Grundloven fastsætter de vigtigste spilleregler for det nationale demokrati i Danmark. Grundloven indeholder blandt andet regler om: Folketinget, regeringen og domstolene – og forholdet imellem dem.

Da grundloven blev indført i 1849, blev magten i Danmark delt i tre – den såkaldte ”tredeling af magten”:

Folketing – den lovgivende magt
Domstole – den dømmende magt
Regering – den udøvende magt (de partier, der bestemmer i Folketinget)

De tre magter skulle være uafhængige af hinanden og samtidig kontrollere hinanden. Med valgretten fik danskerne indflydelse på, hvem der skal sidde i Folketinget.

Den fjerde statsmagt

Endnu en magtfaktor i Danmark er medierne, som man populært kalder for den fjerde statsmagt.

Det gør man, fordi mediernes opgave er at holde øje med, at politikere, politiet og dommerne, samt vi borgere, overholder love og forpligtelser i samfundet, samt at lovene og vilkårene omvendt fungerer for samfundets borgere. Denne fordeling af magten er langtfra almindelig i andre lande, hvor man måske har samlet al magten i ét lederskab af landet (diktaturer, præstestyrer, kongeriger osv.). Her har landets ledere typisk også fuld kontrol over medierne.

Opgave

• Diskuter fordelene ved samle magten kun ét sted. Hvilke komplikationer kan det give?
• Diskuter fordelene i at tredele magten.
• Diskuter fordele og ulemper ved en ”fjerde statsmagt”.

Vi skal nu se eksempler på, hvordan den fjerde statsmagt opererer gennem tv og dokumentarfilm.

I skal se to film af den samme instruktør, Christoffer Guldbrandsen. Det drejer sig igen om et uddrag fra filmen ”Lykketoft finale” samt hele filmen ”Den hemmelige krig”.

Desuden skal I se uddrag fra filmen ”Mig og Naser – hvor svært kan det være?”, som TV 2 fik en sag på halsen for at have klippet i. I skal også et smut ind på YouTube og se et nyhedsindslag, der fik fatale konsekvenser for en populær nyhedsvært på TV-avisen på DR.

I februar 2005 følger instruktøren Christoffer Guldbrandsen statsminister Anders Fogh Rasmussens direkte modstander, Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft, i valgkampen op til Folketingsvalget.

Filmen viser Lykketofts mislykkede forsøg på at få sine budskaber igennem i medierne og hans sammenstød med presse og partifæller i en umulig kamp for at blive ny statsminister.

Opgave

• Se uddraget af filmen fra tidskode 18:50- 26:47.
• I uddraget ser man først Lykketoft sidde og tale med journalister fra BT og Ekstrabladet i sin tour-bus. Herefter ser vi Lykketoft besøge en børnehave sammen med den svenske statsminister. Ved besøget har Lykketofts presserådgivere imidlertid også aftalt, at Lykketoft skal med i et direkte indslag på TV 2 midt under besøget. Men det går langtfra godt.

Diskuter:

• Hvorfor aflyser Lykketoft ikke aftalen med TV 2?
• Nævn de forskellige virkemidler, instruktøren bruger, for at gøre situationen i dette klip spændende. Kom ind på tidspres, klip, lyd, og de andre personers rolle i klippet.

Når den fjerde statsmagt mister sin troværdighed

”Mig & Naser – hvor svært kan det være?” handler om den velintegrerede muslim Amina Ahmed. Hun melder sig ind i Demokratiske Muslimer, en forening som politikeren Naser Khader startede under Muhammed-krisen i 2005. Trods udsagn som ”jeg er dansk statsborger, jeg bor i Danmark, jeg betaler skat, jeg er muslim” og ”jeg anerkender demokratiet” kommer Amina dog i et personligt dilemma. På den ene side er Koranen hellig og over alle andre regler og love, på den anden side oplever hun, at hendes idol Naser ikke er den mand, hun troede, han var – ikke mindst da han offentligt kritiserer Koranen.

Censur på TV 2?

Filmen forårsagede en del debat efter visningen på TV 2. Tv-stationen blev beskyldt for at censurere, da den klippede nogle scener ud imod instruktørens ønske. Det gælder bl.a en scene med en udbrændt bil bag Amina, der kunne give det indtryk, at der var voldsomme uroligheder på Nørrebro. Bilen har dog intet med uroligheder at gøre, men er brændt i forbindelse med en ulykke. Nogle seere (primært med muslimsk baggrund) fandt, at filmen manipulerede med Amina. Indlæggene i denne debat kan nemmest findes ved at ”google” filmens titel. I oktober 2008 blev TV 2 dømt til at betale erstatning til filmens instruktør for at have redigeret i filmen uden hendes samtykke inden udsendelsen på tv.

Læs artiklen i filmmagasinet EKKO ”Historien om et defekt ledningssystem”: http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true&table=essays&id=160

Gense klippet med den udbrændte bil.

• Hvad foregår der?
• Hvad bliver der sagt? Og hvad ser man på billedsiden?
• Hvad konkluderer man som publikum?
• Mener I, at TV 2 gjorde ret i at klippe scenen ud? Er scenen efter jeres mening fiktion eller dokumentation – eller noget helt tredje?

Sagen om fyringen af DR's nyhedsvært Jeppe Nybroe

Jeppe Nybroe er en dansk journalist, født i 1973. I perioden 1999-2007 var han vært på DR, og han blev fast vært på TV-Avisen i 2006. Han var meget populær pga. sine skarpe og spændende nyhedsindslag, ofte fra udlandet, hvor han altid var lige midt i brændpunktet af det hele. Søndag den 29. juli 2007 i TV-Avisen lod Jeppe Nybroe det fremstå, som om han fulgte en konvoj med de sidste danske soldater ud af lejren i Irak.

På fagbladets hjemmeside ”Journalisten.dk” skrev man:

”Som det er kendt, foregav den højt profilerede vært (Jeppe Nybroe), at han var på vej ud af Irak med 'nogle af de allersidste danske soldater', selvom han reelt var på vej ind i Irak, og selvom der på det tidspunkt, hvor indslaget blev sendt søndag aften, var over 100 danske soldater tilbage i Irak.” (Fagbladet ”Journalisten” udkommer til folk på alle niveauer i pressen: journalister, fotografer, informationsfolk, programmedarbejdere, web-journalister og mange flere.)

Jeppe Nybroe blev i første omgang bedt om at holde pause som studievært i mindst tre måneder, efter at det blev opdaget, at indslaget var konstrueret. I september 2007 blev han dog ”i gensidig forståelse”, afskediget fra DRs TV-Avisen. Fra august 2009 er Jeppe Nybroe ansat som studievært på TV 2 Øst.

Opgave

Nu skal I selv lege journalist. Research (undersøg) sagen om Jeppe Nybroe udfra link’ene nedenfor. Besvar herefter spørgsmålene.

1. Læs artiklen i filmmagasinet EKKO ”Sandfærdige Løgne”: http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true&table=essays&id=158
2. Læs diverse artikler om Jeppe Nybroe sagerne. Se www.journalisten.dk. Direkte link: www.journalisten.dk/search/node/jeppe+nybroe+irak
3. Se også artiklen om Jeppe Nybroe på Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Jeppe_Nybroe.
4. Se indslaget, Jeppe Nybroe manipulerede med, på www.youtube.com (søg på ”Jeppe Nybroe”)

Spørgsmål:

• Beskriv hvordan Jeppe Nybroe har opbygget og forsøgt at gøre Irak-indslaget mere spændende? (Brug berettermodellen som grundlag)
• Hvad synes I selv om indslaget?
• Diskuter i klassen hvorfor Jeppe Nybroe mon vælger at lave indslaget på denne måde? Inddrag bl.a. Nybroes skelnen mellem ”sandhedsbranchen” og ”informationsbranchen” i Wikipedia-artiklen
• Kunne han have fortalt sandheden, og ville det have virket ligeså godt?
• Hvad mener I er sandt i denne sag?

Christoffer Guldbrandsen var instruktør på ”Lykketoft finale” og har også lavet filmen ”Den hemmelige krig” i 2006. Filmen handler om statsminister Anders Fogh Rasmussen (2006) og dennes rolle i forbindelse med Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Filmen skabte en masse røre i medierne.

I filmen argumenterer instruktøren for, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen vidste, at afghanske krigsfanger kunne risikere tortur på fx Guantanamo-basen. Krigsfanger, som danske soldater udleverede til amerikanske soldater. Instruktøren bygger sine påstande på dokumenter, billeder og interviews.

Da filmen kom frem, kritiserede Nyhedsavisen (eksisterer ikke længere), Forsvarsministeriet og statsminister Anders Fogh Rasmussen selv filmen for ikke at være journalistisk redelig (dvs. sand) på en række punkter.

En rapport om sagen

Derfor iværksatte journalisternes fagblad Journalisten og Center for Journalistik på Syddansk Universitet i fællesskab en uvildig undersøgelse af ”Den hemmelige krig” og det efterfølgende forløb. De skrev en rapport om filmen og beskyldningerne og kom også ind på, hvad man kaldte ”dokumentarfilmens genreglidning”. Altså at dokumentarfilm i dag også bruger andre genrers (fx spillefilms) metoder og teknikker.
Denne rapport blev også genstand for meget kritik, og de forskellige medier, herunder især Nyhedsavisen, var langtfra enige i rapportens konklusioner. Læs diverse indlæg og artikler om dette på www.journalisten.dk og på www.avisen.dk, hvor flere artikler står samlet.

Opgave

Se starten af filmen fra tidskode 00:00 til 01:48.

• Beskriv klip for klip hvad der sker på billedsiden.
• Beskriv klip for klip hvad I hører på lydsiden.
• Hvem skal det forestille, der sidder bag vinduet, og hvad laver vedkommende?
• Er det nødvendigvis det, som de oprindelige optagelser af Anders Fogh Rasmussen, der går gennem nogle rum, drejede sig om?
• Hvorfor virker disse optagelser på en helt bestemt måde i denne sammenhæng? Og hvordan sætter de instruktørens påstande om Anders Fogh Rasmussen i forhold til USA og præsident Bush i gang?
• Diskuter om anslaget er fiktion eller dokumentation? Eller noget helt tredje?
• Hvilken ”hemmelig krig” hentydes der til i filmens titel?

Instruktørens dokumentation

Se sekvensen fra tidskode 35:48 – til 41:10.

Her argumenterer Guldbrandsen bl.a. for sin påstand om, at tolkens beretninger om mishandling af fangerne er korrekte.

• Hvordan gør han det (hvad bruger han som dokumentation/beviser)? Rems op hvad vi bliver forelagt, og hvad vi ser og hører?
• Beskriv musikken, vi hører, imens vi ser billederne.
• Hvilken stemning sættes vi i, og påvirkes I selv mest af dokumentationen eller lyden?

Læs afsnittet om Den Hemmelige Krig i filmmagasinet EKKOs artikel ”Historien om et defekt ledningssystem”:
http://www.ekkofilm.dk/essays.asp?viewall=true&table=essays&id=160

• Hvad har ifølge artiklen besværliggjort Christoffer Guldbrandsens undersøgelse af denne sag?
• Hvad kunne I godt have ønsket at få dokumenteret yderligere?
• Sammenlign med rapportens konklusion:

Blev afghanere tilbageholdt af danske soldater behandlet i strid med Genève-konventionerne, og burde den danske regering og Folketinget være blevet underrettet herom?

Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation for, at afghanere tilbageholdt af danske soldater sandsynligvis ikke blev behandlet i overensstemmelse med Genève-konventionerne, da de senere blev overladt i amerikansk varetægt, og at det danske forsvars tilsyneladende mangel på interesse for i foråret 2002 eller senere at undersøge, hvad der skete med de tilbageholdte, da de blev bragt i amerikansk varetægt, bør påkalde sig offentlig opmærksomhed.
(Kilde: Fagblad Journalisten og Center for Journalistik på Syddansk Universitet rapport om Den hemmelige krig.)

