Filmen beskriver en nøje afgrænset tidsperiode i Martin Luthers liv: Fra den skelsættende oplevelse med uvejret i 1505 til rigsdagen i Augsburg i 1530, hvor Melanchthon får lov til at fremføre den reformatoriske bevægelses kristendomsforståelse.

”Luther” er en ganske traditionelt fortalt mainstreamfilm, der vil fortælle en medrivende historie om en mand og hans kamp for sin sag. Den søger ikke at være en dokumentarisk skildring. Så det er vigtigt, når filmen skal bruges pædagogisk, at man i arbejdet med filmen sætter Luther ind i en korrekt kontekst og ikke kun videregiver filmens afkortede Lutherbillede.

Sådan som filmen slutter, bliver Luthers kamp skildret som en sejr. Men ser vi på det videre forløb efter 1530, er billedet langt mere mudret. Både når det gælder de religiøse og politiske konflikter, og når det gælder Luthers personlige udvikling. Dette er man nødt til at drage med ind i en samlet forståelse af filmen.

Filmskaberne har naturligvis taget sig en del friheder, men i det store og hele gør de det på en acceptabel måde. Men i forhold til Luthers nye forståelse af den kristne tro får Johann Tetzel og afladshandelen en for dominerende rolle i filmen. Det var uafhængigt af denne afladshandel, at Luther var nået til sin revolutionerende ”opdagelse”. Det er i lyset af denne nye tro, at han skriver sine teser og tager opgøret med afladshandelen.

Nedenfor skal Luthers liv og lære kort ridses op, for på den måde at vise, hvad filmen tager med og ikke tager med i sin skildring.

Filmen indledes med det forfærdelige uvejr, hvor den unge Martin Luther med nød og næppe undgår at blive slået ihjel. I sin fortvivlelse lover han Den hellige Anna, Jomfru Marias mor, at hvis han overlever, vil han gå i kloster. Denne begivenhed hører givetvis til blandt de Luthermyter, der har klæbet til ham frem til i dag. Han er på det tidspunkt 22 år. En ung og begavet mand, der lever det glade, sorgløse studenterliv og med en mulig karriere foran sig som velanskrevet jurist. Men til alles overraskelse – og faderens vrede – holder han det, han lover den aften. Det er ikke bare ord sagt i et øjebliks fortvivlelse. Det er en definitiv afgørelse. Et ufravigeligt løfte, der ændrer alt. Ikke kun for ham. Men for alle og alt omkring ham. Og for eftertiden.

Vi er i året 1505, og Luther bliver indskrevet i et augustinerkloster i Erfurt. Hermed begynder en voldsom sjælelig kamp, for hvis han forventer, at tiden i klosteret skulle give ham fred i sindet, så viser virkeligheden noget ganske andet. Han arbejder hårdt, han beder og faster. Men hans angst og sjælekvaler forsvinder ikke. Han bliver indviet til præst 1507 og begynder at studere teologi. Her begynder det, der skal blive afgørende for hans senere virke: Studiet af Bibelen, Den hellige Skrift. Stærkt tilskyndet af tidens humanistiske bevægelses slagord ”Ad fontes” - ”tilbage til kilderne”.

I 1512 bliver han ansat som teologisk doktor og professor i teologi ved universitetet i Wittenberg. Han begynder for alvor at studere og undervise i bibelske tekster, og netop ved dette studium finder han en forståelse af Gud, som totalt ændrer hans selvforståelse og hans forhold til Gud.
Hans daglige sjælekamp i klosteret indtil nu har været en kamp med en hård og ubarmhjertig Gud, som han ikke følte, han kunne stille tilfreds. Han følte sig som en ussel synder og ikke som en ren, syndfri kristen. Så denne Gud må nødvendigvis forkaste ham. Men i Det nye Testamente læser Luther sig nu til en ny Gudsforståelse: Ikke den hårde og dømmende Gud, men en barmhjertig, der netop viser sin barmhjertighed og kærlighed overfor syndere som ham.

Navnlig ved læsning af Paulus’ Romerbrev kommer Luther til klarhed over dette. Ved at gå ”ad fontes” - til kilderne - får han vendt op og ned på sin Gudsforståelse. Særlig fremhæver han stedet i Romerbrevet kap. 1 vers 17: ”For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: den retfærdige skal leve af tro”.

Med denne nye forståelse begynder Luther sin mere og mere intense kritik af den officielle kirkes måde at forkynde på. Fx som den kommer til udtryk i afladshandelen. Her har kirken fastholdt den dømmende og straffende Gud. En Gud der kræver særlige handlinger og ubetinget loyalitet overfor kirken, for at mennesket kan blive frelst. Men Luther ved nu fra Det nye Testamente, at den nådige Gud skænker os frelsen uden gerninger eller straffe. Derfor skal misbrugene bekæmpes.

I dette år - 1517 - skriver han de berømte/berygtede 95 teser, som skal danne udgangspunkt for en debat om det kristne grundlag. Men stik mod hans formodning opfatter kirken ham som en rebel. En oprører. For han rører ikke bare ved afladshandelen og den dermed forbundne gode indtjening. Han er på vej til at splitte kirken ad.

Meget dramatisk oplever vi konflikten i filmen i skikkelse af den berygtede afladshandler Tetzel og hans cirkus for at få folk til at skæppe i kassen. Det sker under dække af, at man kan betale sig til frelse. Man kan oven i købet hjælpe afdøde familiemedlemmer, der nu opholder sig i skærsilden, til hurtigere at komme ud derfra.

I denne skærpede situation skriver Luther i årene 1520/21 nogle af sine vigtigste værker: ”Om kirkens babyloniske fangenskab” og ”Om et kristenmenneskes frihed”.

Konflikten skærpes så meget, at paven d.15. juni 1520 udsteder en bandbulle mod Luther: Han skal afsværge sin lære eller han ekskluderes af kirken som kætter. Luther reagerer meget demonstrativt: 10. dec. samme år midt på pladsen i Wittenberg brænder han denne bulle på et stort bål. Hermed er Luthers brud med kirken definitivt.

Da der både er kirkelige og politiske interesser forbundet med Luthers opgør, besluttes det, at han skal have foretræde ved rigsdagen i Worms i april 1521 Her er både modstandere og tilhængere forsamlet. Modstanderne, bl.a. kejseren, vil have ham til af afsværge sit kætteri. Men Luther står fast. (De berømte ord: ”Jeg står her. Jeg kan ikke andet!” hører efter alt at dømme også til Lutherlegenderne).

Luther har godt nok fået et beskyttelsesbrev med, men det kan ikke sikre hans hjemrejse. Derfor foranstalter kurfyrsten, Frederik den Vise, en bortførelse, så Luther bliver smuglet ind på et slot i Wartburg.

Her har Luther tid til det, der skal blive hans måske vigtigste indsats: Han oversætter Det nye Testamente til et ligefremt og læsbart tysk. Hermed er kristendommens ”kilde” tilgængelig for alle, der kan læse – ikke kun for præster og andre lærde. På denne måde får det enkelte menneske mulighed for direkte at fordybe sig - at gå ”ad fontes” uden pegefingre eller kirkens vejledning. Men netop denne understregning af det enkelte menneskes frihed til at læse og forstå Den hellige Skrift gør, at Luther ikke vil tolerere nogen, der opkaster sig til leder. Heller ikke af det, der efterhånden tegner til at blive et bredt funderet opgør med kirken.

Så da han får nys om, at hans tidligere gode ven – teologen Karlstadt – er i gang med at organisere et egentligt politisk, folkeligt opgør (”billedstormen”), så bekæmper Luther det i hårde vendinger. Selvom de oprindeligt havde samme udgangspunkt. Men Luther gør det netop ud fra forestillingen, at intet menneske skal tvinges af andre til en bestemt forståelse af troen.

Hans ægteskab med Katharina von Bora i 1525 skaber konflikter med tidligere venner og forbundsfæller. De oplever det som en opgivelse af det livslange opgør med autoriteterne, og vennen og kampfællen Philipp Melanchton kalder det en ”ulykkelig handling”.

I 1529 udgiver Luther både ”Den store katekismus” og ”Den lille katekismus”. Ordet katekismus betegner en kortfattet og enkel undervisning i den kristne tros indhold. Mens Den store katekismus særlig er stilet til sognepræster og prædikanter, introducerer Den lille katekismus på en enkel måde hovedindholdet af den kristne tro ”som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand”. Luthers lille katekismus hører med til den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag og findes i uddrag i Salmebogen.

Filmen slutter i året 1530, hvor vi ser Melanchthon komme tilbage fra rigsdagen i Augsburg med en besked til Luther om, at man dér har tilladt reformatorerne at fremlægge deres kristendomsforståelse (”Den augsburgske trosbekendelse”).

Efter 1530 bliver Luther travlt optaget af at prøve at organisere de nye ordninger. Ved utallige visitatsrejser sikrer han, at de reformatoriske tanker vinder frem. Navnlig en reformering af gudstjenesteformerne ligger ham på sinde. Og på samme måde som han har oversat Bibelen til letflydende tysk, begynder han at skrive tyske salmer, så menigheden får mulighed for ad den vej at give udtryk for sin tro. Vi har flere af dem i vores salmebog, fx ”Vor Gud han er så fast en borg”.

Årene frem til Luthers død i 1546 står i stridighedernes tegn: Mellem den katolske kirke og de reformatoriske bevægelser. Mellem de forskellige reformatorer. Og Luthers stridbarhed og mere og mere selvhævdende adfærd skaber mange konflikter for ham også. Her møder vi også nogle af hans meste hadske udfald, bl.a. imod jøderne.

Martin Luther dør 18. februar 1546.

Biografisk tidstavle

1483: 10. november fødes Martin Luther, forældrene er Margrethe og bjergværksarbejder Hans Luther.

1497: Martin Luther sendes i skole i Magdeburg hos ’Brødrene af fælleslivet’, en lægmandsorden.

1501: Luther begynder på Universitetet i Erfurt.

1505: Påbegynder jura-studium.

1505: Tordenoplevelsen.

1510: Rejse til Rom.

1511: Professor i Wittenberg.

1513: Tårnoplevelsen – det reformatoriske gennembrud. Erfarelsen af Den nådige Gud.

1515/16: Romerbrevskommentaren.

1517: Luther slår de 95 teser imod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg.

1520: Pavelig bulle imod Luther. Luther affatter sine reformatoriske hovedskrifter:
”Om et kristenmenneskes frihed”, sermonen ”Om de gode gerninger” samt ”Om kirkens babyloniske fangenskab”.

1521: Luther ekskommuniceres den 3. januar af pave Leo X.

1521: Rigsdagen i Worms.

1522: Reformationen spredes.

1524/25: Bondekrigen.

1525: Mod Erasmus af Rotterdam skriver Luther ”Om den bundne vilje”.

1525: Gifter sig med den tidligere nonne Katharina von Bora.

1526: Den første søn.

1527: Voldsomme depressioner.

1528: Den første datter Elizabeth dør.

1529: Reformationssamtalerne med Zwingli og Bucer i Marburg. Datteren Magdalene fødes.

1530: Rigsdagen i Augsburg.

1530: Faderen, Hans Luther, dør.

1531: Udgivelse af den første samlede Bibeludgave på tysk.

1542: Datteren Magdalene dør.

1546: Martin Luther dør i fødebyen Eisleben.

(Efter: Jan Lindhardt: ”Mellem djævel og Gud. Martin Luther”. Gads Forlag, Kbh. 2000, s. 183 f.. Gengivet med tilladelse af Jan Lindhardt.)

De vigtigste personer i filmen

Martin Luther (spillet af Joseph Fiennes) er naturligvis filmens hovedperson. I filmen fremtræder han temmelig helteagtig og renfærdig, nok også mere end han var i virkeligheden. Men vi møder en mand, der turde satse, som kæmpede – også med djævelen. Og vi får en god fornemmelse af den djærve humor, som han er kendt for.

En af de allervigtigste personer omkring Luther er Johann von Staupitz (spillet af Bruno Ganz), der var generalvikar i det augustinerkloster i Erfurt, hvor Luther søgte optagelse. Vi får i filmen et udmærket billede af denne karismatiske person, der blev Luthers åndelige fader og støtte. Det var ham, der sendte Luther til Wittenberg for at studere teologi, og han var således med til at skubbe Luther og reformationen i gang. Vi fornemmer i filmen deres inderlige forhold, men vi får også en forståelse af Staupitz’ vanskeligheder med at følge sin elev hele vejen.

Karlstadt – egentlig Andreas Bodenstein von Karlstadt (spillet af Jochen Horst) - var oprindelig professor på universitetet i Wittenberg og modstander af den iltre Luther; men han bliver senere en glødende tilhænger af Luther og hans lære. Mens Luther sad indespærret på Wartburg satte Karlstadt nogle radikale reformer i gang i Wittenberg, der fik Luther til at tage afstand fra ham.

Georg Spalatin (spillet af Benjamin Sadler) kendte Luther fra deres unge studenterår sammen på jurastudiet. Spalatin blev en afgørende skikkelse i denne turbulente tid. På grund af sin fortrolighed med kurfyrsten sikrede han Luther beskyttelse. I tiden efter 1530, altså efter filmens afslutning, stillede Spalatin sig i den evangeliske bevægelses tjeneste og optrådte bl.a. også som bindeleddet mellem Luther og Erasmus af Rotterdam, en hollandsk teolog, filosof og filolog, der ligesom Luther ville føre kirken tilbage på ret kurs, men fastholdt det katolske grundlag. Den historiske Spalatin stod i øvrigt forbindelse med det danske hof og fik derved indirekte betydning for reformationen herhjemme.

