Mirakel Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Historien
  • Musikalske spasmer
  • At få hvad man peger på
  • Set med 12-årige øjne

Til læreren

Københavnerdrengen Dennis P er 12 år og kæmper med alle de problemer, der hører til den svære alder mellem barndom og ungdom: En omklamrende mor, savnet af en faderfigur (faren er død), kærligheden, venskaber og ikke mindst forholdet til egen krop og identitet. I Mirakel bliver det til en underholdende, stilbevidst og meget humoristisk historie, der er gennemsyret af loyalitet overfor sin unge hovedperson og sit unge publikum. Den kan derfor behandles på mange forskellige niveauer, men dens historie og tone gør den i høj grad velegnet til mellemtrinnet.

Stilmæssigt blander Mirakel med sikker hånd flere genrer. En del af filmen udspiller sig på et realistisk plan, men hertil kommer – i en satirisk og ironisk iscenesættelse – flere rene musicalsekvenser og en række scener, hvor realismen er ophævet, og fantastiske og magiske tilstande hersker. Musik spiller en stor rolle i filmen; ikke blot som indikator på stemning og handling men også som fortællende element, idet filmens figurer gennem forskellige stykker musik tillægges forskellige motiver og egenskaber.

Filmens mange stilelementer er nøje sammensat i et mønster, der fungerer som en visualisering af Dennis Ps følelser og tanker. På den måde bliver filmens skift mellem realisme og det fantastiske ikke stilistisk postulerede eller utroværdige men giver derimod Dennis Ps følelser et konkret filmisk udtryk. Formelementerne bruges altså ikke som et løsrevet virkemiddel i sig selv men til at fastholde den synsvinkel (forestillingsverden), der meget konsekvent filmen igennem er Dennis Ps. Det kommer til udtryk for eksempel, fordi den engel, der viser sig for Dennis P og giver ham muligheden for at udrette ”mirakler i mellemklassen,” ikke blot til forveksling ligner hans afdøde far men desuden er en motorcykelkørende rock-engel – og dermed mere en drenge-ønske-helt end en voksens billede af en engel.

Netop fordi filmen formidler verden, som den ses gennem en 12-årigs øjne, er den realistiske verden også præget af karikerede personer og handlinger – vi ser dem, som Dennis P oplever dem. Og som det også gælder såvel musical-sekvenser som de fantastiske sekvenser, er det med stor humor og ironi, at Dennis Ps mor for eksempel fremstilles overdrevet og fortegnet på lige præcis de områder, hvor Dennis P har problemer med hende.

Den udvikling, Dennis P gennemgår i filmen, aftegner sig ligeledes i filmens brug af forskellige stilelementer. Da filmen slutter, har Dennis P taget fast plads på det realistiske plan. Musical-indslagene har fungeret som visuelle følelsesudbrud, når han ikke har kunnet overskue en situation. De fantastiske elementer har vist sig, når han inderligt har drømt om det umulige, nemlig at hans far eller en udefrakommende kraft skulle løse hans problemer. Samtidig fungerer såvel musik som det fantastiske element som et middel til at drive historien frem, så da Dennis P i filmens slutning er modnet og har fundet ud af, at mirakler er svære at styre, og at han må ”nøjes” med, hvad han selv kan udrette (hvilket ikke er så dumt endda), pointerer filmen dette ved at blive i det realistiske univers.

Selvom Mirakel introducerer både engle, mirakler og forvandlinger, er filmen hverken en religiøs eller en overnaturlig film. Det er snarere en humoristisk-moralsk fortælling om, at man først for alvor er i stand til at møde voksenlivet og klare sig i verden, når man lærer at stå på egne ben og handle. Derfor lægger filmen naturligt op til at behandle temaer, som hvordan man som barn kan håndtere overgangen til voksenlivet, forældreproblemer, savnet af en far (eller mor) og til kærlighedslivets trængsler, samt hvad det indebærer selv at tage ansvar fremfor at sætte sin lid til udefrakommende mirakler.

Musik spiller en stor rolle i Mirakel, og i afsnittet Musikalske spasmer lægges der op til at finde frem til, hvad det er, filmen bruger musikken som redskab til at fortælle. Afsnittet At få hvad man peger på har sit udgangspunkt i Dennis Ps ”kørekort til mirakler i mellemklassen” og tematiserer, hvorvidt det overhovedet er godt at kunne få lige, hvad man ønsker sig. Set med 12-årige øjne sætter fokus på de konkrete problemer, der kan være i forbindelse med at forlade barndommen og blive i stand til at håndtere sit eget liv.

Materialet er især velegnet til gruppearbejde med en efterfølgende klassediskussion, så eleverne får mulighed for at komme i dybden med diskussionerne. Hvert enkelt afsnit berører i større eller mindre udstrækning både tematik og form, da det er helt centralt for filmen, at form og indhold er stærkt integreret.

God arbejdslyst!

Historien

Mirakel handler om Dennis P, der er 12 år og har en bunke problemer. Det vil sige, at han godt selv kan se, at hans problemer måske er ret almindelige, men på den anden side er de helt specielle og betyder meget for lige præcis ham. Et af hans problemer er, at hans mor er meget pylret og bekymret og har svært ved at se tingene fra hans side – for eksempel, når han gerne vil have lov til at gå til fest. Hun har også svært ved at komme sige over Dennis Ps fars død for otte år siden, og så er hun i det hele taget irritabel og får tit migræne. Et andet problem er, at Dennis P er ret vild med en pige fra klassen, Karen Elise, men hun er vistnok i virkeligheden mere interesseret i Dennis Ps bedste ven, Mick. Det er også et ret stort problem for Dennis P, at han (tror han i hvert fald) er den eneste fra klassen, der ikke har fået så meget som ét hår, når han kigger ned. Desuden er hans klasselærer Sandstrøm altid er på nakken af lige præcis ham.

Det er ikke let at være Dennis P…

Men en dag siger grillbar-ejeren Giogio til Dennis P, at ”man har aldrig flere problemer, end at man kan spørge sin gud om hjælp.” Som sagt så gjort, og Dennis P går ind i en kirke for at bede Gud om hjælp. Og det virker! I et brag af musik, glimmer og skønne korpiger kommer en engel – på motorcykel. Englen ligner Dennis Ps far på en prik. Englen fortæller Dennis P, at han kan udstyre ham med det, han kalder ”et lille kørekort til mirakler i mellemklassen.” Eneste betingelse er, at Dennis P ikke længere må bande.

Nu er Dennis Ps lykke gjort, for nu kan han få alt, som han vil have det. Han inviterer Karen Elise og Mick på fin restaurant og i Tivoli. Han gør Sandstrøm til sin ydmyge tjener, og han får også omprogrammeret både sin mor, Mick og Karen Elise. Hans mor er nu en helt anden person, og hun gør, hvad hun kan for at forføre Sandstrøm. Mick har fået en rigtig dårlig tøjsmag og kan ikke længere lide Karen Elise. Hun er til gengæld helt vild med Dennis P. Faktisk lidt for vild, og det viser sig snart, at miraklerne er helt ude af kontrol. Hvad nytter det, at man kan udrette mirakler, når Mick hader Karen Elise for meget, og når Karen Elise elsker Dennis P for meget – og hans mor bare er helt uregerlig?

Dennis P tror først, at der bare skal nogle små justeringer til, før hans mirakler kan komme til at virke, som de skal. Men midt i al tumulten kommer han til at bande – og mister evnen til at kunne udrette mirakler. Efter at have fået en sidste chance hos det hvide bud, som far-englen kalder sig, beslutter Dennis P sig for at bruge sin sidste mirakuløse kraft på at ophæve alle de tidligere mirakler. Og så bliver det hverdag igen.

Men hverdagen er ikke helt den samme, for da Dennis P kigger ned i sine bukser, er der vokset ét enkelt hår frem! Og selv om det ikke er meget, er det alligevel helt fantastisk, for det er selvgjort. Desværre viser det sig også, at Mick og Karen Elise er blevet kærester. Men nu, hvor Dennis P har fundet ud af, at det nok går allerbedst, når han tager sit liv i sine egne hænder, er det, som om alting omkring ham ser lysere ud. Selvom tingene ikke går lige præcis, som man kunne ønske, går det meget godt endda. Og med det syn på verden er Dennis P også klar til at møde kærligheden...

Musikalske spasmer

Både Dennis P og hans mor har et nært forhold til musik. Det samme gjaldt Dennis Ps far, dengang han levede, og i Mirakel spiller musikken en utroligt stor rolle. Musikken bliver ikke kun brugt til at skabe stemninger, der passer til scenerne. I stedet er der flere steder i filmen, hvor personerne pludselig bryder ud i sang og dans – fuldstændig som i en musical. Det er i sangscenerne, at filmen helt uden ord bruger musikken til at fortælle noget vigtigt om filmens personer – og især om Dennis Ps forhold til dem.

  • Filmens første scene er en scene, hvor Dennis P præsenterer sig selv og hele historien for os tilskuere. Hvad er den første musik, vi hører – og er det en form for musik, der passer til alle filmens personer? Når filmen vælger at starte med lige præcis den musik, siger det så noget om hvis øjne, vi skal se filmen med?
  • I samme scene bliver Dennis P flere gange afbrudt af sine forældre, der kommer dansende midt ind i hans sang. Hvad er det for en musik, de danser til, og er det mon musik, Dennis P selv synes passer ind i hans sang? Hvad får vi at vide om Dennis Ps forhold til sine forældre og deres dans, når de kommer dansende på denne måde?

