Inspirationsmaterialet vil kunne bruges af undervisere på alle årgange, men det er op til underviseren selv at vurdere klassens faglige niveau, samt at sammensætte og strukturere relevante undervisningsforløb.

Samfundsfag
Materialet vil egne sig bedst til undervisningsforløb på A, B og C niveau, hvor eleverne skal forklare og forstå identitetsdannelse, sociale mønstre, demokrati, meningsdannelse og politiske beslutningsprocesser i en globaliseret verden ud fra viden om digitaliseringen af det danske samfund, samt skal skelne mellem forskellige typer af argumentation og udsagn om emnet fra f.eks. politik, industri og organisationsverdenen.

Mediefag
Materialet kan bruges til at anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer.

Engelsk
Materialet kan bruges til at inspirere til undervisningsforløb på A, B og C niveau, der sætter eleverne i stand til at diskutere og forstå komplekst mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige begreber inden for emnet ”Internettet i samfundet” samt at perspektivere emnet samfundsmæssigt og historisk i dansk kontekst og i forhold til andre dele af den engelsksprogede verden.

Dansk
Materialet kan bruges som en del af undervisningsforløb, der skal give eleverne kendskab til og sætte dem i stand til at forholde sig kritisk til det moderne mediebillede, herunder at kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen og at kunne analysere og vurdere ikke-fiktive tekster i alle medier.

Danmark er langt fremme på det digitale område i forhold til mange andre lande i verden. Danskernes indkøb, deltagelse i den offentlige debat og kommunikation med det offentlige har over en meget kort tidsperiode fået en digital dimension.

Dette tema er en indføring til det digitale samfund med særligt fokus på Danmark. Det giver undervisere overblik over hovedtemaer med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Elever kan ligeledes få overblik over hovedtemaer samt diskutere udfordringer og muligheder ud fra personlige perspektiver.

I dette tema kan du få inspiration og indblik i:

• Det digitale Danmark: Hvordan kommer digitaliseringen til udtryk i Danmark? Hvad er et informationssamfund? Regeringen og erhvervslivets tilgang til digitaliseringen og den danske befolknings brug af internettet.
• Det digitale Danmarks muligheder: Konkrete eksempler på god og effektiv digitalisering i det offentlige og private.
• Det digitale Danmarks udfordringer: Hovedudfordringer ved digitaliseringen og danske eksperters beskrivelser af disse.

Illustration: "Digital Shakespeare - To Tweet, or not to Tweet: That is the Question", Flickr.

Siden midt 1990'erne, da internettet blev introduceret i hverdagslivet i Danmark, har vi oplevet en rivende teknologisk udvikling. I dag er vi i Danmark langt fremme på det digitale område i forhold til mange andre lande i verden, og vores indkøb, deltagelse i den offentlige debat og kommunikation med det offentlige har over en meget kort tidsperiode fået en digital dimension.

Digitaliseringen af Danmark er karakteriseret ved:

• I de offentlige institutioner bruger man i stigende grad digitale teknologier til forskning, uddannelse, effektivisering, forvaltning og kommunikation med borgerne. Den danske regering har udviklet en digital vækstplan for erhvervslivet og en digitaliseringsstrategi for det offentlige. Fra 2011 til 2015 har man fx haft en målsætning om, at 80% af al kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt.
• Private virksomheder bruger internettet til handel og til at kommunikere med kunder og offentligheden generelt. En 2015-rapport fra en række danske erhvervsorganisationer beskriver, hvordan IT-parathed og evnen til at omsætte fordelene ved IT skaber økonomisk vækst. De bekymrer sig dog over, at Danmark i en World Economic Forum-liste over verdens mest IT-parate lande i 2009 var nummer 1, men i 2015 var røget ned på en 15. plads. Nabolande som Sverige, Finland og Norge ligger stadig i toppen.
• Den danske befolkning har et meget højt og varieret forbrug af digitale tjenester. Ifølge Danmarks Statistik har 94% af den danske befolkning adgang til internettet i hjemmet. Befolkningsundersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk viser, at danskerne bruger internettet til en lang række ting i hverdagslivet fra indkøb til kommunikation og underholdning.

Kilde: Befolkningsundersøgelsen, Forbrugerrådet Tænk, rapporten Digital Tryghed, s.15.

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Fagbøger:

• The Network Society: Social Aspects of New Media, Jan Van Dijk, SAGE, 2005.
• No Sense of Place: the Impact of Electronic Media on Social Behavior, Joshua Meyrowitz, Oxford University Press, 1986.
• En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog, religion og leg, Stig S. Hjarvard, Samfundslitteratur, 2008.

Artikler:

• ”På rejse i det digitale Danmark”, Thorkil Jacobsen, Berlingske Tidende, 2013.
  http://www.b.dk/kultur/paa-rejse-i-det-digitale-danmark
• ”Fra Industri til Informationssamfund”, Henrik Kureer, Samfnuwebsite, Systime, 2011.
  https://samfnuhhxc.systime.dk/index.php?id=9513

Rapporter:

• Danmark det mest digitale land i verden: visioner til den nye regering fra det danske erhvervsliv, 2015.
  http://www.finansraadet.dk/Politik/Documents/Analyser/Danmark%20-%20det%20mest%20digitale%20land%20i%20verden_030715.pdf
• Global Information Technology Report 2015, World Economic Forum, 2015.
  http://reports.weforum.org/global-information-technology-report-2015/report-highlights/#keyfindings

UNDERSØGELSER
Statistik:

• It anvendelse i befolkningen, Danmarks statistik, 2015.
  https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/informationssamfundet/it-anvendelse-i-befolkningen#
• Digital Tryghed, Befolkningsundersøgelsen, Forbrugerrådet Tænk, fra s. 62, 2016.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf

POLITIK
Regeringsstrategier:

• Digitaliseringsstrategien, Regeringen, 2011-2015.
  http://www.digst.dk/Strategier/Digitaliseringsstrategi-2011-15
• Digitaliseringsstrategien, Regeringen, 2016-2020.
  http://www.digst.dk/Strategier/Strategi-2016-2020
  https://www.youtube.com/user/DigitalVelfaerd
• Vækstplan for digitalisering af Danmark, Regeringen, 2014.
  http://evm.dk/publikationer/2014/09-12-14-vaekstplan-digitalisering-af-dk

Der er en række potentialer og muligheder i digitaliseringen af Danmark. Fx:

• Det offentlige kan effektivisere offentlige tjenester og komme i kontakt med borgere på nye måder. I en række små film viser Digitaliseringsstyrelsen eksempler på digitale offentlige løsninger, der skaber Digital Velfærd. Det er fx telemedicinsk sårvurdering i Odense, online genoptræning i Gribskov Kommune og digital aflevering og bedømmelse af skriftlige prøver på Aarhus Universitet.
• Det Danske Filminstitut har digitaliseret 500 filmklip fra hele Danmark i perioden 1905 til 1965. På den måde er et stykke af danmarkshistorien, som ellers var gemt væk i arkiver, blevet gjort tilgængeligt for alle borgere. Gennem projektet Danmark på film kan borgerne selv være med til at fortælle Danmarkshistorien, da de opfordres til at dele detaljer og egne oplevelser i kommentarfelterne under filmene.
• Der er også økonomiske potentialer for virksomheder, der kan konkurrere på globale digitale markeder. I en lille film fra Dansk Erhverv fortæller Cecilia Bonefeld-Dahl, formand for IT-Branchen, om hvordan digitaliseringen kan skabe vækst for danske virksomheder.

Foto: Kong Christian d. X's 70 Aars Fødselsdag, Danmark på film.

Materiale til dette afsnit

POLITIK
Regeringsstrategier:

• Digitaliseringsstrategien, Regeringen,  2011-2015.
  http://www.digst.dk/Strategier/Digitaliseringsstrategi-2011-15
• Digitaliseringsstrategien, Regeringen, 2016-2020.
  http://www.digst.dk/Strategier/Strategi-2016-2020
• Vækstplan for digitalisering af Danmark, Regeringen, 2014.
  http://evm.dk/publikationer/2014/09-12-14-vaekstplan-digitalisering-af-dk

FILM
Online film:

• "Digitalisering som vækst for virksomheder", Dansk Erhverv.
  https://www.youtube.com/watch?v=J-G-_s5h1xQ
• Interviews med virksomhedsledere om Danmarks e-parathed:
  http://nyheder.tv2.dk/finans/2015-11-17-google-danmark-naermer-sig-albanske-tilstande
• ”Digital Velfærd”, Digitaliseringsstyrelsen.
  https://www.youtube.com/user/DigitalVelfaerd
• Danmark på film, Filmcentralen:
  http://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film

Den store integration af digitale tjenester i Danmark betyder også, at danskerne oplever flere af de risici og udfordringer, der er forbundet med digitaliseringen af et samfund. Forbrugerrådet Tænks rapport Digital Tryghed går i dybden med de væsentligste udfordringer ved digitaliseringen for danske borgere og samfundet generelt. Her peges fx på:

• Lovgivningen er ikke fulgt med den teknologiske udvikling og er derfor ikke længere tidssvarende. Borgeren skal agere under nye strukturelle rammer, hvor valgfriheden i forhold til brug af tjenester eller til afgivelse af oplysninger er begrænset.
• Teknologien og internettets bagvedliggende rationaler, forretningsmodeller og interesser er uigennemsigtige for borgeren. Det samme er den automatiske indsamling af oplysninger om danskernes adfærd online. Uigennemsigtigheden hindrer borgerne i at agere kritisk og benytte redskaber til at beskytte sig selv.
• IT-sikkerheden i offentlige og private digitale løsninger og tjenester halter efter den teknologiske udvikling. Årsagen er manglende ressourcer, økonomi og tid, men også manglende ledelsesmæssig prioritering og sikkerhedsmæssig uddannelse af medarbejdere
• Borgerne mangler konkret teknisk viden og kompetencer og har en ukritisk tilgang til internettet, hvilket kan udsætte dem for risici. Samtidig er borgerne bekvemmelige, og mange har vænnet sig til at afgive personlige oplysninger, som betingelse for at kunne bruge tjenesterne
• Der er opstået en digital kløft for en mindre befolkningsgruppe. De er, enten på grund af manglende kompetencer eller tillid til offentlige og private tjenester, blevet ekskluderet fra basis-samfundsfunktioner såsom interaktion med det offentlige og deltagelse i samfundsdebatten.

Nogle af disse udfordringer beskrives også i temaerne her på siden: 'Den digitale kløft', 'Det uigennemsigtige internet', 'Big data og privatliv på internettet' og 'Overvågning' (se oversigt til venstre).

Kilde: Befolkningsundersøgelsen, Forbrugerrådet Tænk, rapporten Digital Tryghed, s.56

Danske eksperter siger

• ”Det er et problem, når danskere går ind på skat.dk og har svært ved at få indtastet deres oplysninger, fordi folk ikke kan læse, hvor man skal bevæge sig hen. Det kan skyldes, at brugeren har svært ved eller ikke har erfaring i at aflæse digitale brugerflader, men det kan også skyldes, at skat.dk har lavet deres side så uoverskueligt, at det er svært at finde.” (John Klesner, it-konsulent)
• ”Der er en gruppe, der er teknologisk udfordret, fordi de enten ikke kan eller vil beskæftige sig med digitale kanaler, og de bliver hægtet af... ” (Niels Bertelsen, formand for Prosa)
• ”Jeg tror, der er en socioøkonomisk slagside. Jeg tror jo mere veluddannede og rige hjem, man kommer fra, jo mere ved man måske i brudstykker om internettet. (…) Hvilket så fx kan betyde, at jo mere veluddannede eller mere velstillede hjem, man kommer fra, jo mere ved man fx om, at man er nødt til engang imellem lige at slette sine cookies.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og komm.konsulent, Børnerådet)
• ”For den, som slet ikke er på internettet, kan der være de konsekvenser, at der er ting, de går glip af fx gratis telefoni til udlandet med Skype. Det kan også være, at der er tilbud, som de ikke kan få, fordi de ikke er på internettet. Man kan risikere, at tingene bliver dyrere, fordi man ikke er på internettet. TDC indførte gebyrer for brevpost. Danske Bank varsler også om gebyr for brevpost. Man kan blive fritaget, hvis man ikke er på internettet, men det er det her med, at man aktivt skal fritage sig fra de her digitale ting, fordi man ikke er på internettet. ” (Ingrid Stokholm Lauridsen, seniorkonsulent, Ældresagen)
• ”Der hvor jeg ser den største udfordring for danskerne i forhold til beskyttelsen af deres data er simpelthen, at de systemer, der bliver bygget, ikke er sikre nok og ikke er beskyttet godt nok. Og det kan der være mange grunde til. Ting skal være så billige som muligt og skal gå så hurtigt som muligt.” (Rasmus Theede, formand, Rådet for Digital Sikkerhed)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Rapport:

• Digital Tryghed: De væsentligste digitale udfordringer for forbrugerne i Danmark, Gry Hasselbalch, Forbrugerrådet Tænk, 2016.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf

ONLINE MATERIALER
Temaer her i materialet:

• Den digitale kløft
• Det uigennemskuelige internet
• Big data og privatliv på internettet
• Overvågning

I Danmark har stort set alle adgang til internettet, til gengæld er der forskel på danskernes digitale kompetencer. En stor del af den danske befolkning var voksne, da de digitale medier blev introduceret i det danske hverdagsliv i midt 1990'erne. De har skullet vænne sig til digitaliseringen. Samtidig er IT først blevet en del af den formelle undervisning i folkeskolen inden for de sidste par år. Danskerne har derfor først og fremmest tilegnet sig de digitale kompetencer på uformel vis.