Frederik den Vise (spillet af Peter Ustinov) var kurfyrste i Saxen og dermed Luthers politiske overhoved. Han stod bag sin teologiprofessor fra Wittenberg. Ja, det er ham, der fingerede en kidnapning af Luther af frygt for, hvad kejseren og hans mænd kunne finde på at gøre ved Luther efter opgøret i Worms.

Johann Tetzel (spillet af Alfred Molina) var den berømte/berygtede dominikanermunk, der skaffede penge til opførelsen af Peterskirken i Rom ved at sælge afladsbreve.

Faderen Hans Luther (spillet af Michael Traynor) dukker kun op et par steder i filmen. Men filmen viser meget godt først han vrede over sønnens besynderlige beslutning om valget af klostervejen, og hans senere bekymring over sønnens videre skæbne.

Philipp Melanchthon (spillet af Lars Rudolph) får forbløffende lidt plads i filmen på trods af hans vigtige rolle i den reformatoriske bevægelse. Melanchthon er på samme tid den skarpsindige teolog og den intellektuelle humanist. Han er pædagog og reformator af universitetet, kirkeorganisator og den, der sammen med Luther udfærdiger den augsburgske trosbekendelse. Vi ser ham kun i enkelte scener i forbindelse med rigsdagen i Augsburg i 1530. Det er ham, der i slutningen af filmen vender tilbage med det glædelige budskab til Luther, at man ville høre på reformatorerne i Augsburg. Måske skyldes hans nedtonede betydning i filmen, at man i den grad har villet fokusere på personen Luther og HANS indsats.

Lucas Cranach (spillet af Peter James Scollin) optræder kun et enkelt sted, hvor han sidder og maler hos kurfyrsten. Man ser ikke, hvad han maler. Senere ser vi i en scene - ligeledes fra kurfyrstens tømte relikviesal - et glimt af et af Cranachs berømte billeder af korsfæstelsen. Derved anslås modsætningen mellem den katolske kult omkring helgener og den Kristus-orienterede protestantisme. Cranach var i øvrigt personlig ven med Luther og en meget vigtig skikkelse som reformationens billedkunstner.

Katharina von Bora (spillet af Claire Cox) var den nonne, som blev Luthers kone, og som han fik seks børn med. Hun fik uden tvivl sat skik på Luthers lettere kaotiske liv. Hun ordnede alt det praktiske og støttede ham på mangfoldige måder. Men hun blev af mange opfattet som stejl og selvrådig, nogle kaldte hende ligefrem ”reformationens Xantippe”. Men af mange andre blev hun set som et eksempel til efterfølgelse – et forbillede for senere generationer af præstefruer!

En af Luthers afgørende modstandere var Hieronymus Aleander (spillet af Jonathan Firth). Han var en af tidens lærde, bl.a. havde han været lærer for Erasmus. På et tidspunkt var han rektor ved universitetet i Paris. Men mest kendt blev han som diplomat. I filmen møder vi ham som den indædte modstander af Luther. Bl.a. var det ham, der forestod gennemførslen af brændingen af Luthers skrifter.

Elevopgaver

• Skriv en anmeldelse af filmen ”Luther” med fokus på et af flg. punkter: a) personen Martin Luther og hans udvikling, b) de reformatoriske grundtanker, c) Luthers relation til en eller flere af de øvrige personer i filmen, d) filmens struktur og komposition herunder det filmtekniske, e) et frit valgt fokuspunkt.
• Alternativt eller som videreudvikling af opgave 1b (ovenfor) kan klassen i fællesskab arbejde med at karakterisere filmens personer og relationerne mellem dem.

Brug evt. aktantmodellen – se fx Peter Heller Lützen: ”Analyse og relevans – en grundbog i litterær analyse og fortolkning”, Dansklærerforeningen 2003. (1.udg.). Aktantmodellen kan bl.a. bruges til at afklare de indbyrdes forhold mellem filmens forskellige personer – brug den evt. sammen med ovenstående liste over de vigtigste personer i ”Luther”.

Aktantmodellen er et metodisk redskab, der egner sig til at tydeliggøre målet for den enkeltes stræben, og til at tydeliggøre karaktererne og deres positioner overfor hinanden. Hvem (subjekt) begærer hvad (objekt)? Hvem/hvad hjælper subjektet til at nå sit mål (objektet) og hvem/hvad står hindrende i vejen for at dette nås? Hvem giver og hvem modtager objektet?

Illustration: Filminstituttet

Luthers tid er næsten på ethvert område en brydningstid. Det gælder religiøst, politisk, socialt, indenfor videnskab, kunst, formidling og kommunikation.

Reformation og renæssance falder tidsmæssigt sammen og er forbundne størrelser. ’Reformation’ betyder egentlig ’tilbageførsel’ eller ’gendannelse’, mens ’renæssance’ egentlig betyder ’genfødsel’.

Begge betegnelser griber (søger) tilbage – delvist hen over middelalderen - mod noget tidligere, mere oprindeligt, ægte og bevaringsværdigt. Reformationen mod Kristi liv og forkyndelse og de første kristnes, apostlenes, fællesskab. Renæssancen mod antikkens kultur, lærdom og kompetencer.

Reformation og renæssance kan altså opfattes som sider af samme udviklingstendens, hvor samtiden ses i sammenhæng med en fjernere forhistorie. Samtidig er såvel reformation som renæssance utænkelig uden den mellemliggende periode, den gør op med, og som næppe har givet sig selv den lidet flatterende betegnelse ’middelalder’ eller ’mellemalder’.

Luthers kritik af den katolske kirke retter sig først og fremmest mod en udartet og fordrejet kristendom og kirke – som han vil ’føre tilbage’, reformere, til en ret kurs. Han er ikke i første omgang ude på at ville bryde med den katolske kristendom og kirke, men vil bekæmpe en udartet praksis, bl.a. en paveligt sanktioneret afladshandel, der kristeligt set er ubarmhjertig og bygger på menneskets frygt for en vred, fordømmende Gud. Luthers Gud ”er ikke vred”, som han prædiker i sognekirken i Wittenberg.

En splittelse af kirken bliver imidlertid konsekvensen af, at dialog mellem parterne aldrig kommer rigtigt i stand - som ikke mindst den akademiske ’disput’ om teserne og senere mødet i Worms i 1521 viser. Kristenheden er herefter splittet ud i følgende trossamfund: En romersk katolsk kirke, en græsk ortodoks, østlig kirke samt en protestantisk kirke (Luther).

Samtidig må det imidlertid bemærkes, at Luther, som det også berøres i filmen, ikke er kirkens eneste reformator, og at der også i dag eksisterer andre reformerte kirkesamfund end den evangelisk–lutherske kirke, hvortil den danske folkekirke hører.