I en scene ser vi, hvordan Dennis Ps mor danser til standard-dansemusik, mens hun knuger farens billede og romantisk fortæller Dennis P om, hvor dygtig faren var til at danse standarddans. Senere finder Dennis P farens rockplade, og finder ud af, at hans far bedst kunne lide rockmusik. Det er da også lige præcis rockmusik, der bliver spillet for fuld udblæsning, da Dennis P møder englen (sin far) i en kirke.

  • Hvad er det musikken fortæller os om morens og Dennis Ps forskellige syn på, hvad faren var for en, og hvad han godt kunne lide?
  • Dennis P er meget interesseret i den plade, hans far var så glad for at høre, men hans mor forbyder ham at høre den. Hvorfor forbyder hun ham at spille farens yndlingsplade – hvad er det hun er bange for? Og hvorfor er Dennis P så interesseret i at spille pladen?

Mirakel har en række scener, hvor personerne i stedet for at tale normalt begynder at synge og danse. Scenerne er musical-scener, hvor følelser og tanker bliver sunget. Det er normalt scener, hvor personerne kan synge og drømme om det, de ellers ikke kan sige, måske fordi de er meget kede af det – eller meget glade. I Mirakel bliver musical-scenerne brugt lidt anderledes, her er det Dennis P, der sætter dem i gang. De er hans fantasier.

  • Hvor mange musical-scener er der i Mirakel? Prøv at skrive dem op, skriv herefter, hvem der er med i scenerne, hvilken musik der bliver spillet. Hvad fortæller musikken os om personerne i scenen og Dennis Ps forhold til dem? Hvilken rolle spiller Dennis P i scenerne? Hvilken stemning er der i de forskellige scener?
  • Tænk nu på, hvad der får sat scenerne i gang. Hvorfor opstår de? Hvordan har Dennis P det, når musikken begynder? Kan han styre, hvornår de begynder, og hvad der sker i dem? Mirakels instruktør, Natasha Arthy, kalder musical-scenerne for ”sang-spasmer.” Hvad mon hun mener med det?
  • Se nøjere på én af musical-scenerne. Hvordan ser scenen ud, hvordan adskiller den sig fra de øvrige scener. Opfører personerne sig som de plejer? Er farver og kameravinkler de samme eller nogle helt andre? Hvilken musik bliver der spillet? Hvad er det for en følelse, filmen prøver at give os i? Hvordan er Dennis Ps rolle i scenen?
  • Hvorfor bruger filmen musicalnumre til at fortælle sin historie? Hvilken effekt har det på vores oplevelse af filmen? Bliver filmen bedre, fordi der er musiknumre i?

At få hvad man peger på

Hele historien i Mirakel handler om, hvor svært Dennis P synes det er, at rigtig mange ting går ham imod. Og som så mange andre kunne man også forestille sig, at han går og drømmer om, at der kommer en stor stærk mand og hjælper ham med det hele, eller at han kunne trylle eller bare få, hvad han ønsker sig.

Dennis P drømmer i hvert fald om noget, der er umuligt i den virkelige verden. Og han får det: Han møder en engel. Englen ligner oven i købet den far, han savner til at bakke sig op og hjælpe, og han giver Dennis P muligheden for at udføre mirakler. Men det viser sig ikke at være så let endda at styre miraklerne. Det går lige an at være den seje fyr, der inviterer Mick og Karen Elise i Tivoli og på restaurant. Men da han begynder at lave om på, hvordan folk omkring ham skal opføre sig, begynder det at gå galt.

  • Dennis P bruger sine nye evner til at forandre sin mor, hr. Sandstrøm, Karen Elise og Mick. Men hvorfor forandrer han dem, hvordan bliver de efter miraklet, og hvad synes Dennis P om det? Prøv at udfylde skemaet nedenfor, og husk, at det er Dennis Ps opfattelse af personerne, I skal beskrive.

Personerne som Dennis P ser dem:

Person: Skal forandres fordi: Men resultatet er:
Mor Mor er alt for bekymret... ret pinlig...
Sandstrøm    
Karen Elise    
Mick    
  • Hvis nu Dennis P ikke var kommet til at bande, så at han kunne fortsætte med at udføre mirakler, ville han så kunne justere de fire personer, så at de var blevet, lige som han ville have det?
  • Til sidst i filmen vælger Dennis P selv at bruge sit sidste ønske på at ophæve alle de tidligere mirakler. Hvorfor gør han det – hvorfor prøver han ikke i stedet for at få en ordentlig bunke penge til sig selv?
  • Har Dennis P bedre eller dårligere muligheder for at finde en sød kæreste i det normale liv, end hvis han stadig kunne udrette mirakler?
  • Skriv Dennis Ps dagbog fra to dage i hans liv: Den dag Dennis P for første gang udfører sine mirakler, og den dag, han beslutter at holde op. Hvad oplever han, og hvilke tanker gør han sig?
  • Historien er fortalt med Dennis Ps øjne. Prøv at fortælle historien med Micks og Karen Elises øjne. Hvordan oplever de den dag, han inviterer dem i Tivoli og den dag, han forlader skolen, og da de kommer hjem til ham og bliver lavet om.

Vi kender sikkert alle følelsen af at drømme om, at vi kan få lige, hvad vi ønsker os. Eller måske forestiller vi os, at vi har en hemmelig ven, der kan hjælpe os med alle vores problemer.

  • Lav en liste over fem ting, I kunne ønske jer, hvis I kunne udrette mirakler. Sammenlign jeres lister og diskuter, hvilke positive og negative konsekvenser miraklerne ville få. Overvej nu, om det stadig er de samme fem ting, I ville skrive øverst på ønskelisten.
  • Hvis I virkelig kunne komme til det, ville I så lave om på for eksempel jeres mor eller far, hvis de var småirriterende? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Kan det overhovedet lade sig gøre at ønske sig noget, uden at det påvirker noget andet eller nogle andre?
  • Diskuter, om I synes det er rimeligt, at man, hvis man kunne, lavede om på sin bedste ven og gjorde ham/hende grim, bare fordi man ikke vil have, at pigerne falder for ham – lige som Dennis P gjorde det med Mick? Ville pigerne/drengene falde mere for en selv af den grund?

Set med 12-årige øjne

Dennis Ps problemer er måske ikke store og alvorlige, men de fylder meget i lige hans liv. I virkeligheden genkender de fleste på Dennis Ps alder nok hans problemer. Det, der er ved at ske for Dennis P, er nemlig, at han stille og roligt er ved at forlade barndommen – han er ved at blive voksen. Det er derfor, han føler sig på gyngende grund, når han skal til at begynde med kærligheden. Han har ikke prøvet det så meget før – og han føler sig lidt alene og uden nogen at spørge til råds. Dennis Ps problemer med at gøre Karen Elise interesseret – og samtidig være en god kammerat overfor Mick – er nok noget, de fleste kender til.

  • Prøv at beskrive hvordan Dennis P oplever konflikten mellem venskabet med Mick og forelskelsen i Karen Elise? Hvad er vigtigst for Dennis P? Hvad oplever Dennis P, da Mick fortæller ham, at Karen Elise og Mick var sammen til festen? Hvordan reagerer Dennis P overfor Mick og Karen Elise? Ville I have gjort, lige som Dennis P, da han ikke kan undgå at få Mick med på bytur, eller ville I have snydt ham eller løjet, så I kunne være kommet af sted med Karen Elise alene?
  • I filmens sidste musical-scene kaster Karen Elise sig over Dennis P, så han begynder at synes, at det er alt for meget i forhold til, at de kun er 12 år gamle. Kan det være svært at finde den rigtige balance for, hvor meget man skal være barn, og hvor meget man skal være voksen?
  • Mirakel er en film, der følger Dennis P og hans tanker og følelser – ikke hans fars eller mors eller lærers. Kan I kende jer selv i filmen? Nævn nogle eksempler på, at filmen rammer plet. Er der også eksempler, hvor I ikke synes, filmen ligner noget, I kender?

Mirakel fortæller sin alvorlige historie på en humoristisk måde. Filmen overdriver ofte og putter lidt ekstra kulør på i forhold til den virkelige verden. Det gør den blandt andet, fordi den prøver at vise tingene, sådan som de ser ud gennem Dennis Ps øjne. Men også, fordi humor er god til at løse op for det triste og alvorlige – et godt grin efter en tudetur er altid dejligt!

  • Mirakel bruger humoren på mange forskellige måder. Tag for eksempel Dennis Ps mor som udgangspunkt og nævn nogle gode eksempler på, hvordan filmen bruger humoren i hendes replikker, selvom det kan være nogle nok så alvorlige ting, hun taler om. Nævn også nogle eksempler på, hvordan filmen bruger humor i hendes opførsel i almindelighed, i hendes påklædning, osv.
  • Både humoren og musikken bruges til at vise, at vi ser alting gennem Dennis Ps øjne. Det er hans oplevelse af verden, filmen viser. Hvem af personerne i filmen er mest humoristisk og ironisk beskrevet? Hvad siger det om Dennis Ps forhold til lige præcis den person? Virker nogle af personerne anderledes til allersidst i filmen, hvor Dennis P måske har fået et bedre forhold til dem?
  • Hvorfor er filmen humoristisk fortalt frem for blot at være fortalt på mere almindelig realistisk måde? Virker det troværdigt at bruge humor i en alvorlig historie? Kan man godt tage selve emnet alvorligt og grine samtidig?