Lore Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Links og litteratur

Om filmen

Den australske instruktør Cate Shortlands bevæggrunde for at lave denne film er blandt andet hendes mands families oplevelser i Berlin under 2. verdenskrig. Det er hans families autentiske fotografier og papirer, som filmens jødiske karakter, Thomas, har i sin tegnebog. Filmen bygger på den britiske forfatter Rachel Seifferts debutbog ”Mørkekammeret” (”Die dunkle Kammer”) fra 2002. Hun fik betydelig opmærksomhed for bogens tre lange noveller, der alle handler om tyskeres oplevelse af og forhold til 2. Verdenskrig set fra børn og unges perspektiv. Den ene af disse noveller danner baggrund for filmen ”Lore.” Cate Shortland har sagt følgende om forfatteren: ”Rachel Seiffert fortæller fragmentarisk, betragtende, hun kommenterer ikke … Historien var meget vigtig for mig, hvad betyder det at være barn af gerningsmænd.”

Filmen har vundet australske priser for bedste instruktør og manuskript samt fire priser på Stockholm Film Festival for: Bedste film, Bedste fotografering, Bedste kvindelige skuespiller og Bedste musik.

I undervisningsmæssig sammenhæng kan filmen være med til at nuancere krigens ofre. Efterkommere af nazisterne, børn af gerningsmænd, er normalt ikke grupper, man beskæftiger sig med, når der arbejdes med temaer i relation til krig, magt og folkedrab. Denne film giver mulighed for at arbejde med et bredere perspektiv på de menneskelige omkostninger ved krigsforbrydelser.

Foto: Miracle Film

Filmens credits

Titel: Lore
Produktionsland og -år: Tyskland, Australien, Storbritannien, 2012
Instruktion: Cate Shortland
Manuskript: Robin Mukherjee og Cate Shortland på baggrund af Rachel Seifferts bog ”Mørkekammeret”, 2002
Længde: 109 minutter
Distribution: Miracle Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: ikke vurderet

Medvirkende:
Lore: Saskia Rosendahl
Thomas: Kai Malina
Liesel: Nele Trebs
Jürgen: Mika Seidel
Günter: André Frid
Mor: Ursina Lardi
Far: Hans-Jochen Wagner
m.fl.

Før I ser filmen

Hvilke forventninger har eleverne til den film, de skal se? Filmplakaten, som findes på filmens hjemmeside (se link i Links og litteratur), kan bruges som afsæt for en samtale om: filmens titel, pigens alder, hendes påklædning og kropssprog, farvevalg, stemning og filmens mulige handling.

Inden eleverne ser filmen, anbefales det, at de er i besiddelse af en bred historisk forhåndsviden om flg. historiske fakta:

  • Situationen i Tyskland under og umiddelbart efter 2. verdenskrig
  • Nationalsocialismens ideologi med vægt på racelære
  • Holocaust
  • Koncentrationslejre: hvor, hvorfor?
  • Hvad skete der med nazisterne i Tyskland (og Danmark) umiddelbart efter krigens afslutning?
  • Hitlerjugend og Bund Deutscher Mädel: Formål, idealbillede, inddrag for eksempel forbundenes plakater (se link i Links og litteratur)

Nogle af filmens hændelser kan virke voldsomme, advar om: billeder af kvinder, der er blevet voldtaget og dræbt, familiens hund, der bliver skudt, og den ene lille dreng, der bliver skudt.

Foto: Miracle Film

Handlingsreferat

Filmen begynder, da 2. verdenskrig er slut. Pigen Lore tager glædesstrålende imod sin far, som ikke har været hjemme længe. Faren er tysk SS-officer, og nu, hvor krigen er tabt, de allierede styrker har indtaget landet og Hitler er død, er han kommet hjem for at bringe sin familie i sikkerhed. Familien må forlade deres prægtige villa og søge tilflugt i et hus i skoven, men det står snart klart, at først faren og senere moren må forlade børnene.

Lore skal sammen med sine fire søskende rejse hjem til deres mormor, og filmen følger børnenes rejse gennem et sønderbombet land fra Schwarzwald til Hamborg - 900 km. Lore, der er 15 år, bliver som den ældste i søskendeflokken ansvarlig for den lille gruppe: babyen Peter, der er opkaldt efter faren, tvillingerne Günter og Jürgen samt lillesøsteren Liesel. Undervejs konfronteres Lore med en grusom virkelighed, der tvinger hende til at reflektere over det verdensbillede og den ideologi, hun er opvokset med.

