FILM-X – Buster-forløb 2021: Uperfekte helte i film

Lærer

Nogle gør altid det rigtige – især heltene i Amerikanske børnefilm er stort set alle sammen fejlfri. Men i Danmark har vi en lang og stolt børnekulturtradition, som byder på masser af skæve karakterer, der ikke nødvendigvis gør det rigtige. Tænk bare på tv-serier som 'Bamse', 'Busters Verden', 'Max pinlig' og 'Tinka'. Og på film som 'Drømmebyggerne', 'Vitello', 'Vildheks' og 'Ternet Ninja'. Her spejler vi os i hovedpersoner, der bakser med helt almindelige hverdagsproblemer – store som små – og som reagerer genkendeligt og menneskeligt ved at komme til at sige noget pinligt, være konfliktsky, have uglet hår om morgenen osv.

Under dette Buster-forløb skal eleverne skabe små filmscener med et hverdags-dilemma, som de skal tackle på helt almindelig menneskelig vis – og samtidigt være helte vi holder af.

Eleverne arbejder sammen i små filmhold med at udvikle en fortælling hjemme på skolen, og efterfølgende med at optage og klippe filmscenen i studierne i FILM-X. Hver elev varetager undervejs forskellige roller som skuespiller, instruktør, fotograf og klipper og alle går hjem med deres egne færdige film.

FILM-X forløbet består af disse faser:

Illustration: Filminstituttet

Denne vejledning støtter i de tre faser, der foregår på skolen, og beskriver aktiviteterne for netop dette forløb.