På www.avisen.dk var man dog meget imod rapporten, læs selv på følgende link, hvor rapporten også er: http://avisen.dk/blogs/datr/trads-her-er-rapporten-om-den-hemmelige-krig_1717.aspx

Genèvekonventionerne

Genèvekonventionerne udgør krigens love indenfor international ret og er udformet over 85 år. Initiativet til dem blev taget af forretningsmanden Henri Dunant, der blev forfærdet over de rædsler, han oplevede under ”Slaget ved Solferino” i 1859. Over 200.000 soldater tog del i det hårde slag, hvor franskmænd og italienerne holdt sammen mod østrigerne for at genforene Italien. Næsten 42.000 soldater blev enten dræbt, sårede, meldt savnet eller blev taget til fange. Til sidst vandt de allierede franske og italienske styrker den kostbare sejr.

Det hårde slag gav anledning til oprettelsen af Røde Kors og international vedtagelse af Henri Dunant initiativer til Genèvekonventionerne.

De er undertegnet i Genève af omkring 200 stater i hele verden. Der er fire konventioner i alt:

1. Behandling af sårede og andre tab på slagmarken
2. Udvidelse til også at gælde krigsførelse til søs
3. Behandling af krigsfanger
4. Behandling af civilbefolkningen i krigstid

Beskyldninger om overtrædelse af Genèvekonventionerne kan indbringes for den Internationale Domstol i Haag i Holland.

I de senere år har en række lande gjort sig skyldige i krænkelser af Genèvekonventionerne:
Irak (kemisk krigsførelse mod den kurdiske befolkning)

USA (krænkelser af menneskerettighederne under Vietnamkrigen, og krænkelse af krigsfangers status fra krigen mod Afghanistan i 2001)
Israel (systematiske krænkelser af civilbefolkningens rettigheder i de israelsk besatte dele af Palæstina, og krænkelse af fangers rettigheder)
Rusland (systematiske krænkelser af civilbefolkningens og fangers rettigheder under Ruslands krig mod Tjetjenien)

(Kilde: http://www.leksikon.org NB: Dette leksikon er selverklæret venstreorienteret.)

I filmen påstår Christoffer Guldbrandsen, at den tredje Genèvekonvention er blevet overtrådt.

• Diskuter hvad filmen kan bruges til i relation til Genèvekonventionerne.
• Kunne man forestille sig, at der kunne laves en dokumentarfilm, der beviste det stik modsatte af, hvad Guldbrandsen viser i sin film?
• Hvad ville en sådan film fremhæve, og hvilke personer ville instruktøren afhøre og fokusere på og ikke mindst udelade?

Det danske omfang af internationalt samarbejde er vokset siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Det har givet Danmark indflydelse på forhold, der rækker ud over landets grænser. Men beslutningerne i disse internationale organisationer er samtidig med til at fastlægge rammerne for det danske samfund. Det internationale og især det europæiske samarbejde har på denne måde stor betydning for Danmark og for vores demokrati.

Om den europæiske union – EU

Anden Verdenskrig efterlod store dele af Europa med enorme ødelæggelser. Krigen havde først og fremmest kostet mange menneskeliv. Både i befolkningerne og blandt politikere var der et stærkt ønske om at undgå nye krige. Det skulle ske gennem et øget samarbejde mellem de europæiske lande.

EU’s formål i dag er grundlæggende stadig det samme som dengang: at løse fælles europæiske problemer. EU’s formål er at fremme økonomisk og social udvikling, at styrke Europas rolle i verden, at styrke beskyttelse af de europæiske borgeres rettigheder og interesser og at sikre frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Samarbejdet i EU bygger på traktater (aftaler) mellem de enkelte medlemslande og omfatter i dag en lang række forskellige samfundsområder. EU kan vedtage lovgivning, der gælder på samme måde som den lovgivning, Folketinget og de andre nationale parlamenter vedtager.

(Kilde: www.eu-oplysningen.dk/fakta/ – her kan I læse mere om det europæiske samarbejdes historie)

Opgave

Spørgerunden

Den europæiske union (EU) er en kompleks størrelse. Derfor skal I starte med en generel spørge-runde til filmens univers af EU-politikere, græsrodsbevægelser og lobbyister. Hvert nye spørgsmål, der dukker op, skal skrives på tavlen, så I får besvaret de mest basale forståelsesspørgsmål, inden I ser filmen.

”Kampen om kemikalierne” fortæller om, hvordan forskellige interesser kæmper for at få indført den EU-lovgivning, som de helst vil have.

Filmen giver et sjældent indblik i kampen om magten i EU og følger to lobbyister, der kæmper om EU-politikeren Dan Jørgensens stemme om en ny kemilov. Dan er den danske politiker i EU's miljøudvalg.

Den ene person kommer fra den økonomiske stærke kemikalieindustri, Franco Bisegna. Den anden fra Greenpeace, Henrik Pedersen, og han er ikke er bange for at overtræde love og regler for at få sit budskab igennem. Filmens budskab og spørgsmål er, om lobbyisme er en trussel mod eller en uundværlig del af et moderne demokrati.

• Beskriv filmens første fem minutter med anslag og præsentation. Hvorfor starter filmen med klip fra med et helt andet tv-program (”Vild med dans”)?
• Beskriv hvad der sker til konferencen, hvor Greenpeace laver aktion. Hvorfor tropper de op i hvide kostumer? Hvad er politikeren Connie Hedegaards mening om det, og er I enige?
• Diskuter hvorfor det åbenbart ikke er nok bare at TALE om kemikalier, som jo er det sagen og filmen handler om?

 I filmen taler man om at gennemføre ”forsigtighedsprincippet”, som skal afgøre, hvordan og hvornår man lovgiver i forhold til kemikalier. Princippet er at: Hvis industrien IKKE kan bevise, at et kemikalie IKKE er farligt, kan det forbydes.

Opgave

• Se samtalen mellem Dan Jørgensen (politikeren) og Franco Bisegna (lobbyisten fra kemikalieindustrien) fra tidskode 11:00.
• Hvorfor taler Franco med Dan? Hvad er hans mål med samtalen?

Opgave

• Kig på instruktørens måde at konfliktoptrappe spændingen på i filmen fra tidskode 12:25.
• Hvordan er filmen klippet her? Hvordan virker det på tilskueren?

Mediernes rolle

Opgave

Gense filmen fra tidskode 15:00.

I klippet er Greenpeace mødt op hos fabrikken Finnplast i Finland, hvor direktør Jyrki Hakola tager imod Henrik Pedersen og hans folk på fabrikkens parkeringsplads. Med sig har de Paula Vesela, en populær sangerinde i Finland, som er kommet for at ”give sit blod med ftalater tilbage til Finnplast”. Hun og Greenpeace mener, at Finnplast er skyld i udbredelsen af og inficeringen af folks blod med ftalater.

• Hvorfor er pressen tilstede?
• Hvem, tror I, har fortalt pressen, at Greenpeace er kommet til Finnplast?
• Hvilken historie tror I, at pressen skriver? Vil den være til Finnplast eller Greenpeaces fordel?

Direktør Jyrki Hakola udtaler: ”Hvad der er giftigt, er et definitionsspørgsmål”.

• Diskuter, hvad I tror, han mener med det. Hvem laver definitionen? (inddrag EU, love og medier i den sammenhæng).

Filmens persongalleri – ”de gode og de onde”

Gense klippet 18:46-21:46, hvor Franco Bisegna og hans assistent besøger Dan Jørgensen og hans medarbejder.

• Hvad prøver lobbyisten at gøre ved Dan i forhold til hans mening om kemiloven?

Gense klippet 24:10-24:20:

• Hvordan synes I, at instruktøren fremstiller lobbyisten Franco i dette klip?
• Lyt til musikken, hvad understreger den i dette klip?

Gense klippet 31:44-33:07 hvor Greenpeace-aktivisten Henrik Pedersen bliver rørt over den positive meddelelse om hans barn.

• Hvorfor tager instruktøren dette klip med i sin film? Hvad får det tilskueren til at føle?

Inden filmen slutter, får vi resultatet af afstemningen og en beskrivelse af den nye kemilov.

