Kulturmøder og interkulturel undervisning

Af Alice Jacobsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter

Denne filmpakke med titlen 'Kulturmøder' giver en kærkommen lejlighed til at arbejde med et af det danske samfunds brændpunkter, nemlig: Hvordan foregår mødet mellem mennesker på tværs af etnicitet og kulturbaggrund? Hvordan ser problemerne ud i elevernes øjenhøjde, og hvordan arbejder vi som lærere på at udvikle en flerkulturel rummelighed i undervisningens rum og på skolen som helhed?

De etniske minoriteter i folkeskolen udgjorde i 2000-2001 (seneste opgørelse) knap 9 pct. af den samlede elevgruppe, og denne andel er stigende. På landsplan er de etniske minoriteter ujævnt fordelt, med de største koncentrationer i hovedstadsområdet og større provinsbyer. Det betyder, at nogle kommuner har under 1 pct. elever med anden etnisk baggrund, mens andre kommuner har helt op til 38 pct. – og nogle skoler hér op mod 85 pct. med etnisk minoritetsbaggrund. i)

En række skoler med en høj koncentration af etniske minoriteter har valgt at tage udfordringen med de mange kulturer op gennem en række initiativer, bl.a. tosprogsundervisning, modtageklasser, øget indsats omkring forældresamarbejde med minoritetsfamilierne, ansættelse af tosprogede lærere, ombygning af omklædningsfaciliteter til idræt, osv. ii) Mange af disse initiativer er vellykkede og eksempler på, hvordan den flerkulturelle rummelighed kan udvikles.

Men hvad vil det sige, at undervisningen er flerkulturel – eller interkulturel, som indikerer, at der foregår en udveksling mellem kulturer? Jeg mener, at det betyder, at vi som lærere tager udgangspunkt i elevernes og lærernes forskelle og ligheder. Vi bruger den enkeltes erfaringer, ressourcer og mangfoldige udtryk. Vi arbejder med at øge evnen til samarbejde, til at løse konflikter og til at respektere hinanden på tværs af etniske, kulturelle og nationale tilhørsforhold.

Her er filmmediet noget ganske særligt i en undervisningssammenhæng. Film – både fiktions- og dokumentarfilm – skaber i høj grad forståelse gennem identifikation. Film kan sætte billeder på en ofte kompleks virkelighed. Film kan formidle historier og facts, der kan give indsigt i andre kulturer og tankemønstre. Derfor egner film sig så godt til at skabe debat og få de unge til at diskutere, hvilket de fleste teenagere holder meget af.

Jeg kan ikke lade være med at citere Carsten Jensen for hans harcelering over grundtvigianismens indflydelse på nutidig tænkning omkring kundskaber. Han skriver:

"Det er grundtvigianismens kunststykke: den går ind for oplysning og dannelse, men ikke for lærdom, den går ind for ånden, men ikke for åndens frembringelser, hvis de kræver for store kundskaber, udenadslære og terperi på fremmedsprog, "bogormesygen", som Grundtvig hånligt kalder det.

Den nyfødte danskhed får sin begyndelse her: Den omfatter både hyldesten til oplysning og hadet til lærdom, både kundskabstørst og populistisk selvtilstrækkelighed. Vi bliver et højtuddannet, oplyst folk, der selvmodsigende bekender sig til janteloven. Inden i rummeligheden ligger intolerancen altid på lur. iii)

Diskussionen om viden afspejler altså ifølge Carsten Jensen forskellige tilgange til viden og lærdom. Og dette med at indhente viden bliver især vigtigt, når det handler om den samfundsmæssige debat om, hvordan integration af vore flygtninge eller andre etniske borgere foregår.

Sprogbrugen bliver vigtig at forholde sig til. For den andengenerationsindvandrer, der er vokset op i Danmark, og for den flygtning, som kæmper for at blive integreret, signalerer omtalen "de fremmede", at de er "de uønskede." Alene udtrykket andengenerationsindvandrer kan problematiseres. Hvilken sprogbrug bør vi have for mennesker, som er født og opvokset i landet? Hvilken for de medmennesker, der kommer hertil af personlige, ofte traumatiserende årsager? Dette kræver viden og indsigt om forskellige historier og virkeligheder.

Viden bliver også vigtig for at praktisere og udvikle et reelt demokrati. Det er vigtigt, at vi som lærere i skolen hele tiden arbejder på at kvalificere os selv som fagpersoner og at arbejde på flere områder, der kan bidrage til at nuancere integrationsdebatten.

Samtidig skal vi i undervisningen skabe et fællesskab, der bygger på en positiv følelse af ligeværd på tværs af kulturelle ligheder og forskelle mellem elever og lærere. Det er ikke nogen let opgave, men det er en udfordring, der kræver positiv opmærksomhed.

Når det gælder den interkulturelle undervisning, forklarer Karen Risager dette begreb på følgende måde: "Interkulturel kompetence handler om åbenhed over for forskelle, og om viden om deres historiske kontekst." iv) "Allermest handler det måske om at kunne sætte sig i ind i, hvordan verden kan se ud med andre menneskers øjne, og det kræver både overskud og øvelse." v)

Eller Iben Jensen som beskriver det på en anden måde: Interkulturel kompetence er en "Bevidsthed om hvordan og hvornår man skal være opmærksom på, at kultur spiller ind på menneskers handlen." vi)

Arbejdet med elevernes interkulturelle kompetencer er en løbende opgave gennem hele skoleforløbet. Børn og unges indbyrdes forhold betyder uendelig meget for deres udvikling og trivsel. Hvis klassens og hele skolens ånd er præget af respekt og venlighed, vil det få betydning for de unges selvforståelse og for deres tilhørsforhold til det samfund, de er en del af, og bidrage til den enkeltes følelse af selvværd og ligeværd.

Derfor er denne temapakke et kærkomment tilbud til os som undervisere, fordi de problemstillinger, de forskellige film rejser, netop kan bidrage til at udvikle den interkulturelle kompetence. Filmene kan ses hver for sig, men kan også med fordel supplere hinanden. Det vil derfor generelt være en fordel at lade filmene indgå i planlagte undervisningsforløb, hvor supplerende materiale kan inddrages, hvor det er relevant.

Ideer til undervisningen er udarbejdet til hver enkelt film, ligesom der også er en liste med litteratur og links, der kan bruges sammen med filmene.

Filmene
De fem film, der hører til dette materiale kan ses på Filmcentralen. Filmcentralen gør det fx muligt at lade flere hold elever arbejde med samme film – eller forskellige film – på samme tid.

i) Folkeskolen i tal 2000/01 Undervisningsministeriet
ii) Bl.a. kan nævnes: 'Gi' mig bolden, for fa'en – refleksioner fra en multikulturel skole', Mogens Falk m.fl. 2003
iii) Carsten Jensen. Livet i Camp Eden, 2004
iv) Karen Risager, Studieleder for Kultur- og sprogmøde studier fra RUC, Sprogforum nr. 18, forordet., 2000
v) Karen Risager, 'Når mennesker mødes… Idekatalog til interkulturel undervisning', 2003
vi) Iben Jensen, 'Det nationale kompetenceregnskab', dokumentationsrapport, www.nkr.dk 2002

Alice Jacobsen er til daglig lærer på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, der har til opgave at igangsætte pædagogiske udviklingsarbejder i folkeskolens ældste klasser. Bl.a. arbejder hun med et efteruddannelsestilbud for lærere i Flerkulturel rummelighed, i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Center for Konfliktløsning.