I året 1939 kommer Guido til den lille by Arezzo i Toscana sammen med sin gode ven Ferruccio. Allerede i filmens indledende scene møder vi en person, der af forskellige årsager havner i de mest absurde situationer: Guidos og Ferruccios bil bliver ved en fejltagelse taget for den italienske konges kortege, og byens forsamlede indbyggere viser fælles fascisthilsen. Og da Guido første gang møder byens kønne lærerinde, Dora, vælter han med cyklen, kører lige ind i hende og bliver straks heftigt forelsket. Guido vil slå sig ned som boghandler i byen men kommer straks i vanskeligheder. Og den kønne Dora, som Guido kalder la Principessa, er allerede forlovet med en af byens fascister...

Da Guido begynder at arbejde på byens hotel, hvor hans onkel er tjener, møder han for første gang dr. Lessing, en tysk læge, hvis store interesse er at løse gåder. Guido og dr. Lessing bliver venner. Guido fortsætter sine forsøg på at erobre Dora og holder en forelæsning på hendes skole om den italienske races overlegenhed, som ingen vil glemme. Det lykkes Guido med sine forvandlingskunster at gøre Dora forelsket, og til selve forlovelsesfesten rider han bort med hende på onklens hvide ganger for øjnene af de forbavsede gæster. Guido og Dora flytter ind i et dejligt hus. De får sønnen Giusué, og livet er virkelig smukt.

Da vi møder dem igen fem år senere, er verden blevet mere dyster. Den boghandel, Guido ejer, bliver udpeget som en "jødisk" forretning og Guido udsættes konstant for chikanerier. Guido prøver at skjule den barske sandhed for sin søn, og da Giusué spørger, hvorfor jøder og hunde ikke har adgang til byens konditori, slår Guido dethen i spøg: "Vi kan også bestemme, hvem vi ikke vil have ind i vores forretning," siger han til Giusué". Vi kan skrive "Ingen edderkopper og vestgoter tilladt."

Guido vil med humor hjælpe sin søn til at forblive lykkelig og til ikke at blive ramt for hårdt af byens stigende jødediskriminering.

Nogen tid senere kommer militærpolitiet til Guidos hus, og både Guido og Giusué bliver deporteret til en koncentrationslejr sammen med Guidos onkel. Dora følger efter og kravler frivilligt op i fangetransporten men havner i kvindeafdelingen, der er adskilt fra mændenes.

I lejren fortsætter Guido sin tidligere leg for at overbevise sin søn om, at alt hvad der foregår er en leg, en stor konkurrence. Han fortæller, at det gælder om at samle så mange point som muligt, og at førstepræmien er en ægte kampvogn.

Det daglige liv i lejren tager hårdt på kræfterne, men Guido forsøger med sine troldkunster at få Giusué til at tro, at alt, hvad der sker, hører med til legen. Da den nazistiske korporal skriger sine ordrer, lader Guido, som om han kan tysk og oversætter dem til konkurrenceregler for Giusué og de forbløffede medfanger. Da Giusué vil hjem, siger Guido, at hvis man græder, savner sin mor eller er sulten og vil have slik, mister man point.

Giusué er dygtig og holder sig skjult hele dagen. Men af og til går han ud og kan så fortælle, hvad de andre børn siger, nemlig at menneskene i lejren bliver gasset ihjel, og at man laver knapper og sæbe af dem. Giusués påstande om lejren sætter Guidos fantasi på hårde prøver. Hvordan skal han kunne overbevise Giusué om, at det hele bare er en leg. Guido bliver anmodet om at servere i den nazistiske messe og møder dr. Lessing. I Guido tændes håbet om, at doktoren vil hjælpe ham, men doktoren er kun interesseret i at få hjælp til endnu en gåde, som holder ham vågen om natten. Guido prøver også på forskellige måder at få kontakt med Dora for at fortælle hende, at han og Giusué er i live. Det lykkes ham blandt andet at få den samme operamusik sendt ud gennem lejrens højttaleranlæg, der i sin tid førte de to sammen.

Krigens sammenbrud nærmer sig, nazisterne flygter fra lejren. De resterende fanger skal udryddes. I kvindeafdelingen sendes kvinderne nu af sted i lastbiler, og Guido indser, at han er nødt til at prøve at advare Dora. For at klare både Dora og Giusué må Guido samle al sin kraft. Han klæder sig ud i kvindetøj for at kunne advare Dora og siger til Giusué, at de nu næsten har fået samlet de tusind point, som er nødvendige for at vinde. Kun den sidste prøve mangler. Giusué skal holde sig skjult i et lille skab, indtil alle mennesker er forsvundet. Da vagterne leder med projektører for at finde tilbageværende fanger, får de øje på Guido og tager ham til fange. Guido passerer forbi Giusués skab, ser hans øjne gennem en sprække og blinker til ham for at indgyde ham tillid.

På afstand hører vi skuddene, da Guido henrettes. Da Giusué endelig vover sig frem, er lejren tom. Han begiver sig ud på vejen, og ganske rigtigt dukker der virkelig en rigtig kampvogn op, nøjagtigt som Guido sagde, kørt af en amerikaner.

Vi vandt! råber Giusué triumferende, mens soldaten løfter ham op i kampvognen.

Hvordan kan man give en film om en koncentrationslejr titlen Livet er smukt? Er det alvorligt eller ironisk ment? Inden man går ind og ser filmen, gør man sig tanker om, hvad man måske allerede har hørt om den. En komedie om nazisternes masseudryddelse af jøder...en film, som forsøger at skjule, hvad der virkelig skete...?

I filmen møder vi en person, Guido, som med hele sit væsen, både fysisk og psykisk, forsøger at modstå det mørke i menneskehedens historie, som jødeudryddelsen indebar. Et menneske, der forsøger at værne om livets inderste bestanddele: kærligheden, tilliden, overlevelsen. På den mørke baggrund af fascisternes sejre og nazisternes udryddelseslejre får Guido livet til at gå videre.

• Prøv at trække nogle stærke scener fra filmen frem, der handler om, at livet trods alt er smukt. Hvordan ter verden sig set med Guidos øjne. Hvad er det, der gør livet værd at leve? Hvordan stemmer første del af filmen, hvor Guido møder Dora og erobrer hende, overens med filmens titel? Beskriv scenen, da de mødes første gang; scenen, hvor Guido narrer Doras forlovede og bortfører hende fra Operaen; scenen for forlovelsesfesten? På hvilken måde tager Guido for sig af det, livet har at byde på? Hvilken tiltro har han til sin egen evne til at få det, han vil? Sammenlign med livet i koncentrationslejren. Hvad er det der gør, at livet også kan føles udholdeligt der? Har Guido stadig troen på sin evne til at kunne ændre en situation til sin egen fordel? Guido lever under helt forskellige livsbetingelser i filmens to dele. Kan han i begge situationer sige, at livet er smukt og mene det? Findes der nogen situation, hvor Guido virkelig tvivler på sin evne? Hvad sker der med ham, da dr. Lessing ikke vil hjælpe ham?
• Kan man blive ved med bevare sit liv selv under så svære forhold? Hvad er det, Guido betragter som så vigtigt at værne om, at han er parat til at lyve for sin søn? Hvad er det, han værdsætter? Selve livet?
• Hvad synes I, gør livet værd at leve?

Begyndelsen af filmen handler om, at Giusué som voksen ser tilbage på sit liv og fortæller historien om sin far og om, hvad det egentlig var, der skete. En historie fyldt med tragiske undertoner. En slags facit over, hvad koncentrationslejren i virkeligheden gjorde imod menneskeligheden. Mod dette står Giusués barndomsminder om en kærlig far, der altid var parat til sjov, der prøvede at afhjælpe alt og som man kunne stole fuldt og fast på. I filmen mødes disse to billeder. Udryddelsen set både med barnets naivitet og den voksnes erfaring. Det forfærdelige og det komiske side om side. I filmens begyndelse er Guido en slags bajads, der med sine krumspring afviger fra det rutineprægede og velkontrollerede liv i byen. Med sine udspil bryder han de mønstre af lydighed og hierarki, der styrer byen.

• Hvordan reagerer byens indbyggere på ham? Træk scener fra hotellet, fra gaden, fra skolen frem og diskuter, hvilken funktion Guidos figur har i det fascistiske samfund, vi møder.

I koncentrationslejren er livet ofte en balancegang på en knivsæg, afgrunden lurer, hvis Guidos troldkunster mislykkes. I lejren er dette at spøge med den virkelighed, vi alle indser er sand, også med til yderligere at forstærke det fuldstændig absurde og utrolige i nazismens ideologi.