• Hvem har ”vundet” – lobbyisterne eller EU-politikerne? Hvad siger de selv?
• Hvem holder instruktøren med i denne film, tror I?

”Målet helliger midlet”

Gense klippet fra 26:30-28:03 hvor Greenpeace uden tilladelse er trængt ind på Finnplasts område. Direktøren siger: ”I dag er det kriminelt, så tager vi den derfra.”

• Diskuter Greenpeaces metoder; synes I, at ”målet helliger midlet”?

Musikken og teksten til slut

• Beskriv musikken ved filmen slutning. Hvorfor har instruktøren valgt denne musik? Se også de afsluttende tekster. Hvordan understøtter de sidste tekster instruktørens budskab med filmen?

Danmark er i dag medlem af en række internationale organisationer. Det er bl.a. for at fremme danske politiske og økonomiske interesser samt for at beskytte landets sikkerhed. Danmark har fx som led i sit internationale militære samarbejde sendt soldater til Afghanistan.

Ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside (2009) er begrundelsen og tilstanden i Afghanistan denne:

Det overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national, regional og global sikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister.
Samtidig skal den danske indsats bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan. (…)
Afghanistan er en mosaik af fremgang og fortsatte udfordringer. Der er etableret demokratiske institutioner, afholdt frie valg og udarbejdet en ny forfatning.

(Kilde www.um.dk)

Malalai Joya er en 28-årig kvinde fra Afghanistan. Filmen ”Vores lykkes fjender” følger hendes valgkamp i 2005. Under et politisk møde kritiserer Joya den afghanske overgangsregering og det patriarkalske samfund. Hun bliver udvist fra mødet og har siden været både berømt og forhadt. Fire gange har hendes modstandere forsøgt at dræbe hende. ”Vores lykkes fjender” er optaget under vanskelige omstændigheder og handler om personligt mod til at forandre verden og gå foran. Malalai Joya, som i dag er politiker i Afghanistan, modtog på Berlin Filmfestivalen i 2008 ”Den Internationale Menneskerettighedspris”, som gives af Amnesty International og Cinema for Peace.

Stedet ”Loya Jirgaen”, hvor filmen starter, er det sted, hvor Afghanistans ledende kræfter og politikere er samlet for at styre landet. Ordet betyder egentlig ”ældrerådet” og viser tilbage til dengang, hvor det kun var de ældre, der bestemte.

Opgave

Læs først nedenstående opgavespørgsmål igennem. Se så filmen og noter tidskoden, hver gang filmen bruger berettermodellens punkter (anslag, konfliktoptrapning, point of no return, klimaks).

• Gense anslaget – hvordan sættes filmen i gang?
• Rems de forskellige typer konflikter op, som Malalai Joya kommer ud for igennem filmen. Hvordan bygger det spændingen op?
• Beskriv hvad der foregår fra tidskode 08:50-11:32. Hvem holder foredrag? Og hvorfor gør de det?
• Beskriv de forskellige typer konflikter i demokratiet i Afghanistan ud fra, hvad valgkandidaterne siger.
• En gylden regel i film er ”show it, don’t tell it” – det kan være bedre at vise noget i billeder end at sige det med ord. Hvilket billede og handling ender scenen med valgkandidaterne med omkring tidskode 11:30? Hvilket indtryk giver mandens bevægelser os af situationen i Afghanistan?
• Beskriv handlingen i scenen, der starter fra tidskode 24:40. Hvad sker der? Hvilket indtryk giver det os af de typer konflikter og forhindringer, som demokratiet i Afghanistan er oppe imod?
• På hvilket tidspunkt kan man sige, at Malalai Joya står over for sit point of no return? Ligger dette et anderledes sted end normalt ifølge berettermodellen (er der mon flere points of no return?)?
• Begrund hvor I mener, klimaks er, og vis scenen for de andre.

Identifikation med Malalai

Gense sekvensen fra tidskode 17:20 og frem.

Malalai skal ud og køre for at holde tale for nogle kvinder i en landsby. Det er farligt. Man ser hende komme ud på gaden iført burka (dragt der fuldstændig tildækker krop og hoved), og pludseligt er kameraet og vi, publikum, med inde i burkaen. Hvorfor dette pludselige skift?

• Hvem, skal det forestille, ser ud gennem burkaen?
• Hvilken stemning skal det sætte publikum i, og hvordan føles det i disse scener?
• I samme scene ser vi også ud på vejen gennem bilens bagrude. Men hvem, skal det forestille, ser ud af ruden? Hvilken stemning sætter disse billeder publikum i?

Gense scenen fra tidskode 27:20

• Malalai skal holde tale på tv. Beskriv de forskellige scener og de forskellige synsvinkler. Hvordan hænger synsvinklerne sammen, og hvad skal de tilsammen fortælle publikum?

Musikkens rolle i ”Vores lykkes fjender”

Da vi så ”Valgaften”, fremgik det tydeligt, hvordan musik og lyd påvirker vores opfattelse af filmens billeder. Sådan er det også i denne film. Selvom det er en dokumentarfilm, så kan den næsten lyde som en spændingsfilm indimellem.

• Lyt til filmens start igen. Hvilken stemning sættes vi i med musikken i anslaget?
• Hvorfor starter musikken først lidt inde i filmen, tror I? Hvilken effekt har det på os som tilskuere?

Se filmen fra tidskode 16:48- 18:11

• Beskriv musikken
• Hvad sker der i handlingen?
• På hvilken måde understøtter musikken handlingen?

Se filmen fra tidskode 28:00-29:46. Beskriv lyden og musikkens rolle ud fra:

• Hvordan musikken/lyden er.
• Og hvad der sker i handlingen. Bemærk: Musikken/lyden ændres, efterhånden som filmen forløber.

Beskriv scenen i bilen på vej til åbningen af parlamentet (tidskode 51:21).

• Hvad sker der?
• Hvordan påvirker musikken scenen? Hvad ”fortæller den”?

Til Parlamentets åbning ser man mange politikere, der græder.

• Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at tage disse billeder med?

Nu skal I finde jeres problemformuleringer fra starten af forløbet frem og besvare dem ud fra det gennemgåede stof. Noter hvad I evt. mangler svar på og aftal med jeres lærer, hvordan I kan komme til bunds i det.

• Forhold jer til det ord, I fandt mest beskrivende for demokratiet. Beskriv hvorfor det eller et eventuelt andet ord er vigtigt for jer nu i forhold til demokrati og til det, I har gennemgået i forløbet.
• Argumenter for, hvad I finder sværest ved at have demokrati som samfundsmæssig styreform. Mener I at medierne forholder sig til dette?

Ud fra disse vigtige forberedelser skal I nu, sammen med jeres gruppe eller selvstændigt, løse en af følgende to opgaver, A eller B.

VIGTIGT: Personer/grupper skal være opponenter på hinandens opgaver, som skal fordeles, læses og ses inden selve fremlæggelserne.

OPGAVE A

Producer en to minutter lang film, der belyser demokratiet i Danmark. Forestil jer at jeres målgruppe er en skoleklasse med unge, som bor i et samfund, hvor der IKKE er demokrati.

Kriterier for filmen, der skal overholdes:

Forberedelser og produktion

1. Filmen må max være to minutter lang
2. Det skal være en dokumentarfilm
3. Brug berettermodellen i jeres forberedelser. Hvordan vil I gøre filmen spændende?
4. Udvælg en hovedperson/er som vi følger
5. Udvælg et sted og nogle vigtige rekvisitter, der symboliserer demokrati for jer
6. Udvælg en eller flere situationer, som er karakteristiske for det danske demokrati og brug det i filmen
7. Brug særligt udvalgt musik eller lyd (Brug gerne egen lyd og musik, som I har ret til, hvis I vil uploade filmen på nettet).

Når filmen er næsten færdig

1. Find på en titel til filmen, som I viser i starten af filmen sammen med dit og gruppens navne.
2. Vis filmen til resten af klassen og svar på spørgsmål. Forhold jer til fiktion kontra dokumentation.
3. Upload den evt. på nettet på relevante sites (Youtube, MySpace, Facebook eller andre). Vær opmærksom på at I skal have ret til at bruge de lyde og billeder, I har brugt i filmen. Ellers må I ikke uploade den!
4. Fremlæg for klassen/ opponentgruppen og besvar spørgsmål.

OPGAVE B

Opgaven består af fem underopgaver, men den overordnede idé er at:

I skal forestille jer, at I skal arrangere en demonstration

Underordnede opgaver:

1. Se filmen ”69” – om Ungdomshuset i København – på www.filmcentralen.dk
2. Læs teksten:

Forberedelsen af demonstrationer

Demonstrationer er i Danmark tilladt efter Grundlovens §79, hvor det hedder, at
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.
Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære.

Men samtidig rummer paragraffen også en indskrænkning af demonstrationsretten:
Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

Samtidig er politiet de seneste 15 år blevet langt mere restriktive med, hvor de overhovedet tillader gennemførelsen af demonstrationen. Mange demonstrationer gik f.eks. tidligere gennem Strøget i København, men i dag tager politiet større hensyn til de handlendes interesser end til Grundloven og forbyder generelt demonstrationer ad Strøget.

Forberedelsen af demonstrationen er næsten vigtigere end selve demonstrationen for dens succes: De nødvendige og relevante organisationer skal mobiliseres som arrangører eller anbefalere.

Der skal lægges et detaljeret program og tages beslutning om demonstrationsruten, talere og evt. kunstnere skal hyres, der skal males transparenter, laves, trykkes og ophænges plakater, annonceres og agiteres for demonstrationen for at sikre en så omfattende deltagelse som muligt, fremstilles og udsendes pressemeddelelser for at sikre medieopmærksomhed.

Men det vigtigste er nok den forudgående vurdering af demonstrationens formål og gennemslagskraft. Hvad er det, arrangørerne vil opnå med den, og kan der sikres den nødvendige deltagelse og/eller mediebevågenhed for at garantere, at formålet kan opfyldes?

(Kilde: http://www.leksikon.org. NB! En erklæret venstreorienteret hjemmeside!)

Opgave

• Skriv ud fra ovenstående tekst jeres huskeseddel til det, I skal forberede til jeres demonstration.
• Skriv en liste over hvem, I tror, vil deltage. Hvor mange mennesker kan I mon samle?
• Udfyld en ansøgning til politiet: Forestil jer, at I skal arrangere en demonstration. Udfyld og udskriv ansøgningen hos politiet på nedenstående link om at få lov til at afholde demonstrationen: http://www.politi.dk/Koebenhavn/da/Borgerservice/Tilladelser/Tilladelser_kontor/tilladelse_og_bevilling.htm
• Gør reklame for at deltage i demonstrationen
  – husk tid, sted og datoer!

1. Skriv en sms til en sms-kæde, dit netværk kan sende videre.
2. Skriv en invitation, I kan sende ud på e-mail, og som andre kan sende videre.
3. Lav en plakat og udvælg et billede, som skal omhandle sagen. Husk ”show it, don’t tell it!”.

Skriv en pressemeddelelse

1. Søg på ”pressemeddelelser” på nettet og bliv inspireret. Skriv en pressemeddelelse, f.eks. til Ekstra Bladet og en lokalavis. Find en egnet og interessant overskrift!
2. Udvælg et billede, der illustrerer jeres sag, og som skal sendes med pressemeddelelsen. Hvad gør folk nysgerrige?
3. Hæng pressemeddelelsen og plakaten op på skolen.
4. Lav stikprøver med en ”test-plakat”. Spørg de elever og lærere, der passerer, hvad deres oplevelse af plakaten og demonstrationen er. Brug folks råd.

• Fremlæg for klassen/opponentgruppen og besvar spørgsmål. Forhold jer til de midler I har taget i brug for at vække opmærksomhed og tiltrække demonstranter. Hvad er fiktion, og hvad er dokumentation?
• Hvad har I opdaget er vigtigt at gøre for at tiltrække opmærksomhed omkring et emne?
• Hvordan kan man styre, at der ikke er for meget ”fiktion” og for lidt virkelighed?
• På hvilke andre måder kan man skabe opmærksomhed omkring et samfundsproblem?