Filmen starter med at introducere familien Hoover: Olive er 7 år og drømmer om at blive skønhedsdronning. Dwayne er 15 år; han har nægtet at tale i 9 måneder, fordi han synes, hans familie er idioter. Desuden vil han tvinge forældrene til at indvillige i, at han skal i luftvåbnet. Deres far Richard forsøger at få succes med et management-og selvudviklingskursus, der ved hjælp af ni trin skal forvandle tabere til vindere. Deres farfar Edwin bor hos dem, efter han blev smidt ud af plejehjemmet, fordi han tog heroin. Og så er der deres mor Sheryl, som forsøger at holde nogenlunde sammen på det hele.

Sheryls bror Frank flytter ind hos familien; han skal være under opsyn, fordi han har prøvet at begå selvmord - på grund af ulykkelig kærlighed og problemer med karrieren. Da Olive med kort varsel får at vide, at hun er udtaget til at deltage i skønhedskonkurrencen ’Little Miss Sunshine’ i Californien, beslutter hele familien at køre derned i deres folkevognsrugbrød.

De småskændes i bilen. Koblingen går i stykker, og de må skubbe bilen i gang, hver gang den starter. Da Frank er inde på en tankstation og købe pornoblade til farfaren, møder han sin tidligere elsker, og det er meget pinligt. Samtidig ringer Richard til sin forretningsforbindelse, Stan Grossman, og får at vide, at et bogprojekt, som han har satset mange penge på, er gået i vasken. Alle er så oprørte, at de glemmer Olive på tankstationen – men de kommer hurtigt tilbage efter hende igen.

De tager på motel for at overnatte. Sheryl og Richard skændes. Farfar og Olive øver deres nummer til talentkonkurrencen. Næste morgen kommer Olive ind til sine forældre – farfar vil ikke vågne. Han kommer på hospitalet, men dør. Familien skal udfylde en masse papirer og må ikke tage af sted fra hospitalet – og skønhedskonkurrencen foregår samme dag kl. 15. Så de smugler farfaren ud af vinduet, om i bagagerummet af bilen og drøner af sted.

Ude på motorvejen sætter hornet i bilen sig fast. De bliver stoppet af en politimand, som får mistanke om, at der er noget forbudt i bagagerummet. Han finder pornobladene, men opdager ikke liget.

De kører videre; Olive leger med nogle synstests, som hun fandt på hospitalet. Det viser sig, at Dwayne er farveblind – og dermed ikke kan blive pilot. Han bliver rasende og ulykkelig, løber ud af bilen, forbander alle og vil ikke med. Ved Olives hjælp bliver han overtalt til at køre med videre, han siger undskyld til familien og begynder igen at tale.

De er meget sent på den; de er lige ved at miste muligheden for, at Olive kan deltage i skønhedskonkurrencen, fordi de kommer 3 minutter over kl. 15. Men en venlig mand ved indskrivningsskranken forbarmer sig over dem, og Olive får lov at deltage. Richard får endelig fat i en bedemand, der tager sig af farfarens lig.

De andre piger i skønhedskonkurrencen er stærkt sminkede og har parykker på, mens Olive bare er sig selv i badedragt. Under talentkonkurrencen bliver Richard og Dwayne meget nervøse og råder Olive til at springe fra. Men hun vil være med – og danser striptease, som hendes farfar har lært hende, foran et delvis forarget, delvis begejstret publikum. Sluttelig danser hele familien med – og bliver smidt ud med forbud mod at deltage i skønhedskonkurrencer i Californien igen. De springer ind i deres bil og brager ud fra parkeringspladsen, mens lederen af skønhedskonkurrencen ser forarget til.

”Tab og vind med samme sind”, lyder et formanende ordsprog. Men det er en illusorisk tanke, at det skulle være muligt at være i samme sindsstemning, lige meget om man vinder eller taber – for selvfølgelig er der forskel! Ordsproget er baseret på et ideal, som har meget lidt at gøre med mennesker af kød og blod. Helt almindelige mennesker, der er ærgerrige, jaloux og synes, det er skønt at blive beundret. Eller er perfektionistiske og selvkritiske grænsende til selvstraffende. Og i det hele taget besidder en masse egenskaber, som kan være lidet klædelige – men er meget, meget menneskelige.

