Min sommer med Tess Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Fælles mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Filmklip
  • Links og litteratur

Om filmen

’Min sommer med Tess’ er bygget på den prisvindende roman af samme navn, skrevet af den populære hollandske forfatter Anna Woltz. Filmen har vundet flere priser på bl.a. New Yorks børnefilmfestival og Berlinalen. Den var shortlistet som Hollands bidrag til Oscar-nomineringerne i 2019, men blev ikke udvalgt.

Filmen er en særdeles veludført hyldest til livet og fællesskabet, og de to børneskuespillere Sonny van Utteren og Josephine Arendsen gør det usædvanligt godt i hovedrollerne som Sam og Tess.

I undervisningsmæssig sammenhæng er filmen relevant i forhold til at arbejde med elevernes egen stillingtagen til ellers tunge livsfilosofiske spørgsmål om ensomhed, døden og kønsroller. Filmes smukke billedsprog og lydside gør den velegnet til at fordybe sig i brug af perspektiv, beskæring, underlægningsmusik og voiceover.

Foto: Angel Films

Filmens credits

Titel: Min sommer med Tess
Originaltitel: Mijn bijzonder rare week met Tess
Produktionsland og -år: Holland, 2019
Instruktion: Steven Wouterlood
Baseret på Anna Woltz’ roman af samme navn
Længde: 88 minutter
Distribution: Angel Films
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Ikke vurderet

Medvirkende:
Sam: Sonny van Utteren
Tess: Josephine Arendsen
Jorre: Julian Ras
Sams far: Tjebbo Gerritsma
Sams mor: Suzan Boogaerdt
Tess’ mor: Jennifer Hoffmann
Hugo: Johannes Keinast

Før I ser filmen

Før eleverne ser filmen, skal de have kendskab til følgende filmiske virkemidler og begreber: 

Perspektiv, beskæring, underlægningsmusik og voiceover.  

Mens de ser filmen, skal de lægge mærke til, hvornår der bliver brugt: 

Foto: Angel Films

Handlingsreferat

Tiårige Sam er på ferie sammen med sin familie. Han er optaget af filosofiske spørgsmål og tænker meget, bl.a. over døden og ensomhed. Da han er bange for at blive alene, når familien dør, går han hver dag i ”ensomhedstræning”.

Sam møder den jævnaldrende Tess, som er mere ekstrovert, end han selv er. Sammen tager de imod parret Hugo og Elise, som tror, de har vundet et ophold i Tess’ mors feriehus. Det viser sig, at Tess uden morens vidende har arrangeret det, da hun har fundet ud af, at Hugo er hendes far. 

Tess prøver sammen med Sam at lære Hugo bedre at kende ved at arrangere udflugter med ham og Elise. Sam bruger en del tid på dette og sin træning, og hans forældre er skuffede over, at han er meget væk. Sam vælger til sidst at droppe sin ensomhedstræning for at være sammen med Tess.

Da Tess vil fortælle Hugo, at hun er hans datter, bliver de afbrudt af et skrigende barn. Hugo siger, at han er glad for, at han aldrig selv har fået børn. Tess løber grædende væk og afviser Sams hjælp.

Sam har brug for at være alene og tager ud på stranden, hvor han er tæt på at blive taget af tidevandet. Eneboeren Hille redder Sam og fortæller, at selvom han savner sin afdøde kone, så har han masser af minder om hende. Det gælder derfor om at samle så mange, som man kan.

Da Hugo og Elise er ved at tage hjem, stopper Sam dem og fortæller, at Hugo er Tess’ far. De kører hen til Tess, der bliver vred. Men senere tilgiver hun Sam og inviterer ham og familien med til fest – arrangeret af hendes mor og Hugo. På vejen derhen samler de Hille op, så han kan få endnu et minde.

Foto: Angel Films

Fælles mål

Med udgangspunkt i elevarket kan man arbejde frem mod at få opfyldt nedenstående mål for fagene dansk og kristendomskundskab samt det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

På elevarket er målene omformuleret til konkrete læringsmål. De afsluttende opgaver fungerer som evaluering af, hvor meget eleverne har lært. Bemærk, at der i de evaluerende opgaver bliver henvist til et ”dobbeltbillede”. Se under links, hvordan det laves.

Dansk

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Fremstilling
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

  • Eleven har viden om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på internettet (vidensmål) 

Kompetenceområde: Fortolkning
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

  • Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning (færdighedsmål) 
  • Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne (vidensmål)

Kristendomskundskab

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Livsfilosofi og etik
Kompetencemål: Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

  • Eleven kan i skrift og tale udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning (færdighedsmål). 

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

EFTER 6. KLASSETRIN

Kompetenceområde: Køn, krop og seksualitet
Kompetencemål: Eleven kan analysere mangfoldighed i køn, krop og seksualitet

  • Eleven har viden om normer for køn og krop (vidensmål)

Kompetenceområde: Sundhed og trivsel
Kompetencemål: Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen

  • Eleven har viden om relationers betydning for sundhed og trivsel (vidensmål)

Fag og temaer

I det følgende afsnit bliver elevarkets forskellige faglige vinkler gennemgået. Man kan også lave fordybelsesarbejde med personkarakteristik af Sam og Tess, hvor man har fokus på deres modsætninger.

Som ekstraopgave til afsnittet om undringsspørgsmål kan man lade eleverne finde morsomme eksempler på "unyttig fakta", som den Sam præsenterer i filmen: at sild kommunikerer ved hjælp af prutter, eller at kakkerlakker kan leve otte timer uden hoved.

Livets store spørgsmål

Med udgangspunkt i filmens temaer, og Sams mange filosofiske tanker, er det oplagt at bruge undringsspørgsmål som metode. Undringsspørgsmål er åbne etiske eller (livs)filosofiske spørgsmål, der opfordrer eleverne til selv at tænke og tage stilling. Det er vigtigt, at man i gruppearbejdet med disse spørgsmål lægger vægt på, at formålet er selv at tænke, tage stilling og gå i dialog med andre. Der er således plads til mange forskellige svar fra gruppen, men man skal selvfølgelig stille krav om begrundelser – med hensyntagen til elevernes alder. Der er i opgaverne lagt mere vægt på disse vigtige og almendannede aktiviteter end på traditionelt analysearbejde.

På elevarket er der først en række spørgsmål om ensomhed og dernæst om kønsroller og familie. Vær opmærksom på, at enkelte opgaver handler om forståelse og fortolkning af handlingen.

Foto: Angel Films

Ensomhed og fællesskab

Filmens budskab er, at man skal sørge for at vælge livet og leve det sammen med andre, selvom det medfører konflikter og sorg. At det netop er et aktivt valg, understreges af flere scener i filmen: Da Jorre kalder ferien for en lorteferie, svarer Sam, at det kommer an på, hvordan man ser på det. Senere siger Sam til Hugo, at han kan vælge at tage med færgen og glemme alt om Tess.

Selv vælger Sam aktivt at gå i ensomhedstræning, da han som den yngste er bange for at blive ensom, når hans forældre og storebror er døde. I begyndelsen går det fint, men da han møder den livsduelige Tess, finder de gennem samvær og salsa ud af, hvor dejligt et liv i fællesskab er. Se også afsnittet 'Voiceover og underlægningsmusik'.

Efterhånden som hans venskab med Tess vokser, dropper han sin træning, da deres fællesskab er vigtigere end den ensomhed, som han selv opsøger. 

Efter Sam siger, at han vil fortælle Hugo, at han er Tess’ far, bliver Tess vred på ham. Han konkluderer, at det er bedre ikke at knytte sig til nogen, da man så risikerer at blive såret.

Da Sam i sin selvvalgte ensomhed kommer i livsfare i tidevandet, går det op for ham, at det ikke er givet, at han dør sidst. Efter eneboeren Hille har reddet ham, spørger Sam, om Hille er ensom og savner sin afdøde kone. Hille svarer, at livet foregår inde i hovedet, og at han har mange gode minder om hende. Det gælder derfor ifølge ham om at samle så mange minder som muligt – i stedet for frimærker eller penge. Her erkender Sam, at han faktisk spilder livet ved at træne ensomheden, og at han har brug for sin familie. 

Foto: Angel Films

Sam ender med i filmens afslutningsscene at konkludere, at han som Hille vil bruge resten af livet på at samle så mange gode minder som muligt, og at han aldrig vil glemme ugen med Tess.

I arbejdet med temaet ensomhed kan man læse historien om Jesus, der er alene i ørkenen og fristes af Djævelen (Matthæus 4,1-11, Markus 1,12-13 eller Lukas 4,1-13). Selvom den traditionelle kirkelige tolkning af historien ikke lægger vægt på ensomhed, er det oplagt at inddrage fortællingen her. Man kan i stedet fokusere på, hvad det gør ved et menneske at være alene, og i den sammenhæng tolke Djævlens fristen af Jesus som syner eller onde tanker, der opstår af ensomhed. Det er delvis den tolkning, som Peter Madsen laver i sin tegneserie ’Menneskesønnen’ (side 16-18), som man evt. kan læse i stedet for selve bibelteksten.

Kønsroller

Filmen stiller flere spørgsmål ved de gængse kønsroller og familiemønstre – hvor Tess og hendes mor er de tydeligste repræsentanter for et mere moderne kvindesyn. Som en modsætning til det har Sam en typisk kernefamilie med far, mor og to børn. 

Tess’ mor har valgt at leve alene og mener ikke, at Tess har brug for en far. Hun anser mænd for at være hypokondere, der mener, at de kan dø af smerte eller gør sig syge for kvinders opmærksomhed – som fx cykelsmeden Sil. Ifølge hende siger kvinder for ofte undskyld og bøjer sig for meget.

Sams storebror, Jorre, siger, at kvinder elsker, når mænd tager føringen, men i Sam og Tess’ forhold er det omvendt. Hun er den aktive og udadvendte, der får tingene til at ske, og insisterer fx på at føre, da de skal danse salsa. Sam sidder bag på Tess’ cykel, og det er Tess, der i begyndelsen sætter rammerne for deres venskab. I slutningen af filmen er det hende, der lægger armen om Sam og kysser ham.

Opgaverne om kønsroller kan med fordel laves som en værdilinje. Se Links og litteratur.

Filmfaglige vinkler

Filmens temaer om ensomhed/fællesskab og livet/døden understøttes på flotteste vis gennem brug af henholdsvis underlægningsmusik, voiceover og fugleperspektiv samt supertotal beskæring.

Voiceover og underlægningsmusik

Gennem voiceover med Sams stemme bliver vi guidet gennem filmens handling, set fra hans synsvinkel. Sam er modsat Tess indadvendt; hvor hun siger tingene direkte, hører vi i stedet hans tanker, uden at han bevæger læberne. Voiceover bliver brugt til at få et indblik i hans mange tanker om livet, som vi hører gennem direkte betragtninger og indirekte gennem hans undringsspørgsmål. Allerede i filmens etableringsscene ser vi ham ligge i et gravlignende hul og hører hans stemme reflektere over døden. Da han første gang er blevet efterladt af Tess, ligger han i sengen og spørger via voiceover, hvordan det ville føles at blive efterladt sådan igen. Herefter går det op for ham, at han som den yngste vil dø først, hvilket fører til hans "ensomhedstræning" i næste scene. Denne træning er også forklaret gennem voiceover. På samme måde hører vi hans følelser i konflikter med Tess, eller når hans handlinger skal forklares.

Underlægningsmusikken bliver brugt til at understrege flere vigtige pointer:

  • Trist og langsom musik illustrerer Sams følelser i de scener, hvor han er alene eller føler sig forladt. 
  • Munter og hurtig musik i dur etablerer filmens miljø og setting i det sorgløse ferielandskab. 
  • Den gennemgående salsamusik tydeliggør både Tess’ temperamentsfulde karakter og filmens budskab om at leve livet fuldt ud – som en dans sammen med andre. Dette er suppleret af farens inderlige sang om at leve ”som om det var den sidste dag” og ”så meget som du kan” (i reallyd).

