Introduktion

I skal arbejde med, hvordan flere af Astid Lindgrens fortællinger bliver lavet om til film, og hvilke forskelle der kan være på bøger og film. Bagefter skal I tale om, hvordan man kan gøre noget godt for andre, og hvad man kan gøre, hvis man er ensom eller keder sig. Til sidst skal I lave jeres egne fantasivenner.
I skal arbejde med ...
- Hvad der sker, når man laver en bog eller historie om til en film.
- At øve jer i at sammenligne bog og film.
- Hvordan man fortæller historier på film.
- Hvordan man kan gøre noget godt for andre.
- Hvad ”en god gerning” er og høre en historie fra bibelen om det.
- Hvad man sammen kan gøre mod ensomhed og kedsomhed.
Til læreren: Opgaverne er skrevet som udgangspunkt for klassesamtaler. Tilpas selv formuleringer og brug af fagudtryk i forhold til elevernes alder og faglige niveau.
Film og forforståelse
Jul med Astrid Lindgren er en julefilm, der samler flere af hendes bedste fortællinger – nærmest som en ny udgave af Disneys juleshow. I skal blandt andet møde Emil fra Lønneberg, den magiske Muntergøg og den ensomme dreng Bertil.
I skal først arbejde med opgaverne til ”Hvad er en filmatisering?”. Derefter skal I høre nogle af Astrid Lindgrens historier.
Mens I ser filmen, skal I lægge mærke til forskelle og ligheder på historierne fra bøgerne og filmen. I skal også lægge mærke til, hvem der gør noget godt for andre, og hvem der er ensomme.

Handling
To og to i klassen
- Hjælp hinanden med at genfortælle handlingen. Hvor mange historier var der?
- Var der noget, I ikke forstod?
- Hvad var det sjoveste sted? Hvorfor?

Filmsprog
I klassen
Muntergøg
- Hvilke forskelle på bogen og filmens handling lagde I mærke til?
- Hvorfor tror I, at de forskelle er der?
- Hvad gør Muntergøg i filmen, som den ikke gør i bogen? Hvorfor er der forskel?
- Hvorfor tror I, at det ikke er med, at Muntergøg kan lægge guldæg og køber gaver?

Nils Karlsson-Pusling
- Hvilke forskelle på bogen og filmens handling lagde I mærke til?
- Hvorfor tror I, at de forskelle er der?
- Hvordan får man i bogen at vide, at Bertil er ensom og keder sig?
- Hvordan er det vist i filmen med billeder? Med lyd?
- Hvorfor er rotten med i filmen?
- Hvordan bliver der skabt spænding i filmen?
- Hvorfor er Bertils søster ikke med i handlingen?
- Lagde I mærke til, at hun alligevel er med på en måde?
KLIP: Bertils søster i dukkehuset
Kitte Kry
- Hvilke forskelle på bogen og filmens handling lagde I mærke til?
- Hvorfor tror I, at de forskelle er der?
- Hvorfor er Fru Larsson med i filmen?
- Hvorfor skændes torvekonerne i filmen, når de ikke gør det i bogen?
- Hvorfor er slutningen lavet om?

Temaer
Gode gerninger – at gøre noget godt for andre
I klassen
- Hvordan gør forældrene noget godt for Gunnar og Gunilla?
- Hvordan gør Muntergøg?
- Hvordan gør Ida noget godt for Emil?
- Hvordan gør nissen noget godt for ræven? Hvordan ændrer det ræven?
- Hvordan gør Bertil noget godt for Nils? For rotten?
- Tror I, at Bertil ville have givet rotten ost, hvis Nils ikke skulle have et sted at bo?
- Hvordan gør Kitte noget godt for Mormor?
- Fik personerne i filmen noget ud af at gøre noget godt for andre?
- Hvordan får man det indeni, når andre gør noget godt for en?
- Hvordan har man det indeni, når man gør noget godt for andre?
Den Barmhjertige Samaritaner
- Har I hørt om, at man kan gøre en god gerning? Kan I gætte, hvad det betyder?
- Hvem i historien gør en god gerning?
- Hvorfor tror I, at de to første mænd gik forbi manden, der var blevet overfaldet?
- Hvorfor tror I, at manden fra Samaria hjalp? Fik han noget ud af at hjælpe?
- Hvad ville I have gjort? Hvorfor?
- Kender I andre historier om folk, der gør gode gerninger?
- En god gerning kan ikke gøres for tit – hvad betyder det? Hvorfor mon man siger det?
- Får man noget ud af at gøre en god gerning/gøre noget godt?
- Hvad ville der mon ske, hvis alle gjorde gode gerninger for andre?
- Skal man altid have noget ud af at gøre noget godt?
- Hvilke gode gerninger kan vi her i klassen gøre for hinanden?
- Hvilke gode gerninger kan vi gøre for andre?
- Hvilke gode gerninger kan I gøre for andre derhjemme?

Ensomhed, kedsomhed og fantasi
I klassen
- Hvad betyder kedsomhed?
- Hvornår kan man kede sig?
- Hvorfor keder Gunnar og Gunilla sig? Hvordan løser de det?
- Hvorfor keder Emil og de andre børn sig? Hvordan løser de det?
- Hvordan føles det, når man keder sig?
- Hvad kan man selv gøre, hvis man keder sig?
- Hvordan kan man hjælp andre, der keder sig?
- Hvad betyder det at være ensom?
- Hvornår kan man være ensom?
- Er ræven ensom?
- Hvorfor er Kitte bange for at komme på børnehjem?
- Tror I, at Mormor var ensom før Kitte kom?
- Hvorfor keder Bertil sig og er ensom? Hvordan får han hjælp?
- Hvordan føles det, når man er ensom?
- Hvordan kan man hjælp nogen, der er ensom?
- Hvad kan man selv gøre, når man er ensom?
- Tror I, at Muntergøg og Nils Karlsson-Pusling findes i virkeligheden? Eller findes de kun i børnenes fantasi?
- Hvad kan man bruge en fantasi-ven til?
- Hvad kan en fantasi-ven ikke bruges til?