En dokumentarfilm skildrer en virkelig verden og vil typisk kunne opfylde disse tre kriterier:

1. En dokumentarfilm er bygget på virkelige hændelser.
2. En dokumentarfilm har et personligt aftryk skabt af holdet, der har lavet filmen. 
3. En dokumentarfilm er en historie-'gørelse' af virkeligheden. 

1. virkelige hændelser

Vi starter med at kigge nærmere på det første kriterium: En dokumentarfilm er bygget på virkelige hændelser. Det betyder, at en dokumentarfilm handler om noget, der er foregået i den virkelige verden og ikke er opdigtet. Den er skabt ud fra realiteter.

Klassediskussion

• Mener I, at "Gasolin'" opfylder første kriterium for en dokumentarfilm?
• Nævn nogle træk ved filmen, som underbygger jeres mening.
• Hvad betyder det for oplevelsen af dokumentarfilmen, at det er Gasolin's egne medlemmer, der fortæller bandets historie?
• I hvor høj grad kan vi stole på det, medlemmerne af bandet fortæller?
• Hvad betyder det for oplevelsen af filmen, at der er gamle tv-optagelser med i filmen?
• Ville det stadig være en dokumentarfilm, hvis de gamle tv-optagelser ikke var med i filmen?
• Hvad vil det betyde for "Gasolin'" som dokumentarfilm, hvis det – hypotetisk set – viser sig, at et af medlemmerne lyver eller husker forkert om noget af det, de fortæller? '

2. Det personlige aftryk

Det andet kriterium for en dokumentarfilm lyder: En dokumentarfilm har et personligt aftryk skabt af holdet, der har lavet filmen. Eller sagt med andre ord: Det at lave en dokumentarfilm er en både journalistisk og kreativ proces. Instruktøren af dokumentarfilmen vil – hvad enten han/hun ønsker det eller ej – sætte sit personlige, kunstneriske præg på filmen. Det betyder også, at forestillingen om en objektiv dokumentarfilm er en umulighed – den vil altid være præget af subjektivitet.

Gruppearbejde

• Del jer ind i små grupper og find i fællesskab frem til nogle scener eller sekvenser i filmen, som I synes har et personligt aftryk fra instruktørens side. Se f.eks. på billederne – hvordan de er komponeret og klippet, hvordan lyset bliver brugt, og hvilken oplevelse det giver for tilskueren. Lyt også til musikken og hvordan den bliver brugt i forhold til historien. Hvilken betydning har det for oplevelsen af filmen? Fremlæg herefter jeres resultater for resten af klassen.

Instruktøren Anders Østergaard kalder selv sin dokumentarfilmstil for 'Documentary of the Mind'. 'Mind' kan oversættes fra engelsk til 'sind' eller 'tanker'. Det handler for Anders Østergaard om, på filmlærredet eller tv-skærmen, at vise det, som en person (eller flere personer) tænker på eller taler om. Han vil give publikum indblik i, hvad det er for nogle billeder, personen har inde i hovedet, mens han/hun fortæller. Det gør Østergaard for eksempel ved hjælp af filmede rekonstruktioner af fortidens begivenheder, som han sætter sammen med optagelser, der tydeligt foregår i nutiden.

Klassediskussion

• Hvilke sekvenser i "Gasolin'" er lavet i 'Documentary of the Mind'-stilen?

Gruppearbejde

• Ud over interviewoptagelserne er der flere billedsekvenser i filmen, som er optaget i nutiden. Skriv så mange af de nutidige scener ned, som I kan komme i tanke om. Del scenerne op i to kategorier – en kategori med billeder, der er neutrale i forhold til tiden (f.eks. billederne fra Kim Larsens barndomskvarter i Københavns Nordvest-kvarter), og en kategori med billeder, der bevidst viser, at det man ser på, foregår i dag (for eksempel trafikbillederne, hvor man kan se, at det er nye biler og mennesker, der lever i vores tid).
• Udvælg tre sekvenser. Beskriv, hvad sekvenserne viser. Diskuter, hvilket formål instruktøren kan have med at vise dem, og hvilken effekt netop disse sekvenser har for oplevelsen af filmen. Hvad i Gasolin'-historien forholder billederne sig til? Er det 'Documentary of the Mind'? Fremlæg jeres analyse af de tre sekvenser for resten af klassen.

Klassediskussion

• Læreren udvælger tre sekvenser, der indeholder rekonstruktioner eller blander nye og gamle optagelser. Diskuter i klassen, hvad I tror instruktørens hensigt er med at bruge netop disse rekonstruktioner eller nye billeder i filmen. Er der flere forklaringer, eller er I enige?
• Hvordan påvirker sekvenserne tilskuerens oplevelse af filmen? Bliver den mere troværdig? Utroværdig? Sjovere? Flottere?
• Tror I, at instruktøren bruger disse sekvenser af lyst – fordi han synes, de er godt illustrerende og hjælper med at fortælle historien? Eller gør han det af nød – fordi han mangler gammelt billedmateriale fra 70'erne, der kan fungere som afveksling i forhold til de nye interview-optagelser?

3. Historiegørelse af virkeligheden

Det sidste kriterium, der gælder for en dokumentarfilm, er: En dokumentarfilm er en historie-'gørelse' af virkeligheden. Eller sagt med andre ord: Virkeligheden bliver bearbejdet og gjort til en historie i en dokumentarfilm – der sker en dramatisk strukturering. Af samme grund benytter dokumentarfilmskabere ofte nogle af de virkemidler, der bliver brugt i andre dramatiske genrer som f.eks. eventyret eller spillefilmen. Det kan være et 'anslag' – dvs. en indledning, der fanger tilskuerens opmærksomhed. Eller det kan dreje sig om opbygningen af historien – den kan f.eks. være skåret over den traditionelle læst: 'De skal så grueligt meget igennem. Men det ender godt – og de levede lykkeligt til deres dages ende.'

Man kan historie-'gøre' virkeligheden ved at opbygge sin fortælling ud fra berettermodellen. Berettermodellen er en af de hyppigst benyttede historieskabeloner inden for fiktionen, og den bliver også flittigt brugt inden for dokumentargenren. Modellen er udviklet af den svenske dramaturg Karl Johan Seth. Han fandt ved nøje studier af spændingskurven i en række historier frem til denne syvdelte beskrivelsesmodel.

Første punkt i berettermodellen er anslaget – her skal publikums interesse fanges gennem f.eks. identifikation eller en konflikt, der skaber spænding. Herudover har anslaget til formål at give et kort oprids af beretningens hovedtema(er). Næste del af spændingskurven er præsentationen. Her får publikum kendskab til de forskellige hovedpersoner og deres univers samt filmens hovedkonflikt(er). Den følgende fase er en uddybning, hvor spændingen gradvis intensiveres indtil første kulmination – det såkaldte point of no return. Historiens spænding bliver herefter optrappet yderligere, indtil vi når til fortællingens klimaks. Endelig slutter modellen med en udtoning af historien.

Når en film med denne historieopbygning fungerer, som den skal, vil virkningen være, at tilskueren bliver fanget ind af historien og ubevidst forventer, at spændingsoptrapningen og historiens forløb vil følge modellens mønster. Vores interesse bliver fastholdt, idet vi spændt venter på, hvad der sker lige om lidt – og er nysgerrige efter at vide, hvordan det hele vil ende.

Illustration: Filminstituttet

Tavleopgave 
Læreren tegner berettermodellen på tavlen. I fællesskab gennemgår I kurvens syv faser punkt for punkt i forhold til handlingen i "Gasolin'"-filmen. Find ud af, hvilke dele af handlingen der passer til hvilken fase i modellen: Hvad er filmens 'anslag'? Hvornår begynder 'præsentationen'? Hvor ligger 'uddybningen'? Hvad er 'kulminationen'/'point of no return' i filmen? Hvilke dele af handlingen er 'optrapningen'? Hvad er historiens 'klimaks'? Hvad sker der under 'udtoningen'?

Skriftlig hjemmeopgave 
Skriv en stil, der består af en opdigtet historie. Historien skal opfylde to kriterier: Den skal foregå i 70'ernes København, og den skal følge berettermodellens syv faser.

Spørger du en musiker, hvilken type musik han/hun spiller, får du ofte et vævende svar. Svaret kan f.eks. være en remse af andre musikernavne, en del ord, der ender på '-agtigt' og en god portion tillægsord a la 'swingende', 'anderledes', 'rock'et' og måske også et 'virkelig fedt' – ord, som i virkeligheden ikke fortæller noget konkret. Der findes selvfølgelig undtagelser, men musikere vil som regel hellere spille deres musik for dig end sidde og forklare den.

Det er da heller ikke altid lige let at sætte ord på musik, for musik er jo i høj grad lyd og stemning. Til gengæld er det ganske praktisk for alle os, der lytter til musikken, at kunne sætte ord på, hvordan den lyder, og forstå, hvad disse ord betyder, når andre siger dem. På den måde kan vi lettere orientere os på det musikalske marked og finde frem til den musik, vi godt kan li'.

At analysere og trænge til bunds i en roman, et eventyr eller et digt kan åbne døren for en dybere forståelse af teksten og nye erkendelser. Således også med musik. Det kan på det varmeste anbefales at give en sang et ekstra lyt og gå den efter i sømmene. For med god musik kan følge store oplevelser. Der findes en del kalorielette numre, som ikke fortjener andet end en ind-af-det-ene-øre-og-ud-af-det-andet-skæbne. Men der findes også tusindvis af velskrevne sange, der ikke for ingenting er blevet klassikere, som de fleste danskere kan synge med på. Og præcis for Gasolin' gælder det, at en del af deres musik har opnået klassikerstatus – blandt andet numre som "Langebro", "Rabalderstræde", "Masser af succes" og "Kvinde min".

"Rabalderstræde" er en af de mest kendte danske rocksange nogensinde. Et nummer, der kunne sætte gang i gaden, da det kom ud første gang i 1975. Og som stadig gør det, når den bliver spillet ved fester i dag.

