Kulturmøder

Kulturmøder

- et temamateriale om racisme, tolerance og mellemfolkelig forståelse

110% Greve

Niveau: 8.-10.klasse
Genre: dokumentarfilm
Længde: 87 minutter, Danmark, 2004
Instruktion: Vibe Mogensen, Jesper Jack, Anja Hauberg Mortensen og Mette-Ann Schepelern

Indledende bemærkninger 

Dokumentarfilmen "110% Greve" tegner et hudløst og ærligt portræt af tre unge, Sheela, Klem og Ali, der alle bor i Greve - en forstad til København. Det er en film, der kaster et realistisk og nutidigt blik på det multietniske Danmark - på godt og ondt.

Man ser i indledningen frakørselsvejen fra motorvejen til Greve, og der panoreres fra tid til anden ind over kommunens noget trøstesløse yderkantsboligområde, der mest af alt minder om en ghetto.

At være i yderkanten er temaet, ikke kun som en gruppe mennesker i et fysisk boligområde, men også som enkeltperson og menneske. De tre unge befinder sig i en yderkantsposition, hvor de voksne i deres familie eller nærmiljø synes at give op i ren og skær afmagt over for problemer med alkohol, bander, øredøvende larm og musik, ballade og valg af fremtid.

Filmen kan sagtens stå alene, og egner sig til en diskussion i de store klasser om identitetsdannelse, kærlighed, generations- og kulturkløfter.

Filmen

Filmen følger tre unge 10.klasses elever. To af dem, adoptivbarnet Sheela og Klem, er vokset op her. Ali kom til Danmark som 14-årig, efter at han i syv år ventede på at blive familiesammenført med sin far, der var flygtet fra Saddam Husseins Irak.

Filmen handler således både om danske og etniske problematikker og ligestiller på den måde de unges oplevelser. De oplever problemer med forældrene, krav og forventninger, skolen, druk, kriminalitet, men også de spørgsmål om fremtiden, som de hver især fortæller om i skiftet fra ung til voksen. Specielt spiller kærligheden en vigtig rolle i den identitetsdannelse, de alle tre gennemgår.

Filmens virkemidler

Filmens fortællestil blander klassisk dokumentarfilm ("fluen på væggen"-optagelser med de unges kommentarer på lydsporet) med korte sekvenser, som de unge selv har optaget med særlige "night vision"-kameraer.

Det er en film, der omgærder de unge med varme, og viser dem som de tre unge mennesker, de er, på godt og ondt - bl.a. ved at lade dem selv komme til orde. Vi følger dem i deres hverdag og hører deres tanker om venskaber og kærlighed.

Som anmelderen på hjemmesiden www.AHOT.dk siger: "Filmen forfalder ikke til pladderhumanisme, og man har ikke rigtig følelsen af et stykke samfundskritik. Snarere virker det som om folkene bag 110% Greve har villet vise disse unge mennesker, som det de er - nemlig unge, levende, følende, tænkende mennesker af kød og blod - ikke blot en statistik."

Arbejdet med filmen

Arbejdet kan tage udgangspunkt i en nærmere samtale om de tre personer, man følger i filmen.

  • Hvordan vil I karakterisere de tre personer?
  • Man kan også diskutere, om filmen har en hovedperson? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvem af de tre personer står stærkest i jeres øjne? Hvordan/hvorfor?

Klem/Christian

Der er Klem, som egentlig hedder Christian. Han fejrer sin fødselsdag i barndomshjemmet, som moren har overtaget efter sin skilsmisse. Faren afleverer en fødselsdagsgave ved havelågen og giver os et indtryk af, at sådan har det foregået i mange år.

  • Hvordan er forholdet mellem Klem og forældrene?
  • Moren taler på et tidspunkt om, at Klem får et ultimatum. Hvad går hendes utilfredshed på? Hvad går hendes ultimatum til Klem ud på?

Vi følger også Klem i hans forhold til Helene. De er blevet kærester.

  • Hvordan er deres forhold til hinanden? Hvad laver de sammen i fritiden?
  • Hvordan viser de, at de sætter pris på hinanden?
  • Hvordan tackler de deres indbyrdes forskelle? Er de fx uenige om noget?
  • Da de slår op med hinanden, kan de stadig være venner, siger Klem. Tror I, at han kan respektere Helene som hun er, og kan hun respektere ham?

Vennerne:

  • Hvem er Klems venner?
  • Hvordan er de sammen? Hvad består deres sammenhold i?

En af Klems venner er en dag på besøg hos Klem. De taler om Sheela, hvis kæreste ikke kan fordrage indvandrere. Vennen siger: "Jeg har altid hadet alle andre end danskere, men så fandt jeg ud af, at min far var halvt grønlænder, og min mor er helt grønlænder, så var det ligesom ikke så sjovt at være racist mere."

  • Prøv at diskutere de tanker, der må være gået gennem vennens hoved, som får ham til at gå fra at være racist til at lægge afstand til sine fremmedfjendske holdninger.

Ali

Der er Ali, for hvem den største konflikt nok handler om at vælge, hvem han vil være forelsket i, når han samtidig gerne vil tage hensyn til sin far. Han fortæller selv om sit dilemma på en meget kærlig måde, og det er interessant, at filmholdet har kunnet komme så tæt på, som de gør i Alis tilfælde.

  • Hvordan er Alis forhold til sin far og brødre?
  • Faren giver udtryk for sine værdier, bl.a. i bilen på vej til den efterskole, hvor Ali bor i en længere periode. Hvilke værdier lægger han vægt på? Har I indtryk af, hvordan farens værdier påvirker Ali i hans dilemma mht. kærligheden?
  • Hvad er det, Ali ikke må, når det gælder kærlighed?
  • Hvad er det, Ali skal leve op til, for at han tror, at hans far vil være tilfreds med ham?

På efterskolen er det Kirstine, Ali forelsker sig i.

  • Hvordan vil I beskrive deres forhold?
  • Hvad siger Ali selv om Kirstine?

En af efterskolens lærere siger til Ali: "Hvordan kan jeg hjælpe dig til at finde din ærlighed overfor din far? Det fylder utrolig meget, når du snyder din far. Det bliver et større og større problem for dig. Du skubber problemet foran dig."

  • Hvad vil læreren gerne have, at Ali skal tænke over?
  • Hvad vil læreren gerne støtte Ali i? Er det en god måde han får sagt dette på?

Da Ali tager hjem til Greve på weekend, er han fast besluttet på at fortælle faren om de følelser, han har for Kirstine. Han tager hjem for "at være 100 % ærlig".

  • Hvordan har faren det, da Ali kommer hjem?
  • Hvad fortæller Ali Kirstine, da han kommer tilbage på efterskolen?
  • Hvad synes du om det valg, Ali foretager i forhold til Kirstine?
  • Hvordan oplever Ali boligområdet i Greve? Først beskriver han det at komme til Danmark som et paradis, men han udtaler også i filmen: "Der hvor vi bor, det er ikke det bedste sted. Det er et sted, hvor der sker de mærkeligste ting - der er ikke en eneste ting, der er god…"
  • Hvad tror I Ali savner?
  • Hvad skulle der ske, for at det var godt?

Sheela

Sheela er født i Indien og adopteret som femårig af danske forældre. Nu bor hun kun sammen med moren.
I begyndelsen af filmen fortæller Sheela, at hun elsker fest og farver og ofte er oppe til sent på natten. En gang kom nogle af hendes drengevenner ind ad vinduet om natten. Sheela fortæller: "…så bliver min mor ekstra sur, fordi det er indvandrere" (…) så jeg spørger hende: "Hvorfor har du så fået nogen børn fra Indien, når du alligevel ikke kan li' fremmede?" ""Det er noget andet", siger hun så. Hun tror de laver ballade, men det gør de jo sikkert også en del af dem, men det ser jeg igennem fingrene med…" Sheela fortæller også om sig selv, at hun nogle gange er blevet kaldt "popneger." Det kan hun ikke lide.

  • Diskuter, hvilken position Sheela har blandt sine omgivelser.
  • Hun er hverken "rigtig" dansker eller indvandrer. Gør det hende til noget særligt mht. kulturmødet med andre jævnaldrende?
  • Hvorfor ser hun gennem fingrene med indvandrernes "ballade"?

På et tidspunkt i filmen har Sheela vennerne på besøg til fest. Moren sidder i et hjørne af lejligheden. Sheela har en masse venner på besøg. Moren siger "Sit" til hunden. Sheela siger "Fuck dig". Det er uklart, hvem Sheela taler til, men den lille sekvens kan sætte spørgsmålstegn ved adfærd og normer for opdragelse.

  • Hvordan er Sheelas forhold til forældrene?
  • Hvordan ser det ud til, at forholdet til moren er?
  • Hvilke grænser for Sheelas udfoldelse sætter moren/forældrene?
  • Hvad mon det er, Sheela savner ved sin barndomsvej og -hjem, som hun viser os hen til i begyndelsen af filmen?

Sheela bliver på et tidspunkt kaldt til samtale på skolen. En af lærerne fortæller, at lærerne ikke synes, det er rosenrødt det hele. Sheela svarer: "Det er jeg heller ikke". Hun fortæller til læreren, at hun skiftede skole, fordi hun på den tidligere skole blev kaldt luder. Læreren foreslår, at hun måske kan lave noget andet end at gå i skole i en periode.

  • Hvordan svarer Sheelas erfaringer til jeres skoleerfaringer?
  • Hvad mener I om lærerens forslag om at lave noget andet end at fortsætte i skolen? Vil det være en god eller dårlig løsning?
  • Hvordan synes I Sheela bliver mødt i samtalen med læreren? Forstår læreren hende?

Sheela har også problemer med kærligheden. Hun siger: "Kærligheden er noget lort". Og hun fortsætter: "Jeg bliver lige som fortabt hver gang, jeg er blevet forelsket i en eller anden latterlig dreng… Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan kun tænke på ham. Gider ikke blive forelsket. Hvad nu, hvis han ikke vil ha' mig? Det er virkelig pæn nedtur - det kan jeg ikke tåle."

  • Hvad mener I om Sheelas syn på kærligheden?

Det videre arbejde med filmens temaer

Hvilke tilbud til de unge findes der i lokalmiljøet, Greve?

Hvordan er de unge sammen, når de ses?

  • Er det et problem at bo i et boligområde som det, vi ser i filmen?
  • Integrationsministeriet arbejder med betegnelsen "belastede boligområder". Andre bruger ordet "ghetto". Hvordan vil I beskrive den slags område, vi ser i filmen?
  • Hvordan vil I karakterisere et belastet boligområde? Er det et område med etniske eller sociale belastninger?
  • Hvordan kunne I tænke jer et drømmeboligområde, hvis I skulle se det med unges øjne? Kan I beskrive/tegne/illustrere de Unges Paradis?
  • Hvordan har de unge i filmen det med deres liv?
  • Hvordan svarer de situationer, filmen illustrerer, til jeres oplevelser af det at være ung i dag?
  • Hvad slutter filmen med?
  • Kan I beskrive de tre personers udvikling gennem filmen?
  • Ændrer de noget i sig selv undervejs?

Læs eventuelt som afslutning på arbejdet med filmen filmanmeldelsen på www.AHOT.dk
Brug filmanmeldelsen af "110% Greve" som diskussionsoplæg, eller stil en opgave om at skrive en filmanmeldelse.

Lydsiden giver mulighed for, at én del af klassen kan skrive en anmeldelse af lyden og musikken i filmen. En anden del af klassen kan arbejde med billedsiden, en tredje med filmens personer osv. Filmanmeldelserne kan samles på store plakater til sidst og indgå i klassens fremlæggelse af det samlede arbejde med filmen.

Brev til en forælder

Som en øvelse til bearbejdning af unges forhold til voksne, kan læreren formulere en opgave, hvor klassens elever får til opgave at sætte sig i en af de tre hovedpersoners sted (empati) og skrive et brev til de voksne i filmen - forældre eller lærere.
Brevet kan fx indeholde deres ønsker for fremtiden.

Møde om generationsmøder

"110% Greve" kan oplagt bruges til at diskutere kontraster mellem voksne og unge. Her kunne der oplagt arrangeres et forældremøde mellem unge og voksne - med det formål at diskutere rammer for nærvær og meningsfuldt samvær. Hvem har ansvaret for en kommunes tilbud til unge i fritiden? Hvad kan de voksne støtte de unge i at foretage sig?

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle