FILM-X - Lav film i Cinemateket

FILM-X - Lav film i Cinemateket

Pædagogisk profil

Film kan ses som multimediernes moder. Når en klasse besøger FILM-X producerer eleverne deres egne film og eleverne opbygger en dybere forståelse af multimediernes virkemidler og tilblivelsesprocesser. Herved styrkes deres kreative produktionskompetencer og kritiske tilgang til filmformater i bred forstand.

Børn og unge har i dag en stor referenceramme indenfor at se og skabe varierende filmformater – formelt og uformelt. I FILM-X udfordres deres forforståelse, når de i reflekteret dialog med deres filmhold skal træffe æstetiske og kommunikative beslutninger omkring deres egen filmfortælling.

Vore undervisere bidrager til elevernes kulturelle dannelse ved at introducere dem for både kunstneriske og eksemplariske filmklip som start på vore forløb, og disse inddrages i dialogen med eleverne, når de skal reflektere over deres dramaturgi, scenografi, klipning og lyd.

Deres digitale dannelse styrkes gennem hands on erfaring med filmproduktionsprocessens tekniske faser samt de forskellige fagligheder og roller på et filmhold. Erfaringen tydeliggør den vigtige pointe, at ethvert filmformat er en konstruktion, hvor alt vinkles frem mod at styrke en given intention.

Alle FILM-X forløb kobles til et specifikt fagligt fokus, der er valgt ud fra de fokusområder, der aktuelt optager skolen og eleverne. Potentialet for at bygge videre på den filmfaglighed eleverne får er stort, så håbet er at forløbet vil inspirere til og kvalificere fremtidige filmproduktioner både i skole og fritid.

Kontakt

Kari Eggert Rysgaard
tlf: 33743669

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Send en mail vedr. Film-X

 

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle