Varighed: 2-4 lektioner
Gruppe: 2-3 personer
Lyd er et fantastisk virkemiddel i film! Men før 1927 var der ikke lyd på film. I denne aktivitet downloader eleverne et klip fra en dansk stumfilm, som de selv lægger lyd på. De kan lave dialog (stemmer), effektlyde, musik – eller lidt af det hele.
Hver gruppe skal have adgang til en computer eller tablet med klippeprogram. Start med at downloade klippet fra "En Urolig Vagt" eller "Filmens Helte". Begge klip er ca. 5 minutter, så find evt. 30-60 sekunder, som I vil lægge lyd på – eller klip noget ud af scenen, så den bliver lidt kortere.
Både "En Urolig Vagt" og "Filmens Helte" er komediefilm, hvor handlingen fortælles tydeligt i billederne. Faktisk var de to hovedpersoner i "Filmens Helte" – Fyrtårnet og Bivognen – nogle af tidens allerstørste verdensstjerner!
Men hvad kunne personerne egentlig sige til hinanden? Og hvordan lyder slagsmålet i Filmens Helte?
|
|
DOWNLOAD EN UROLIG VAGT
DOWNLOAD FILMENS HELTE
NB. De to filmklip må bruges rettighedsfrit, men husk, at det er forbudt at dele filmene, hvis I bruger musik, I ikke har rettighederne til!
Se evt. disse eksempler som inspiration:
Det er en sjov og kreativ aktivitet at fremstille egne effektlyde og/eller musik. Find inspiration til selv at lave effektlyde i denne video af Nana Torp.
Se et væld af danske stumfilm på stumfilm.dk