FILM-X elev - Propaganda og skjult reklame
I dette forløb arbejder I med at analysere propagandafilm hjemme på skolen og med at producere jeres egne film inde i FILM-X studierne, hvor I skal lave skjult reklame for et produkt.
Inden I skal producere jeres film, skal I sammen med jeres filmhold se introfilmene til det studie, hvor I skal optage filmen.
I må gerne overveje en handling til jeres film med inspiration fra de baggrundsfilm, der findes til studiet.
Når I er i studiet, giver vores undervisere jer nogle rekvisitter, I skal lave skjult reklame for. Derfor skal i ikke lægge jer for fast på en handling på forhånd. Vi sørger for at der er tid til, at I kan finde på den endelige historie, mens I er i FILM-X.
I kommer også til at klippe filmen. Her klipper vi i iMovie, og I får mulighed for at vælge mellem en masse ekstra filmoptagelser, lyde og musik, der får filmen til at se rigtig professionel ud.