Dette tema er en indføring i begrebet digital dannelse og lægger op til en diskussion om danskernes digitale kompetencer. Det giver undervisere overblik over hovedtemaer inden for emnet med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Elever kan også få overblik over hovedtemaer samt diskutere og sammenligne egne digitale kompetencer.

I dette tema får du inspiration og indblik i:

• Danskernes viden og kompetencer: Hvad ved danskerne om internettet? Hvilke kompetencer har vi? Og hvad mangler vi? 
• Digital dannelse: Hvad er det?

Illustration: "The Unexamined Digital Life", Flickr.

I Danmark har stort set alle adgang til internettet. I et internationalt perspektiv er danskerne længere fremme end mange andre lande i forhold til digitale kompetencer og viden om internetsikkerhed grundet deres høje adgang til og brug af de digitale medier. Til gengæld er mange af disse kompetencer tillært på uformel vis. Samtidig er der skel i den danske befolkning i forhold til kompetencer og viden om internettet.

Befolkningsundersøgelsen i Forbrugerrådet Tænks rapport Digital Tryghed viser, at et flertal i den danske befolkning vurderer, at de er i stand til at færdes sikkert på internettet. Specielt danskere under 35 år oplever, at det er lettere at færdes sikkert på internettet.

Danskerne fortæller i undersøgelsen, at de typisk får deres viden fra nyhedsmedierne samt familie og venner. Flere tilføjer dog selv, at arbejdspladsen er det sted, hvor de oftest får deres viden og kompetencer fx fra IT-folk og -afdelinger samt ekspertkollegaer (se graf nedenunder).

Generelt viser undersøgelsen, at jo mere man bruger internettet, og jo mere viden man har om internettet, jo tryggere føler man sig på internettet. Den viser også, at det især er den ældre befolkningsgruppe, som bruger internettet mindst og dermed også føler sig mindre trygge på internettet i forhold til andre befolkningsgrupper.

Befolkningsundersøgelsen viser, at danskerne generelt føler, at de har nok viden om sikkerheden på internettet. Men flere danske eksperter understreger i selve rapporten bag undersøgelsen, at borgerne mangler en grundliggende viden om det digitale samfund, som kan oversættes til informeret handling og kompetencer. De mangler fx viden om den underliggende teknologi og systemer samt selve de forretningsmodeller og processer, der ligger til grund for de tjenester, som de gør brug af, mener eksperterne.

Kilde: Befolkningsundersøgelsen, Forbrugerrådet Tænk, rapporten Digital Tryghed, s.32

DANSKE EKSPERTER SIGER

• ”Der mangler specifik viden. Et bud på det er, at vi ser hyppigere og hyppigere, at en udbyder af en hjemmeside gør opmærksom på, at for at komme videre på siden, så skal man acceptere cookies. Brugerne ved ikke, hvad cookies er, men de ved, at de bliver nødt til at acceptere cookies for at bruge siden. Der er for få, der er bekendt med, at man kan bruge nogle bagdøre (sikkerhedshul), eller at man kan lave indstillinger, således at man kan forholde sig til cookies. Viden om cookies er for lav til, at man kan forholde sig til det. Derfor accepterer man bare konsekvenserne for, hvad cookies betyder for ens færden på nettet. Generelt burde informationsniveauet og vidensniveauet derfor højnes.” (John Klesner, it-konsulent)
• ”En stor gruppe af elever i folkeskolen er ikke i stand til at finde den information, som de prøver at opsøge. (...) Det peger både mod dårlige vaner og viden – de snupper som hovedregel de links, der ligger øverst og undlader at skimme teksten for at vurdere, hvilke links, der er relevante.” (John Klesner, it-konsulent)
• ”Folk er gode til at bruge de her tjenester fx sociale medier og apps, men de ved faktisk ikke, hvordan de virker, og de ved ikke, hvilken forretningsmodel, der ligger bag dem. Så der er et meget klart underskud af forståelse overfor, hvad det er for en verden, vi grundlæggende lever i.” (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)
• ”Man kan sammenligne det med, hvis man kunne læse men ikke skrive – så ville man kunne tage imod en masse budskaber, men man vil ikke sige noget tilbage”. (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Fagbøger

• Årgang 2012, Søren Schultz Hansen, Gyldendal, 2012
  http://www.aargang2012.dk/aringrgang-2012.html

Rapporter:

• Digital Tryghed: De væsentligste digitale udfordringer for forbrugerne i Danmark,  Gry Hasselbalch, Forbrugerrådet Tænk, 2016.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf
• Media Literacy i en dansk kontekst, Kulturstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge, 2015
  http://slks.dk/mediernes-udvikling-2015/specialrapporter/media-literacy-i-en-dansk-kontekst/
• Artikel b4 ”Capacity Building", Declaration of principles, UN World Summit on the Information Society, 2003.
  http://www.itu.int/net/wsis/docs/geneva/official/dop.html

Artikler:

• ”Digital dannelse er en forudsætning for det oplyste medborgerskab!”, Anne Mette Thorhauge, Folkeskolen, 2014.
  https://www.folkeskolen.dk/554268/digital-dannelse-er-en-forudsaetning-for-det-oplyste-medborgerskab

Internettet er over en meget kort tidsperiode blevet en integreret del af det danske samfund. Danskernes indkøb, deltagelse i den offentlige debat og kommunikation med det offentlige har i dag en digital dimension. At deltage, være del af og drage nytte af et digitaliseret samfund forudsætter kompetencer, viden og en ny type dannelse. På engelsk kalder man dette media literacy eller digital citizenship. På dansk digitale kompetencer, mediekundskab eller digital dannelse.  Digital dannelse er skridtet videre fra de tekniske færdigheder, der gør en i stand til at bruge digitale tjenester. Det sætter en borger i stand til også at stille spørgsmål ved dem, skabe dem og udnytte deres fulde potentiale.

I rapporten Digital Tryghed henviser eksperterne til forskellige typer af digitale kompetencer. Det er både tekniske kompetencer til at bruge digitale tjenester, men også kritiske og analytiske færdigheder. I Danmark er kompetenceniveauet forskelligt fordelt inden for befolkningsgrupper. Hvor børn og unge fx ofte har tekniske basiskompetencer til at bruge de digitale medier, fordi de er vokset op med dem, så er de tekniske kompetencer en udfordring for den ældre del af befolkningen. Til gengæld mangler mange børn kritiske og analytiske digitale kompetencer til fx at identificere skjult markedsføring på internettet eller at søge og udvælge informationer kritisk.

Generelt mangler danskerne en grundliggende viden om det digitale samfund, som kan oversættes til informeret handling og kompetencer. Fx viden om den underliggende teknologi og systemer samt selve de forretningsmodeller og processer, der ligger til grund for de tjenester, som de gør brug af, mener eksperterne.

Foto: "Digital dannelse er forudsætning for det oplyste medborgerskab!", Folkeskolen.dk

Materiale til dette afsnit:

LITTERATUR
Fagbøger:

• Årgang 2012, Søren Schultz Hansen, Gyldendal, 2012.
  http://www.aargang2012.dk/aringrgang-2012.html

Rapporter:

• Artikel b4 ”Capacity Building”, Declaration of principles,  UN World Summit on the Information Society,  2003.
  http://www.itu.int/net/wsis/docs/geneva/official/dop.html
• Digital Tryghed: De væsentligste digitale udfordringer for forbrugerne i Danmark,  Gry Hasselbalch, Forbrugerrådet Tænk, 2016.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf

Artikler

• ”Digital dannelse er en forudsætning for det oplyste medborgerskab!”, Anne Mette Thorhauge, Folkeskolen, 2014.
  https://www.folkeskolen.dk/554268/digital-dannelse-er-en-forudsaetning-for-det-oplyste-medborgerskab
• "Digitale Kompetencer", Malene Erkmann, Samfundslitteratur, 2015.
  http://digitale-kompetencer.blogspot.dk

UNDERSØGELSER
Statistik:

• "Unge har ikke kontrol over deres online liv", Børnerådet, Børneindblik nr. 7, 2014.
  http://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2014/unge-har-ikke-kontrol-over-deres-online-liv
• Viden om cookies på internettet, Børnerådet og Medierådet for Børn og Unge, 2014.
  http://www.boerneraadet.dk/media/77919/YouGov_resultater_Grafer_Boerneraadet.pdf

ONLINE MATERIALER
Temaer i dette materiale:

• Den Digitale Kløft

Fælles mål og fagmål:

• Folkeskolens Fælles Mål 2014.
  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164145
• Fagmål for Samfundsfag STX A, B, C Niveau:
  http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Fag-og-laereplaner/Fag-paa-stx/Samfundsfag-stx

FILM
Online film:

• "Be a Digital Citizen"
  https://www.youtube.com/watch?v=FdEXijFXfD8
• "Digital Citizenship and Safety"
  https://www.youtube.com/watch?v=Swnk-fePCiU
• "Hvad er Digitale Kompetencer?" 13 små youtube film, der forklarer forskellige aspekter af digitale kompetencer, Malene Erkmann, Samfundslitteratur, 2015.
  https://www.youtube.com/playlist?list=PLhyKgCyzz0Ar2C_ImTeFQB78YV5jr6eKw

På verdensplan bliver den digitale kløft ofte defineret som forskellen på forskellige lande og befolkningsgruppers adgang til internettet. Men i Danmark, hvor stort set alle har adgang til internettet, handler den digitale kløft først og fremmest om forskellen på borgernes digitale kompetencer.

Dette tema er en indføring i begrebet den digitale kløft og lægger op til en diskussion af, hvad den digitale kløft i Danmark er. Det giver undervisere overblik over hovedtemaer inden for emnet med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Elever kan også få overblik over hovedtemaer samt diskutere begrebet i et dansk og globalt perspektiv.

I dette tema får du inspiration og indblik i:

• Den digitale kløft: Hvad betyder begrebet i et globalt perspektiv?
• Den digitale kløft i Danmark: Hvad betyder begrebet i en dansk kontekst?

Foto: "Jigjiga - Real Internet" af Charles Roffey.

På verdensplan er der stor forskel på landes og befolkningsgruppers adgang til internettet. Ofte hænger det sammen med landenes industrielle udvikling. Der er også mange befolkningsgrupper, som har mindre adgang til internettet, da de bor på landet, hvor der ikke er den samme teknologiske infrastruktur, som i byerne. Når man taler om den digitale kløft (på engelsk ”The Digital Divide”) i verden henvises der oftest til forskellen på forskellige lande og befolkningsgruppers adgang til internettet. Begrænset adgang til internettet ses samtidig som en begrænsning for udviklingen i et samfund, da der er potentialer for vækst og øget konkurrenceevne forbundet med digitaliseringen af et samfund. Se fx tema om Det Digitale Danmark.

