervejs forandrer sig spidsfindigt fra effekt til subjektiv lyd. Vi ser en ung pige gå hen til en elevator og tænker ikke videre over baggrundsstøjen, der summer naturligt som synkrone effektlyde. Først da elevatoren ankommer, bliver vi opmærksomme på, at der er noget galt. Dørene åbner sig af sig selv, hvilket undrer både hovedpersonen og seeren. Men så tager lydbilledet over: På vej ned intensiverer elevatorens brummen og bliver efterhånden til en suspense-skabende effekt. Det er dog først, da fløjt og stemmer blander sig i universet, at man opfatter, at det er pigens egen subjektive forvrængning.

Konflikt               

Karakteristisk for de foregående videoer har været et element af surprise. Men i ’Edge of Seventeen’ er fundamentet et andet. Her træder et traditionelt filmtræk frem i fortællingen – nemlig konflikten. En god historie rummer altid en konflikt, der kan sætte handlingen i gang og give historien dybde. Man skelner imellem indre konflikter, hvor personen er i konflikt med sig selv, og ydre konflikter, hvor personen er i konflikt med omgivelserne. I princippet er filmens hovedkarakter begge dele: På et indre plan hører hun (muligvis) lyde og stemmer, og vi ser i nærbilleder, at selv spejlbilledet vender sig mod hende (11, 12). Om det er hendes mentale tilstand, der spiller hende et puds, er åbent for fortolkning, men noget på det ydre plan flår utvivlsomt i pigens hestehale, da hun forlader elevatoren i tredje akt (13): 

grundskolen
(11) Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)

grundskolen
(12) Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)

grundskolen
(13) Foto: Nuri Jeong (@nuri.never.knows)

Uhyggen opstår i uvidenheden om ”modstanderen”, der kan være psykologisk, overnaturlig – eller måske bare metaforisk, med tanke på elevatorspejlene og unges forventninger til sig selv (på sociale medier). Hvad end der er på spil, er vi på blot 60 sekunder blevet klogere på at være presset som teenagepige i det sydkoreanske samfund. 

Kommunikation, virkelighedsplan og reklame  

Selv i et kort format på Instagram træder filmen igennem som fortællende medie. Måske fordi der er helt andre overvejelser bag filmfortælling end Instagrams videodramaturgi, især med hensyn til at arbejde med en konflikt. Når en film som denne bliver delt på tjenesten, sker der imidlertid noget interessant. Platformen lægger en ekstra betydning til indholdet, der gennem hashtaggene kommer til at indgå i en større debat om teenageliv og kønsroller.

I ’Edge of Seventeen’ får vi en klassisk filmoplevelse, hvor handlingen på virkelighedsplan er ren fiktion. I et kommunikationsperspektiv skal vi dog ikke glemme, at vi også er modtagere for en ligestillingskampagne og reklame for både Instagram og filmfestivalen i Toronto.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle