Mustang Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Før I ser filmen
  • Handlingsreferat
  • Faglige mål
  • Fag og temaer
  • Filmfaglige vinkler
  • Lav en filmplakat
  • Links og litteratur

Om filmen

Den franske film ”Mustang” stiller skarpt på kultursammenstødet mellem et vestligt moderne kvindesyn og et fundamentalistisk islamisk kvindesyn, hvor kvinden er mandens eje, og hvor kvinder ikke må le og more sig. Det er en smuk og på en gang opløftende og nedslående fortælling om kvinders ret til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet.

I filmen ser vi en autentisk og ikonisk tv-tale af tidligere vicepremierminister Bülent Arinc fra AKP, der bebuder, at kvinder ikke må le på åben gade. Men pigerne i filmen har masser af latter i sig. Tv-talen skabte tumult i det sekulære samfund i Tyrkiet, og filmen ”Mustang” har igen pustet til debatten om kvinders vilkår i Tyrkiet. Filmen mere end antyder, at hovedpersonens farbror misbruger sine niecer seksuelt. Filmen lægger op til debat om incest og kvindesyn i samfundsfag.

”Mustang” tematiserer syndefaldsmyten, og den bearbejder symbolsk myten om Brahma, den hinduistiske gud med fem hoveder. Brahma fik hugget det femte hoved af, fordi det hele tiden var optaget af lystent at kigge på sine egne døtre. Det er oplagt at analysere og fortolke filmen som hovedværk i dansk inden for disse mytiske rammer.

Filmen er delvist selvbiografisk, og den var nomineret til en Oscar som bedste udenlandske film i 2016.

Foto: Scanbox Entertainment

Filmens credits

Titel: ”Mustang”
Originaltitel: ”Mustang”
Produktionsland og -år: Frankrig 2015
Instruktion: Deniz Gamze Ergüven
Længde: 97 min.
Distribution: Scanbox Entertainment Danmark A/S (Filmdistribution)
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 11 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Lale: Günes Sensoy
Nur: Doga Zeynep Doguslu
Ece: Elit Iscan
Selma: Tugba Sunguroglu
Sonay: Ilayda Akdogan

Før I ser filmen

Man kan styrke elevernes oplevelse og indlevelse ved at tale om filmens temaer, inden de ser den. Diskuter fx holdninger til kvinders rettigheder og vilkår (såsom tvangsægteskaber) i forskellige kulturer.

Elevernes arbejde med symbolsk analyse og fortolkning kan skærpes, hvis eleverne kender myten om syndefaldet og uddrivelsen af Paradis. Eleverne kan også researche på navnet 'mustang', inden I ser filmen, så de er klædt på til at drage symbolske paralleller ( - se mere i afsnittet Fag og temaer).

Som forberedelse til afsnittet Filmfaglige vinkler er det en god idé at tale om lys, rekvisitter, locations og kostumers betydning for filmens symbolske univers.

Foto: Scanbox Entertainment

Handlingsreferat

I en kystby ved Sortehavet bor fem tyrkiske teenagesøstre sammen med deres farmor og farbror. Ferien venter forude, og pigerne springer i kådhed i vandet med deres skoleuniformer på og pjatter med drengene fra skolen.

Rygtet løber i forvejen, og hjemme venter straffen. Pigerne har syndet, og nu skal sommeren bruges på at opdrage dem til at være dydige kvinder med huslige og ægteskabelige pligter. Døtrene bliver holdt inde i huset, deres sneakers og jeans bliver skiftet ud med sorte og brune kjoler, som dækker hele kroppen. Alle fristelser - modem, pc, mobiler og magasiner - låses inde.

Men pigerne er oprørske. Den ældste søster Sonay er forelsket i Elkin, og hun flygter ud af vinduet for at mødes med ham. Den yngste Lale elsker fodbold, men farbroren nægter hende at se en kamp på stadion. Alle pigerne stikker af for at se fodboldkampen. Den vises også på tv, og her får farmoren øje på pigerne blandt publikum. Farmoren og tanten dækker over pigerne og forhindrer farbroren i at se kampen.

Som straf og for at forhindre pigerne i at stikke af igen forvandles huset til en fængsel med gitre og låste døre. Farmoren og farbroren går i gang med at få pigerne giftet bort. Sonay får med list Elkin. Den næstældste søster Selma loves bort til Osman, men efter bryllupsnatten drages Selmas jomfruelighed i tvivl, da Osman ikke kan fremvise den røde plet på lagenet. En læge konstaterer dog, at hun er jomfru.

Den tredjeældste søster Ece er dydig og ærbar, og hendes bryllup står for døren, da hun pludselig ændrer opførsel. Hun mister sin livsglæde og har sex med en tilfældig mand i farbrorens bil. Farbroren er skyld i denne forvandling: han har forgrebet sig på Ece. Ece tager sit eget liv, og farmoren, som har mistanke om, hvad hendes søn bedriver, får travlt med også at bortgifte den næstyngste, Nur. Men Nur er allerede blevet forulempet af farbroren. Da Nur skal giftes, lykkes det hende og Lale at flygte til Istanbul, hvor de søger trøst og forståelse hos deres tidligere lærerinde - en moderne tyrkisk kvinde.