Børnene møder den lidt ældre Thomas, der ud fra sine papirer og tatovering at dømme er jøde. Lores forhold til Thomas er på den ene side fyldt med afsky og væmmelse, på den anden nysgerrighed og seksuel tiltrækning. Sammen bringer de den lille gruppe videre. De er nu to om med alle midler at skaffe mad og transport. Lore og Thomas forsøger af al magt at beskytte børnene, men lillebror Günther bliver alligevel dræbt. Thomas tvinger gruppen til at rejse videre.Thomas, hvis papirer viser sig at tilhøre en anden, forlader børnene kort inden, de når frem til mormoren. Fremme i de trygge omgivelser, når Lore til erkendelse af, at hendes barnelærdom ikke var, hvad hun troede.

Foto: Miracle Film

Faglige mål

Temaer og opgaver i dette undervisningsmateriale knytter sig til Fælles Mål 2009

Undervisningsmaterialet giver eleverne i 9. og 10. klasse mulighed for at bearbejde deres umiddelbare oplevelse af filmen og bidrage til en dybere forståelse af nogle af filmens temaer. I relation til Fælles Mål 2009 for historie og tysk sættes eleverne i stand til at:

  • Kunne redegøre for hovedindhold og væsentlige detaljer på baggrund af lyd og billeder
  • Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer

Elevarket på tysk er opbygget som ”Stationenlernen mit Handy.” Der er syv stationer med opgaver i relation til filmens handling, udvalgte filmfaglige vinkler, tekst- og ordforrådsarbejde samt en kreativ skriftlig opgave. På alle stationer skal der bruges ordbog, gerne digital, og på nogle stationer skal eleverne optage en mundtlig besvarelse på mobiltelefonen. Klassen opdeles i seks grupper, der nummereres et-seks, så der er en ekstra station til de hurtige. Målet med opgaverne er, at eleverne på tysk bliver i stand til at kunne formulere sig både mundtligt og skriftligt om filmens hovedindhold og detaljer. Den afsluttende opgave: Anmeldelse eller alternativ filmplakat lægger op til enten skriftlig eller mundtlig fremlæggelse.

Foto: Miracle Film

Fag og temaer

”Lore” vil med fordel kunne anvendes i tværfaglige sammenhænge i fagene historie, samfundsfag, dansk og tysk samt i forbindelse med den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Historie

  • Opbygning af frelser- og fjendebilleder
  • FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder i 1948 (kanonpunkt)
  • Den kolde krig

Samfundsfag

  • Skylden – den enkeltes og den kollektive
  • Individ og fællesskab: ”At blive den man er” og ”Os og de andre”
  • Politiske ideologier

Dansk

  • Brødrene Grimms eventyr ”Askepot”
  • Fra tekst til film. Sammenlign novellen ”Mørkekammeret” og filmen ”Lore”
  • Krigens spor. Intethed, håb og livsmod

Tysk

  • Nyere tysk historie
  • Forholdet mellem godt og ondt
  • Normer og værdier - hvad anser folk for at være vigtigt i deres liv?

Foto: Miracle Film

Filmfaglige vinkler

Genre: roadmovie

Filmens genre kan karakteriseres som en road movie. Efter at forældrene har forladt børnene, begiver de sig ud på deres rejse mod målet hos mormoren i Nordtyskland. Det er typisk for road movies, at de beskriver en rejse på såvel det ydre som det indre plan.

Filmens hovedperson, Lore, foretager en længere fysisk rejse, hvorigennem hun også bevæger sig psykologisk. Hun udvikler sig fra at være det ubekymrede barn til at være den voksne, der på rejsen må tage ansvar for sin egen og sine små søskendes overlevelse. I filmens første akt i tre-akter-modellen bliver Lore præsenteret som en pige, der fremsiger børneremser ”Ein, zwei,drei …Himmel….,” med et krydsklip til lillesøsteren, der ”hopper-i-mand”, og vi forstår via et kort klip af en gul uniform (1:32), at hun er medlem af ”Bund deutscher Mädel”. Samtidig er Lore den usikre og forvirrede teenager, der på samme tid bliver tiltrukket og frastødt af det modsatte køn i form af Thomas, som provokerer hendes barnelærdom om jøder som parasitter. Hun opdager og udforsker sin krops seksuelle potentialer både i forhold til Thomas og som betalingsmiddel over for en ældre mand, der kan hjælpe dem over floden i sin båd.

Et andet markant træk i road movies er deres episodiske opbygning, hvor hovedpersonen på rejsen kommer ud for forskellige oplevelser og møder forskellige mennesker, der hver især påvirker dem i deres indre bevægelse: mødet med den handicappede medhjælper hos bonden, bonden, der jager dem bort, fotografierne fra koncentrationslejrene på husvæggene, Thomas, de andre mennesker på flugt i den forladte skole og i toget samt mormoren. Når rejsen slutter, vil hovedpersonen ofte være kommet "hjem" på en eller anden måde. Lore og hendes søskende når frem til mormoren, men Lore erkender, at hendes barndoms værdier og normer, symboliseret ved en lille rådyrfigur, har været en lang række af løgne. I raseri og frustration knuser Lore den og de andre porcelænsfigurer og lægger demonstrativt skårene tilbage på kommoden, hvor de ligger tilbage som erindring om det knuste verdensbillede.

