• Interviewteknik – Gode råd og tips
  • Elevinterview – Spørgsmål om klassefællesskab og trivsel
  • Film et interview – Gode råd og tips
  • Fremtids-PowerPoint – Mellem barn og ung
  • Personkarakteristik, roller og hierarki
  • Roller i klassen – Kan vi ændre på dem?
  • Optag et interview om venskaber
  • Venskabskontaktannonce
  • Personkarakteristik – Selvværd, venskaber og konflikter
  • En hård omgangstone
  • Sådan kan online-mobning stoppes – Gode råd og tips
  • Kampagnefilm – Bedre sprog på nettet
  • Fra råmateriale til færdig film
  • Vendepunkter og tre-akter-modellen
  • Dokumentarfilmens virkemidler

Interviewteknik – Gode råd og tips

Foto: PlusPictures

Få inspiration til dit interview ved at se interview-klip under ”Filmklip” i undervisningsmaterialet til ”Klassekabalen” på Filmcentralen.dk. Klippene er både med og uden
spørgsmål og viser eksempler på opfølgende spørgsmål.

  • Opstil et mål for dit interview. Hvad vil du gerne have ud af interviewet og interviewpersonen?
  • Forbered dig. Tænk over gode spørgsmål, og skriv dem ned.
  • Stil gode og åbne spørgsmål. Spørgsmål, hvor interviewpersonen ikke kan svare ja eller nej. Typisk ved brug af hv-ord:
    • Hvad, hvordan, hvorfor, hvilke …
  • Hør efter. Vær opmærksom, og lyt til svarene i stedet for kun at være fokuseret på det næste spørgsmål.
  • Stil uddybende spørgsmål. Følg spændende, interessante eller halve svar til dørs.
    • Hvad mener du med det…?
    • Kan du uddybe det…?
  • Forbered din interviewperson. Lad din interviewperson læse dine spørgsmål, så hun/han kan nå at tænke over gode svar.

Elevinterview – Spørgsmål om klassefællesskab og trivsel

Foto: PlusPictures

Du skal nu interviewe én af dine klassekammerater om, hvordan det er at gå i klassen.
Du skal forberede dig grundigt før interviewet. Læs 'Interviewteknik – Gode råd og tips', inden du går i gang.

Nedenfor er en række spørgsmål, du kan lade dig inspirere af. Skriv dine spørgsmål ned.

Eksempler på interviewspørgsmål:

  • Fortæl om din klasse
  • Hvad er det bedste ved at gå i klassen?
  • Hvad kan være en udfordring ved at gå i klassen?
  • Hvornår er du glad for at være en del af klassen?
  • Hvornår er det ikke så rart at være en del af klassen?
  • Hvilke konflikter kan der være i din klasse?
  • Hvilke elevtyper er der i klassen?
  • Hvordan vil du beskrive din rolle i klassen?
  • Hvad er et godt fællesskab i en klasse?
  • Hvad kunne blive bedre i klassen?

Film et interview – Gode råd og tips

Foto: PlusPictures

Få inspiration til dit interview ved at se interview-klip under ”Filmklip” i undervisningsmaterialet til ”Klassekabalen” på Filmcentralen.dk.

  • Optag i vandret format. Det får dit interview til at se mere professionelt ud!
  • Hold mobilen eller kameraet i ro. Undgå, at dit billede ryster for meget ved at holde kameraet så roligt som muligt. Hvis du har et stativ, så brug det. Du kan også tape din mobil fast til en kontorlampe eller andet.
  • Ryd op i baggrunden. Tænk over, hvad din interviewperson sidder foran. Hvis baggrunden er rodet, bliver øjet forvirret.
  • Undgå modlys. Sæt ikke din interviewperson foran et vindue eller andet, der kan give modlys. Der skal være lys på personens ansigt.
  • Optag i normalperspektiv. Kameraet skal være lige ud for interviewpersonen. Optag ikke oppefra eller nedefra.
  • Kom tæt på. Optag dit interview i billedudsnittet nær eller halvnær, så du får personen med fra maven og opefter, eller tættere på.
  • Ingen luft over hovedet. Sørg for, at der ikke er luft over din interviewpersons hoved. 