Reformationen af kirken finder sted på opdagelsesrejsernes tid. En verden udenfor Europa opdages – Amerika, Filippinerne, Ny Guinea, Japan. Kap Det Gode Håb rundes, og Fernando Magellan påbegynder i 1519 historiens første verdensomsejling.

Det middelalderlige verdensbillede falder: Det geocentriske udgangspunkt, den opfattelse at jorden er verdens centrum, forlades til fordel for et heliocentrisk verdensbillede, ifølge hvilket solen er verdens centrum. Mange naturvidenskabelige indsigter og opfindelser, som fx Leonardo da Vincis horisontale vandhjul, ser dagens lys. Mennesket forstår og behersker med sin fornuft og sin tekniske kompetence i stigende grad den verden, det er en del af.

Politisk og religiøst vakler den gamle europæiske enhedskultur. Kejser Karl V (f. 1500) har som regent over mere end halvdelen af Europa stadigt vanskeligere ved at holde sammen på det enorme rige. At det tyske område er delt op i delstater og fyrstedømmer gør ikke sagen lettere.
Den katolske rigsenhed opløses indefra af konflikten mellem bl.a. de tyske delstatsfyrster og centralmagten og presses desuden udefra af muslimerne.

Da det spanske katolske kongepar i 1492 får overrakt nøglerne til den muslimske røde borg og byen Cranada i Andalusien i Sydspanien og indfører inkvisition og tvangskatolicering af de tilbageblevne muslimer og jøder, går en kultur baseret på religiøs sameksistens under. Den islamiske kultur er dog ikke knækket – næsten samtidig belejres Wien af muslimske tyrkere. Første gang i 1529. Luthers holdning til såvel jøder som muslimer fremgår af hans stærkt kritiske skrifter, bl.a. et skrift mod jøderne.

Sociale opstande og bondeoprør mod en feudal samfundsstruktur forekommer flere gange rundt om i de tyske delstater - også før Luther slår de 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Bondeoprørene er altså ikke en konsekvens af den lutherske reformation – som filmen måske giver indtryk af - men finder sted sideløbende med denne og er udtryk for almindelig opløsning af et tidligere fasttømret hierarkisk univers. Men bøndernes oprør næres af Luthers lære, idet Luther samtidig selv tager afstand fra en socialrevolutionær udlægning af de reformatoriske tanker.

Sammenfattende sagt opløses den gamle verden socialt, politisk, religiøst, ideologisk, horisontalt og vertikalt. Og spredningen af tidens tanker sker hurtigt takket være en medierevolution, den nye bogtrykkerkunst.

Nedenfor nævnes i oversigtsform nogle af de centrale begivenheder i samtiden, foruden navne på centrale reformatorer, tænkere, videnskabsmænd og kunstnere. Oversigten giver desuden et udblik til de reformatoriske tankers spredning til Danmark:

Ude

• 1450-1452: Gutenberg-bibelen påbegyndes.
• 1453: De osmanniske tyrkere indtager Konstantinopel. Det byzantinske riges endeligt.
• Renæssancehumanisterne orienterer sig imod de antikke kilder - ’ad fontes’ (’til kilderne’) - og gør op med skolastikken, der sammentænker filosofi og teologi.
• Pico di Mirandola (1463-94), leder af det platonske accademi i Firenze, lader i skriftet ”Tese om menneskets rang” Gud sige til Adam: ”Jeg har sat dig midt i verden, for at du lettere kan se, hvad der er i den. Hverken som himmelsk eller jordisk, dødeligt eller udødeligt væsen har jeg skabt dig, så du kan som din egen billedhugger udmejsle dine egne træk.” ( Cit. Efter: Hal Koch: ”Kirkens historie”, Gad 1975, p.98).
• Columbus’ ekspedition med ’La Santa’ i 1492 fører til genopdagelsen af Amerika. Guldet, Columbus hjemfører fra sin første ekspedition, gives til pave Alexander VI og smykker i dag loftet i valfartskirken St. Maria Maggiore i Rom.
• 1492: Det sidste islamiske emirat i Spanien, Cranada, overtages af de kristne. Muslimerne fordrives fra Spanien 1609-14.
• Vasco da Gamas (1469-1524) rejser. Da Gama sejler første gang i 1497 fra Portugal med fire små skibe og når via Sydøstafrika til Indien.
• Nicolò Machiavelli (1469-1527) pointerer i ”Fyrsten” (1512), at skal Italien samles, må hensynet til staten gå forud for hensynet til religionen.
• Med Nikolaus Kopernicus (1473-1543) brydes det geocentriske ptolemaiske verdensbillede (der ser jorden som universets centrum) og erstattes af det heliocentriske verdensbillede (der ser solen som universets centrum) i 1512. •Opførelsen af den nuværende Peterskirken i Rom påbegyndes 1506. Michelangelo udsmykker loftet i det Sixtinske kapel 1508-11 og overtager i øvrigt hele Peterskirke-projektet 1546. Kirken indvies 1626. Byggeriet finansieres af penge fra afladshandelen.
• 1509-10 maler Rafael ”Skolen i Athen” (Rafaels Stanzer) i Vatikanet. •Bonde-oprøret i Tyskland 1524-1525.
• 1529: Den osmanniske belejring af Wien.
• Henrik VIII bryder med paven 1543. Reformation i England.
• Tridentinerkonciliet, hvor den katolske kirke præciserer sin lære, afholdes over en række møder i perioden: 1545-47, 1551-52 og 1562-63.
• Giordano Bruno (1548-1600) udvikler tanken om et uendeligt univers uden midtpunkt. Hans panteistiske ideer fører til inkvisition og kætterdom. Bruno brændes på bålet på Roms gamle henrettelsesplads, Campo dei Fiori.

Navne i tiden

• Erasmus af Rotterdam (o.1466-1536) - katolsk bibelhumanist
• Philipp Melanchton (1497-1560) – evangelisk humanist og Luthers nære medarbejder, bl.a. den Ausburgske bekendelse, ”Confessio Augustana”, der er en formulering af den luthersk evangeliske kirkes grundlag og ’lære’
• Ignatius af Loyola (1491/5-1556) – stifter af den katolske Jesuiterorden, der deltager særdeles aktivt i modreformationen
• Johannes Calvin (1509-1564) - reformator i Geneve
• Thomas Müntzer (1488-1525) - social-revolutionær reformator •Ulrich Zwingli (1484-1531) – schweizisk reformator
• Martin Bucer (1491-1551) - fører sammen med Zwingli religionssamtaler med Luther

Malere

Den florentinske skole: Massaccio (centralperspektivet); Filippo Lippi, Ghirlandaio og Botticelli. Leonardo da Vinci; Rafael; Tizian; Hieronymus Bosch; Albrecht Dürer; Mathias Grünewald (Isenheimeralteret ca.1524). I reformatorisk tjeneste arbejder især Lucas Cranach d. Ældre og sønnen Cranach d. Yngre (Luther-portrætter).

Og hjemme i Danmark

• Den bibelhumanistiske reformkatolicisme er i Danmark repræsenteret af Povl Helgesen (ca. 1485-ca. 1535), der i 1519 udnævnes til lektor i bibelsk eksegese og forstander for karmelitterkollegiet i København.
• Hans Tausen (f.1494) – dansk reformator, studier i bl.a. Wittenberg, herefter præst i Viborg og senere i Nikolaj Kirke, København 1529. Lærer ved Domkapitlet i Roskilde.
• 1528: Den første danske Salmebog med oversatte Luther-salmer udgives af Claus Mortensen (Malmø).
• 1530: De Københavnske Artikler: ”Confessio Hafniensis”, der består af 43 artikler, er affattet af en række lutherske prædikanter som et kampskrift inden reformationens indførelse i Danmark.
• 1536: Reformationsåret i Danmark. 12. august lader Christian III de katolske biskopper og deres jordegods beslaglægge. Romerkirkens økonomiske og politiske magt er brudt.
• Peder Palladius (d. 1560) - biskop over Sjælland, oversætter bl.a. Luthers Lille Katekismus til dansk. Visitatsbogen.
• 1550: Christian III’s danske Bibel udkommer. Oversætteren er Christian Pedersen. Illustrationerne er lånt fra en lübsk bibel fra 1534, bortset fra Jacob Bincks nye portræt af kongen. Påbud om at denne bibel skal anskaffes til alle danske kirker. Prisen var 5 daler – angiveligt det samme som 30 tønder rug eller en okse!
• 1569: Hans Thomissøns salmebog udgives.

Elevopgave

Formålet med opgaven er, at eleverne i fællesskab arbejder med tidens ideer og fremtrædende personligheder og opnår en mere nuanceret forståelse af reformation og renæssance, end ovenstående oversigt og filmen kan give. Der fokuseres desuden på en samarbejdning af tekst (skriftlig kultur) og billede.

Arbejdsform: Individuelt arbejde og/eller pararbejde. Der arbejdes med en skriftlig dimension med integrering af IT.

Produkt: Fremstilling af temaavis om emnet ’Reformation og renæssance’. Avisen kan fx enten være en vægavis på klassen eller være net-baseret.

Oversigten over vigtige personer og tanker i tiden kopieres og hænges op i klassen. Eleverne vælger individuelt eller parvist et punkt ud, som de vil beskæftige sig mere detaljeret med. Det kan være en af de centrale skikkelser, som nævnes, fx maleren Cranach d. Ældre eller Cranach den Yngre, Columbus eller danske Hans Tausen, alternativt et aspekt af en af de begivenheder, der nævnes, fx Christian III’s danske bibel eller Kopernicus’ opdagelse etc.

Ikke mindst kan det naturligvis også være et element i ”Luther”-filmen, der har fanget elevens interesse, fx mysteriespil, munkebevægelsen, afladsvirksomhed, pave Leo X, Katharina von Bora og tidens kvindeopfattelse, bondeoprør – eller en redegørelse for og kommentar til det europæiske eller globale landkort, som det ser ud på Luthers tid, religiøst (fordelingen mellem katolske og protestantiske delstater i det mellemeuropæiske område), geografisk, politisk, et Cranach-billede eller Luther-portrætter.

Opgaven er herefter at afgrænse det valgte delemne og søge oplysninger om det på nettet og i bøger. Herefter skal der skrives en mindre artikel om emnet, som gerne må være illustreret, fx med billeder hentet på nettet. Omfangsmæssigt foreslås 1–2 sider pr. indlæg.
Målgruppen for artiklerne er fællesskabet - resten af klassen.

Sidst samles indlæggene i den fælles avis, der redigeres, distribueres (på tryk eller som en hjemmeside) samt læses og kommenteres af alle.

Symboler er en billedlig måde at udtrykke en sag eller et udsagn på. Undertiden er der en sammenhæng mellem symbolet og den virkelighed, symbolet betegner – men det vil ikke altid være tilfældet, som nedenstående eksempler illustrerer. Symbolet kan også være et vilkårligt valgt mærke: Fx betyder et rundt rødt vejskilt med en hvid tværbjælke ’Al indkørsel forbudt’, og piktogrammer kendes bl.a. fra offentlige transportmidler, fx til at angive ryger-/ikke-ryger-afdeling.

Formålet med opgaverne er at fokusere på symboler, og især korset, med afsæt i filmen.

Symboler

• Find sammen eksempler på symboler fra hverdagen.
• Overvej, hvorfor vi benytter os af symboler og i hvilke situationer?
• Kan man uden videre forstå et hvilket som helst symbol, eller...? Overvej, hvad der skal til for at forstå et symbol. Hvordan kan man vide, om et ’kryds’ betegner et kors og ikke et vejkryds set oppefra ? Eller et matematisk koordinatsystem? Eller måske noget helt andet? Tal sammen om kontekstens betydning.
• Verdens religioner har hvert deres symbolske mærke. Hvor mange symboler kender klassen i fællesskab – og hvor mange er repræsenteret i klassen? Tegn symbolerne på tavlen og notér, hvad de henviser til. Hvis eleverne ikke kender dem, må de søges på nettet. Verdensreligionernes symboler er flg.:

Kristendom: Et kors
Jødedom: En Davidsstjerne
Islam: Nymånen
Buddhisme: Lovens hjul med otte eger (den otteleddede middelvej)
Hinduisme: A-U-M–symbolet

Korset som symbol

Fokus på kristendommens symbol: Hvorfor er korset blevet kristendommens symbol? Hvad betyder det? (Underviseren sørger for passende understregning af, at korset også er livets, opstandelsens mærke).

I ”Luther”-filmen er korset et markant anvendt symbol: Vi ser bl.a. korset på klostervæggen; korset på Luthers messehagel; hostien (alterbrødet) og kalken; det indvævede kors i alterbordsdugen; kors-formen i Luthers prostationer i kirken og munkecellen og foran kardinal Cajetan; krucifikset augustinerabbed Johannes von Staupitz giver broder Martin, og som han selv giver den hængte dreng, Thomas, med i graven; studentens halskrucifiks, som Andreas Karlstadt, river af, Cranachs korsfæstelsesbillede, der hænger i Frederik den Vises tømte relikviesal osv.

• Overvej i fællesskab: Hvorfor anvender filmen ”Luther” korset så massivt som symbol?
• Ydre/indre: Er det vigtigt, at korset er der som et ’ydre’ tegn? Må Martin Luther selv undvære krucifikset, da han har givet den hængte dreng, Thomas, det med i graven? Hvad betyder det ’ydre tegn’, krucifikset, i forhold til den indre virkelighed, i ’hjertet’.
• Hvad betyder ordene, augustinerabbed Johannes von Staupitz giver til Luther sammen med krucifikset: ”Jeg er din. Frels mig”? Elementarisering: fokuser på hvert af de fem ord, enkeltvis. Hvad og hvor meget ligger der i det enkelte ord: ”jeg” ”er” ”din” ”frels” ”mig” - og hvad sker der, når man betonet fremhæver det enkelte ord i sammenhængen, skiftevis:

JEG er din. Frels mig
Jeg ER din. Frels mig
Jeg er DIN. Frels mig
Jeg er din. FRELS mig
Jeg er din. Frels MIG
 

• Vend herefter tilbage til hele udsagnet ”Jeg er din. Frels mig” og se det i sammenhæng – hvad betyder det nu?
• Kender eleverne selv til lignende anvendelse af kors/amuletter, der anvendes til en beskyttelse, og som udtryk for nærvær. Fælles overvejelse: Hvad er virkningen af sådanne symbolske tegn?
• Er symboler ’magiske’? Diskutér herunder definition af magi.
• Fra film til lære: Overvej korsets betydning i Martin Luthers protestantiske lære: Fra Kristus alene kommer frelsen (ikke fra helgener, afladsbreve eller paven).
•  Overvej, hvorledes det filmiske udtryk får korsets betydning pointeret frem.
• I Martin Luthers eget våbenmærke har korset naturligvis en helt central placering. Find Luthers symbol, Luther-rosen, på internettet, med ordene ”vivit”, ”han lever”, i cirkelkredsen, fx på www.martinluther.de. Lad eleverne aftegne Luther-rosen og finde frem til farvernes symbolske værdi.
• Formulér på baggrund af symbolet kort centrale punkter i Luthers lære.
• Tag evt. på ekskursion til jeres lokale kirke: Gå på opdagelse i kirken og find så mange kors som muligt. Hvor er de placeret, og hvad er deres betydning akkurat på de givne pladser? Læg ved samme lejlighed mærke til, om kirke-rummet er rent protestantisk indrettet eller har inventar og/eller billeder fra katolsk tid. Få gerne den lokale sognepræst til at deltage i et sådant besøg i kirken og bed præsten om at fortælle mere om reformationen i Danmark.
• Lad eleverne give et bud på, hvorledes de selv vil formulere et religiøst symbol (evt. korset). Sammenligner man kors fra vikingetiden, romansk tid og gotisk tid, kan de se meget forskellige ud - hvordan kunne korset se ud i en nutidig sammenhæng?

Andre symboler i filmen ”Luther”

Dyr:

Bemærk også filmens symbolske anvendelse af farvesætning og naturelementer, fx tordenvejr og uvejr, tåge–scener versus scener med klart vejr, samt den symbolske anvendelse af dyr:

• Fuglen i bur i klostret i Erfuhrt – et billede på klostret selv (”kloster”, af latin ”cloistrum”, betyder ”indelukke”)
• Fiskene der er betalingsmiddel for Hannas brænde og giver hende og datteren Grethe mad, nadver. Fisken er fra oldkirkens tid et Kristus-symbol. Bogstaverne i det græske ord for ”fisk”, ”ikthys”, er forbogstaverne i bekendelsen til Kristus:

I står for ”Jesus”
K står for ”kristus”
Th står for ”Guds” (jf. det græske ord ”theos”, som betyder ”Gud”)
Y står for ordet ”Søn”
S står for ordet ”Frelser”

Fisken, ”ikthys”, som symbol betyder således, at Jesus er Kristus er Guds Søn, Frelseren.

• Biernes flid i klosterhaven – jf. Luthers ihærdighed
• Vildsvinet, som jages – som Luther. Vildsvinet betegnes som en ’slange, der er brudt ind i Herrens vingård’
• pave Leo X’s jagthunde og kejser Karls V’s sorte rovhunde og jagthunde: Jægeren versus det jagede
• De stolte hesteryttere versus trækdyrene for Luthers ydmyge kærre
• Fårene, der løber forvirret rundt mellem hinanden og er uden hyrde (jf. ”pastor” = ”hyrde”) versus det senere billede af får, der vogtes af en hyrde
• Papegøjerne, pavens efterplaprende papegøjer, hvoraf nogle er i bure, i Vatikanet

Mad

Bemærk, at Martin Luther i samtale med Spalatin og med et træ som baggrund spiser et grønt æble.

• Drøft: Hvad betyder dette? Er det frugten af livets træ ? (Jf. at korset symbolsk forstås som livets træ i kristendommen). Eller er det frugten af kundskabens træ (jf. de fristelser Luther udsættes for, bl.a. fristelsen til at lade sig hylde af det jævne folk som en ’stjerne’, en Kristus-figur, eller fristelsen til at give efter for Djævelens fristelser og bukke under for både lidenskabelighed (i munkecellen) og for at kalde sine skrifter og synspunkter tilbage med et ”revoco”: ”Jeg tilbagekalder”? Læs evt. som baggrundstekst Skabelsesberetningen, I Mosebog kap. 2 f.

Maden, der står på bordet i Luthers rum: brød og fisk - igen Kristus-symbolik, jf. Johannes kap. 6 - versus grød er en reference til den kristne nadver. Og naturligvis er der nadverens elementer, brød og vin, i kirken.

• Drøft: Hvad er virkningen af denne symbolske anvendelse af naturen og dens elementer?

Kommunikation: Ordet og sproget

Reformationen er også en reformation i ordets tjeneste - i den forstand, at Luthers tanke om ”det almindelige præstedømme” får konsekvenser for bl.a. Bibel-udgaven.

Når enhver døbt er præst og som menneske er stillet direkte overfor Gud, er det med sin samvittighed ikke ’frit’, men under Guds - eller Djævelens – dominans. Luther erfarer selv dette sidste i mørket i munkecellen, ligesom drengen Thomas, der besat af Djævelen, begår selvmord.

Derfor er det afgørende vigtigt, at det enkelte menneske også får direkte adgang til den hellige skrift, siger Luther, og ikke kun får skriftens indhold præsenteret i ’tolket’ udgave. Gud er i sit ord, Bibelen, og ikke i en eksklusiv pavelig udlægning af skriften, jf. det reformatoriske princip om ”Skriften alene”, ”Sola Scriptura”.

Dette er grunden til Luthers enorme arbejde med at oversætte Bibelen fra den græske grundtekst til et mundret og jævnt tysk sprog, der er forståeligt og tilgængeligt for enhver menigmand, der kan læse.

Mens den katolske Bibeltekst, Vulgata, er latinsk, ligesom også den katolske messe fejres på et latin, som kun en del af gejstligheden forstår, så indføres med reformationen gudstjeneste på modersmålet, inklusiv prædiken og salmesang.

Luthers mange salmer, som hurtigt oversættes til bl.a. dansk (se tidstavlen i afsnittet "Filmens Luther og virkelighedens Luther"), er med til at sprede de reformatoriske grundideer blandt folket i en tid, hvor Bibel og bøger i det hele taget langt fra er hver mands eje. Christian III’s Danske Bibel udkommer som nævnt ovenfor i 1550 – og adskillige eksemplarer af denne bibel er bevaret og befinder sig i danske kirker.

