Elevark
FILM-X Skab film med dilemmaer
Når I skal i FILM-X med klassen, skal hvert filmhold lave en film på ca. 2-3 minutter, der handler om et dilemma. Hjemme på skolen skal I vælge roller, et dilemma og finde på en handling til jeres film. I bruger både dette elevark og hjemmesiden til forberedelsen.
Se introfilmen til jeres studie og fordel rollerne mellem jer
- Se introfilmen til studie 1
- Se introfilmen til studie 2
- Se introfilmen til studie 3
- Se introfilmen til studie 4
Vælge et af disse dilemmaer, jeres historie skal handle om:
• Alle undtagen én i vennegruppen bliver inviteret til en fest. Hvad stiller I op? Tager I til festen, prøver I at smugle den sidste ven med eller gør I noget helt tredje?
• Din ven er begyndt at flirte med din ekskæreste, som du stadig har følelser for. Prøver du at bryde dem op, eller skal du acceptere det og komme videre?
• En I jeres gruppe har skaffet noget ulovligt fyrværkeri. Nogen vil gerne fyre det af, andre vil have det stoppet.
• En gruppe planlægger at pranke en elev/lærer/andet? Du ved at personen vil blive ked af det, hvad stiller du op? Går du med gruppen, eller tør du sige fra?
• Din kollega stjæler penge fra kassen i smug, og spørger dig om I skal tage ud og spise is for pengene. Hvad gør du?
• Dine venner vil gerne med dig hjem, men du vil undgå det, fordi du er flov over noget der hjemme.
• Jeres eget dilemma – tag udgangspunkt i et dilemma en af jer selv har stået i, hvor I skulle træffe en svær beslutning. Vær opmærksom på, om handlingen kan fungere i det studie, hvor I skal optage filmen.
Find på jeres historie - brug disse arbejdsspørgsmål:
1. Hvad handler jeres film om?
- Diskutér det valgte dilemma. Hvad handler det om og kan det ses fra flere sider?
- Kender I det fra jeres eget liv, eller har I hørt om noget lignende?
2. Hvem er karaktererne, og hvad er deres mål?
- Snak om hvem der kunne være hovedpersoner og bipersoner i jeres film.
- Hvad vil de hver især gerne opnå og hvad står i vejen for dem?
3. Hvordan skal de fremstå? Som stereotyper eller mere nuanceret?
- Hvem skal publikum have sympati for og hvorfor?
4. Hvordan ender det?
- Hvad ender karaktererne med at gøre? Ender det godt, skidt eller åbent/neutralt?
- Hvilket budskab eller morale har jeres film? Prøver den at fortælle eller lære publikum noget?
5. Hvordan kan I vise med hjælp af filmiske virkemidler at karaktererne står i et dilemma?
- Hvordan kan I bruge musik, nærbilleder, effekter, lyde, stilhed, klipning osv. til at sætte en stemning og understøtte karakterernes følelser?
6. Hvor skal filmen foregå?
- Vælg en eller flere baggrundsfilm fra jeres studie. Husk at I også kan bruge nærbilledestudiet.