Fremtids-PowerPoint – Mellem barn og ung

Foto: PlusPictures

1) Skriv en historie om en hverdagshændelse i dit liv om 5 år. Hvordan er du som person? Hvad laver du? Hvor er du på vej hen? Hvad er dine drømme, interesser, fællesskaber, venskaber, mål for fremtiden osv.

2) Lav en fotocollage i programmet PowerPoint. Find billeder på nettet, som viser eller symboliserer, hvordan du ser dig selv om 5 år.
Du kan lægge effekter på, så billederne kommer på i rækkefølge.

3) Indtal din historie på din mobiltelefon eller på computeren, og læg den ind i dit fremtids-PowerPoint. Husk at lave pauser, tale tydeligt og ikke for hurtigt.

Sådan gør du:
Hvis du bruger computer:

  • Brug computerens mikrofonfunktion, som du finder under ’Programmer’.
  • Gem din lydfil.
  • Indsæt lyd og musik i din PowerPoint ved at bruge fanen ’Indsæt’. Klik herefter på ’Lyd og musik’, dernæst ’Fra fil’. Find din lydfil, hvor du har gemt den. Du kan vælge om din lydfil skal begynde automatisk, eller når man klikker på et højttalerikon.

Hvis du bruger smartphone:

  • Brug din smartphones memo- eller diktafonfunktion til at optage din historie med.
  • Send historien til dig selv, og gem den.

Afspil jeres fremtids-PowerPoint for klassen, og giv hinanden konstruktiv feedback. Hvad
virkede godt? Hvad skabte stemning?

Personkarakteristik, roller og hierarki

Foto: PlusPictures

Par- og gruppeopgave

I går sammen to og to og får tildelt to drenge fra serien, som I skal karakterisere. Den ene
af jer stiller den anden spørgsmålene 1-4. Den anden svarer, mens den, der spørger,
tager notater. Til sidst finder I sammen med et andet makkerpar og følger punkt 5.

  1. Lav en personkarakteristik af to af de fire drenge Peter, Burhan, Christian og Oliver ud fra afsnittet ”Fællesleg”. Beskriv ydre og indre træk.

    Ydre træk: udseende, tøjstil, stor/lille, sprog…
    Indre træk: Karakteregenskaber, attitude/væremåde, interesser…
  2. Hvad er drengenes roller i klassen, og hvor befinder de sig i klassens hierarki?
  3. Hvordan handler de i forhold til deres roller i klassen?
  4. Kan du kende dig selv i nogle af drengene? Hvordan?
  5. Gå sammen med et andet makkerpar i klassen. Fremlæg hver især punkterne 1-4, om én af de fire drenge.

Roller i klassen – Kan vi ændre på dem?

Foto: PlusPictures

Gruppeopgave

Det skal I bruge:

  • A3-papir
  • Blyant
  • Klassehæfte

Roller i en klasse:

  • Den fagligt dygtige
  • Den stille
  • Den urolige
  • Den bestemmende
  • Den usynlige
  • Den seriøse
  • Den sjove
  • Den modne
  • Den omsorgsfulde
  • Den drillesyge
  • Roden
  • Klovnen
  • Hyggesprederen
  • Den initiativrige
  • Den fantasifulde
  • Drømmeren
  • Nørden
  • Den humoristiske
  • Energibomben

1) Det er vigtigt, at I IKKE sætter navne på de roller, I nu skal arbejde med.

I skal kigge på listen over typiske roller i en klasse.
Hvilke roller gælder for jeres klasse?
I må ikke diskutere om en rolle findes i klassen eller ej. Det er nok, at én af jer mener, den findes. I kan finde på flere roller, hvis der mangler nogle.

2) Skriv de roller, I vælger, ned på et stykke A3-papir.

3) I skal nu hver især svare på spørgsmålene (skriv jeres svar ned):

  • Hvilken rolle synes du selv, du har i klassen?
  • Hvilken rolle tror du, dine klassekammerater vil give dig?
  • Hvis du kunne vælge, hvilken rolle ville du så helst have, dine klassekammerater gav dig?

I må godt vælge flere roller, hvis én ikke er dækkende.

4) I gruppen gennemgår I hinandens roller.

Er der forskel på hvilken rolle I ser jer selv i, ser hinanden i og ønsker at blive set i?

5) Er der i jeres klasse gode muligheder for at komme ud af rollen og få en anden?

Hvorfor/hvorfor ikke?

6) Hvad kan klassen gøre for, at det bliver lettere at komme ud af en rolle, man ikke ønsker at være i?

Fremlæg jeres synspunkter og ideer for resten af klassen.

Optag et interview om venskaber

Foto: PlusPictures

Paropgave

Det skal I bruge:

  • Mobiltelefon eller digitalt kamera
  • 'Interviewteknik – gode råd og tips'
  • 'Film et interview – gode råd og tips'

Optag hinanden to og to med mobil eller kamera. Fotografen stiller spørgsmålene. Prøv
at svare så uddybende som muligt.

  1. Hvad betyder venskab for dig?
  2. Hvorfor er det vigtigt for dig at have gode venskaber?
  3. Hvordan adskiller dine forskellige venskaber sig fra hinanden?
  4. Vil du helst have mange eller få venskaber. Hvorfor?

I klassen kan I se et udvalg af jeres interviews. Hvilke forskellige opfattelser af venskaber
er der i klassen?

Venskabskontaktannonce

Foto: PlusPictures

1) Skriv en anonym kontaktannonce, hvor du søger en ny, god ven.

Kom ind på følgende punkter i din kontaktannonce:

  • Beskriv dig selv, og hvad du kan tilbyde i forhold til et venskab.
  • Hvad er et godt venskab for dig?
  • Hvilke forventninger har du til et godt venskab?
  • Hvilke interesser har du?
  • Hvad forestiller du dig, at I kan lave sammen?
  • Brug mange beskrivende tillægsord – både om dig selv, og den ven du søger.

2) Klassens kontaktannoncer samles i et venskabskatalog, som alle i klassen får
udleveret.

Personkarakteristik – Selvværd, venskaber og konflikter

Foto: PlusPictures

Paropgave

I går sammen to og to og får tildelt to piger fra serien, som I skal karakterisere. Den ene
af jer stiller den anden spørgsmålene 1-4. Den anden svarer, mens den, der spørger,
tager notater. Til sidst finder I sammen med et andet makkerpar og følger punkt 5.

  1. Lav en personkarakteristik af to af de tre piger Sarah, Mathilde og Amanda ud fra afsnittet ”Pigeproblemer”. Beskriv indre træk.

    Indre træk: Karakteregenskaber, attitude/væremåde, interesser, selvværd…
  2. Hvordan er forholdet mellem de tre piger?
  3. Hvad består de tre pigers konflikt i?
  4. Hvilken rolle har de hver især i forhold til konflikten?
  5. Kan I kende jer selv i én eller flere af de tre piger? Hvordan?
  6. Gå sammen med et andet makkerpar i klassen. Fremlæg hver især punkterne 1-5 om én af de tre piger.

En hård omgangstone

Foto: PlusPictures

Par- og gruppeopgave

To og to gennemgår I punkterne 1-7 og tager notater. Bagefter går I sammen med et
andet makkerpar og diskuterer punkt 8.

  1. Se i fællesskab Klip 1, hvor Burhan og Peter taler om omgangstonen i klassen.
    6.a har hjemkundskab, og klippet stammer fra afsnittet ”Hård tone”.
  2. Hvordan beskriver Burhan og Peter den hårde tone i klassen?
  3. Hvordan bliver der talt i hjemkundskabstimen?
  4. Skriv de udtalelser og bemærkninger ned, som er hårde.
  5. Hvordan bliver bemærkningerne modtaget af de andre elever?
  6. Hvordan ville I reagere, hvis I fik lignende bemærkninger?
  7. Beskriv den nonverbale kommunikation i klippet. Dvs. alt det, der ikke bliver sagt, men kommunikeret via kropssprog, mimik og gestik.
  8. Hvor mener I, grænsen går for, hvad man kan sige til hinanden? Begrund jeres holdninger.

Sådan kan online-mobning stoppes – Gode råd og tips

Foto: PlusPictures

Det kan godt lade sig gøre at stoppe online-mobning. Hvis klassen sammen med lærere
og forældre gør noget for at få et bedre sammenhold, kan mobningen forsvinde.

Her er nogle gode råd til, hvad DU kan gøre for at stoppe mobning:

  • Kontakt den, der bliver mobbet. Når man er udenfor fællesskabet har man brug for nogen, der vil tale med én. Så tal med personen, der bliver holdt udenfor og/eller sms/mail en sød besked til vedkommende – så viser du, at personen ikke står alene.
  • Fortæl om mobningen til lærere og forældre. Bliv ved med at sige til dem, at de skal hjælpe med at ændre situationen.
  • Vær modig og sig fra, hvis du oplever eller hører noget, der ikke er ok.
  • Tæl til ti, før du sender et billede videre – tænk lige på, om det kan være sårende for nogen!
  • Husk, at sms’er og beskeder kan opfattes meget anderledes end de er tænkt.

Mobbet, mobber eller tilskuer?

Hvis du bliver udsat for mobning:

  • Der er ikke noget i vejen med dig!
    Mobning sker, fordi der er et dårligt miljø i din klasse, og fordi den, der mobber, har et problem. Ikke fordi der er noget galt med dig.
  • Fortæl det!
    Det er vigtigt at fortælle det til nogen, hvis du bliver mobbet. Få hjælp fra din mor, far, lærer eller en anden person, du stoler på. Også selv om det kan gøre ondt at snakke om.
  • Lad være med at svare
    Hvis du lader være med at svare på en led besked, gør du det bedste. Et vredt
    svar er lige, hvad mobbere gerne vil have.
  • Gem mobbebeskeder
    Det kan være vigtigt at gemme beskeder som beviser. Hvis du har beskederne,
    er det også nemmere at forklare situationen, når du fortæller det til en voksen. 
  • Få professionel hjælp
    Få hjælp ved at ringe til eller chatte med BørneTelefonen på 116 111.
    BørneTelefonen er åben alle dage fra kl. 11:00 til 23:00 – året rundt.

Hvis du mobber andre:

  • Det er ikke OK
    Du får det ikke bedre af at få opmærksomhed på andres bekostning.
  • Du sårer en anden
    Tænk over, hvordan det føles at blive mobbet. Det gør virkelig ondt. Måske i
    mange år.
  • Vær ærlig
    Måske kender du selv følelsen af at blive såret. Dine egne dårlige følelser går
    ikke væk, fordi du generer en anden.

Hvis du er tilskuer til mobning:

  • Vær modig!
    Bland dig, hvis du ser mobning. Sig det både til mobberen, til læreren og til dine
    forældre.
  • Giv en venlig skulder
    Snak med den, det går ud over. Hvis han eller hun sidder alene, så sæt dig ved
    siden af, og vær sammen med ham eller hende.
  • Vær med til at skabe en god stemning i klassen
    Snak, leg eller vær sammen med alle dine klassekammerater, så er det rarere at
    være i klassen. Accepter, hvis nogen er lidt anderledes end dig.
  • Få skolen til at gøre noget
    Du kan foreslå, at læreren tager problemet op i klassen. Du kan også foreslå, at
    din skole indfører en mobbepolitik, og at elevrådet tager emnet op.

Fra Mobbefrit net! På sikkerchat.dk, Red Barnet

Kampagnefilm – Bedre sprog på nettet

Foto: PlusPictures

Gruppeopgave

  1. I skal nu lave en kampagnefilm på 60 sekunder for bedre sprog på nettet.
    Målgruppen er jeres klassetrin.
  2. I fællesskab skal I se et eksempel på en elevproduceret kampagnefilm om mobilmobning:

    Link til filmen: www.lommefilm.dk/kanaler/arkiv/mobiler-mod-mobning

    Hvad er filmens budskab, og hvordan får eleverne serveret budskabet?
  3. I kan finde inspiration til indholdet til jeres film på ’Sikker chat’. Her beskriver elever sprogbrugen og mobning på nettet og forskellige typer af internetmobning: www.sikkerchat.dk/da-DK/4-6-klasse/Mobbefrit-net!
  4. I skal nu blive enige om jeres films budskab og idé – og hvordan I vil vise det gennem en lille film på 60 sekunder. Lav en fælles brainstorm.

    Husk, at alle i gruppen skal have ordet og kan komme med ideer.
  5. Præsentér jeres idé for en anden gruppe, modtag feedback, og ret jeres idé.
  6. I skal nu i gang med forproduktionen til jeres film.

    På Lommefilm.dk kan I få inspiration til, hvordan I kan optage jeres film, og hvad I skal være opmærksomme på. I kan også finde en skabelon til et storyboard, som kan skabe overblik over de scener, I skal have med i filmen.