I Danmark har stort set alle adgang til internettet og digitaliseringen af det offentlige system er avanceret. Her handler den digitale kløft først og fremmest om forskelle på borgernes digitale kompetencer. I dag er digitale tjenester adgangsbilletten til at deltage i det offentlige og sociale samfundsliv. En borger skal kunne bruge digitale tjenester for at få adgang til og kommunikere med det offentlige. Brug af sociale online medier er samtidig blevet en forudsætning for at kunne deltage i det sociale liv og den offentlige debat. Men der er store forskelle på danskernes digitale kompetencer.

Foto: "Free Access to Wikipedia from Cell Phones", Wikipedia.

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Artikler:

• ”Digitale kløfter mellem i og u-lande”, Gry Hasselbalch, Dagbladet Information, 2013.
  https://www.information.dk/2007/07/digitale-kloefter-mellem-u-lande
• "Digital Divide", Wikipedia.
  https://en.wikipedia.org/wiki/Digital_divide
• ”Spread of internet has not conquered 'digital divide' between rich and poor – report”, Larry Elliot, The Guardian, 2016.
  https://www.theguardian.com/technology/2016/jan/13/internet-not-conquered-digital-divide-rich-poor-world-bank-report

POLITIK

• "Building the Information Society: a Global Challenge in the New Millenium", Declaration of Principles, artikel 10, 61, 64 og 66, FN, 2013.
  http://www.itu.int/net/wsis/docs/geneva/official/dop.html

FILM
Online film:

• "What is the Digital Divide?"
  https://www.youtube.com/watch?v=fCIB_vXUptY

Digitaliseringen af danskernes private og offentlige liv griber om sig. I dag er digitale tjenester adgangsbilletten til at deltage i det offentlige og sociale samfundsliv. En borger i Danmark skal bruge digitale tjenester for at gøre brug af de fleste offentlige tjenester. Brug af sociale online medier er samtidig blevet en forudsætning for at kunne deltage i det sociale liv samt den offentlige debat.

Den danske regerings digitaliseringsstrategi har som målsætning at digitalisere det offentlige. Fx har et mål været, at i 2015 skal 80% af al kommunikation med det offentlige foregå digitalt (se tema her på siden Det digitale Danmark). Der er således færre og færre offline alternativer til de digitale offentlige tjenester. Det har vist sig at være en stor udfordring for nogle samfundsgrupper, da de ikke har kompetencerne og ikke føler sig trygge ved de digitale medier. Det er svært at definere den gruppe af danskere, der er berørt af denne udfordring. Men ifølge eksperter i Forbrugerrådet Tænks rapport Digital Tryghed kan forskellen i kompetencer fx være baseret på socioøkonomiske forhold.

Generelt set resulterer manglende digitale kompetencer, manglende tryghed og tillid til digitale tjenester blandt specifikke befolkningsgrupper i manglende muligheder for denne gruppe. Det kan nemlig have direkte betydning for ens muligheder som borger, når det digitale bliver en begrænsning for ens deltagelse i samfundet.

Dertil kommer særlige udfordringer for udsatte målgrupper som handicappede, syge eller demente, som har ekstra brug for støtte til at varetage en digital hverdag.

Generelt betyder alt dette, at nogle grupper i det danske samfund har en begrænset adgang til at deltage i den offentlige samfundsdebat. Samfundsdebatten foregår i stigende grad online, og det digitale bliver på den måde en forudsætning for ”at følge med”.

Kilde: Befolkningsundersøgelsen, Forbrugerrådet Tænk, rapporten Digital Tryghed, s. 92

Kontrol over privatliv på internettet

Forskel i danske borgeres vidensniveau og kompetencer i forhold til at kunne kontrollere egen data og identitet på internettet er en potentiel faktor i dannelsen af nye skel i det danske samfund (se tema her på siden om Big data og privatliv) Det er et skel, som kan afhænge af borgeres socioøkonomiske forhold. En undersøgelse fra Børnerådet i 2014 blandt danske unge i 7. klasse viste, at der er en klar sammenhæng mellem unges oplevelse af økonomi i familien og deres viden om internettets markedsmekanismer, og hvordan de beskytter deres personlige oplysninger. Unge fra familier med flere penge end gennemsnittet er fx mere opmærksomme på, at der bliver indsamlet oplysninger om dem fx via cookies, når de er på nettet. De ved, at virksomheder deler og bruger de informationer, som de indsamler om dem.

De ældre

En befolkningsgruppe stikker ud i forhold til brug af internettet i Danmark. Ældre borgere, som først har lært internettet at kende på et sent tidspunkt i deres liv, har især problemer med at bruge de digitale medier. De er ofte utrygge ved at bruge internettet, hvilket er en vigtig faktor for deres adgang til og brug af de digitale medier.

Befolkningsundersøgelsen i Forbrugerrådet Tænks rapport Digital Tryghed viser, at de danskere, som er mest utrygge ved at bruge digitale tjenester er ældre over 56 år, som har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som den senest fuldførte. I følge eksperterne i rapporten er det først og fremmest det tekniske og de tekniske begreber, der er en udfordring for de ældre borgere. Den største udfordring i forhold til denne gruppe af ældre er derfor, at de ikke kan gøre brug af de digitale tjenester.

Illustration: "Digital Divide", Flickr.

DANSKE EKSPERTER SIGER

• ”Jeg tror, der er en socioøkonomisk slagside. Jeg tror jo mere veluddannede og rige hjem, man kommer fra, jo mere ved man måske i brudstykker om internettet. (…) Hvilket så fx kan betyde, at jo mere veluddannede eller mere velstillede hjem, man kommer fra, jo mere ved man fx om, at man er nødt til engang imellem lige at slette sine cookies.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og komm.konsulent, Børnerådet)
• ”Der er en gruppe, der er teknologisk udfordret, fordi de enten ikke kan eller vil beskæftige sig med digitale kanaler, og de bliver hægtet af... ” (Niels Bertelsen, formand, Prosa)
• ”Når jeg ser tv-avisen om aftenen, så er der altid i løbet af en tv-udsendelse sådan noget ’se mere på vores hjemmeside’ eller ’hvis du vil læse med om konflikten, så læs mere på hjemmesiden’. Så man kan gå glip af nogle informationer, hvis man ikke er på nettet.” (Ingrid Stokholm Lauridsen, seniorkonsulent, Ældresagen)
• ”Det socioøkonomiske perspektiv er en kæmpe udfordring, fordi vi får en ”magtens elite”, der kan mestre de forretningsmodeller, der er på nettet, og så får vi en slagside af folk, der ikke forstår det og risikerer at stå bagerst i køen.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og komm.konsulent, Børnerådet)
• ”Konsekvenser af det kan være, at man bliver koblet af, man mister måske ligefrem ydelser, fordi man ikke er opmærksom på, at der ligger et eller andet brev i ens e-boks, som man ikke aner, hvordan man får fat i. Der har jo allerede været eksempler på folk, som ikke har været inde og tjekke deres e-boks og dermed har mistet retten til nogle ydelser.” (Niels Bertelsen, formand, Prosa)
• ”For den, som slet ikke er på internettet, kan der være de konsekvenser, at der er ting, de går glip af fx gratis telefoni til udlandet med Skype. Det kan også være, at der er tilbud, som de ikke kan få, fordi de ikke er på internettet. Man kan risikere, at tingene bliver dyrere, fordi man ikke er på internettet. TDC indførte gebyrer for brevpost. Danske Bank varsler også om gebyr for brevpost. Man kan blive fritaget, hvis man ikke er på internettet, men det er det her med, at man aktivt skal fritage sig fra de her digitale ting, fordi man ikke er på internettet. ” (Ingrid Stokholm Lauridsen, seniorkonsulent, Ældresagen)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Rapporter:

• Digital Tryghed: De væsentligste digitale udfordringer for forbrugerne i Danmark, Gry Hasselbalch, Forbrugerrådet Tænk, 2016.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf

UNDERSØGELSER
Statistik:

• "Rige børn leger bedst på nettet", Børnerådet 2014.
  http://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2014/rige-boern-leger-bedst-paa-nettet
• "Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?", Wilke/TDC, 2014.
  http://docplayer.dk/5513477-Er-danskerne-parat-til-digital-kommunikation-med-det-offentlige.html
• "Ældre og digitaliseringen - erfaringer og holdninger fra ældre i Danmark", Anu Siren og Sine Grønborg Knudsen, SFI, 2014.
  http://www.sfi.dk/publikationer/aeldre-og-digitalisering-3231/

FILM
Online film:

• "Hvad er Digitale Kompetencer? 13 små youtube film, der forklarer forskellige aspekter af digitale kompetencer",  Malene Erkmann, Samfundslitteratur, 2015.
  https://www.youtube.com/playlist?list=PLhyKgCyzz0Ar2C_ImTeFQB78YV5jr6eKw
• Interviews med ældre om deres brug af internettet, 2012.
  https://www.youtube.com/watch?v=hhCOVW58JfA
• "Ældre og digitalisering".
  https://www.youtube.com/watch?v=i9J5v3-i_Uk

Som borger i det danske samfund kan man ikke komme uden-om internettet. Internettet er alle steder i vores kommunikation og relationer. Men de færreste almindelige mennesker har viden om eller indblik i de bagvedliggende rationaler, forretningsmodeller og interesser i internettet. Derfor er konsekvenserne af vores brug af de nye teknologier ofte uhåndgribelige for den enkelte person. Internettet og det indhold, vi bliver præsenteret for, er ikke neutralt. Det bliver fx tilrettet brugerne personligt og ud fra forskellige intentioner og interesser.

Dette tema lægger op til en diskussion af internettets uigennemskuelighed. Hvad gør det så uigennemskueligt? Er det teknik? Politik? Forretning? Vores egne kompetencer eller mangel derpå? Og hvad betyder det for os som medborgere, at vi ikke kan gennemskue internettets processer? Temaet giver undervisere overblik over hovedtemaer inden for emnet med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Elever kan også få overblik over hovedtemaer samt diskutere og sammenligne egne erfaringer.

I dette tema får du inspiration og indblik i:

• Medborgerskab og oplysning i informationssamfundet: Hvilken betydning har internettet og digitalisering for demokrati? Hvilke private, offentlige o.a. interesser har en indflydelse på de demokratiske samfundsprocesser?
• Brugerbetingelser og usynlig sporing: Internettet er uigennemskueligt – hvem følger med og indsamler vores data, når vi bruger digitale tjenester? Hvad accepterer vi, når vi registrerer os på en tjeneste? Hvem vælger hvad vi ser, når vi bruger internettet? Hvordan bliver det udvalgt?

Illustration: "A Life Lived in the Media", Flickr.

Viden og oplysning er en vigtig forudsætning for et demokratisk samfund. Det bygger på frivillig deltagelse og anerkender den enkelte medborger som ligeværdig. I Danmark har vi en lang tradition for ”folkeoplysning”. Borgerne skal have viden og kompetencer til at deltage aktivt i de demokratiske samfundsprocesser.

"I et samfund, der i stigende grad karakteriseres og formes af digitale processer, er borgernes digitale dannelse essentiel for medborgerskab", siger Anne Mette Thorhauge, formand for Medierådet for Børn og Unge i en kronik i Folkeskolen. "Og den digitale dannelse", fortsætter hun, "handler om mere end blot en teknisk forståelse af medierne. Den handler også om en bred forståelse af de digitale mediers mere vidtrækkende politiske, kulturelle og økonomiske implikationer, og hvad det betyder for den verden, vi lever i."

I takt med digitaliseringen af samfundet er mange af de processer, der ligger til grund for vores muligheder, ansvar og rettigheder blevet uigennemskuelige for den enkelte borger. Selve teknologien kan i sig selv være uoverskuelig. Men derudover er det også blevet sværere for borgerne at se og forstå de bagvedliggende rationaler, forretningsmodeller og interesser i de teknologier, de gør brug af.

Illustration: "The Scribe", Flickr.