Tre-akter-modellen

Illustration: Filminstuttet

1. akt - Introduktion: Vi bliver præsenteret for Lore, hendes forældre og søskende i et velstående hjem med tydelige relationer til det nazistiske styre. Konflikten bliver manifesteret med morens replik (2:57): ”Wir müssen packen,” og det står klart, at det betyder opbrud og afslutning på familiens liv i de priviligerede omgivelser. Stemningen er utryg, moren er tydeligt nervøs og vred på Lores far, der ellers virker som den gode far, der er vendt hjem til familien. Inden alle forlader huset, skyder faren familiens hund, et endegyldigt tegn på familiens opløsning og Lores erkendelse af, at hendes far måske ikke er den, hun troede. Faren forlader familien, Lores mor beslutter sig for at overgive sig, og Lore må rejse med sine søskende til mormoren i Hamborg: "Ihr geht zum Bahnhof und kauft Fahrkarten nach Hamburg." Her ligger filmens første vendepunkt (18:47), da hovedpersonens mål hermed klart er defineret, og Lore står nu med ansvaret for sine søskende.

2. akt - Konfrontation På rejsen fra Schwarzwald mod lavlandet bliver Lore og hendes søskende bombarderet med voldsomme indtryk og oplevelser. Rundt omkring flyder lig af udplyndrede eller voldtagne, og alle må ”gøre noget forfærdeligt for at overleve.” Lore må bytte morens smykker med mad, faren mister sin heltestatus, da Lore bliver konfronteret med afslørende fotografier af ham i sammenhæng med nazisternes forbrydelser, og hun må acceptere at fortsætte rejsen sammen med den unge jøde Thomas - filmens midtpunkt 51:51. De er nu to om projektet, og Lores personlige modning ses i hendes ambivalente interesse for Thomas, som hun får sin første seksuelle oplevelse med (1:02) 2. akt bygger op til filmens 2. vendepunkt 1:19, hvor Günter bliver skudt. Episoden giver anledning til uro og fortvivlelse, og gruppen er tæt på opløsning.

3. akt - Resolution. Thomas vil fortsætte alene. Lore trygler ham om at blive og lader ham forstå, at hun ikke kan bære ansvaret og alle løgnene alene. Thomas fortsætter rejsen i tog sammen med gruppen, men da han der mister sin tegnebog med sine papirer, må han flygte (1:26). Kort efter når den lille gruppe frem til målet (1:30). Lore er ikke længere det lille barn, der kan more sig sammen med sine søskende og ubetinget indordne sig i mormorens hus. Hun reagerer med vrede og foragt overfor forældrenes og mormorens nydelige, opstillede idealer.

Natur og Landskab

Filmens mange smukke landskabsbilleder står i skærende kontrast til den rå, uhyggelige krigsskueplads, børnene bevæger sig gennem. Supertotale billedudsnit af skovlandskaber i blågrønne farvenuancer med drivende sky- og tågeformationer skaber korte pauserum, hvor vi som tilskuere er overladt til vores egen tolkning og refleksion over konsekvenserne af den foregående uforløste scene. Eksempelvis 10:00, hvor Lore spørger faren: ”Kommer du med, far” og igen 16:00 – 16:15 efterfølges morens replik om Hitlers død af et landskabsmotiv i samme blågrønne farver. Denne gang er landskabet indhyllet i tæt tåge, der kun delvist letter, inden der bliver klippet tilbage til Lores mor, der nu ligger apatisk i sengen.

09:57 Kommst du zurück, Vati?
10:02 Framegrab

15:55 Unserer Führer, Lore. Er ist tot
16:00-16:15 Framegrab

Smukke, idylliske landskabsbilleder i blå og grønne farvenuancer (se Farver) står i skærende kontrast til den ubærlige rejse, Lore er på. Naturen kan ses som børnenes beskytter, hvor skovene er effektive skjulesteder for de fjendtlige soldater, men også som deres modstander, da de for eksempel dræber en fisker for at kunne krydse floden.

28:35 Framegrab

01:11 Framegrab

Naturen bliver endvidere brugt som spejling af Lores sindstilstand. Billedudsnittet i frøperspektiv af trækronernes grønne bladfang lukker for et øjeblik bekymringerne ude, Lore og Thomas befinder sig i en drømmeagtig bobbel, stemningsfuldt understøttet af underlægningsmusikkens blide toner. Der bliver klippet til et nærbillede i fugleperspektiv, hvor Lore ligger alvorlig, eftertænksom og tavs på de visne, brune blade i skovbunden (52:26) Farver og lyssætning er straks mere dyster, hvilket understreger Lores ambivalente følelser for Thomas, der ligger ved hendes side modsat hendes blikretning.

52:15 Framegrab

52:26 Framegrab

Rekvisitter med symbolsk betydning – set up og pay off

Den lille rådyrporcelænsfigur er en gennemgående rekvisit. Figuren, der dukker op flere gange i løbet af filmen, kan ses som et billede på Lores udvikling. Vi ser den første gang (4:21), da Lores mor omhyggeligt pakker den ind, selv om faren har sagt, at de kun må pakke det mest nødvendige. Figuren har i hjemmet symboliseret den romantiske og lykkelige verden, en verden langt fra det virkelige liv. Efter at børnenes er blevet alene, kan man se rådyret på bordet i stuen, hvor Günter leger med sine indianerfigurer (22:30) Figuren bliver ikke brugt som betalingsmiddel, før alle andre værdier er omsat, men for fiskeren har den ingen værdi. Lore lægger barndommen og sin barnetro bag sig og prøver i stedet at tilbyde ham sin krop (1:08), hvilket gør Thomas så rasende, at han slår fiskeren ihjel. Sidste gang, vi ser rådyret, er, da Lore sætter den på bordet sammen med de mange andre porcelænsfigurer i kammeret hos mormoren (1:35).

Fotografier symboliserer fortiden: Det man ønsker at fastholde og mindes. Fotografier fungerer som dokumentation, både journalistisk og privat. Vi dokumenterer vores eget liv, og billederne vækker vores minder, når vi ser dem på ny i albummet. Nogle af billederne får vi endda forstørret og sat i glas og ramme. Familiefotoalbummet kan ses som symbol på sammenhold, fællesskab og gode minder. Fotografiet optræder i flere sammenhænge i filmen, nogle som set up med efterfølgende pay off.

  • Da moren har fået beskeden om Hitlers død, ses et brændende fotografi af en mand i militæruniform i brændeovnen, mens der på bordet ligger et opslået fotoalbum hvorfra to fotografier er revet ud og ligger løse på bordet sammen med en æske tændstikker. Den handling kan tolkes som et symbol på foragt og endegyldig afslutning (14:00).
  • Günter, Jürgen og Liesel er samlet om familiealbummet i stuen (22:42 - 23:09). Albummets funktion som samlingspunkt og fælles historie. Et fotografi af mormorens hus med vindmøller på vægfliserne vækker opmærksomhed, og Lore kan fortælle, at de er blå, og at de kan glæde sig til at se dem. Deres fælles fremtid, deres mål. Scenen kan ses som et set up med pay off, da Lore interesseret studerer fotografierne i Thomas´ tegnebog (1:37), mens Günter betragter væggen med de blå vindmøller i mormors hus.
  • Lore bliver konfronteret med fotografier fra kz-lejrene, som amerikanerne har hængt op som dokumentation for nazisternes forbrydelser (36:48). Hun river et af billederne af væggen, måske for at være helt sikker på, om det virkelig er hendes far, der er derpå. Senere (1:04) lægger hun dette afrevne billede sammen med et foto af faren under kvas og blade i skovbunden, og vi forstår, at hun har måttet erkende, at det var ham, og at hun på denne måde frigør sig fra ham, og det, han står for.
Foto: Miracle Film

Links og litteratur

Filmens hjemmeside

Anmeldelser

Filmmagasinet EKKO

DR

Filmsproglige virkemidler

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi på Filmcentralens online Filmleksikon

Film i tyskundervisningen

Undervisningsmateriale på Filmcentralen om at bruge film i tyskundervisningen

Hitlerjugend og Bund Deutscher Mädel

Information om Bund Deutscher Mädel

Plakater

”Der Mond ist abgegangen” Abendlied von Matthias Claudius

"Aschenputtel/Aschenbrödel“ von den Gebrüdern Grimm mit Aufgabe

Historie og symbolik i eventyret "Askepot“

Litteratur

  • Rachel Seifert ”Die dunkle Kammer” 2002, Forlaget Cicero
  • Rachel Seiffert ”Mørkekammeret” 2004, Forlaget Cicero
  • Gudrun Pausewang: "Heim nach Hamburg“ aus "Friedens-Geschichten“ 2003, Ravensburger Buchverlag
  • Birte Sørensen ”Krigens spor. Intethed, håb og livsmod” Litteratur 1945-1965, 2005, Alinea

Film

”Bølgen” (Die Welle) - spillefilm af Dennis Gansel, 2008 - undervisningsmateriale fra Det Danske Filminstitut

"Spielzeugland“ - kortfilm af Jochen Alexander Freydank, 2007. Alinea „Filmskole 2009“

Digital opslagstavle

Kryds og tværs

Foto: Miracle Film