Ikke desto mindre gør mange mennesker meget ud af at skjule egenskaber, følelser og sider ved deres liv, som de synes, er uklædelige eller ’taberagtige’ – og bruger samtidig meget energi på at signalere succes. Drømmen om at være en succes og angsten for at blive en taber er to sider at samme mønt. De to modsætninger – og kontrasten mellem dem - er et centralt tema i ”Little Miss Sunshine”. Den person i filmen, som er mest optaget af taber-vinder-diskussionen, er familiefaren Richard. Han holder foredrag og underviser i sit 9-trins program “Refuse to Lose”, som han mener er en universel nøgle til succes. De ni trin har følgende overskrifter:

1. Leaving Loserhood: Finding a New Address in a Winner-Takes-All World
2. Aspiration, Inspiration, Perspiration
3. No Hocus Pocus, Just Focus
4. Say No to the Negheads
5. Good Enough is Never Good Enough
6. Trust and Be Trusted
7. Think Big. Act Big... Be Big.
8. Reject Rejection.
9. REFUSE TO LOSE.
    

• Oversæt de ni punkter ovenfor til dansk. Forklar, hvad de enkelte punkter betyder. Er det skrevet for sjov, eller er det alvor?
• Se på de ni trin fra den alvorlige vinkel. Hvordan fortolker I de ni gode råd – dvs. hvordan kan man i konkrete situationer bruge dem?
• Synes I, at Richard selv følger sine ni trin? Har de ni trin givet Richard succes? Tror I, han får succes med sit ”Refuse to Lose” program i fremtiden?
• Se på de ni trin fra den humoristiske vinkel. Hvorfor virker de komiske? Hvordan bruges de i filmen, så det får en komisk effekt?
• Diskuter, hvad det vil sige at være en taber og en vinder. Hvad karakteriserer henholdsvis tabere og vindere? Hvordan kan man signalere succes? Tal f.eks. om hvordan ens påklædning, egendele, job, familieliv etc. skal være for at signalere succes.
• Diskuter hvorfor det for mange mennesker er så vigtigt at være en succes – eller i hvert fald at give andre mennesker indtryk af, at de er en succes. Kan man have succes på nogle områder af sit liv samtidig med, at man ikke har succes på andre områder? Er det muligt at have succes på alle områder i sin tilværelse?
• Tal om, hvilke områder I selv synes, I har succes på og hvilke områder, I ikke har succes på. Er der nogle ting, I ønsker at få mere succes med? Hjælp hinanden med gode råd til, hvordan I kan få mere succes.
• Prøv at lave jeres egne ”9 punkter til succes”.

Cirka midt i filmen ankommer familien til et motel, hvor de skal overnatte. Olive er nervøs for konkurrencen næste dag og har følgende samtale med sin farfar (uddrag fra filmmanuskriptet):

Olive: "Grandpa...?"
Grandpa: "Uh-huh?"
He sits back down. Olive opens her mouth, hesitates. Then suddenly -- unexpectedly -- she is upset.
Finally, she turns back and in a tiny voice:
Olive: "I don't want to be a loser."
Grandpa: "You're not a loser Olive! Why do you say that?!"
Olive: "Because! Dad hates losers. That's what he said!"
Grandpa: "But you're not a loser! And your dad would never hate you, ever!"
Olive: "But what if I lose tomorrow?"
She's on the verge of tears.
Grandpa: "Whoa, whoa, back up a sec. You can't lose. You know why? A real loser is someone so afraid of not winning they don't even try. That's not you! You're gonna dance, right?! So even if you win, or you don't win, you've already won! See? you see? You-see-you-see-you-see?" 

He tickles her. She squeals. 

• Oversæt teksten og tal om pointerne i den. Hvorfor er Olive så bange for at tabe? Hvad siger farfaren om vindere og tabere? Er I enige eller uenige med ham?

Den danske sociolog Henrik Dahl og filosoffen Ole Thyssen har skrevet en bog, som bl.a. fokuserer på diskussionen omkring vindere og tabere. Bogen hedder ”Krigeren, borgeren og taberen” og er udgivet på Gyldendal 2006. Her følger et uddrag fra begyndelsen af bogen:

"Det handler ikke om at vinde, men om at deltage." Så nobelt formulerede Pierre de Coubertin, der grundlagde de moderne olympiske lege, sportens princip. Og som alle formuleringer, der er blevet stående, er Coubertins bon mot på samme tid vidunderlig klart og anderledes tåget. Hvorfor i alverden skulle man stille op i en konkurrence, hvis det ikke var for at vinde? Hvilke gevinster tager man med sig, hvis man forlader en konkurrence som taber? (...) Det er soleklart, hvad Coubertin siger. Indtil det kritiske øjeblik, man begynder at tænke over, hvad han mener.Coubertins ærinde er at sige noget betydningsfuldt om det vanskeligste, et menneske kan blive konfronteret med: nederlaget. (...) De fleste kan formentlig tilslutte sig den tolkning, at Coubertin betragter nederlaget ud fra den kamp, der er gået forud. Men derefter er der flere tolkningsmuligheder. Nogle ser sådan på det, at man altid bør gå ind i en kamp for at sejre. Om man har lykken på sin side, kan ingen vide på forhånd, men man må forberede sig så godt man kan, og kan man alligevel ikke vinde, bør man slås tappert til det sidste, før man strækker våben. Gør man det, har man tabt med æren i behold. Andre ser sådan på det, at man bør anlægge en realistisk vurdering af sine chancer for gevinst. Hvis de er dårlige, bør man lade være med at kæmpe. Og hvis man alligevel bliver tvunget, bør man prøve at begrænse sine tab mest muligt. Det er måske ikke videre heroisk - men hvorfor skulle man dog lide tab oven i et nederlag, der er mere eller mindre uundgåeligt? Endelig ser nogle sådan på det, at sejr og nederlag er et spørgsmål om fortjeneste. Ikke økonomisk, men moralsk. Alle mennesker har ikke blot fortjent at vinde, men også ret til en gevinst. Derfor er nederlag udtryk for, at nogle har knægtet ens ret. Opstiller man tingene på den måde, behøver man slet ikke anerkende nederlaget. Hvad der kunne tage sig ud som et nederlag, er i virkeligheden udtryk for, at andre har snydt eller svigtet. Den første af de tre måder at tænke på er heroisk: man kender den fra de islandske sagaer og andre heltekvad af samme slags. Et menneske, der i overvejende grad forholder sig til spørgsmålet om sejr og nederlag på den måde, vil vi derfor kalde en kriger. Den anden af de tre måder at tænke på er økonomisk. "Intet Tab bør ramme os, som kan undgaas ved rettidig Omhu", formanede stifteren af et af verdens største rederier sin søn og arving. Sådan ville borgerdyden lyde, hvis den havde en stemme, og derfor vil vi kalde et menneske, der i overvejende grad forholder sig til spørgsmålet om sejr og nederlag på den måde, for en borger. Den sidste af de tre måder at tænke på er paradoksal. Den forholder sig til spørgsmålet om sejr og nederlag ved at nægte at anerkende nederlaget. Men betyder det, at der er tale om sejrherrens moral? På ingen måde, for ved at nægte at anerkende nederlaget, nægter man samtidig at anerkende kampens præmisser. Og ved at nægte at kæmpe er mindst én ting sikker: man vil aldrig komme til at sejre. Derfor vil vi kalde et menneske, der i overvejende grad forholder sig til spørgsmålet om sejr og nederlag ved at nægte at kæmpe, for en taber.

• Opsummér pointerne i teksten. Tal evt. om passager, hvor I synes, teksten er svær at forstå. Hvad er det Dahl og Thyssen forstår ved ’Krigeren’, ’Borgeren’ og ’Taberen’?
• Relater tekstuddraget til ”Little Miss Sunshine”. Se på filmens personer. Er de krigere, borgere eller tabere? Hvorfor?
• Tal om hvilke af de tre typer, I selv kan identificere jer med – er I krigere, borgere eller tabere? Hvorfor?

”Little Miss Sunshine” er lavet i USA, hvor vindere og succes dyrkes i meget udpræget grad. At USA har en meget vinder-fokuseret kultur hænger sammen med USA’s historie og det, der kaldes ’Den amerikanske drøm’.

• Søg oplysninger om USA’s historie og ’Den amerikanske drøm’. Hvilken relation er der mellem USA’s historie og amerikanernes fokus på vindere?
• Relater ”Little Miss Sunshine” til ’Den amerikanske drøm’. Hvordan forholder filmen sig til ’Den amerikanske drøm’? Er filmen en legemliggørelse af ideen om ’Den amerikanske drøm’, eller er den et oprør eller en provokation i forhold til ideen om ’drømmen’? Begrund jeres svar.
• I Danmark har vi ingen ’dansk drøm’ – til gengæld taler vi om ’janteloven’. Hvad er det? Hvad står der i janteloven? Hvor kommer janteloven fra? Hvilken konsekvens har janteloven for vores holdning til succes og vindere?
• Diskuter ’Den amerikanske drøm’ og ’janteloven’. Hvad er positivt og negativt ved de to forskellige tankesæt?

Det er i højere grad personernes psykologi end den ydre dramatik, som er i fokus i “Little Miss Sunshine”. Der er opstillet en fortællemæssig ramme omkring historien, nemlig at familien skal nå frem til en meget vigtig begivenhed (skønhedskonkurrencen) inden et bestemt tidspunkt. Det er et fortællemæssigt greb, som kaldes en ’time lock’ (’tidslås’); det bliver brugt i mange film og er en enkel måde at skabe spænding og dramatik. Men i ”Little Miss Sunshine” er den ydre historie snarere en anledning end en pointe. Den er en anledning til at tegne et portræt af en familie, undersøge spillet mellem de enkelte familiemedlemmer og se, hvordan personerne udvikler sig.

• Del klassen op i seks grupper og lad hver gruppe lave en personkarakteristik af en af filmens personer: Olive, Dwayne, Richard, Sheryl, Farfar og Frank. Fremlæg mundtligt eller skriftligt, f.eks. som plancher.
• Se på relationerne mellem personerne. Hvad synes de om hinanden? Hvad kan de lære af hinanden?
• Alle personerne har styrker, svagheder og nogle særlige kompetencer. Sæt i fællesskab ord på disse og skriv dem på tavlen. Diskuter hvordan nogle af personerne kan kompensere for andre i familien – f.eks. er Olive altid i godt humør og kan kompensere for de andre, som ind imellem er sure eller uvenner.
• Diskuter om familien får det bedre sammen efter turen til Californien. Hvorfor/Hvorfor ikke? Er der nogle problemer, der er løst, eller nogle relationer mellem familiemedlemmerne, der har ændret sig i løbet af turen? Hvorfor/hvordan?

Frank og Dwayne er begge en slags ’outsidere’ i familien i begyndelsen af filmen. Hvor Sheryl og Richard er et (ægte-)par, og farfaren og Olive har en nær relation til hinanden, så står både Dwayne og Frank som udgangspunkt på sidelinjen. Men læg mærke til, at de bliver koblet til hinanden allerede i filmens start (hvor Frank skal sove inde hos Dwayne) og også senere i filmen (f.eks. da de skal overnatte på motellet).

• Tal om, hvordan Dwayne og Franks forhold udvikler sig i løbet af filmen. Hvad har de til fælles? Hvordan ændrer de sig? Er Dwayne og Frank også outsidere i familien, da filmen slutter? Begrund jeres svar.

Mens Olive gør sig klar til skønhedskonkurrencen, går Frank og Dwayne ud på en bro ved havet. Her har de følgende samtale (uddrag fra filmmanuskriptet):

Dwayne: "Sometimes I wish I could just go to sleep until I was eighteen. Just skip all this crap -- high school and everything. Just skip it..."
Frank: "Y'ever hear of Marcel Proust?"
Dwayne: "He's the guy you teach?"
Frank: "Yeah. French writer. Total loser.Never had a real job. Unrequited love affairs. Gay. Spent twenty years writing a book almost no one reads. But... he was also probably the greatest writer since Shakespeare. Anyway, he gets down to the end of his life, he looks back and he decides that all the years he suffered -- those were the best years of his life. Because they made him who he was. They forced him to think and grow, and to feel very deeply. And the years he was happy? Total waste. Didn't learn anything."
Dwayne grins.
Frank: "So, if you sleep until you're eighteen... (Scoffs.) Think of the suffering you'll miss!"

After that they both put on T-shirts Frank bought them that say "LOSER" in big block letters.

•  Oversæt citatet og tal om det. Hvad mener Frank og Marcel Proust med, at de hårde år er de bedste år af ens liv? Hvorfor? Diskuter påstanden. Er I enige eller uenige? Kan man ikke ’tænke, vokse og føle meget dybt’, når man har det godt og er glad? Eller er det nødvendigt med modgang for at blive klogere og stærkere?
• Diskuter hvordan det, Frank siger, passer på Dwayne og Frank. Hvad består deres ’prøvelser’ og modgang i? Hvad har de lært/kommer de til at lære af deres modgang?
• Tal om scenen, hvor Dwayne finder ud af, at han er farveblind og ikke vil køre med videre. Genfortæl scenen. Hvordan får Olive Dwayne til at køre med? Hvorfor reagerer Dwayne, som han gør? Lærer eller indser Dwayne noget i denne scene – eller i løbet af filmen?
• Find oplysninger om Marcel Proust. Er det rigtigt, hvad Frank fortæller? Læs tekster af Marcel Proust – er I enige med Frank i, at han er en god forfatter? Hvorfor/hvorfor ikke?

Man må tage hatten af for Richards ukuelige tro på sit 9-trins ’Refuse to lose’- program. Hans anskuelse af verden og menneskerne omkring ham er præget af hans tro på programmet – f.eks. ser han Dwaynes beslutning om at være tavs, indtil han bliver prøvepilot i luftvåbnet, som et bevis for, at ’de 9 trin’ virker.

• Nævn andre situationer hvor Richard overfører teorierne fra ’de 9 trin’ til aspekter af sit eget og familiens liv. Hvad synes de andre familiemedlemmer om det? Hvad synes Dwayne om Richards tolkning af hans tavshed? Hvorfor tror I, at Richard i den grad klynger sig til ’de 9 trin’? På hvilken måde hjælper det ham?

”Little Miss Sunshine” er en film, som portrætterer en familie. Men det er på mange måder en speciel familie, som gør anderledes ting end normalt. F.eks. er det langt fra alle der prøver at køre rundt med deres døde farfar i bagagerummet.

• Nævn andre film, I kender, som portrætterer familier, og skriv titlerne på tavlen. Sammenlign familieskildringen i ”Little Miss Sunshine” med hvordan familierne bliver skildret i de andre film, I har skrevet op. Sæt ord på forskelle og ligheder.
• Hvad karakteriserer familien i ”Little Miss Sunshine”, og hvordan skiller den sig ud fra normaliteten? Diskuter hvad ’en normal familie’ er. Findes det overhovedet? Eller har alle familier i virkeligheden deres helt egne særheder, hemmeligheder og ’anormaliteter’?
• Skriv en stil, hvor I beskriver jeres egne familier med vægt på familiemedlemmernes særheder. Overvej hvordan der kunne laves en komedie om jeres egen familie. Hvad kunne handlingen være?

Mens vi ser ”Little Miss Sunshine”, sidder vi flere gange og krummer tæer og tænker ’Oh, hvor pinligt!’. Men hvorfor gør vi egentlig det? Hvad er det ved familien Hoovers opførsel, som gør, at vi synes, det er pinligt for dem? Her følger en række eksempler på scener, I kan diskutere:

• Frank går ind på tankstationen og er i gang med at købe pornoblade til farfaren. Pludselig dukker en ung mand op – det er Franks ulykkelige kærlighed. Hvad sker der nu? Hvordan reagerer den unge mand og Frank? Vi ser den unge fyr løbe ud til en anden mand i en sportsvogn og sladre løs til ham. Hvad signalerer den unge mands påklædning, bilen etc? Hvorfor er situationen pinlig for Frank? Hvilke normer er det, han ikke lever op til?
• Mens familien Hoover kører af sted i deres folkevognsrugbrød, begynder farfaren uopfordret at give Dwayne noget, han selv synes, er rigtig gode råd at give en ung mand: nemlig at Dwayne skal gå i seng med så mange piger som muligt. Genfortæl scenen. Er farfaren pinlig? Hvordan tror I, Dwayne oplever situationen? Hvordan reagerer de øvrige familiemedlemmer? Hvad er det for nogle normer, farfaren bryder med?
• Richard bliver ved at ringe til sin forretningsforbindelse Stan Grossman. Til slut får han fat i ham – og får afslag på bogprojektet. Om aftenen låner Richard en scooter og kører hen til et fornemt hotel, hvor Stan Grossman sidder, omgivet af velklædte mennesker, og fører sig frem. Richard selv er ubarberet og i shorts. Hvad sker der så? Er situationen pinlig? Hvilke normer er det, Richard ikke lever op til? Hvordan ender scenen – er det Richard eller Stan Grossman, der ’vinder’?

Navnet Frank betyder ’ærlig’, og det lever han op til i en scene i starten af filmen. Hele familien sidder ved spisebordet, da Olive spørger, hvorfor Frank har forbindinger om håndledene. Han begynder at forklare, at han har prøvet at begå selvmord. Richard tysser på ham – han mener ikke, det er noget, en syv-årig pige skal høre om. Sheryl er ikke enig. Og Olive spørger videre (uddrag fra manuskriptet):

Olive: "Why were you unhappy?"
Frank glances at Richard -- deadpan victorious -- and continues.
Frank: "Well, there were a lot of reasons. Mainly, though, I fell in love with someone who didn't love me back..."
Olive: "Who?"
Frank: "One of my grad students. I was very much in love with him."
Olive: "Him?? It was a boy? You fell in love with a boy?"
Frank: "Yes. I did. Very much so."
This is new to Olive. She thinks it over.
Olive: "That's silly."
Frank: "You're right. It was very, very silly."
Grandpa: "There's another word for it."
Richard: "Dad..."

• Oversæt teksten og diskuter, hvorfor Richard synes, det er pinligt at tale om. Synes I, det er pinligt for Frank? Forestil jer, at samtalen havde udspillet sig under en middag hos jeres egen familie. Ville I selv eller nogle af de andre familiemedlemmer synes, det var pinligt? Hvis ja, hvorfor? Diskuter, hvorfor emner som selvmordsforsøg, depression, ulykkelig kærlighed, fiasko på arbejdet og homoseksualitet er ’følsomme’ emner, som nogle mennesker føler sig ukomfortable ved at tale om. Hvorfor er der nogle mennesker, som gerne vil feje den slags emner ind under gulvtæppet og fortie dem frem for at tale åbent om dem? Hvorfor kan det være svært at tale åbent om visse ting?

Til slut i filmen når familien omsider frem til skønhedskonkurrencen ”Little Miss Sunshine”. Men det kommer bag på dem alle, hvad der venter dem her. Ligesom det kommer bag på alle de øvrige deltagere, hvad Olive og hendes familie gør.

• Beskriv skønhedskonkurrencen og talentkonkurrencen. Hvordan ser de andre børn ud, og hvordan opfører de sig? Hvordan er deres forældre? Hvordan ser arrangøren ud, og hvordan opfører hun sig? Skildrer filmen de andre deltagere positivt eller negativt – og hvordan?
• Beskriv Olive, mens hun deltager i konkurrencerne – både foran og bag ved scenen. Hvordan ser hun ud? Hvad tror I, hun tænker? Er det pinligt at se hende deltage i skønhedskonkurrencen og talentkonkurrencen? Hvorfor? Skildrer filmen hende positivt eller negativt – og hvordan?
• Hvem er mest norm-brydende – Olive eller de øvrige deltagere i skønhedskonkurrencen? Hvad er det for normer, Olive og de øvrige bryder? Hvorfor bliver tilskuerne så forargede over, at Olive danser ’strip’? De øvrige pigers tøj, make up og attituder kopierer voksne kvinder, der gerne vil virke sexede – er det ikke lige så forargeligt som Olives dans?
• Tal om skønhedsidealer. Hvad tænker I, når I ser Olive? Er hun den fødte skønhedsdronning? Hvad tænker I, når I ser de øvrige piger i skønhedskonkurrencen? Hvorfor ser de ud, som de gør? Hvem er den ’skønneste’ i konkurrencen – Olive eller en af de andre? Hvorfor?
• Hvilke skønhedsidealer har I selv? Hvad er smukt? Hvorfor? Hvem bestemmer, hvad der er skønt og smukt? Skal man være solbrændt eller bleg? Skal man være tynd eller tyk? Hvorfor er det forskelligt alt efter kultur og historisk periode?

Der er mange situationer i ”Little Miss Sunshine”, som får os til at le. Men der sker også nogle alvorlige og sørgelige ting – f.eks. har Frank prøvet at begå selvmord, farfaren dør, og Dwayne må sige farvel til sin drøm om at blive pilot.

• Tal om, hvilken genre filmen er. Find elementer i filmen som er:

Sjove
Sørgelige
Alvorlige
Realistiske
Urealistiske
Dramatiske
Menneske- og livskloge
Absurde

• Tal om scenerne, hvor farfaren dør – og hvor familien er på hospitalet og stikker af med farfarens lig, og de bliver stoppet af politimanden. Er det sørgeligt, sjovt eller noget andet?
• Hvad synes I om måden, hvorpå humor og alvor bliver blandet i scenerne med den døde farfar – og i filmen i det hele taget? Kan man fortælle om noget alvorligt på en sjov måde, uden at alvoren forsvinder? Og omvendt: kan man fortælle om noget sjovt på en alvorlig måde, uden at humoren forsvinder? Prøv at finde eksempler fra filmen på de to måder at fortælle.
• En film som ”Little Miss Sunshine” kaldes en ”feel good”-film. Tal om feel good-begrebet. Hvad betyder det? Hvilken følelse sad I med til slut i filmen, da vi ser folkevognsrugbrødet køre ud ad landevejen med kurs hjemad? Hvad er det ved filmen, som gør, at I får den følelse? Er det en lykkelig slutning? Begrund jeres svar.