• Hør sangen "Rabalderstræde" i klassen (den er oprindelig udgivet på albummet "Gas 5", men findes også på de fleste Gasolin'-opsamlinger.) Skriv sangens tekst ned – dette vil kræve flere gennemlytninger – eller se evt. om teksterne findes på cd- eller pladecoveret.

Skriftlig opgave – løses i klassen

• Du er ansat som rockanmelder ved det hæderkronede Skole Tidende, der læses flittigt af alle ældre skoleelever på de danske folkeskoler. Du skal skrive en kort anmeldelse af Gasolin's "Rabalderstræde". Anmeldelsen skal være maks. én A4-side. Giv sangen en karakter – skalaen går fra nul til seks stjerner. Der er 40 minutter til deadline… så du har travlt!

Ideer til, hvad du kan skrive om i anmeldelsen:

• Hvordan vil du beskrive Gasolin's musik? Hvilken musikalsk genre er det? Hvilket andet musik minder det om? Er det god eller dårlig musik, noget du kan lide eller ikke kan lide? Hvorfor?
• Hvordan passer tekst, instrumenter, rytme og lyd sammen i "Rabalderstræde"? Fungerer det godt eller dårligt? Hvorfor?
• Hvad handler sangen om?
• Hvordan kan man høre, at det er en rocksang?
• Sangen er 30 år gammel – kan man høre, at den ikke er moderne? Hvordan kan man høre det? Er den for gammeldags til, at den er værd at høre i dag?
• Er "Rabalderstræde" en sang, du selv kunne tænke dig at høre derhjemme eller til en fest? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor tror du, at nogle af Gasolin's sange har opnået klassikerstatus?

Skriftlig hjemmeopgave

Nu hvor du har gjort dig klog på "Rabalderstræde" – og afsagt din hårde dom over den – kan du jo vise Gasolin'-medlemmerne, hvordan det skal gøres!

Skriv et nyt vers til "Rabalderstræde" om det område, du selv bor i. Evt. ved hjælp af en rimordbog.

Gasolin' indspillede i 1975 albummet "Gas 5". Pladen står i dag som den mest populære Gasolin'-plade nogensinde og indeholder klassikere som "Rabalderstræde", "Masser af succes", "Refrainet er frit" og ikke mindst "Kvinde min". "Gas 5" blev i 1996 kåret til det bedste danske album igennem de sidste 40 år af det danske musikblad Zoo Magazine, og det fulgte Jyllands-Postens læsere op på ved at kåre "Kvinde min" som den bedste danske sang nogensinde.

• Hør "Kvinde min" i klassen. Skriv gerne sangens tekst ned eller kig på cd- eller pladecoveret.

Gruppearbejde

Del jer op i små grupper af tre-fire medlemmer og brug femten minutter på at diskutere jer frem til svarene på disse spørgsmål:

• Hvad handler "Kvinde min" om? Hvad er budskabet i sangen?
• Karakteriser musikken. Hvilken genre er det?
• Synes I at ”Kvinde min” er den bedste danske sang nogensinde? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvad tror I, det er ved sangen, som gør, at den er blevet kåret som den bedste danske sang nogensinde?
• Hvad skal en god sang indeholde?

Efter gruppearbejdet samler I op sammen i klassen på diskussionerne. Er I enige?

Ud over at fortælle historien om Gasolin' giver filmen også et billede af et miljø i 70'ernes Danmark. Vi hører om og følger medlemmerne af Gasolin' igennem en tid, der strækker sig fra sen-60'erne og op igennem 70'erne. Vi starter lige inden hippietiden med dens 'peace, love and harmony' og 'flower power'-tankegang og eksperimenter med diverse bevidsthedsudvidende narkotiske stoffer. Udviklingen går så hen imod en tid, hvor der stadig er plads til at flippe lidt ud, men hvor en mere rå realisme også melder sin ankomst, og flere af flipperne indser, at det har en pris at leve det liv, de lever.

Klassediskussion

• Danmark i 70'erne – hvilke ord får det jer til at tænke på?
• Hvilke historier og scener i filmen er med til at beskrive den tid, som filmen foregår i?
• Hvor tror I, at medlemmerne af Gasolin' – som vi møder dem i filmen – hører hjemme politisk?
• Kom med nogle eksempler og karakteristika ved Gasolin's numre – både fra teksterne og musikken – som fortæller, at de er blevet til i 70'erne.
• Hvordan vil I beskrive miljøet omkring Sofiegården, som Gasolin' bliver dannet i?
• Vil et sted som Sofiegården, der skildres i filmen, kunne opstå i dag?
• Hvad er jeres opfattelse af Gasolin's medlemmer i forhold til resten af det danske samfund på det tidspunkt? Er medlemmernes holdninger og opførsel typisk for hele befolkningen i samfundet? Hvis nej, hvordan adskiller de sig?
• Hvad er især 70'er-agtigt ved Gasolin'? Tænk for eksempel på medlemmernes personlighed, nogle af de oplevelser de har, specielle temaer eller budskaber i deres musik, beslutninger de tager osv.