Det uigennemskuelige internet er en kombination af flere faktorer:

• Teknologi: Teknologien er uigennemskuelig. Fx tror mange, at de i deres Facebook newsfeed ser alt det, som deres venner lægger ud. Men de ser faktisk kun det som Facebooks algoritmer vurderer, at de har interesse i at se.
• Globalisering: De tjenester, vi benytter os af, kommer fra hele verden. De kommer fra forskellige kulturer og bygger på forskellige lovgivninger, der ikke nødvendigvis harmonerer med det, vi selv er vant til. 
• Digital dannelse: Internettet er over en meget kort tidsperiode blevet en integreret del af det danske samfund. Borgernes kompetencer er ikke fulgt med. Der er både en mangel på tekniske, men også analytiske og kritiske kompetencer.
• Skjulte hensigter: Interesser og hensigter bag de tjenester vi bruger, er ikke tydelige. Vi bruger fx alle gratis tjenester, men vi ved ikke, at vi betaler med vores personlige data.
• Uigennemskuelige fremtidige konsekvenser: Konsekvenserne af éns digitale spor er uigennemskuelige, da de ikke opleves direkte i hverdagen. Konsekvenserne ligger ofte i fremtiden. Fx kan en potentiel arbejdsgiver gå tilbage og se informationer om sin nye medarbejder flere år tilbage i tiden.

Flere eksperter verden over er begyndt at stille spørgsmål til de demokratiske konsekvenser af det ”uigennemskuelige internet”. De peger på, at mens virksomheder og det offentlige har fået større viden om borgerne gennem de digitale medier, så er de selv i takt med udviklingen blevet mere lukkede og uigennemskuelige. De referer til, at jo mere viden magtfulde institutioner som staten og virksomheder har om borgerne, jo mere kontrol har de over dem. Borgerne bliver således åbne for manipulation, og det skaber en ulige magtbalance i samfundet.

Foto: still fra The Matrix Revolutions (2003)

DANSKE EKSPERTER SIGER

• ”Grundlaget er, at hvis man ikke ved noget som helst om, hvordan de her ting fungerer, så kan man ikke stille spørgsmål til, hvilken situation man står i – fx når man laver en statusopdatering på Facebook, så er det en meget simpel handling, men implikationerne af dem er der ikke nogen, der tænker over, fordi der ikke er nogen, der har fortalt dem, hvad Facebook bruger disse data til.” (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)
• ”Det er et problem, når danskere går ind på skat.dk og har svært ved at få indtastet deres oplysninger, fordi folk ikke kan læse, hvor man skal bevæge sig hen. Det kan skyldes, at brugeren har svært ved eller ikke har erfaring i at aflæse digitale brugerflader, men det kan også skyldes, at skat.dk har lavet deres side så uoverskueligt, at det er svært at finde.” (John Klesner, it-konsulent)
• ”Lige pludselig er det en Twitter algoritme, som bliver agendasættende for vores politiske diskussion. Fordi Twitter fortæller os, hvad der er trending lige nu - men hvordan pokker ved Twitter det? Der er en mangel på transparens, som har stor betydning for, hvordan information cirkulerer i vores samfund.” (Anne Mette Thorhauge, lektor, KU, formand for Medierådet)
• ”En konsekvens af uigennemskueligheden er fx, at når man følger en person på Instagram, som taler godt om et produkt, så kan mange ikke gennemskue, at der er tale om reklame – det overskrider nogle etiske grænser. Det snyder forbrugeren.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og komm.konsulent, Børnerådet)

Materiale til dette afsnit:

LITTERATUR
Fagbøger:

• The Black Box Society The Secret Algorithms That Control Money and Information, Frank Pasquale, Harvard University Press, 2015.
• En Plads i verden det moderne medborgerskab, Per Mouritzen, Gyldendal, 2015.

Rapporter:

• Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning, Folkeoplysningsudvalget, 2010.
  https://uvm.dk/da/Service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse-og-undervisning-for-voksne/2010/Folkeoplysningsudvalgets-rapport/4-Demokratisk-medborgerskab

Artikler:

• ”Many many Facebook users still don't know that their news feeds are filtered by an algorithm”, Alaxisc Madrigal, Fusion, 2015.
  http://fusion.net/story/110543/most-facebook-users-still-dont-know-that-their-news-feeds-are-filtered-by-an-algorithm/
• "Digital dannelse er en forudsætning for det oplyste medborgerskab", Annemette Thorhauge, Folkeskolen, 2015.
  https://www.folkeskolen.dk/554268/digital-dannelse-er-en-forudsaetning-for-det-oplyste-medborgerskab

Skønlitteratur:

• The Circle, Dave Eggers, Vintage Books, 2014 (findes på engelsk og dansk)

FILM
Fiktionsfilm:

• The Matrix, Instr. Lilly Wachowski, Lana Wachowski, 1999.
• Minority Report, Instr. Steven Spielberg, 2002.

Online film:

• DonotTrack
  https://donottrack-doc.com/en/
• "Hvis din bager jomfru var en app", Forbrugerrådet Tænk:
  https://www.youtube.com/watch?v=RdU--d46D80

ONLINE MATERIALE
Temaer her i materialet:

• Den digitale kløft
• Danskernes viden og kompetencer på internettet
• Big data og privatliv på internettet

Vi bruger kommercielle digitale tjenester hver dag og accepterer, at de indsamler data om os. Vi bruger dem uden at forstå, hvordan og til hvad vores data bruges.

Risici og konsekvenser af dataindsamlingen beskrives i temaet Big data og privatliv på internettet her i materialet. Konsekvenserne er uigennemskuelige for den enkelte borger, da de ikke opleves direkte i hverdagen. De potentielle risici ligger ofte i eventuelle fremtidige konsekvenser. Vi kan derfor heller ikke forholde os kritisk til indsamlingen og behandlingen af vores data, og mange har svært ved at forstå det som en krænkelse af deres ret til privatliv.

En hovedudfordring er manglende gennemsigtighed i den måde data lagres, indsamles og behandles via kommercielle tjenester. Mange eksperter har gennem årene peget på, at udviklere og virksomheder bag internettets tjenester ikke gør nok for at gøre deres forretningsprocesser og teknologi gennemskuelig og brugervenlig for brugerne. Fx er det de færreste brugere af sociale medie tjenester, der ved, hvad de accepterer. Og selvom de satte sig ind i det, ville de stadig have svært ved at forstå betingelserne, da de ikke er brugervenlige.

Foto: still fra Minority Report (2002)

Illustration af Tim Libert. Link til billede her

DANSKE EKSPERTER SIGER

• ”Udfordringen er uoverskuelighed og uvidenhed i forhold til, hvad man giver adgang til og hvorfor. Den digitale tidsalder er gået lynhurtigt. Jeg kan gå ind og hente mine sundhedsdata, jeg kan gå ind og hente mine forsikringsdata, jeg kan gå ind og hente mine skattedata, og alt ligger online. Men det er ligesom min fornemmelse, at folk ikke har nået sikkerhedsmæssigt at vænne sig til den nye verden.”  (Rasmus Theede, formand, Rådet for Digital Sikkerhed)
• ”Som enkelt forbruger er det uigennemskueligt at tænke over, at ens data ligger rundt omkring, fx skal man give sit CPR-nummer alle mulige steder, og hvis man ikke opgiver det, kan man ikke låne bøger, få abonnement til mobiltelefon, gå til lægen og alt muligt andet, der ikke har noget at gøre med CPR-numre ... Man er tvunget til at opgive data for at være med.” (Peter Kruize, lektor, KU)
• ”Det er svært at vide, hvad det kommer til at betyde om 5, 10 eller 20 år. Min mavefornemmelse siger mig, at det betyder meget, at alle vores data ligger fremme. Det vil give en hel del negative konsekvenser, som vi ikke er klar over. Konsekvenserne er afhængige af, hvem der sidder på dataen. I gamle dage var det primært det offentlige, men nu er det det private, der skal tjene penge på vores data.” (Peter Kruize, lektor, KU)
• ”Problemet i dag er, at danskerne ikke ved, hvad de betaler med. Du ved, når du betaler 100 kroner for noget, så ved du, hvad det er. Det er en valuta, vi er blevet enige om. Men når du betaler med din vennekreds på Facebook, hvor meget er den så værd? Din fødselsdato? Din sygdom? Hvor mange penge er det værd? Det er den valuta, du betaler med i dag.” (Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Fagbøger:

• Terms of Service Social Media and the Price of Constant Connection, Jacob Silverman, Harper Collins, 2015

Artikler:

• ”Many many Facebook users still don't know that their news feeds are filtered by an algorithm”, Alaxisc Madrigal, Fusion, 2015.
  http://fusion.net/story/110543/most-facebook-users-still-dont-know-that-their-news-feeds-are-filtered-by-an-algorithm/
• ”Looking Up Symptoms Online? These Companies Are Tracking You”, Brian Merchant, Motherboard, 2015.
  http://motherboard.vice.com/read/looking-up-symptoms-online-these-companies-are-collecting-your-data
• “Jeg tror, at den digitale overvågning langsomt kommer til at ændre synet på privatliv”, Johanne Jallberg, Digitaleunge.dk, 2013.
  https://digitaleunge.dk/2013/12/09/johanne-jallberg-jeg-tror-at-den-digitale-overvagning-langsomt-kommer-til-at-aendre-synet-pa-privatliv/

UNDERSØGELSER
Statistik:

• Unge har ikke kontrol over deres privatliv online (undersøgelse), Børnerådet, 2014.
  http://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2014/unge-har-ikke-kontrol-over-deres-online-liv

Fokusgrupper:

• "Unges private og offentlige liv på sociale medier", Gry Hasselbalch, Rikke Frank Jørgensen, Verner Leth, Medierådet/Digitaleunge.dk, 2013.
  https://digitaleunge.dk/2013/11/27/undersogelsen-november-2013-unges-private-og-offentlige-liv-pa-sociale-medier/

Sammenligning:

• Ranking Digital Rights (undersøg hvordan dine foretrukne digitale tjenester behandler dine rettigheder).
  https://rankingdigitalrights.org/index2015/

FILM
Fiktionsfilm:

• Minority Report, Instr. Steven Spielberg, 2002

Online film:

• DonotTrack
  https://donottrack-doc.com/en/
• "Hvis din bager jomfru var en app", Forbrugerrådet Tænk.
  https://www.youtube.com/watch?v=RdU--d46D80

Dokumentarfilm:

•  Privatliv til salg, Tilrettelæggelse: Maria Andersen og Michael Klint, DR1 dokumentar, 2015.
  http://www.emu.dk/modul/forløb-overvågning#
• "Terms and Conditions May Apply", Instr. Cullen Hoback, 2013.
  https://www.youtube.com/watch?v=yzyafieRcWE

ONLINE MATERIALE
Temaer her i materialet:

• Danskernes viden og kompetencer på internettet
• Den digitale kløft
• Big data og privatliv på internettet

Dette tema handler om de samfundsmæssige potentialer og risici i big data tidsalderen. Temaet vil med eksempler fra big data brugt i kommercielle sammenhænge inspirere til en diskussion omkring udfordringerne for den enkelte persons privatliv.

Dette tema er en indføring i big data samfundet. Hvad betyder data for økonomi, demokrati og vores privatliv? Temaet lægger op til en diskussion om udfordringer og potentialer i big data. Det giver undervisere overblik over hovedtemaer inden for emnet med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Elever kan ligeledes få overblik over hovedtemaer samt diskutere og analysere big data og deres digitale identitet ud fra egne erfaringer.

I dette tema kan du få inspiration og indblik i:

• Big data samfund: Hvad kendetegner et big data samfund? Hvad er betydningen af big data i nutidens samfund?
• Big data samfundsudfordringer: Hvad er big data samfundets demokratiske og sociale udfordringer? Hvordan udfordres individets privatliv?
• Data som kapital: Hvad er dataøkonomi? Hvordan fungerer data om os som en ny type kapital?
• Internet filterbobler: Hvordan tilpasses indhold på internettet os?

Foto: "Big Data is Watching You" af Jeremy Keith

Vi lever i dag i et big data samfund. Et big data samfund er karakteriseret ved, at det 1. genererer store mængder af data og 2. udnytter data som grundlag for samfundsprocesser og funktioner.

1. Et big data samfund genererer store mængder af data: Hver dag når organisationer, virksomheder og personer bruger digitale medier, gør de det ved at udveksle informationer (data) gennem computersystemer. Data genereres gennem de internetforbundne computere og mobiler, som vi bruger i vores hverdag, men de indsamles i stigende grad også gennem andre internetforbundne ting placeret i vores bymiljø og hjem, også kaldet tingenes internet (”The Internet of Things”). Det kan være data om en persons helbred, deres købspræferencer og adfærd, og det kan være data om vejret, data fra fabriksmaskiner og bytrafikken. Big data er alle typer data.
2. I et big data samfund er data blevet grundlæggende for en række samfundsfunktioner: Big data indsamles, opbevares, behandles, samkøres og analyses til forskellige formål, og de har transformeret politiske, sociale og økonomiske funktioner og relationer i samfundet. Data er blevet så vigtigt, at man også er begyndt at tale om data som kapital, og som en af de vigtigste forretningsmodeller på internettet.