Luthers teologiske og sproglige indsats udmønter sig desuden i en lang række af reformatoriske grundskrifter og teologiske kommentarer, der udsendes løbende. Mange af Luthers salmer er oversat til dansk og optaget i den danske salmebog.

Luthers tid oplever den første tekniske medie-’revolution’, Gutenbergs opfindelse af trykkekunsten. Da det trykte medie opstår, erstattes en håndskreven skriftformidling af en masseproduceret tekst, det trykte medie. En mundtlig kultur får sin skriftlige pendant. Skriftlighed er ikke længere forbeholdt kirkens folk.

Trykkekunstens gennembrud befordrer i høj grad en hurtig spredning af bl.a. de reformatoriske tanker. Katolske og protestantiske propagandaskrifter, smædeskrifter, flyveskrifter og karikaturtegninger, som fx Hans Brosamers antilutherske ”Martin Luther Siebenkopff” (se litteraturliste) svirrer rundt.

Undervisningsidé:

Lav en temadag og/eller ekskursion over temaet: Formidlingens historie. Formålet vil være at give eleverne en forståelse for den kommunikative udvikling fra Luthers tid til i dag.

Skitse til et forløb med følgende stationer/besøg:

• Et møde med den mundtlige fortælle-kultur. Inviter fx en god fortæller, der fortæller bibelhistorie, eller en anden god historie. Lad evt. eleverne selv afprøve den mundtlige fortælleform og genfortælle fx lignelsen om den fortabte søn (Lukas kap.15) eller lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukas kap. 10, v.25-42). Efterfølgende fælles overvejelser over hvad den mundtlige fortælling kan og ikke kan, dens styrker og svage sider.
• Besøg på en eller flere af flg. institutioner: Historisk stiftsbibliotek/Landsarkiv - hvor et sådant er i nærheden. Hvilke teksttyper findes der her? Skaf mulighed for at eleverne kan se nogle af de gamle, håndskrevne værker.
  (Stiftsbiblioteker i funktion findes på i Roskilde og i Aalborg. Ribe Stiftsbibliotek er lagt sammen med katedralskolens bibliotek. Aarhus: Indgået i Statsbiblioteket. Viborg: Kan besøges efter aftale med stiftet)
• Se alterbibelen i den lokale kirke - eller besøg en kirke, der ejer et eksemplar af Chr. III’s bibel (se nedenfor).
• De kirkelige ministerialbøger og præsten som sognets ’lærde mand’ i ældre tid: Jf. fx Stiftsbibliotekar i Roskilde Stift, Hans Michaelsen: ”Peder Sørensen - en præst og hans bøger”, Roskilde Stiftsblad 1995, (263 ss., ill., ISBN 8790141916).
• Præstegårdsbiblioteket, om muligt - har præsten ’arvet’ et bibliotek fra forgængere/kolleger?
• Det lokale folkebibliotek - hvor gammel er bibliotekets ældste bog?
• Skolens bibliotek - hvorfor er et skolebibliotek vigtigt at have ? Oplæg om decimal- katalogisering eller om hvilke muligheder skolebiblioteket (og folkebiblioteket) har
• Hjemmebiblioteket – hvor mange bøger har klassens elever/hjem til sammen? Er det vigtigt at have et hjemmebibliotek? Hvorfor/hvorfor ikke?
•  Den næste kommunikative revolution: IT-teknologi - pc’er, internet m.v. – med fælles overvejelser over hvilke muligheder og begrænsninger der ligger her. (Evt. med afsæt i en sammentælling af, hvor mange pc’er og mobil-telefoner eleverne tilsammen har/har adgang til i dagligdagen).

Bibliotek og formidling i vor tid: Foretag et ”elektronisk besøg” i fx Luther-halle på Wittenbergs hjemmeside (www.martinluther.de), besøg det kongelige bibliotek på nettet (www.detkongeligebibliotek.dk) eller tilsvarende.

• Christian III’s danske Bibel: Der findes ingen registrant over bevarede eksemplarer af Christian III’s danske bibel, men den er ikke ualmindelig. De bevarede eksemplarer er især i kirkers og museers eje. Således findes i alt tre eksemplarer på Bornholm, og et eksemplar indgår i Sjællands Stiftsbibliotek, Roskilde Bibliotek, hvor det kan beses efter forudgående henvendelse til stiftsbibliotekar Hans Michelsen. Chr. III’s Bibel er desværre ikke tilgængelig i en netudgave, men den er udgivet i en faksimileudgave i 1928.

Billede

Grundtankerne i den lutherske reformation følges på billedsiden op af flyveskrifter og karikaturtegninger, men også af billederne af Cranach den Ældre (angiveligt født 1472 eller 1475). Cranach ansættes som hofmaler af kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen. Begge hans sønner, Hans Cranach (ca. 1513-37) og Lucas Cranach den Yngre (1515-1586), arbejder som malere på familiens værksted.

Luther og Cranach var nære venner. Med sine billeder støttede og udbredte Cranach kendskabet til Luthers reformatoriske tanker. Luthers holdning til billeder markerer et midterstandpunkt mellem den katolske billedbrug og billedpædagogik på den ene side og på den anden side billedstormerne, der, som vi ser i ”Luther”-filmen, ville fjerne billederne fra kultrummet.

”Billeder, sagde han, er hverken hverken gode eller onde i sig selv. Det er den brug, vi gør af dem, der afgør om de kan accepteres eller ikke. Hvordan betragteren forstår billedet, og den måde vedkommende bruger det på, afgør dets berettigelse.” (Hanne Kolind Poulsen: Cranach, s. 26)

Altså står for Luther billedet i ordets tjeneste. Det er ikke noget i sig selv, men skal henvise til ordets forkyndelse. For kilder til flere oplysninger om Cranach: bl.a. Lutherhalles hjemmeside (www.martinluther.de).

Opgaverne, som foreslås nedenfor, har til formål at styrke elevernes billedforståelse og billedlæserkompetence samt give dem et indblik i reformationens billedside. Det forslås at beskæftige sig med et eller flere udvalgte billeder. Bl.a. vil følgende være velegnede:

• Cranach: „Lov og evangelium“, 1529, Schlossmuseum Gotha:
  En gennemgang af billedet findes sammen med en gengivelse af samme i Hanne Kolind Poulsen: Cranach, s. 51.

