Om filmen
"Liv sover vild" er baseret på Pija Lindenbaums bog af samme navn og har tydelige referencer til film og bøger om Pippi Langstrømpe. Hovedpersonen Liv er forsigtig og korrekt som Annika, mens hendes nye veninde Cerisia er egenrådig, vild og anarkistisk som Pippi. Undervejs lærer Liv at være modig, give slip og sige fra.
I undervisningssammenhæng er den interessant i dansk, understøttende undervisning og sundheds- og seksualundervisning i forhold til at arbejde med at være bange, venskaber, forskellighed, intertekstualitet, magi/fantasi samt brug af rekvisitter og kulisser. I billedkunst kan man lade sig inspirere af filmens stemninger og lys og arbejde med formgivning og tegning/maleri.
Filmens credits
Titel: Liv sover vild
Originaltitel: Siv sover vilse
Produktionsland og -år: Sverige/Holland, 2016
Instruktion: Catti Edfeldt. Baseret på Pija Lindenbaums bog af samme navn.
Længde: 79 min.
Distribution: BUSTER Filmfestival
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet.
Medvirkende:
Liv: Astrid Lövgren
Cerisia: Lilly Brown
Livs far, Nils: Henrik Gustafsson
Cerisias mor, Alva: Sofia Ledarp
Cerisias far, Bastiaan: Valter Skarsgård
Før I ser filmen
Før eleverne ser filmen, er det en fordel, at de har prøvet at arbejde med personkarakteristik.
Del eleverne ind i grupper, der hver får et opmærksomhedsområde, de skal holde øje med i filmen:
- Ting og dyr.
- Hvad Liv er bange for eller usikker over.
- Hvilke magiske ting, der sker om natten.
- Hvordan rummene ændrer sig.
- Hvor der er brugt lys.
Alle skal desuden holde øje med ligheder og forskelle på Liv og Cerisia.
Handlingsreferat
Liv er en 7-årig pige, der er nysgerrig, men også meget forsigtig. Da pigen Cerisia begynder i klassen, synes Liv, at hun er spændende. De andre elever driller hende, men Liv forsvarer Cerisia, og derfor synes Cerisia, at de skal være veninder. Hun vil gerne have, at Liv skal sove hos hende samme nat..
Livs far afleverer hende hos Cerisia. Inden han siger farvel, giver han hende en seddel med sit mobilnummer, så hun kan ringe, hvis hun bliver bange.
Hjemme hos Cerisia er der meget anderledes end hos Liv. Der er mange rum, mærkelige billeder, sære nipsting og tapet. Liv er lidt bange for familiens hund Pållan, og hun synes også, at Cerisias hollandske farmor og goth-storebror Elme er lidt fremmedartede og skræmmende.
Fra starten af besøget vil Cerisia gerne vise sig over for Liv og er meget dominerende. Da de skal til at sove, tager hun sedlen med farens mobilnummer.
Midt om natten vågner Liv og vil gerne ringe hjem. Cerisia er væk, så Liv forsøger at finde hende. Her opdager hun, at hele lejligheden er blevet magisk: Dyrene fra billederne går rundt i gangene, rummene skifter størrelse og lysene tænder af sig selv. Hun møder også sine egne grævlinge-tøjdyr, der nu kan tale. Hun beder dem om hjælp, men de driller hende i stedet, så hun er nødt til at skælde dem ud. Undervejs hjælper hun både Pållan med en øm bule og farmoren, der ikke kan sove.
Da Liv til sidst finder Cerisia, siger hun fra over for veninden, der giver hende en undskyldning.
Faglige mål
Dansk efter 2. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster.
- Eleven kan følge forløbet i en fortælling (færdighedsmål)
- Eleven kan tale om tekstens temaer og deltage i enkel fortolkning (færdighedsmål)
- Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten (færdighedsmål)
- Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget og andres liv (færdighedsmål)
- Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler (færdighedsmål)
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klasse
Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv.
- Eleven kan samtale om egen sundhed og trivsel (færdighedsmål)
- Eleven kan give udtryk for egne grænser (færdighedsmål)
- Eleven har viden om personlige grænser (vidensmål)
Billedkunst efter 2. klasse
Kompetenceområde: Billedfremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder.
- Eleven kan tegne og male ud fra idéer og oplevelser (færdighedsmål)
- Eleven kan fremstille rumlige konstruktioner (færdighedsmål)
Elevarket gennemgår afsnit fra ”Fag og temaer” og ”Filmfaglige vinker” og er formuleret til læreren. De afsluttende opgaver fungerer som evaluering.
Fag og temaer
At være bange og at turde
Filmen præsenterer en række ting, som man kan være bange for. De fleste elever i 0.-2. klasse vil sikkert kunne genkende nogle af dem fra deres eget liv. I filmens begyndelse har Liv haft en ond drøm, og hjemme hos Cerisia er der mange ting, som hun synes er fremmede eller farlige:
- Liv har ikke lyst til at holde marsvinene. Hun bliver også bange for hunden Pållan, da den tigger ved bordet og senere lægger sig i hendes fodende.
- Farmoren er mærkelig og taler et sært sprog (hollandsk) med Cerisias far.
- Elme spiller larmende rockmusik, går i sort tøj, har et plaster med kranier på og er gnaven.
- Cerisias forældre bryder jule-reglerne ved at tænde adventslysene før tid.
- Liv bryder sig ikke om maden og beder kun om en lille smule.
- Cerisia hentyder til uhyggelige film og zombie-historier.
- Lejligheden er fyldt med sært nips og udstoppede dyr. Se afsnittet om ”Rekvisitter og kulisser – magi og udvikling” under Filmfaglige vinkler.
- Da de skal sove, slukker Cerisia lyset, så de skal sove i mørke.
- Liv er usikker over for Cerisias meget frembusende og dominerende facon. Se også afsnittet om venskab nedenfor.
Liv overvinder i løbet af natten sin usikkerhed og frygt for de ting, der står på listen ovenfor. Det gør hun gennem mødet med den magiske lejlighed og i sin omsorg for andre. Hun går fra at være ”lille” til at være ”stor” gennem en række scener:
Da farmoren ikke kan sove, slukker Liv lyset, selvom hun selv er bange for mørket. Hun holder farmoren i hånden og kan huske det Lucia-vers, som hun tidligere havde problemer med i skolen. Farmor fremstår overdrevent lille på en meget stor sofa.
Liv er ikke længere bange for zebraen og rensdyret fra billederne, og hun lukker roligt døren for den brølende tiger. På samme måde er hendes frygt for Pållan også forsvundet. Hun hjælper hunden med bulen, selvom det betyder, at hun skal gå ind på den farlige Elmes værelse og hente plasteret.
Da hun kommer ind i forældrenes soveværelse, fremstår hun stor ved siden af den lille dør og irettesætter forældrene for at bryde reglerne.
Grævlingerne opfører sig barnligt og drillende, og hun er derfor nødt til at være den voksne, der irettesætter dem og rationerer småkagerne. Alle de forskellige oplevelser giver til sidst Liv modet til at sige sig fra over for Cerisia.
Venskab
I forlængelse af filmens handling og elevernes egne erfaringer kan man arbejde med venskab – at være en god ven, sætte grænser og være venner, selvom man ikke er ens.
Hvor Liv er forsigtig, stille og regelret, viser Cerisia sig som frembrusende, selvisk og anarkistisk. Hun er ikke en særlig god ven:
Da Liv ankommer, vil Cerisia sende faren væk og siger højt ”BLAH BLAH BLAH” under forældrenes snak. Bagefter tager hun en is uden at spørge, smider papiret på gulvet og tager selv den sidste. I deres leg vil Cerisia bestemme alle reglerne. Hun råber også op, er voldsom og driller Elme ved at slukke hans musik.
Ved middagen propper hun sig med mad, bøvser og taler om WC. Hun siger også forældrene imod og går fra bordet uden at have spist op, før hun tager småkagerne uden at have fået lov. Under besøget praler hun af hjemmet og får Liv til at føle sig utilpas med bemærkninger om Livs læseevner, portionsstørrelse og natkjole.
Da de går i seng, lyver Cerisia om sine knæ, så hun får sengen. Bagefter tager hun sedlen med Livs fars mobilnummer, selvom Liv flere gange forsøger at sige fra. Det er først efter nattens oplevelse, at det lykkes hende. Se også afsnittet om ”Rekvisitter og kulisser – magi og udvikling” under Filmfaglige vinkler.
Selvom pigerne på disse måder er forskellige, er der alligevel flere ting, der binder dem sammen:
- De vælger at ignorere de andres drilleri.
- De kan lide småkager, at grine sammen og lave håndtegn.
- De er nysgerrige og kan lide de samme farver.
Hverken Cerisia eller Liv er forkerte – de er bare lidt anderledes end de andre i klassen. Det er bl.a. i denne anderledeshed, at de finder deres venskab. Det bliver understreget i filmens afslutning, hvor Liv siger: ”Alle snefnug er forskellige, men de er alle sammen smukke”. Derefter ser vi pigerne til Lucia-optoget i deres atypiske kostumer som rensdyr og juletræ.
Filmfaglige vinkler
Rekvisitter og kulisser – magi og udvikling
Stemningen i filmen er på én gang både dragende magisk og foruroligende – præcis som Liv oplever Cerisia. Stemningen bliver grundlæggende skabt ved hjælp af filmiske virkemidler som lys, kulisser og rekvisitter. Virkemidlerne er også med til at vise og understøtte Livs udvikling fra ”lille” og frygtsom til ”stor” og selvsikker nok til at se sin frygt i øjnene.
Kulisserne består af vægge tapetseret med mærkelige mønstre og levende sommerfugle. Der er også møbler i falsk perspektiv og døre, der ændrer sig i både antal og senere størrelse. De får Liv til at fremstå henholdsvis stor og lille ved forældrenes og Elmes værelser. Her øver hun sig både i at sige fra over for forældrene og overvinde sin frygt for den kæmpestore Elme.
En lang række rekvisitter er med til at understrege vigtige pointer og til at føre handlingen og Livs udvikling videre:
- Småkagerne viser Cerisias personlighed, da hun tager dem uden at få lov og grådigt spiser dem. De er også med til at vise, at Liv er den ”voksne” i forhold til grævlingerne, der tigger om dem.
- Elmes plaster med dødningehoveder repræsenterer det farlige og er den sidste prøve, som Liv skal overvinde, før hun er klar til at sige fra over for Cerisia. Plastrets betydning bliver understreget af grævlingernes ord om, at plastre er ”magiske”.
- Lejligheden er fyldt med udstoppede dyr samt sære nipsting, billeder og figurer, som vi flere gange ser i nær eller ultranær.
- Lappen med farens mobilnummer repræsenterer tryghed for Liv. Det får vi at se, da Liv efter pigernes leg med marsvinene kigger længselsfuldt efter telefonen i køkkenet. Da Cerisia senere tager sedlen fra Liv, viser det Cerisias dominerende facon. Det er også med til at føre handlingen videre, da Liv er nødt til at søge efter sedlen om natten.
- Ispindene viser Cerisias selviske side, da hun smider med papiret og tager den sidste. Dagen efter finder hun en mere, som hun giver til Liv for at vise, at hun har taget Livs ord til sig og gerne vil undskylde.
Derudover optræder der mange dyr i forskellige former: gummiænderne på Elmes værelse, tigeren, zebraen og rensdyret i billederne, sommerfuglene på tapetet og ikke mindst hunden Pållan og grævlingerne.
Grævlingerne repræsenterer både det kendte og trygge (tøjdyrene på Livs værelse) samt de farlige dyr, som Liv er bange for. I deres opførsel minder de om Cerisia, da de ligesom hende kommenterer Livs natkjole, læseevner og frygt. Grævlingene er også både voldsomme og grådige, men kan få Liv til at grine. I mødet med dem lærer hun at tro på sig selv. Det ser vi, da hun kravler op efter kagedåsen (bryder regler) og siger fra over for dem, selvom de truer med at bide.
På samme måde er Pållan et af de frygtskabende dyr, men vækker også Livs medlidenhed. Hunden minder om hende selv ved at være hjælpeløs. Da Liv henter plastret til den, hjælper hun dem begge – hunden med bulen og sig selv med sin frygt. Det er symboliseret ved, at hun er lille, da hun går ind i værelset, og til sidst er det netop en flok dyr – plastikænder – som hun skal forbi.
Lyset bliver brugt gennemgående i handlingen både i form af nordlys, Lucia-optog, lysfigurer på busturen hen til Cerisia, juletræs- og adventslys, forskellige lysfarver i lejligheden og lysekronen. Det har symbolsk betydning i form af lys, der overvinder det farlige og onde, hvilket netop også er en del af Lucia-dagens pointer. For elever i 0.-2. klasse er dette for abstrakt, og der er derfor kun spurgt til lyset som konkrete rekvisitter og mørke som noget, man kan være bange for.
Brug billederne i materialet samt filmens trailer til at hjælpe eleverne i arbejdet med ovenstående. Se Links og litteratur.
Intertekstualitet og perspektivering
Filmen trækker i meget høj grad på en af svensk børnelitteraturs største klassikere: "Pippi Langstrømpe". Cerisia og Livs opførsel og personligheder har en række direkte paralleller til denne bog. Dog med den forskel, at ”Pippi” (Cerisia) her er en biperson, mens det er ”Annika” (Liv), der er filmens hovedperson, dvs. den person, der udvikler sig mest.
Både Pippi og Cerisia er rødhårede og går i anderledes tøj. De er egenrådige, vilde, anarkistiske og retter sig ikke efter normer eller voksnes henvisninger. Cerisias hjem minder med sin mærkelige indretning og inventar også om Villa Villakullas skæve og sære kroge. Hvor Cerisia har hund og marsvin, har Pippi abe og hest.
Som Annika er Liv forsigtig, passiv og korrekt, mens Cerisia buldrer af sted med regelbrud og skøre indfald. Forskellen er dog, at Annika forbliver en ”flad” person, mens Liv udvikler sig og lærer at være modig og give slip på sig selv.
De mange døre og rum i forskellige størrelser, hvor Liv gennemgår forskellige prøver, minder om ”Alice i eventyrland”, hvor Alice netop skal vælge mellem døre og selv skifter størrelse. Ligesom Alice spiser kager, har småkagerne også en vigtig funktion i Livs oplevelse – se afsnittet om ”Rekvisitter og kulisser” ovenfor. Livs detektivmøde med grævlingerne kan ses som en parallel til Alices tesleskab med kaninen og hattemageren, og begge piger møder i det hele taget flere sære væsener og dyr.
Hvis eleverne ikke kender 'Alice i eventyrland', vil de med elevarkets hjælpespørgsmål kunne trække paralleller til andre værker med lignende elementer, tema og stemning. Man kan fx bruge 'Monsters Inc.', 'Toy Story', 'Charlie og chokoladefabrikken' og 'Otto er et næsehorn'. Der ligger også undervisningsmaterialer til flere af disse film på Filmcentralen, se under Links og litteratur.
NB! At kunne perspektivere til andre værker er først et trinmål efter 6. klasse. Det forhindrer dog ikke, at man øver det på tidligere klassetrin.
Billeder
I elevarket indgår der opgaver, som tager udgangspunkt i billeder fra filmen.
Links og litteratur
Liv sover vild
Kinos omtale
- http://www.kino.dk/film/b/bu/buster-16-liv-sover-vild
Trailer
- https://www.youtube.com/watch?v=jNwtRfmwSYQ
Playliste med små bag om filmen-scener
- https://www.youtube.com/watch?v=jNwtRfmwSYQ&list=PL2N9ebYsNnzfsUI2_tdp9pn1BEMEiqwfi
Bogforlægget
Pija Lindenbaum: Liv sover vild, Klematis, 2010
Omtale af Pija Lindenbaums bogforlæg
- https://www.saxo.com/dk/liv-sover-vild_pija-lindenbaum_indbundet_9788764105780
Inspiration til billedkunst
Ideer til diorama
- http://www.guidepatterns.com/how-to-make-a-shoebox-diorama-ideas.php
- http://scenearama.woodlandscenics.com/show/information/projectDetails?c=Shoebox
- https://www.youtube.com/watch?v=_DJKyM3JIAI
- https://dk.pinterest.com/explore/diorama-kids/?lp=true
Intertekstualitet
Astrid Lindgren: Pippi Langstrømpe (Sverige, 1969)
Pippi Langstrømpe (Ole Hellbom, Sverige, 1969) (Tv-serie)
Ole Lund Kirkegaard: Otto er et næsehorn, Gyldendal, 2014. Klassikeren om et tegnet tapet-næsehorn, der bliver levende.
Otto er et næsehorn (Rumle Hammerich, Danmark, 1983) (Filmatisering)
Otto er et næsehorn (Kenneth Kainz, Danmark, 2013) (Animeret filmatisering)
Se undervisningsmateriale til "Otto er et næsehorn" på Filmcentralen:
Monsters Inc. (Pete Doctor, David Silverman og Lee Unkrich, USA, 2002) Om monstrene Mike og Sulley, der lever af at give børn onde drømme.
Se undervisningsmateriale til "Monsters Inc" på Filmcentralen:
Toy Story 1-3 (USA, John Lasseter, 1996 – 1999 – 2010). Om legetøj, der er levende
Lewis Carroll: Alice i Eventyrland & Gennem spejlet, Lindhardt & Ringhof, 2016. Om pigen Alice, der kommer til det magiske eventyrland
Alice i Eventyrland (Clyde Geronimi, Wilfred Jackson og Hamilton Luske, USA, 1951) (Den klassiske Disney-udgave)
Alice i Eventyrland (Tilm Burton, USA, 2010) (Nyindspilning af Tim Burton)
Roald Dahl: Charlie og Chokoladefabrikken, Høst & Søn 2017. Roman om Charlie, der besøger den magiske og skræmmende chokoladefabrik
Drengen, der druknede i chokoladesovsen (Mel Stuart, USA, 1971) (Filmatisering)
Charlie og chokoladefabrikken (Tim Burton, USA, 2005) (Filmatisering)
Se undervisningsmateriale til "Charlie og chokoladefabrikken" på Filmcentralen:
Filmfagligt
Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens online Filmleksikon
Se undervisningsmateriale om ”Den gode historie – på film” her på Filmcentralen. Materialet indeholder en bred introduktion til grundlæggende filmfaglige værktøjer og modeller med fokus på den gode historie.