Der er store potentialer forbundet med brug af big data. I politik bruges big data til for eksempel at forstå vælgernes behov og målrette budskaber efter disse. I sundhedsforskning bruges big data til at detaljere og forbedre forskningsresultater. Al den data vi generer gennem computersystemer i dag kan også bruges af de tjenester, vi gør brug af, til at forstå os bedre som individer og indrette tjenesterne efter vores behov som forbrugere. Men alle disse potentialer indebærer også en række risici og udfordringer for den enkelte borgers ret til privatliv (privacy) og i sidste ende vores demokratiske muligheder.

materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Fagbøger:

• Big Data: a revolution that will transform how we live work and think,  Viktor Mayer Schoenberger, John Murray, 2013

Artikler:

• “En revolution i sandheder”, Sebastian Gjerding, Dagbladet Information, 2013.
  https://www.information.dk/moti/2013/05/revolution-sandheder
• ”Retten til privatliv online”, Gry Hasselbalch, Berlingske Tidende, 2014.
  http://www.b.dk/kronikker/retten-til-privatliv-paa-nettet
• ”Big data vil vende op og ned på din verden”, Michael Jarlner,  Politiken, 2014.
  http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2172327/big-data-vil-vende-op-og-ned-paa-din-verden/

FILM
Online film:

• Tre film om big data på digitaleunge.dk
  https://digitaleunge.dk/2013/12/01/big-data/#more-727

I et big data samfund er der en række udfordringer for den enkelte borger og for de demokratiske samfundsprocesser. Big data udviklingen er gået lynhurtigt, og lovgivning samt borgernes basiskompetencer er ikke fulgt med.

Konsekvenserne for den enkelte borger kan for eksempel være kriminel brug af deres personlige data, identitetstyveri eller virksomheders brug af deres data til kommerciel profilering eller prisdiskrimination. I krimien Broken Window får morderen adgang til sine ofre ved at indsamle viden om dem via digitale medier, og i nogle tilfælde stjæler han deres identitet. 

De demokratiske udfordringer handler om magtbalancen i det demokratiske samfund. Mens virksomheder og myndighederne får større viden om borgerne gennem de digitale medier, så er de selv i takt med udviklingen blevet mere lukkede og uigennemskuelige. Jo mere viden de offentlige og private virksomheder har om borgerne, jo mere kontrol har de over dem. Det skaber en ulige magtbalance mellem institutioner og individer i samfundet. Filmen Minority Report beskriver et fremtidssamfund, hvor myndighederne ved hjælp af data på borgerne, forudser mønstre i deres handlinger og anholder nogle for forbrydelser, de endnu ikke har begået. I fremtidsromanen The Circle er firmaet af samme navn blevet en global institution med indblik og indgriben i alt og alle. Deres motto er ”Sharing is caring. Privacy is theft”.

Hvor det før i tiden var staten og myndighederne, der havde flest informationer på borgere, så sidder den private industri i dag på de største mængder af data om borgerne. Facebook er blevet en af de vigtigste offentlige rum, hvor borgere deler deres data. Hvad betyder det for demokratiet, spørger man i den danske dokumentar Facebookistan.

De potentielle risici forbundet med indsamlingen og behandlingen af persondata kan udfolde sig i direkte diskrimination samt begrænsning af muligheder for den enkelte borger. En rapport fra den amerikanske Federal Trade Commission om den amerikanske datakøbmandsindustri (se faktaboks i næste afsnit Data som kapital) giver nogle eksempler på disse problematiske måder at bruge persondata på, som allerede finder sted i USA. Forbrugere inddeles i kategorier defineret på baggrund af data om deres personlige, økonomiske og sociale forhold. Men de profiler, der skabes på baggrund af deres data, er ikke altid korrekte eller fuldkomne, og de har ikke mulighed for at ændre profilerne, hvilket kan have konsekvenser for deres muligheder såsom at optage lån, indgå aftaler eller tegne forsikringer mv.

Kilde: Befolkningsundersøgelsen, Forbrugerrådet Tænk, rapporten Digital Tryghed, s.111.

Danske eksperter siger

• ”Når man er på sociale medier, bliver indholdet tilpasset os. Det påvirker, det vi ser. Det indsnævrer vores verden, og den verden, som vi tror, eksisterer. Det svarer til, at man kun gik op og ned af Vesterbrogade og i øvrigt ikke så andet i sit liv. Det gør, at den virkelighed, vi bliver præsenteret for, bliver indsnævret. Så der er også samfundsetiske konsekvenser.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og kommunikationskonsulent, Børnerådet)
• ”Vi er i en ny tidsalder, som vi kan kalde datatidsalderen, hvor vi betaler i blinde for et produkt, fordi vi betaler med data. Vi aner ikke, hvor meget vi betaler. Så derfor er det dybt urimeligt, at dem der har magten i vores samfund, også har magten over os, for vi bliver mere og mere gennemsigtige, og de bliver mere og mere lukkede og udnytter den gennemsigtighed omkring os. Derfor skal staten også tage hånd om problemet, og virksomhederne skal også tage et medansvar.” (Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver)
• ”Det er gået over gevind med dataindsamlingen, men det er svært at sige, hvad man kunne have gjort anderledes. Vi har ikke gennemtænkt, hvad den store dataindsamling kunne komme til at betyde. Den teknologiske udvikling er gået for stærkt til, at vi kunne følge med, og den er kommet i bølger, hvor man i første omgang syntes godt om for eksempel et overvågningsinitiativ, fordi det skaber en type tryghed eller sikkerhed, men først bagefter har overvejet konsekvenserne for privatlivet. Der bliver indsamlet alt for mange ikke relevante data, som man ikke ved, hvad bliver brugt til. Vi har ikke gennemtænkt, hvad det betyder for vores verden.” (Peter Kruize, lektor, KU)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Skønlitteratur:

• The Broken Window, Jeffery Deaver, Simon & Schuster, 2008

FILM
Fiktionsfilm:

• Minority Report, Instr. Steven Spielberg, 2002

Dokumentarfilm:

• Facebookistan, Instr. Jakob Gottschau, 2015
• De:mocracy, Instr. David Bernet, 2016

UNDERSØGELSER
Statistik:

• Unge har ikke kontrol over deres privatliv online (undersøgelse), Børnerådet, 2014.
  http://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2014/unge-har-ikke-kontrol-over-deres-online-liv
• Befolkningsundersøgelsen: Danskernes tryghed på internettet, Forbrugerrådet Tænk, 2016, s. 54.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf

Fokusgrupper:

• "Unges private og offentlige liv på sociale medier", Gry Hasselbalch, Rikke Frank Jørgensen, Verner Leth, Medierådet/Digitaleunge.dk, 2013.
  https://digitaleunge.dk/2013/11/27/undersogelsen-november-2013-unges-private-og-offentlige-liv-pa-sociale-medier/

Data er er blevet et betalingsmiddel. Vi betaler med vores data, når vi bruger gratis-tjenester. Gratis apps og internettjenester får for eksempel adgang til en række personlige oplysninger på brugerens telefon eller computer, som bruges til blandt andet markedsføring. Brug af vores personlige data indgår som vilkår i de betingelser, som vi som brugere af en tjeneste skal acceptere. 

De fleste forbrugere er ikke klar over, at de betaler med deres data. I Forbrugerrådet Tænks lille film ”Hvis din bagerjomfru var en App” bliver kunder i en bager meget overraskede over, at ekspedienten beder dem om telefonnummer og andre personlige oplysninger, når de skal betale for deres indkøb. 

illustration: plakat til Facebookistan (2015)

Danske eksperter siger

• ”Vores oplysninger kan man sige, er den nye valuta, den nye olie. Det er det, som vi kan tjene penge på, og derfor er vores oplysninger eftertragtede”. (Katrine Munch Bechgaard, presse- og kommunikationskonsulent, Børnerådet)
• ”Problemet i dag er, at danskerne ikke ved, hvad de betaler med. Du ved, når du betaler 100 kroner for noget, så ved du, hvad det er. Det er en valuta, vi er blevet enige om. Men når du betaler med din vennekreds på Facebook, hvor meget er den så værd? Din fødselsdato? Din sygdom? Hvor mange penge er det værd? Det er den valuta, du betaler med i dag.” (Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver)
• ”Det er svært at vide, hvad det kommer til at betyde om 5, 10 eller 20 år. Min mavefornemmelse siger mig, at det betyder meget, at alle vores data ligger fremme. Det vil give en hel del negative konsekvenser, som vi ikke er klar over. Konsekvenserne er afhængige af, hvem der sidder på dataen. I gamle dage var det primært det offentlige, men nu er det det private, der skal tjene penge på vores data.” (Peter Kruize, lektor, KU)
• ”Helt banalt set kan en udfordring ved dataindsamling være, at man risikerer at betale mere for sine produkter, hvis man for eksempel køber en bog på Amazon, og man har købt en masse andre bøger på Amazon tidligere, så ved Amazon, hvad du er villig til at betale, og så giver de dig en pris, som de ved, at du er villig til at betale i stedet for at give dig den laveste pris.” (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)
• ”De bliver brugt til profilering – til at sælge dig produkter, som du måske hverken havde ønsket eller tænkt over eller havde lyst til at få, men de popper bare op, fordi nu ved de præcis, hvordan du har ageret på nettet, og derfor har de en formodning om, at så må du også være interesseret i det her. De afslører nogle ting om dig, som du måske ikke var interesseret i, de skulle afsløre.” (Niels Bertelsen, formand, Prosa)

Virksomheder kontrollerer det indhold, internetbrugere bliver præsenteret for ved hjælp af den data, de indsamler og analyserer om brugerne. Internetfilterbobler er en betegnelse, man bruger for en kulturelt og ideologisk afgrænset verden af indhold og muligheder, som vi hver især bliver præsenteret for, når vi bruger internettet. En filterboble er dermed resultatet af personaliseret markedsføring og internetindhold baseret på analyse af internetbrugernes data. Når en internetbruger søger på en søgemaskine, gætter og udvælger systemet, hvilke oplysninger denne ønsker at se, baseret på oplysninger om brugeren (såsom lokalitet, adfærd og søgehistorik). Dermed er der risiko for, at brugeren kun får de oplysninger, der stemmer overens med egne synspunkter.

Foto: still fra Facebookistan (2015)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Skønlitteratur:

• The Circle, Dave Eggers, Vintage Books, 2014 (findes på engelsk og dansk)

Rapporter:

• Data Brokers: A Call for Transparency and Accountability, US Federal Trade Commission, 2014

FILM
Dokumentarfilm:

• De:mocracy, Instr. David Bernet, 2016
• Facebookistan, Instr. Jakob Gottschau, 2015
•  Privatliv til salg, Tilrettelæggelse: Maria Andersen og Michael Klint, DR1 dokumentar, 2015.
  http://www.emu.dk/modul/forløb-overvågning#

Online film:

• "CtrL dine digitale fodspor", Red Barnet, 2014.
  https://youtu.be/5e0vivqjP_A
• "Hvis din bagerjomfru var en app", Forbrugerrådet Tænk, 2015.
  https://www.youtube.com/watch?v=RdU--d46D80

RADIO

• "Radio ”crypto party”"
  https://digitaleunge.dk/2014/11/02/tips-og-gode-rad-til-sikkerhed-og-privatliv-pa-internettet-i-to-radioprogrammer-2014/

UNDERVISNINGSMATERIALER

• "License2share", Pernille Tranberg & Marianne Steen, Lærernes Brandforsikring, 2015.
  http://license2share.dk
• Spørgsmål til filmen "CtrL dine digitale fodspor", Red Barnet.
  http://www.sikkerchat.dk/da-DK/Fagfolk/Ressourcer/Film-om-digitale-spor.aspx
• "Donottrack" (engelsk).
  https://donottrack-doc.com/en/intro/
• Overvågning, EMU og CFU.
  http://www.emu.dk/modul/forløb-overvågning#

Vores menneskerettigheder blev vedtaget i internationale konventioner lang tid før internettets introduktion i samfundet. Internettet har både styrket og udfordret vores rettigheder. Hvilken indflydelse har internettet haft på vores menneskerettigheder?