Endelig skaber underlægningsmusikken også en lydbro mellem flere af scenerne.

Foto: Angel Films

Perspektiv og beskæring

Sams tanker om døden, ensomhed og følelsen af at være forladt er illustreret gennem brug af perspektiv, zoom og forskellige beskæringer i flere scener. På elevarket skal eleverne analysere klip herfra:

I filmens etableringsscene ser vi himlen i frøperspektiv fra Sams synsvinkel. I voiceover fortæller han om sine tanker, mens der bliver krydsklippet mellem hans ansigt i nær og himlen i supertotal og total. Via beskæringen kan vi aflæse hans følelser og gennem frøperspektivet i hans synsvinkel se, hvor lille han føler sig. Fra en halvnær i fugleperspektiv ser vi ham liggende med lukkede øjne som en død i det gravlignende sandhul, før der bliver zoomet ud til en supertotal. Med armene på maven ligner Sam et lig i en åben grav, og afstanden til de øvrige på stranden understreger hans tanker om at være forladt. 

Der er også brugt zoom, fugleperspektiv og supertotal i Sams første "ensomhedstræning". Og efter Tess forlader Sam efter mødet med Hugo og Elise, ser vi ham i supertotal og fugleperspektiv gå alene i landskabet. Da han senere finder ud af, at det var Hugo, der skulle have været med på picnic, bliver deres konflikt og brud illustreret gennem en indstilling i fugleperspektiv og supertotal. Her ser vi Tess og Sam tavse cykle hver deres vej ud i sommerlandskabet. Beskæring og perspektiv viser på den måde, hvor små og sårbare alle er i livet, og understreger børnenes følelser af forladthed.

Opgave 20 på elevarket retter sig mod fire klip og billeder fra filmen: Se under siden ’Filmklip’, der også kan give inspiration til de øvrige opgaver for både elever og lærer.

Foto: Angel Films

Filmklip

Klip 1

Klip 2

Klip 3

Klip 4

Links og litteratur

FILMISKE VIRKEMIDLER

Læs om filmiske virkemidler, dramaturgi og genrer i Flmcentralens Filmleksikon:

  • https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

Om filmen

Filmens trailer, som eleverne med fordel kan se i arbejdet med de filmfaglige vinkler:

  • https://youtu.be/k2pRkSf977U

Omtale og anmeldelse af filmen side 31:

  • https://www.dabuf.dk/wp-content/uploads/2020/04/Filmkatalog-2020.pdf

Jesu fristelse

  • Matthæus 4,1-11 
  • Markus 1,12-13
  • Lukas 4,1-13
  • Peter Madsen: ’Menneskesønnen’ (side 16-18) (Det Danske Bibelselskab, 1995).

Dobbeltbillede

Instruktion i at lave et dobbeltbillede som nævnt i de afsluttende opgaver:

  • https://washerhouse.com/3/da/2187-dva-izobrazheniya-na-odnoy-kartine.html

Undringsspørgsmål og filosofi

Forslag til brug af undringsspørgsmål i undervisningen samt eksempler på flere:

  • Mette Kongstad Welling og Rasmus Welling: 'Højtbegavede børn i skolen', (side 77-81 og 150-153), GeGe Forlag, 2018.

Links og artikelsamling om filosofi med børn:

  • https://www.rumforundren.dk/filosofi-med-boern/

Kort indføring i filosofi med børn:

  • https://www.filosofipatruljen.dk/filosofi-med-boern-en-kort-indfoering/

Værdilinje

Beskrivelse af brug af værdilinje som forslået i opgaven om kønsroller:

  • https://www.konfirmandcenter.dk/vis/?tx_konfmatextended_matlist%5Bmateriale%5D=512&tx_konfmatextended_matlist%5Baction%5D=show&tx_konfmatextended_matlist%5Bcontroller%5D=Materiale&cHash=ee3b4a20480ab4043602594f31eab48d