• Prøv at huske scener, som man ler af samtidig med, at det gør ondt i maven, som både er komiske og forfærdelige på samme tid. Hvordan føles den scene, hvor Guido oversætter den nazistiske korporals ordrer?
• Hvordan reagerer medfangerne? Træk andre scener frem, der indeholder både gråd og latter. Prøv også at huske scener, hvor det bliver tydeligt, hvad nazisternes udryddelse af jøderne virkelig indebærer. Hvordan får vi f.eks. at vide, hvad der sker med Guidos onkel? Hvordan føles det, da Giusué fortæller, at man laver sæbe og knapper af menneskene i lejren, og Guido slår det hele hen i sjov? Hvordan er de andre fangers indstilling til Guidos leg?
• Hen mod slutningen af filmen farer Guido vild med den sovende Giusué i armene, og i tågen viser sig en massegrav. Hvordan skildres Guidos reaktioner, da han ser den? Tænk over, hvordan scenen er lavet og hvorfor? Hvordan reagerer vi som publikum på dette billede sammenlignet med andre mere realistiske billeder?

Når vi ser en film som Livet er smukt, hvad kan vi så fylde på ud fra vores egen fantasi og ud fra den viden, vi i forvejen har om jødeudryddelsen? Hvordan ville vi opfatte filmens historie, hvis ikke vi vidste noget i forvejen? Havde det været bedre, hvis filmen havde vist mere realistiske detaljer som for eksempel i filmen Schindlers liste?

Filmens instruktør Benigni siger selv, at livet er smukt, er en fabel, en saga. På hvilken måde påvirker det måden at fortælle på, og hvad handler sagaen i så fald om?

Filmen Livet er smukt har fremkaldt både kritiske og positive reaktioner. En del af kritikken har vendt sig mod den respektløse måde, som Benigni har valgt at skildre jødeudryddelsen på. Man mener her, at han har set bort fra kendsgerningerne og lavet sin egen version.

Som alle kunstnere forsøger filmfolk at afdække sandheden enten ved at prøve at lave en realistisk beskrivelse eller ved at lave deres egen version af virkeligheden. Det, diskussionen om Benignis film til en vis grad har drejet sig om, er forskellen mellem det virkeligt oplevede, sådan som de overlevende selv husker det, de historiske kendsgerninger og den personlige udlægning af virkeligheden, som Begnini har skabt.

I stedet for at fremlægge facts og detaljer, er det, Benigni frem for alt har gjort, at genskabe forskellige sider af virkeligheden; stemningen og følelserne. Han har i sin måde at fortælle på benyttet sig af fantasiens evne til at tale til vore anarkistiske impulser, og med sin samfundsomstyrtende humor opfordrer han til oprør og ulydighed. Det er en beretning uden krav om realisme.

• Er den måde, Benigni har valgt at skildre koncentrationslejrene på i Livet er smukt, god eller dårlig? Hvilken effekt har Livet er smukt på publikum, hvis man sammenligner med andre mere realistiske film?
• I lang tid efter krigen var det tabu at skildre koncentrationslejrene på film. Et af de store gennembrud var den meget omdiskuterede Holocaust, en serie, der blev vist i amerikansk fjernsyn i 70´erne. I de senere år har vi fået mange film, hvoraf Schindlers liste er den, der er blevet set af det største publikum.
• Er vi nødt til at få krigen på afstand for at kunne acceptere en skildring som Benignis? Kunne handlingen i Livet er smukt have udspillet sig et andet sted? Tænk over, om det ville være muligt at lave en lignende skildring af krigen i Bosnien eller Rwanda.
• Findes der regler for, hvordan man bør skildre nazisternes jødeudryddelse? Må man behandle historien, som man vil?
• Hvordan adskiller vores opfattelse i dag sig fra opfattelsen hos dem, der selv var med og overlevede? Har hver generation ret til at prøve at skabe sit eget billede af det ufatteligt grusomme, som jødeudryddelsen indebar? Findes der et sandt billede?
• Sammenlign oplevelser af andre film, af kendsgerninger og beretninger om jødeudryddelsen. Hvad er det man husker, og hvordan husker man det?
• Hvordan kan man erhverve sig sin egen opfattelse, sit eget billede af det, der er sket tidligere? Hvordan kan man forhindre, at en sådan masseudryddelse gentager sig?

I første del af filmen lykkes det Guido med sine tricks og kunster at ændre virkeligheden for at få det, han vil have, nemlig Dora. Han laver sjov både med sig selv og andre og fremstår som magisk i den forbløffede Doras øjne. Et eller andet får Dora til betaget at lade sig lokke med ind i Guidos verden af magi. Eksempelvis scenen, hvor Guido fører Dora bort i regnen fra Operaen.

I koncentrationslejren er Guido nødt til at gå et skridt videre. Han er nødt til at ændre Giusués syn på det, der i virkeligheden foregår overalt omkring ham, selve billedet af, hvordan livet ser ud. Han producerer en verden, hvor hans søn kan fortsætte med at være lykkelig, og det magiske hos Guido består i, at han får liv til at opstå i et miljø, hvor alt menneskeligt er blevet ødelagt. At vi får øje på det levende, kærligheden og tilliden på et sted, hvor døden er konstant nærværende. Giusué har en urokkelig tro på, at Guido kan ordne alt, at han aldrig ville svigte.

• Hvor meget betyder det tillidsfulde blik, han bestandig møder hos Giusué? Er det måske det, der er selve drivkraften bag Guidos magiske kraft? Guidos rolle er også at gøre det ubegribelige begribeligt for sønnen og derved forvandle en ubeskriveligt absurd og grum verden til noget, han kan genkende og forstå, og som også kan påvirkes.
• Diskuter, hvad Guido er for en slags figur? Er han en klovn eller en troldmand? Hvad er forskellen? Sammenlign gerne med Chaplin.
• Hvad indebærer Guidos trolddomskunster, og hvordan ændrer han vort syn på det, der sker i filmen?

Da vi møder Guido første gang i filmens begyndelse, ser vi et menneske, der vil tage for sig af det, livet tilbyder. Vi møder en verden, hvor det er muligt at erobre kærligheden om end med visse vanskeligheder, og vi møder et menneske, der kæmper for at påvirke en tilsyneladende håbløs situation til sin egen fordel. I filmens anden del er verden skrumpet ind og Guidos kamp drejer sig ikke længere om ham selv men om sønnen Giusués overlevelse og tro på livet. Udtrykket "fighting spirit," altså kampånd eller kæmpende ånd, handler om at kunne påvirke en tilsyneladende håbløs situation og om at gøre modstand både sjæleligt og legemligt.

• Hvilke tanker er det, der lokker Guido til at prøve at overleve? Hvordan udtrykker han sin modstand fysisk? Diskuter, hvordan ordenes dobbelte betydning "kampånd" og "kæmpende ånd" passer på Guido. Kan man tro på Guidos livsholdning? Kan man lave om på virkeligheden med viljens kraft?
• Hvordan påvirker det indstillingen til omverdenen?
• Hvad er det, der får Guido til ikke at adlyde ordrer? Ikke at fortælle sandheden? Ikke at svigte sit barn? Træk nogle scener frem, som viser Guidos modstand.
• Hvordan stemmer påstanden: "Du har altid et valg" overens med denne film? Hvad var der sket, hvis man i stedet havde sagt "Alt har en mening"? Ville det have ændret Guidos indstilling og opførsel? Er det moralsk tilladt at lyve?

Guido møder en tysk læge, dr. Lessing, på hotellet, hvor han arbejder. De deler interessen for at løse gåder, og Guido opfatter sig som lægens ven, og da de senere mødes i koncentrationslejren, sætter Guido alt sit håb til, at dr. Lessing vil kunne hjælpe dem. Men da Lessing, ved en middag, hvor Guido serverer, giver ham et tegn, er det bare, fordi han vil have hjælp til at løse endnu en gåde.

• Hvad er det for en gåde, lægen vil have svar på? Hvordan reagerer Guido på lægens forespørgsel? Hvordan opfatter han Guido? Hvad er hans motiv til ikke at hjælpe ham, er hans egen situation truet?
• Filmen viser, at ondskaben og godheden findes side om side i mennesket, og at nazisternes jødeudryddelse udførtes af helt almindelige mennesker, der havde et valg. Et mål for menneskelighed er, hvordan man formår at møde det onde, når det er stærkest. Hvilke forskellige syn på, hvad der er vigtigt i livet, afspejles i Guidos og lægens karakterer? Hvorfor svigter dr. Lessing sin ven?

Ifølge antikkens definition er en komedie en beretning, der bestyrker menneskehedens overlevelse, mens en tragedie handler om individets/heltens undergang, fordi han ikke kan tilpasse sig samfundets krav

• Diskuter hvordan disse definitioner stemmer overens med denne film. På hvilken måde fremstår Guido som en helt i filmen? Hvorfor må Guido dø?
• Hvilke kræfter giver et menneske vilje til at overleve?