    Brug følgende links:
    http://ipaper.ipapercms.dk/Lommefilm/undervisning/
    http://ipaper.ipapercms.dk/lommefilm/sluksolariet2014/
  7. Når I har forproduktionen på plads, optager I jeres kampagnefilm på jeres
    mobiltelefoner eller tablet. Husk at optage i vandret format. I kan vælge at lave
    jeres film i ”one-take” eller klippe i jeres film.
  8. Jeres endelige film klipper I sammen i et redigeringsprogram på computeren
    eller direkte på jeres tablet. Læg musik og lydeffekter på, der passer til
    budskabet og stemningen i jeres film.

    I kan finde videovejledninger til, hvordan I overfører jeres film fra mobilen til
    computeren, og hvordan I bruger Imovie på Ipad eller Windows Movie Maker
    her:

    http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning/imovie-til-ipad-kap1-3
    http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning/ShowVideo?id=585
  9. De færdige film viser I for klassen eller til en gallapremiere for de andre elever
    på jeres klassetrin.

Fra råmateriale til færdig film

Foto: PlusPictures

Find klippene under ”Filmklip” i undervisningsmaterialet til ”Klassekabalen” på
filmcentralen.dk

Paropgave

I skal tage notater til de enkelte spørgsmål.

  1. Se Klip 3 med råmateriale til afsnittet ”Kærester”, hvor klassen skal have nye pladser.
  2. Hvad lægger I mærke til, når I ser hele klippet uden redigering?
  3. Hvorfor ville klippet næppe kunne fungere som færdig film?
  4. Se nu det færdige klip fra afsnittet ”Kærester” (Klip 4), hvor klassen får nye pladser.
  5. Hvilke valg har instruktøren foretaget fra råmateriale til færdig film? Hvad er blevet udeladt, og hvad er der fokus på?
  6. Hvilken betydning har det for vores oplevelse, at der er musik på det færdige klip?

Vend jeres besvarelser af punkt 1-6 med et andet makkerpar i klassen, og præsentér
dem herefter for klassen. Husk at begrunde jeres svar.

Vendepunkter og tre-akter-modellen

Foto: PlusPictures

Paropgave

I skal tage notater til jeres besvarelser.

  1. I skal nu kigge på handlingen i et af de seks afsnit af ”Klassekabalen” og bruge tre-akter-modellen. Få inspiration her i Filmcentralens filmleksikon: http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/tre-akter-modellen
  2. Inddel handlingen i afsnittet i de tre akter i tre-akter-modellen:

    1. akt (introduktion)
    2. akt (konfrontation/konflikt)
    3. akt (resolution/løsning).
  3. Hvem er de vigtigste karakterer i afsnittet? Det kan være enkelte eller flere elever. Måske hele klassen.
  4. Hvad er afsnittets hovedkonflikt?
  5. Hvad er det overordnede tema i afsnittet?
  6. Hvor vil I placere afsnittets midtpunkt og vendepunkter? Et vendepunkt er en begivenhed, der ændrer historiens retning. Her sker der noget betydningsfuldt for karaktererne.
  7. Gå sammen med et makkerpar i klassen, der har kigget på samme afsnit som jer. Præsenter jeres besvarelser for hinanden. Er I enige?
  8. Hver gruppe præsenterer nu deres besvarelser for klassen.

Dokumentarfilmens virkemidler

Foto: PlusPictures

Find information om de filmiske virkemidler på Filmcentralens filmleksikon:
http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Paropgave

I skal tage notater til jeres besvarelser.

  1. Se det klip igennem, I har fået tildelt af jeres lærer.
  2. Hvilke forskellige billedbeskæringer (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær) bliver brugt i klippet? Hvilken effekt har det at komme tæt på, langt væk fra personer og andre genstande?
  3. Hvordan bliver dybdekompositionen brugt i klippet?
    Hvem og hvad er i fokus?
    Hvilken effekt har det, at kameraet stiller skarpt på bestemte personer eller flere personer på én gang?
  4. Hvornår bliver der brugt interviews i klippet? Hvilken effekt har det, på det vi ser og hører?
  5. Bliver der brugt musik i klippet? Hvis ja – hvilken effekt har det for oplevelsen og stemningen?
  6. Præsenter jeres besvarelser for et andet makkerpar i klassen, som har arbejdet med et andet klip end jeres. Brug klippet aktivt for at underbygge jeres besvarelser. Stop, spol tilbage osv.