Kundskabens træ Lærer

Hjem

Til læreren

Nils Malmros hævder, at han ikke laver børnefilm – han laver film for alle eller film om børn og barndommens landskab, som voksne bestemt også finder interessante. Med 'Kundskabens træ' (1981) har han skabt en enestående film om skolestuens drama og barndommens uskyldstab. Den ultimative film, kunne man hævde, om skolelivet. Og 'Kundskabens træ' (1981) er i dag da også sikkert pensum for mange elever i den danske folkeskole.

'Kundskabens træ' er en børnefilm og et enestående værk i dansk filmhistorie. I Morten Piils og Gyldendals Filmguide (2000) har den sammen med tre andre værker, Carl Th. Dreyers 'Vredens dag' (1943), Bille Augusts 'Pelle Erobreren' (1987) og Lars von Triers 'Breaking the Waves' (1996), fået fire stjerner, som er den højeste udmærkelse, og som altså kun er givet til fire film. (Klassikeren 'Gummi Tarzan' får for eksempel "kun" 3½ stjerne).

'Kundskabens træ' handler om ungdommens uskyldstab set i erindringens klare lys. Som sædeskildring er filmen præcis og unik, og konstruktionen er intet mindre end genial. Alle filmens episoder har både selvstændigt indhold og betydning for helheden. En begavet mosaik, hvor intet element kan udelades, og hvor autenticiteten er stærk, blandt andet fordi filmen er optaget over to år, således at persongalleriet også fysisk udvikler sig. Dens udsagn om den erkendelse og smerte, som uvægerligt kommer i puberteten, når man bevæger sig fra barndommens stier ind på voksenlivets (vild)veje, er aktuelle til alle tider. Og for børn, der er lidt yngre end filmens personer, er den et klogt indblik i en verden, der lurer lige om hjørnet.

'Kundskabens træ' er en klog og gennemtænkt film om en skoleklasses individuelle og kollektive udvikling med fokus på syndefaldet, hvilket man allerede kan ane i filmens dobbelttydige titel. Filmmanden Ib Tardini, der har arbejdet sammen med Nils Malmros på denne og flere af instruktørens andre film, har en formodentlig lidet glorværdig og meget kort karriere som lærerstuderende og cykelvikar bag sig. Han sagde på et seminar om ungdomsfilm på Buster-filmfestivalen i 2001, at man skal vide, at det eneste, skoleelever tænker på i klassen, er det frække (han brugte langt stærkere ord), hvilket han senere ændrede til, at de tænker 20 procent på undervisningen og 80 procent på det andet.

Nu kan man naturligvis altid diskutere procentsatsen, og Nils Malmros kunne aldrig drømme om ikke at bruge høvisk tale. Men i "Kundskabens træ" visualiserer han elegant den nævnte problematik. Filmen kan nemlig tolkes som konstant vekslende mellem to vidt forskellige planer: Over bordet og under bordet, lys og mørke, det bevidste og det underbevidste.

Dette demonstreres straks i filmens forrygende startscene, der forbilledligt præsenterer personer, miljø og konflikt. Faktisk er hele filmen forklaret her. Den lidt støvede lærerinde underviser i geografi, og hun fortæller om New York og viser med ’moderne’ pædagogisk akkuratesse lysbilleder! Klasselokalet henligger i mørke. Klassens vittige hoveder affyrer et par dumme spørgsmål og kvikke replikker. Læreren kæmper bravt, men forgæves, for sin sag, for pludselig er hovedpersonen Niels Ole (Nils Malmros’ alter ego) og spasmageren Willy Bonde nede på gulvet og kravler rundt under bordene! Det er dér, deres tanker er, og det er dér, det foregår. Scenen forløses muntert, da lærerinden er blevet træt af al uroen, tænder lyset og griber Niels Ole på fersk gerning. Han forsøger at forklare sig med den helt gennemskuelige hvide løgn, at han har tabt sit viskelæder, og lærerinden skælder hidsigt, men uden autoritet, ud på tølperen, der så gør det eneste, man ikke må i den situation. Niels Ole begynder at grine, og så afsløres det, at han ser Willy Bonde inde i et skab sammen med en afstøbning af hovedet af, ja – homo sapiens!

Lærerne i filmen er udelukkende fagligt fokuserede. De er slet ikke på forkant med elevernes udvikling eller blot i nærheden af at ane, endsige huske, hvor tampen brænder. De har glemt den nyttige og vigtige regel at tage udgangspunkt i, hvor eleverne befinder sig. Det er også tydeligt i Nils Malmros’ gennembrudsfilm 'Lars Ole, 5.C' (1973), hvor en kostelig skolescene i begyndelsen af filmen vender tingene på hovedet: Læreren forlader for en kort stund klassen og udnævner en elev til at være vagthund med forudsigelig kaos til følge, hvilket samtidig får demonstreret klassens magtstrukturer og hierarki. Både 'Lars Ole, 5.C' og 'Kundskabens træ' foregår i instruktørens barndom  han er årgang 1944 – og tiden og især skolegangen var unægtelig en anden. Men netop ved at henlægge sine historier til fortidens landskab kan alle de almene og tidløse problemstillinger tone så meget desto tydeligere frem.

'Kundskabens træ' har som nævnt været fast pensum for mange elever, og der er da også allerede i 1983 lavet en udmærket bog, "Kundskabens træ, et undervisningsmateriale, dansk 8.-10 klasse", som hermed anbefales. Den handler primært om filmens virkemidler. Der er i det hele taget skrevet flere udmærkede bøger om Nils Malmros og hans film, hvor der yderligere kan hentes ideer og inspiration (se litteraturlisten nedenfor). Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig derfor om tre hovedtemaer i 'Kundskabens træ':

  1. Mellemskolen
  2. Over og under skolepulten
  3. Erindring

Det første tema, Mellemskolen, fortæller om den skolehistoriske ramme, som filmen foregår i, og lægger op til et arbejde med skolen før og nu. Temaet lægger op til en diskussion af emner som disciplin, den rummelige skole og læring. Over og under skolepulten handler direkte om filmens hovedtema, den spirende seksualitet og syndefaldet samt magtstrukturer og konsekvenser. Det sidste tema, Erindring, beskæftiger sig med erindring og bearbejdelse af personlige oplevelser til almen historiefortælling.

'Kundskabens træ' har oprindeligt sin primære målgruppe i overbygningen, men filmen kan i dag med fuldt udbytte opleves af elever fra 5. klasse. Arbejdet med filmen i klasselokalet kan strække sig fra en kort snak, hvor de vigtigste temaer diskuteres, over en enkelt lektions behandling til et større arbejde med filmens univers og temaer. I en emneuge, hvor for eksempel ’mobning’, ’seksualitet’ eller ’skolen’ er på tapetet, vil 'Kundskabens træ' være en oplagt film at vise og arbejde med. Man kan også vælge kun at arbejde med et enkelt tema eller plukke i de opgaver, som man finder mest relevante fra temaerne, og som passer bedst til elevernes forudsætninger.

God fornøjelse
Judith & Ulrich Breuning