Dette tema er en indføring i menneskerettighederne som de udfolder sig på internettet. Det lægger op til en diskussion om internettets udfordringer og potentialer for menneskerettighederne. Temaet giver undervisere overblik over hovedtemaer inden for emnet med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Elever kan også få overblik over hovedtemaer samt diskutere og analysere menneskerettighederne i en digital kontekst ud fra egne erfaringer.

I dette tema får du inspiration til og indblik i:

• Menneskerettigheder på internettet: Hvad betyder internettet for menneskerettighederne? Hvilke muligheder og udfordringer har internettet skabt for borgernes udøvelse af deres rettigheder? Hvad betyder de sociale medier for menneskerettighederne?
• Ytringsfrihed og nyhedsmedier på internettet: Hvilken indflydelse har internettet på nyhedsmedierne og borgernes ret til at ytre sig?
• Hvad er dine rettigheder på internettet?: Eksempler på menneskerettigheder online.

Foto: "Snow Graffiti" af Kecko

De menneskerettigheder, vi har i det virkelige liv, gælder også, når vi er online. Menneskerettighederne er borgernes rettigheder. Et sæt fundamentale principper, der skal beskytte den individuelle borger og sikre deres deltagelse i demokratiske processer. Det er fx retten til privatliv, retten til at ytre sig og til at uddanne sig og have adgang til viden.

Menneskerettighederne blev defineret, nedskrevet og kortlagt i internationale konventioner og instrumenter lang tid før internettets indtog i samfundet. Over de sidste 10 år har man diskuteret og fortolket de fundamentale menneskerettigheder i lyset af samfundets digitalisering i forskellige internationale fora. Der er blevet indført flere love og indgået aftaler, der skal understøtte rettighederne bedre i det digitale samfund fx databeskyttelseslovgivninger. Men der er ikke blevet ’opfundet’ nye menneskerettigheder. De er de samme. Det handler blot om at ”oversætte” menneskerettighederne til en online kontekst.

Internettet har skabt nye muligheder for at udøve sine rettigheder. Man har fx fået nye muligheder for at ytre sig og deltage i samfundet. Borgergrupper, som ellers ikke ville blive hørt, kan dele deres budskaber, og deres problemer kan blive hørt i verdenssamfundet. Det så vi fx under det Arabiske Forår.

Borgere, der er utilfredse med det eksisterende system har også fået nye muligheder for at forsamle sig på tværs af stor afstande. Occupy Wall Street bevægelsen blev i 2011 organiseret ved hjælp af digitale tjenester i 82 lande og 951 byer verden over.

Foto: "Occupy Wall Street - Mask in Times Sq." af Bob Jagendorf

Men på mange områder bliver vores rettigheder også udfordret. I takt med at borgerne har fået muligheder for at ytre sig via de digitale medier, har regeringer også fået flere muligheder for at overvåge dem og fx slå ned på dissidenter. Det har man set i Vietnam og andre lande, hvor borgere kan blive fængslet for på internettet at kritisere deres regering.

I de to temaer Big data og privatliv på internettet og Overvågning her i materialet kan man se eksempler på implikationerne af de digitale medier for borgernes ret til privatliv. Andre eksempler på rettigheder, der bliver udfordret af digitaliseringen kan fx være:

• Rettigheder, der sætter borgeren i stand til frit at deltage i demokratiet ved fx at ytre sig, deltage og få informationer. Men hvis samfundet er digitalt, og der ingen offline alternativer er, hvordan sikrer man så de borgeres rettigheder, der enten ikke har adgang til eller kompetencerne til at bruge internettet? (Se tema her i materialet Den digitale kløft)
• Rettigheder, der sikrer, at borgeren ikke bliver diskrimineret. Men når virksomheder indsamler data på deres kunder, laver profiler på dem og indordner dem i kategorier, hvordan sikrer man så, at disse profiler og kategorier ikke diskriminerer mellem borgere fra fx forskellige sociale baggrunde?

Menneskerettighederne er man blevet enige om i det internationale samfund. De er nedskrevet i forskellige internationale konventioner. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er juridisk bindende, og regeringer kan blive straffet for ikke at overholde den. Europarådets medlemsstater, som Danmark er en del af, har pligt til at respektere og beskytte de rettigheder, de har været med til at beslutte. De har også pligt til at indføre dem i deres lande.

Fotograf: Hussein Elkhafaifi.

Vores nyhedsmedier afspejler i dag et mere ”deltagende” samfund. På en måde tager nyhedsmedierne mere hensyn til vores menneskeret til at ytre os og deltage i samfundet. Men det er de samtidig også blevet nødt til for at kunne overleve.

Før internettet blev opfundet fik vi vores nyheder gennem aviser og senere hen fjernsynet. Her var det journalister og redaktioner, der udvalgte de nyheder, vi blev præsenteret for. Det var samtidig først og fremmest de nyheder, man som almindelig borger kunne få adgang til. Det vil sige, de lokale nyheder, de nationale, og de større begivenheder, som verdenssamfundet valgte at fokusere på eller deltage i. Med Internettet og særligt de sociale medier har mennesker over hele verden fået redskaber til at deltage i udviklingen af nyhedsbilledet. Det betyder både noget for det indhold, vi bliver præsenteret for i nyhederne, men det betyder også noget for den måde nyhedsmedierne selv skaber og udvælger deres nyheder. Fx opfordrer de fleste store nyhedsmedier deres brugere, seere og læsere til at indsende deres personlige beretninger, mobilbilleder og film fra større begivenheder.

Foto: "Mobile Camera" af Anders Illum

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Fagbøger:

• Framing the Net – The Internet and Human Rights, Rikke Frank Jørgensen, Edward Elgar, 2013
• Smart Mobs: The Next Social Revolution, Howard Rheingold, Basic Books, 2002
• Årgang 2012 – Socialliv og samvær i en tid med nye medier, Søren Schultz Hansen, Gyldendal, 2011

Artikler:

• ”Tjener sociale medier demokratiet?” Steffen Dalsgaard, Videnskab.dk, 2012
• "U.N. Report Declares Internet Access a Human Right", David Kravets, Wired, 2011.
  https://www.wired.com/2011/06/internet-a-human-right/
• "New study quantifies use of social media in Arab Spring", Cathrine O'Donnell, University of Washington, 2011.
  http://www.washington.edu/news/2011/09/12/new-study-quantifies-use-of-social-media-in-arab-spring/
• ”Medierne rammer forbi de unges måde at få nyheder på”, Anne Katrine Gottfred Jensen, Kristeligt Dagblad, 2011.
  http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/medierne-rammer-forbi-de-unges-m%C3%A5de-f%C3%A5-nyheder-p%C3%A5

ONLINE MATERIALER
Guide til menneskerettigheder:

• Guide til at forstå online implikationer for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (på dansk).
  https://digitaleunge.files.wordpress.com/2014/10/din-guide-til-menneskerettigheder.pdf
• Guide til at forstå online implikationer for FNs internationale menneskerettigheder (på engelsk).
  http://internetrightsandprinciples.org/site/wp-content/uploads/2014/08/IRPC_Booklet-English_4thedition.pdf
• Online tema Institut for Menneskerettigheder:
  http://menneskeret.dk/emner/it-rettigheder

Temaer her i materialet:

• Big data og privatliv på internettet
• Overvågning

Vi har rettigheder, som vi som danskere tager for givet, når vi bevæger os rundt i det danske samfund, men som vi godt kan blive i tvivl om, når vi benytter internettet. Det er vigtigt at huske på, at de rettigheder, vi har i den virkelige verden, også gælder på internettet.

Det betyder fx:

• Det er en af dine menneskerettigheder, at du frit kan deltage i demokratiet. Internettet er et af de steder, hvor vi kan deltage i demokratiet, fx ved at sige vores mening, diskutere og mødes med andre. Det er vigtigt, at du har adgang til internettet, hvor information og diskussion lever side om side. Du må derfor ikke blive koblet af internettet mod din vilje – kun hvis en domstol beslutter det.
• Du har også frihed til at sige din mening online og til at læse frit om andres ideer og meninger. Det gælder i forhold til alle emner, fx politiske holdninger og diskussioner om religion, også selv om dine ord kan fornærme, udfordre eller chokere andre. Men du bør selvfølgelig ikke udstille eller såre andre mennesker med vilje.
• Du har ret til at bruge enhver hjemmeside, applikation eller anden service til at danne sociale netværk. Du må danne grupper selv, melde dig ind i andres grupper og opfordre til at være med. Du har altid ret til at melde dig ind i en fagforening, og den mulighed skal du kunne benytte dig af via internettet.
• Du skal dog være klar over, at når du bruger internettet, bliver der arbejdet med din data. Det sker fx, når du bruger browsere, e-mail, sociale netværk, søgemaskiner og lagrer din data i skyen - de såkaldte ’cloud tjenester’. Offentlige myndigheder og private virksomheder har pligt til at overholde loven, når de behandler dine data.
• Du skal også have adgang til uddannelse og kurser via internettet. Børn og unge skal have adgang til kultur, videnskab og uddannelse på alle de officielle sprog i Europa. Og der skal være fri adgang til forskning og kunstværker, som er offentligt støttet på myndighedernes egne hjemmesider.

Som barn og ung har man også rettigheder og privilegier. Netop på grund af alder har børn og unge dog en særlig ret til beskyttelse og vejledning, når de er på internettet. Børn og unge har ligesom voksne ret til frit at sige, hvad de mener og deltage i demokratiet. De har ret til at blive hørt og til at sige deres mening, når der skal træffes beslutninger, som handler om dem. Man må ikke diskriminere børn og unge på grund af deres alder.

Foto: "Freedom of Expression" af Jason Taellious

Hvilke rettigheder?

Danske eksperter peger på udfordringer for den enkelte borger i det digitaliserede samfund. Hvilke menneskerettigheder kan man relatere disse udfordringer til? (nogle af citaterne peger på udfordringer for flere forskellige menneskerettigheder):

• ”Jeg tror, der er en socioøkonomisk slagside. Jeg tror jo mere veluddannede og rige hjem, man kommer fra, jo mere ved man måske i brudstykker om internettet. (…) Hvilket så fx kan betyde, at jo mere veluddannede eller mere velstillede hjem, man kommer fra, jo mere ved man fx om, at man er nødt til engang imellem lige at slette sine cookies.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og kommunikationskonsulent, Børnerådet)
• ”For den, som slet ikke er på internettet, kan der være de konsekvenser, at der er ting, de går glip af fx gratis telefoni til udlandet med Skype. Det kan også være, at der er tilbud, som de ikke kan få, fordi de ikke er på internettet. Man kan risikere, at tingene bliver dyrere, fordi man ikke er på internettet. TDC indførte gebyrer for brevpost. Danske Bank varsler også om gebyr for brevpost. Man kan blive fritaget, hvis man ikke er på internettet, men det er det her med, at man aktivt skal fritage sig fra de her digitale ting, fordi man ikke er på internettet. ” (Ingrid Stokholm Lauridsen, seniorkonsulent, Ældresagen)
• ”Når jeg ser tv-avisen om aftenen, så er der altid i løbet af en tv-udsendelse sådan noget ’se mere på vores hjemmeside’ eller ’hvis du vil læse med om konflikten, så læs mere på hjemmesiden’. Så man kan gå glip af nogle informationer, hvis man ikke er på nettet.” (Ingrid Stokholm Lauridsen, seniorkonsulent, Ældresagen)
• ”Som enkelt forbruger er det uigennemskueligt at tænke over, at ens data ligger rundt omkring, fx skal man give sit CPR-nummer alle mulige steder, og hvis man ikke opgiver det, kan man ikke låne bøger, få abonnement til mobiltelefon, gå til lægen og alt muligt andet, der ikke har noget at gøre med CPR-numre ... Man er tvunget til at opgive data for at være med.” (Peter Kruize, lektor, KU)
• ”Helt banalt set kan en udfordring ved dataindsamling være, at man risikerer at betale mere for sine produkter, hvis man fx køber en bog på Amazon, og man har købt en masse andre bøger på Amazon tidligere, så ved Amazon, hvad du er villig til at betale, og så giver de dig en pris, som de ved, at du er villig til at betale i stedet for at give dig den laveste pris.” (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)
• ”De bliver brugt til profilering – til at sælge dig produkter, som du måske hverken havde ønsket eller tænkt over eller havde lyst til at få, men de popper bare op, fordi nu ved de præcis, hvordan du har ageret på nettet, og derfor har de en formodning om, at så må du også være interesseret i det her. De afslører nogle ting om dig, som du måske ikke var interesseret i, de skulle afsløre.” (Niels Bertelsen, formand, Prosa)
• ”Når man er på sociale medier, bliver indholdet tilpasset os. Det påvirker, det vi ser. Det indsnævrer vores verden, og den verden, som vi tror, eksisterer. Det svarer til, at man kun gik op og ned af Vesterbrogade og i øvrigt ikke så andet i sit liv. Det gør, at den virkelighed, vi bliver præsenteret for, bliver indsnævret. Så der er også samfundsetiske konsekvenser.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og kommunikationskonsulent, Børnerådet)
• ”Lige pludselig er det en Twitter algoritme, som bliver agendasættende for vores politiske diskussion. Fordi Twitter fortæller os, hvad der er trending lige nu - men hvordan pokker ved Twitter det? Der er en mangel på transparens, som har stor betydning for, hvordan information cirkulerer i vores samfund.” (Anne Mette Thorhauge, lektor, KU, formand for Medierådet)

Materiale til dette afsnit

ONLINE MATERIALER
Guide til menneskerettigheder:

• Guide til at forstå online implikationer for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (på dansk)
  https://digitaleunge.files.wordpress.com/2014/10/din-guide-til-menneskerettigheder.pdf
• Guide til at forstå online implikationer for FNs internationale menneskerettigheder (på engelsk)
  http://internetrightsandprinciples.org/site/wp-content/uploads/2014/08/IRPC_Booklet-English_4thedition.pdf

Med internettets introduktion i samfundet er der opstået nye muligheder for overvågning. Det er både os selv, der har fået redskaber til at holde øje med hinanden, og virksomheder og regeringer, der kan følge borgerne.

Dette tema er en indføring i det digitale overvågningssamfund. Hvilken betydning har internettet for regeringers overvågning af borgere? Hvilken rolle spiller virksomhederne? Temaet lægger op til en diskussion om overvågning i et demokratisk samfund. Temaet giver undervisere overblik over hovedtemaer inden for emnet med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Elever kan også få overblik over hovedtemaer samt diskutere overvågning ud fra egne perspektiver og holdninger.

I dette tema får du inspiration og indblik i:

• Overvågning i det digitale samfund: Hvad kendetegner det digitale overvågningssamfund? Hvordan har overvågning udviklet sig historisk?
• Udenlandske regeringers overvågning af danske borgere: Hvordan bruges de digitale tjenester af udenlandske regeringer til overvågning? Hvad mener danskerne?
• Offentlige myndigheders overvågning: Hvordan bruger danske myndigheder internettet til at overvåge borgerne?

Foto: "Smile You are under Surveillance" af Jeremy Brooks

Med internettets introduktion i samfundet er der opstået nye muligheder for at overvåge borgere. Det er der først og fremmest, fordi internettet har gjort det lettere og billigere at indsamle og opbevare store mængder data. Regeringer og efterretningstjenester har med internettet og computerteknologiernes udvikling på den måde fået nye muligheder for at holde øje med, sikre og kontrollere borgere.

Et af de eksempler, der oftest bliver brugt, når man skal beskrive et overvågningssamfund er det østtyske samfund. Her opbyggede efterretningstjenesten fra 1949 til 1990 store arkiver med informationer på borgere, som de brugte til at kontrollere og holde øje med dem. I 1992 fik offentligheden indblik i Stasis arkiver. De bestod af 180 kilometer filer og 35 millioner andre dokumenter, fotos, lyd-dokumenter og båndede telefonsamtaler.

Vi har også arkiver i dag, men arkiverne har udviklet sig. De bliver skabt af både offentlige myndigheder og private virksomheder. Vi er selv med til at lave dem, og de er globale. Google behandler fx 24 petabyte data pr. dag (én petabyte er det samme som ca. 20 millioner arkivskabe fyldt med dokumenter) og ti millioner billeder uploades hver time på Facebook.

Overvågning har mange forskellige formål. Stater overvåger borgere for at forhindre kriminalitet. Virksomheder overvåger kunder for at forstå deres købsmønstre. Men vi overvåger også selv hinanden. Mange forældre overvåger fx deres børn på sociale netværkstjenester som Facebook for at passe på dem.

Men når vi overvåges, bliver vores personlige frihed samtidig begrænset. Det er en hårfin balance med mange spørgsmål, som kan diskuteres på forskellige niveauer. Hvor går grænsen for, hvor meget vi vil overvåges? Hvad er et overvågningssamfund, og lever vi i sådan et nu? Hvad betyder overvågning for vores rettigheder som fx retten til at ytre sig og have et privatliv?

Still fra Citizen Four (2014)

Danske eksperter siger

• ”Det er gået over gevind med dataindsamlingen, men det er svært at sige, hvad man kunne have gjort anderledes. Vi har ikke gennemtænkt, hvad den store dataindsamling kunne komme til at betyde. Den teknologiske udvikling er gået for stærkt til, at vi kunne følge med, og den er kommet i bølger, hvor man i første omgang syntes godt om fx et overvågningsinitiativ, fordi det skaber en type tryghed eller sikkerhed, men først bagefter har overvejet konsekvenserne for privatlivet. Der bliver indsamlet alt for mange ikke relevante data, som man ikke ved, hvad bliver brugt til. Vi har ikke gennemtænkt, hvad det betyder for vores verden.” (Peter Kruize, lektor, KU)
• ”Som enkelt forbruger er det uigennemskueligt at tænke over, at ens data ligger rundt omkring, fx skal man give sit CPR-nummer alle mulige steder, og hvis man ikke opgiver det, kan man ikke låne bøger, få abonnement til mobiltelefon, gå til lægen og alt muligt andet, der ikke har noget at gøre med CPR-numre ... Man er tvunget til at opgive data for at være med.” (Peter Kruize, lektor, KU)
• “Selv med NSA-afsløringerne er der ikke sket særlig meget i forhold til de regler og love, der gælder, hverken på europæisk eller dansk plan i forhold til fremmede magters overvågning af danske og europæiske statsborgere.” (Niels Bertelsen, formand, Prosa)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Fagbøger:

• No Place to Hide, Robert O'Harrow, Free Press, 2006
• Overvågning, Anders Albrechtslund, Århus Universitetsforlag, 2016.

Artikler:

• ”Retten til privatliv online”, Gry Hasselbalch, Berlingske Tidende, 2014.
  http://www.b.dk/kronikker/retten-til-privatliv-paa-nettet
• “Sådan bliver du overvåget i cyberspace”, Politiken, 2014.
  http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/digitaltguider/ECE2050686/saadan-bliver-du-overvaaget-i-cyberspace/

Blog

• The Mozy Blog – How much is a petabyte?
  https://mozy.com/blog/misc/how-much-is-a-petabyte/

Rapporter:

• Report of the Special Rapporteur on the promotion and protection of the right to freedom of opinion and expression, Frank La Rue, 2013.
  http://www.ohchr.org/Documents/HRBodies/HRCouncil/RegularSession/Session23/A.HRC.23.40_EN.pdf

Skønlitteratur:

• Little Brother, Cory Doctorow, A Tom Doherty Associates Book, 2008 (findes både på dansk og engelsk)
• 1984, George Orwell, Harcourt Inc., 1949 (findes både på dansk og engelsk)
• The Circle, Dave Eggers, Vintage Books, 2014 (findes både på dansk og engelsk)

UNDERSØGELSER

• "Under Surveillance: Examining Facebook’s Spiral of Silence Effects in the Wake of NSA Internet Monitoring", Elizabeth Stoycheff, Sage, 2016.
  http://www.datascienceassn.org/content/under-surveillance-examining-facebook’s-spiral-silence-effects-wake-nsa-internet-monitoring

UNDERVISNINGMATERIALER

• DonotTrack.
  https://donottrack-doc.com/en/intro/
• Materialer og inspiration til undervisning omkring overvågning, Digitaleunge.dk
  https://digitaleunge.dk/2013/09/01/overvagning-prism-undervisnign-fra-guardian/#more-66
• Overvågning, EMU og CFU.
  http://www.emu.dk/modul/forløb-overvågning#

RADIO
Podcasts:

• Science Fiction, The Surveillance State and World War III.
  https://soundcloud.com/newamerica/science-fiction-the-surveillance-state-and-world-war-iii
• Aflyttet (uge 17), Radio 24/7: 
  http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/13426083/aflyttet-uge-17-2016/
• Aflyttet (uge 10), Radio 24/7:
  http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/13007008/aflyttet-uge-10-2016/
• Aflyttet (uge 53), Radio 24/7: 
  http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/12590589/aflyttet-uge-53-2015/
• Aflyttet (uge 44), Radio 24/7: 
  http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/12398571/aflyttet-uge-44-2015/
• P1 Eftermiddag om overvågningssamfundet, DR P1.
  http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-eftermiddag-2016-05-01/#!/

FILM
Dokumentarfilm:

• Snowdens store flugt, Instr. John Goetz, Poul-Erik Heilbuth, 2015
• Citizenfour, Instr. Laura Poitras, 2014
• Christas mareridt, Instr. Louise Detlefsen, 2010.
  http://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/christas-mareridt
• We Live in Public, Instr. Ondi Timoner, 2009

Fiktionsfilm:

• Snowden, Instr. Oliver Stone, 2016
• 1984, Instr. Michael Anderson, 1956
• Minority Report, Instr. Steven Spielberg, 2002
• Echelon Conspiracy, Instr. Greg Marcks,  2009
• Equilibrium, Instr. Kurt Wimmer, 2002
• The Truman Show, Instr. Peter Weir, 1998
• V for Vendetta, Instr. James McTeigue, 2005

Online film:

• "Nothing to hide?"
  https://youtu.be/qv01GrubFTA

Den store mængde af data om borgerne, der bliver indsamlet og opbevaret via både offentlige og private digitale tjenester, gør danskerne mere udsatte for overvågning fra fremmede regeringers efterretningstjenester. Det viste den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske efterretningstjeneste NSA's omfattende internetbaserede overvågningsprogrammer af borgere verden over - inklusiv danskere.

KMD spurgte i 2015 danskerne om, hvorvidt den megen debat om efterretningstjenesternes adgang til mails og data har ført til, at de er blevet mere bekymrede over at bruge internettet. Over halvdelen svarede ja til dette. I befolkningsundersøgelsen i rapporten Digital Tryghed svarer næsten halvdelen (47 procent, se graf), at de føler sig utrygge eller lidt utrygge, når en efterretningstjeneste overvåger deres brug af internettet.

Kilde: Befolkningsundersøgelsen, Forbrugerrådet Tænk, rapporten Digital Tryghed, s. 75.

Foto: Demonstrater mod PRISM i Berlin, Tyskland. Kilde: Wkipedia

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Fagbøger:

• No Place to Hide: Edward Snowden, the NSA, and the U.S. Surveillance State, Glenn Greenwald, Metropolitan Books, 2015

Artikler:

• "Tema om NSA Dokumenterne", Dagbladet Information.
  https://www.information.dk/tema/nsa-dokumenterne
• “Sådan bliver du overvåget i cyberspace”, Morten Bay, Politiken, 2014.
  http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/digitaltguider/ECE2050686/saadan-bliver-du-overvaaget-i-cyberspace/

Rapporter:

• The right to privacy in the digital age, Report of the Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights, 2014.
  http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session27/Documents/A.HRC.27.37_en.pdf

FILM
Dokumentarfilm:

• Snowdens store flugt, Instr. John Goetz, Poul-Erik Heilbuth, 2015
• Citizenfour, Instr. Laura Poitras, 2014

Med digitale tjenester kan offentlige myndigheder i Danmark samle data sammen om borgere på tværs af forskellige tjenester og myndigheder. Det effektiviserer mange processer og skaber det man kalder ”brugerflow” mellem de forskellige tjenester: dvs. gør det nemmere for brugerne at bevæge sig rundt mellem de forskellige offentlige tjenester, som hænger sammen. Men det resulterer også i, at der holdes mere øje med danske borgere. Vores CPR-nummer er noget særligt i Danmark, da det bruges som en entydig identifikation i både det offentlige og det private. Det bruger man ofte til at få adgang til digitale tjenester. Det højner risikoen for at få adgang til meget detaljerede profiler af borgerne, da alle deres data hægtes sammen via et unikt nummer.

Illustration: Frits Ahlefeldt-Laurvig.

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Artikler:

• ”Allan rystet over overvågningsprotokol: Kommunen spionerer”, Thomas Harder, Ekstra Bladet, 2015.
  http://ekstrabladet.dk/nationen/allan-rystet-over-overvaagningsprotokol-kommunen-spionerer/5585406
• ”Danmark bygger på overvågning”, Martin Ejlertsen, Magisterbladet, 2016.
  http://magisterbladet.dk/magisterbladet/2016/032016/032016_p8

UNDERVISNINGSMATERIALER

• Tema om overvågning på Etik.dk.
  http://www.etik.dk/overvaagning

Internettet i samfundet skaber en række muligheder. Men sideløbende med digitaliseringen af det danske samfund er der en række udfordringer. Hvordan kan de løses? Og hvem har ansvaret for løsningerne?

Dette tema lægger op til en debat om løsningerne på de udfordringer, der bliver præsenteret i temaerne her i materialet. Temaet giver undervisere indblik i forslag til løsninger med henvisninger til materiale, tekster og film samt ideer til spørgsmål. Særligt i dette emne lægges der op til, at elever selvstændigt udvikler og analyserer løsninger.

I dette tema får du inspiration og indblik i:

• Løsninger i det digitale samfund: Diskutér løsninger på baggrund af udfordringerne beskrevet i de andre temaer. Diskutér samfundsroller og ansvar i det digitale samfund
• Unge deltager i debatten: Hvordan inkluderes unge i udviklingen af løsningerne? 
• Indsatsområder: Dan overblik over hovedindsatsområder, som rapporten Digital Tryghed peger på. Hvad siger danske eksperter?

Kilde: Pixabay

Sideløbende med digitaliseringen af det danske samfund, er der opstået en række udfordringer for den enkelte borger og for det danske samfund som helhed. Borgerrettigheder bliver udfordret og medborgerskab får en ny betydning og et nyt rum at fungere i. Demokrati, kultur, politik og økonomi skal hænge sammen og blomstre inden for nye rammer. De skaber anderledes roller og ansvar for alle – institutioner, staten, virksomheder og borgere.

Hvordan løser vi som samfund disse udfordringer? Hvem har ansvaret for løsningerne? Og hvordan skal de prioriteres?

Illustration: "A Life Lived in the Media", Flickr.

Med den digitale kultur er der blevet skabt en generation, der er vant til at skabe og påvirke de universer, de bevæger sig rundt i. Specielt når det kommer til løsninger på de digitale udfordringer, har unge et unikt indblik og perspektiv, som er værd at lytte til. Danske unge er vokset op med digitaliseringens muligheder og udfordringer som en integreret del af deres hverdag. Det er store dele af den voksne generation ikke. Men det er alligevel oftest de voksne generationer, som skaber løsningerne. Politikere, forskere og industrien har forskellige perspektiver på løsningerne, som kommer til udtryk i forskellige typer af argumentation.

Illustration: "Achieving Flow in Online Learning", Flickr.

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Rapporter:

• Digital Tryghed: De væsentligste digitale udfordringer for forbrugerne i Danmark, Gry Hasselbalch, Forbrugerrådet Tænk, 2016.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf
• Youth Have Their Say on Internet Governance, Nordicom, 2012.
  http://www.nordicom.gu.se/en/publikationer/youth-have-their-say-internet-governance

ONLINE MATERIALE
Temaer her i materialet

• Det digitale Danmark
• Danskernes viden og digitale kompetencer
• Den digitale kløft
• Det uigennemskuelige internet
• Big data og privatliv på internettet
• Menneskerettigheder
• Overvågning

Europæisk online platform for ungedeltagelse:

• European Youth Forum.
  http://www.youthforum.org/

FILM
Online film:

• "Nordic Youth have Their Say on Internet Governance":
  https://youtu.be/3QvS75UqzWk

Rapporten Digital Tryghed beskriver en række indsatsområder, der kan imødegå udfordringerne i det digitale Danmark:

Et fælles ansvar
Det er et fælles samfundsansvar at skabe en god og tryg digital hverdag. Det er ikke noget borgerne kan stå alene med at skulle skabe. Ansvaret ligger hele vejen rundt hos lovgiverne, hos virksomhederne, organisationerne og borgerne selv. Som borger tage ansvar for sit eget digitale liv, udvikle kompetencer og opdatere sin viden. Men man skal have støtte fra organisationerne og staten. Virksomhederne og de offentlige institutioner skal skabe sikre og gennemskuelige digitale tjenester, og lovgivningen skal tilpasses de nye digitale udfordringer.

Borgeren
Der er behov for at understøtte og udvikle borgernes IT-kompetencer. Disse kompetencer skal opnås gennem større indsigt i og viden om den måde internettet fungerer på. Fx gennem viden om de forskelige interesser i de digitale tjenester, virksomhedsmodeller, lovgivning og rettigheder. En anbefaling fra eksperterne i rapporten er at udarbejde oplysningskampagner med fokus på konkrete emner, der er vedvarende og som følger med udviklingen. Flere eksperter anbefaler at hente inspiration fra succesfulde udenlandske kampagner, redskaber og aktiviteter. Den digitale dannelse skal starte tidligt, og staten har et ansvar for at uddanne børn på det digitale område. Eksperterne anbefaler, at lærere bliver klædt bedre på til at kunne påtage sig opgaven. Aktiviteterne på området skal også kombineres med en generel digital strategi. Eksperterne foreslår desuden, at der fx bliver afholdt kurser på biblioteker og pilotprojekter i kommuner. Endelig fremhæver de, at borgerne både skal lære at beskytte sig selv og tage ansvar for og kontrol over deres data online. De anbefaler, at borgerne får information og hjælp til at bruge redskaber og tjenester, der giver borgerne større indblik i de digitale tjenester, de gør brug af.

Illustration: "Another image", Flickr.

Lovgivning
Eksperterne i rapporten mener, at der er et behov for specifik databeskyttelseslovgivning og håndhævelse af denne over for virksomheder. Lov og regulering skal kræve mere af virksomhederne. Det understreges her, at der er behov for internationale regelsæt. Der skal lægges pres på politikerne for at få al det, som sker med vores data, når vi bruger digitale tjenester, på deres dagsorden. Der er også et behov for at undersøge det digitale område lidt mere. Fx at kigge på, hvordan eksisterende lovgivning og kultur passer ind i den digitale virkelighed; ”gråzonerne”, når online handlinger bevæger sig over i det kriminelle; juridisk afklaring i forhold til, hvad virksomheder gør med data; begrebsafklaring af begreberne privacy og overvågning samt oversigt over sikkerhedsbrud i det offentlige og i det private.

Private og offentlige virksomheder
Eksperterne mener, at virksomheder skal have hjælp. Der skal være præcise betingelser for den måde, man beskytter sine brugeres data, og for det man som virksomhed generelt gør med brugernes data. Der skal også være fokus på at understøtte udviklingen af løsninger, der har indbygget databeskyttelse og sikkerhed. Da virksomheders brugerbetingelser ofte er uigennemskuelige og uspecifikke, skal der arbejdes på at gøre disse brugerbetingelser mere brugervenlige og forståelige. Flere eksperter ser en udfordring i den indsamling og samkøring af persondata om borgerne, der finder sted i forlængelse af digitaliseringen af offentlige tjenester i Danmark. Et løsningsforslag fra nogle af eksperterne er, at der skabes alternative offentlige kanaler til de digitalt udfordrede borgere, eller de borgere, som ikke ønsker samkøring af deres data.

Samarbejde og synergi
Eksperterne understreger vigtigheden af, at man arbejder sammen om løsninger på tværs af organisatorer og myndigheder. De peger på, at der er behov for initiativer, hvor alle samles, udveksler best practices og diskuterer udvikling og løsninger.

Illustration: "Place as the product of Social Relations", Flickr.

Danske eksperter siger

Hvad lægger eksperterne vægt på i deres forslag til løsninger? Undersøg eksperterne. Hvor har de deres viden og perspektiver fra?

• ”Det går ikke, at vi alle hver især sidder i vores små huler og opfinder den dybde tallerken igen. Vi er nødt til at gøre det her i fællesskab.” (Shehzad Ahmad, Head of Information Security (DK), Nets)
• “Selv med NSA-afsløringerne er der ikke sket særlig meget i forhold til de regler og love, der gælder, hverken på europæisk eller dansk plan i forhold til fremmede magters overvågning af danske og europæiske statsborgere.” (Niels Bertelsen,formand, Prosa)
• ”Mange siger, at løsningen for de manglende it-kompetencer er mere it-læring i folkeskolerne og en form for data literacy ind i skoleskemaet, men så er spørgsmålet – hvad skal ud af skoleskemaet? Hvordan gør man plads til de nye tiltag? Man tager udgangspunkt i de steder, hvor man kan varetage it-kompetencer – fx biblioteker og museer, som har en form for public service forpligtelse til at oplyse og informere. Her kunne der være mulighed for at skabe rum for at kunne lære at forstå alt det der foregår bag skærmen”. (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)
• ”Der er en berøringsangst for det digitale, fordi man tænker, at det er svært tilgængeligt. Man skal gøre det let forståeligt for den almene dansker, få dem til at se, at det ikke er så besværligt.”. (Katrine Munch Bechgaard, presse- og komm.konsulent, Børnerådet)
• ”Vi har forsømt forbrugerne. Men det er ikke gjort i ond mening. Vi har simpelthen ikke været klar over, hvor stort det egentligt er, hvor stor indflydelse det har på vores hverdag og liv generelt.” (Katrine Munch Bechgaard, presse- og komm.konsulent, Børnerådet)
• ”Vi er nået hen på et niveau, hvor folk er dybt bekymrede. Det er det niveau vi var på for 20-30 år siden med miljøet, hvor folk også var bekymrede over miljøet. Du kan sammenligne det med det. Dengang havde man ikke nogen redskaber til at handle på sin miljøbekymring. Hvad skulle man gøre? Det er ligesom i dag. Det er så besværligt at passe på sig selv. Det var så besværligt dengang at gøre noget for miljøet. Det der er sket siden med miljøet er, at der er kommet en masse forskellige alternativer og muligheder for, at du kan gøre noget. Du kan affaldssortere, du kan købe økologisk, der er mærkningsordninger for økologi – alt det kommer også til at ske på privacy området.” (Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver)
• ”Vi skal væk fra den entydige måde at identificere borgeren på sådan en nem genkendelig måde, som CPR-nummeret er udryk for. Alternativt kunne man have nogle referencer eller en rettighedsserver, som styrede, hvornår borgerne gav lov til hvad, således at det ikke er samfundet, regeringen eller folketinget, der besluttede, hvordan man som borger skal agere i Danmark. Men at man også selv er med til at give de oplysninger, der er nødvendige. I stedet for at man har uhindret adgang, som offentlig myndighed til alle oplysninger hele tiden, så fik man kun adgang, når der var behov for det, og borgerne havde brug for en eller anden ydelse fra det offentlige og først der, fik man lov til at se borgernes data.” (Niels Bertelsen, formand, Prosa)
• ”Hos det private er der incitament for at sikre systemerne i højere grad, fordi hvis det først kommer frem, at en virksomhed har sløset med sikkerheden, og udsat sine kunder for risici, så er der risiko for, at de mister virkeligt meget i form af kunder, brand og økonomi.” (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)

Materiale til dette afsnit

LITTERATUR
Rapporter:

• Digital Tryghed: De væsentligste digitale udfordringer for forbrugerne i Danmark, Gry Hasselbalch, 2016, Forbrugerrådet Tænk.
  https://taenk.dk/sites/default/files/fbr_taenk_rapport_digitaltryghed_web.pdf

POLITIK

• ”Mød dine nye it ordførere”, Prosa, 2015.
  https://www.prosa.dk/aktuelt/nyhed/artikel/moed-dine-nye-it-ordfoerere/