FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Det øde hus

Ovenfor ses studieoptagelse med baggrundsfilmen "Det øde hus".

Genre: Drama / gys

Studie 1 forvandles i denne baggrundsfilm til et øde hus, som skuespillerne står udenfor. Huset ligger øde og grænser op til naturen (mark/skov). Huset er spøgelsesagtigt, men man fornemmer, at det kan have været smukt en gang.

FIND PÅ EN HANDLING

  • Hvem er I? Venner eller familie, der er faret vild – eller som undersøger et forladt sted?
  • Hvad er jeres mål? Skal I have hjælp – nogen er måske kommet til skade? Eller vil I undersøge huset for mystiske personer eller spøgelser?
  • Hvilke problemer opstår? Måske kommer nogen op at skændes eller slås? Nogen forsvinder – eller forandrer sig?
  • Når I målet til sidst? Ender filmen godt, skidt eller måske åbent?

EKSTRA KLIP

Der findes ekstra klip til jeres film, som kan bruges i en parallel handling inde i huset: Kameraet vandrer rundt og afsøger huset, og kan møde en gammel dame, der enten er venlig eller truende.

Nedenfor kan du se de ekstra klip, der findes til Det øde hus

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle