Ultranær
En ultranær billedbeskæring viser en detalje. Tilskueren er meget tæt på motivet og ser kun et lille udsnit af helheden. Beskæringen bliver fx brugt, når der er stærke følelser på spil. Eller når vi skal lægge særligt mærke til noget.
Ved ultranær billedbeskæring er vi så tæt på motivet, at vi kun ser en detalje, fx et øje eller en del af en genstand. Det er sjældent, at vi i virkeligheden ser noget så tæt på. Ultranærbilledet virker meget intenst og kan være overraskende. Det er en effektfuld og speciel billedstil. Mens nærbilleder er meget almindelige i film, bliver ultranær kun brugt ind imellem og i små doser.
Det ultranære billede bliver nogle gange brugt ved filmens vendepunkter (se opslaget Tre-akter-modellen), hvor der sker en forandring i filmens handling. Vi kan se den mindste trækning ved en persons øje eller mund – vi kan næsten læse personens tanker. Et ultranærbillede af en persons øjne kan give os en fornemmelse af, at der sker noget inde i personen, fx at noget vigtigt går op for ham/hende. En ultranær er det tætteste, vi kommer på en indre fortæller i film (med mindre der er voice over).
Ultranær kan også fremhæve en rekvisit, der er vigtig for handlingen. Eller det kan have en sanselig effekt – fx ultranære billeder af mund, øjne og hænder på hud i en romantisk scene.
Framegrab fra 'Træneren'
|
Eksempel 1 To ultranære billeder |
|
Framegrab fra 'En tier'
|
I kortfilmen 'Træneren' (eksempel 2) ser vi et eksempel på ultranær billedbeskæring, da der er et vendepunkt i historien. I denne scene går sandheden op for hovedpersonen Niels. Han forstår, at træneren har andre, skumle hensigter end at være venner. Der bliver ikke sagt mange replikker, men billederne fortæller, hvad der sker. Kameraet kommer tættere og tættere på Niels’ ansigt, efterhånden som han nærmer sig en erkendelse af, hvad der foregår. En ultranær af Niels’ øjne signalerer, at NU forstår han det hele. På den måde understøtter billedbeskæringen filmens handlingen.
Eksempel 2: Ultranær markerer vendepunkt i 'Træneren'