Opgaveforslag:

• Betragt i fællesskab billedet. Lad eleverne beskrive billedet og efterfølgende prøve at identificere de enkelte elementer i det. (Billedet giver rig lejlighed til at repetere bibelhistorie)
• Forsøg at flette de enkelte elementer sammen til en samlet historie.
• Overvejelse: Hvorledes virker billedet, hvad kan dets formål være?
• Motivet ’Livets træ’ anvendes hyppigt i kunsten. Det gælder i forhold til den bibelske skabelseshistorie (I Mosebog kap.2 f.); men bemærk også, at korset er livets træ i kristendommen.
• Lad eleverne selv formulere og fremstille et livstræ – hvilke værdier er bevaringsværdige/gode og hvad må afvises som kassabelt/ondt ?
• Cranach den Yngre: „Unterschied zwischen der wahren Religion Christi und falschen abgöttischen Lehr des Antichrists ind den fornemsten Stücken“ („Forskellen mellem den sande Kristi religion og Antikrists falske afgudsdyrkende lære“), 1546. Træsnit, Kupferstikchkabinett. Staatliche Museen zu Berlin, Preussischer Kulturbesitz. (Gengivet i: Hanne Kolind Poulsen, s.22 f.)

Opgaveforslag:

• Betragt og beskriv billedet i plenum.
• Hvad fremhæver træsnittet særligt ved hhv den protestantiske gudstjeneste og den katolske messe?
• Hvor er træsnittets sympati ? Hvorledes kommer det til udtryk?
• Sammenlign billedets venstre side med den gamle danske alterbordsforside fra Torslunde kirke, der nu befinder sig på Nationalmuseets afdeling for Middelalder. Find ligheder og forskelle mellem Torslunde-billedet og Cranach den Yngres træsnit. (Billedet er bl.a. gengivet i ovennævnte materiale om Luther for konfirmander).
• Hvilke træk karakteriserer efter elevernes mening en dansk gudstjeneste? Evt. andre trossamfunds gudstjenester? Find ligheder og forskelle mellem de forskellige former for gudsdyrkelse.

Portræt af reformatoren Luther

Opgaveforslag:

• Lad eleverne finde forskellige portrætter af Luther (i bøger, på nettet osv.) Disse kan være såvel af protestantiske malere, herunder Cranach, som katolske, se fx henvisning til Hans Brosamers karikatur ”Martin Luther Siebenkopff” i materialelisten nedenfor.
• Kopier af billederne hænges op på opslagstavlen i klasserummet.
• Drøft: Hvordan er Luther skildret, og i hvilke sammenhænge – alene eller sammen med andre, som forkynder af ordet, ”pastor”, som lærer, ”doctor”, eller i anden sammenhæng, fx stående ved korsets fod (Luther er afbildet således og sammen med Cranach på et af dennes sidste billeder)? Er der nogen udvikling mellem billederne? Hvad er det enkelte billedes synsvinkel? Hvilke pointer kan der være i de enkelte billeders synsvinkel?
• Sammenlign de fundne billeder med filmens fremstilling af Luther. Hvilke aspekter ved personen Luther understreger filmen tydeligst? Er der noget, den fremhæver særligt? - Overdimensionerer? - Undlader at vise? Hvad kan begrundelsen være? Drøft fordele og ulemper ved filmens belysning af Luther-skikkelsen.
• Cd-rom med reformations-kunst beregnet for konfirmander og skoleelever, som nylig er udsendt herhjemme. Cd-rommen giver eleverne lejlighed til at bevæge sig rundt i og arbejde med to billeder af Cranach, nemlig: ”De ti bud” (1516) og ”Herrens vingård” (1569).

En selektiv bibliografi, til supplerende læsning

• "Bibelen", Det danske Bibelsselskab, 1993 og senere.
• "Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter" ved Leif Grane, Det danske Bibelselskab 1976 og senere
• "Den Danske Salmebog", Det kgl. Vajsenhus' Forlag, 2003 •Kjærgaard, Jørgen: "Salmehåndbog bd. I: Salmehistorie" og bd. II: "Salmekommentar - til salmerne i Den Danske Salmebog 2002". Det kgl. Vajsenhus' Forlag 2003.
• Knudsen, Jakob: "Angst - mod. Martin Luther" (1.udg.1912), Hovedland, 1996
• Lausten, Martin Schwarz: "Den hellige stad Wittenberg - Danmark og Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden". Forlaget Anis.
• Lausten, Martin Schwarz: "Martin Luther - munk - oprører - reformator". Udkommer primo februar, 2005, Forlaget Alfa, Religionspædagogisk Center.
• Lausten, Martin Schwarz: "Reformationen i Danmark". Akademisk Forlag. 2. udgave, 1.oplag 2002.
• Lausten, Martin Schwarz: "Danmarks Kirkehistorie". 2. udgave, Gyldendal 2000.
• Lindhardt, Jan: "Martin Luther. Erkendelse og formidling i renæssancen". Borgen 1983.
• Lindhardt, Jan: "Martin Luther. Renæssance og reformation". NNF 1982.
• Lindhardt, Jan: "Mellem djævel og Gud. Martin Luther". Gads Forlag 1998.
• Lindhardt, Jan: "Tale og skrift. To kulturer". Munksgaard, 1989.
• Poulsen, Hanne Kolind: "Cranach". Statens Museum for Kunst, 2002
• Sigurdsson, Lakshmi: "Mulmet i hjerte - tro, trøst og billeddannelse hos Luther". Anis, 2000
• Sigurdsson, Lakshmi: "Martin Luther - tro, trøst og billeddannelse". To artikler i Religionslæreren nr. 3/04 og nr. 4/04.
• Toftager, Hanne: "Om panelet fra Torslunde Kirke" i Roskilde Stiftsbog 2003, ss. 59-64.

Links og elektroniske materialer

• "Reformationsdagen. Luther for konfirmander". Et undervisningsmateriale til arrangement for konfirmander i Roskilde Stift 2001, udarbejdet af Finn Dyrhagen og Hanne Toftager. Revideret og øget udgave 2003 v/Hanne Toftager.

Materialet rummer bl.a. en gennemgang af og opgaver til alterbordsforsiden fra Torslunde Kirke samt en gennemgang med opgaver til den tidligste protestantiske kirke i Danmark, Raklev Kirke ved Kalundborg. Desuden opgaver til udvalgte salmer af Luther samt udførlig litteraturliste.

Så længe restoplag haves, kan materialet købes ved henvendelse til Roskilde Stiftsøvrighed, tlf. 46 38 19 20.

• "Cd og tro. En interaktiv CD-rom om kunst og tro", ved billedkunstner Bodil Sohn.
  Her arbejder brugeren med to Cranach-malerier fra Wittenberg. Reformationens billedværksted.
  Materialet er målrettet konfirmander og skoleelever. Udgivet af Danmarks Kirkelige Mediecenter i et samarbejde med Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, 2004. (ISBN 87-89525-ll-1), dkmedie@dkmedie.dk.
• www.martinluther.de: Lutherhalle i Wittenbergs hjemmeside. (Både engelsk og tysk version)
• www.kalkmalerier.dk: Den danske kalkmaleribase. Let at orientere sig i.
• http://rubens.anu.edu.au/htdocs/surveys/prints/0012/1206.JPG: Polemisk billede af Luther af Hans Brosamer: Martin Luther Siebenkopff
• www.religion.dk: Kristeligt Dagblads portal til den religiøse verden