Foto: Scanbox Entertainment

Faglige mål

  • I dansk kan filmen bruges som et hovedværk med fokus på symbolik og fortolkning. Afsnittene Fag og temaer, Filmfaglige vinkler og elevarket lægger op til undersøgelse og fortolkning af filmens mangfoldige symbolske lag og understøtter flere kompetencemål inden for danskfagets kompetenceområde Fortolkning, herunder: ”Eleven kan gennemføre en målrettet analyse af en tekst, og eleven kan diskutere bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen.”
  • I samfundsfag kan filmen give indblik i andre kulturer og religioner, og den kan give anledning til diskussion om kvinders vilkår og ret til selv at bestemme over eget liv. Filmen kan således understøtte Vidensmålet:  ”Eleven har viden om kultur og kulturbegreber”, og den kan understøtte Færdighedsmålet: ”Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper”.
  • I kristendomskundskab kan filmen understøtte kompetenceområderne Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: ”Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser” samt Bibelske fortællinger: ”Eleven kan forholde sig til bibelske motiver og temaer i tydningen af centrale tilværelsesspørgsmål og i kulturelle udtryk”.
Foto: Scanbox Entertainment

Fag og temaer

Kultursammenstød, kvindesyn og tvangsægteskaber

Samfundsfag, dansk og kristendomskundskab

Tyrkiet er en kulturel smeltedigel, hvor den vestlige og den mellemøstlige verden mødes. Bosporusstrædet, der forbinder Sortehavet og Marmarahavet, deler Istanbul i en europæisk del og en asiatisk del. Store kulturer og religioner mødes her - og nogle gange giver det anledning til voldsomme kultursammenstød. ”Mustang” problematiserer et kultursammenstød og et fundamentalistisk islamisk kvindesyn.

I en scene i ”Mustang” sidder familien og ser en tv-udsendelse, hvor tidligere vicepremierminister Bülent Arinc holder tale. Det er en autentisk og berygtet tale, der blev holdt i anledning af ramadanen i 2014. Her sagde Arinc, at ærbare kvinder ikke bør le på åben gade. Arincs udtalelse skabte ramaskrig og medførte debat om kvinders rettigheder i Tyrkiet. Arinc angreb også kvinders forbrug af tv-soaps, magasiner og telefoner, som angiveligt skulle lede dem i utugt. Bülent Arinc er medstifter af det regerende islamiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP). Stærkt religiøse kræfter bakkede Arinc op, mens det sekulære samfund med kvinderne i spidsen rasede mod ham på sociale medier som Facebook og Twitter. Mere end 300.000 kvinder lagde billeder op på Twitter, hvor de åbenlyst morede sig under hashtagget #direnkahkaha, som betyder ”kæmp for latteren”.

De fem søstre Sonay, Selma, Ece, Nur og Lale har levet et frit og sorgløst børne- og ungdomsliv. De har moderne tyrkiske navne og går moderne klædt. De er tæt forbundne og ler oprigtigt og hjerteligt i hinandens selskab. Men da rygterne efter sidste skoledag svirrer i byen, bliver der sat nye restriktioner op. De har siddet på skuldrene af drenge, og farmoren anklager dem for at have gnedet deres kønsorganer mod drengenes halse. De har ikke værnet om deres uskyld, og de anses som urene. Pigerne har grinet og moret sig offentlig, og for at redde æren skal de bortgiftes i arrangerede ægteskaber. Sonay får med list sin elskede Elkin, mens Selma bliver tvunget til at gifte sig med Osman. Da Selma ikke bløder efter sin bryllupsnat, bliver hendes jomfruelighed tjekket hos lægen. ”Jeg har været i seng med hele verden,” siger hun til lægen, selvom han bekræfter, at hendes jomfruhinde er intakt. Selma føler sig uren, fordi hele byen betragter hende som uren. Hun har syndet. Hun har pjattet med drengene. Hun har leet offentligt.

Ece er den mest fromme af pigerne. Hun føjer sig og affinder sig med både de brune kjoler og tvangsægteskab. Men Ece udsættes for seksuelle krænkelser af sin egen farbror. Ece giver op, og hun har sex med en tilfældig mand. Herefter begår hun selvmord.

Nur udsættes også for seksuelle krænkelser, men hun og Lale flygter fra familien. Begge viser klør og kæmper for deres rettigheder. Lale insisterer på at se fodbold, og hun lærer at køre den bil, som skal hjælpe dem til flugt.

De fem piger i filmen gennemgår hver deres udvikling, og de repræsenterer forskellige kvindeskæbner.

Foto: Scanbox Entertainment

Symbolik og fortolkning: Syndefaldet

Dansk og kristendomskundskab

Mange religioner har en myte, som fortæller om et fald fra en sorgløs og paradisisk tilstand. Da Adam og Eva i Det Gamle Testamente fristes af slangen, spiser de æbler af Kundskabens træ. Adam og Eva trodser derved Guds ord, og som straf smides de ud af Paradis og gøres dødelige. Syndefaldet beretter således om udviklingen fra sorgløst barn til en voksen, som har ansvar og selv må kæmpe for overlevelsen. Myten forklarer menneskets grundvilkår: Man skal lære at skelne mellem godt og ondt, man skal arbejde for føden, og man skal reproducere sig selv (seksualitet), inden man dør.

Muslimernes mål med eksistensen er at komme i Paradiset og leve et godt og behageligt liv. Hvis man følger Koranens og Allahs ord, kan man komme i Paradiset. Man skal være rettroende og handle etisk forsvarligt. De, der ikke har gjort deres pligt i det jordiske liv, kommer til et Helvede, hvor de vil føle ubehag: vandet er "sydende", og frugterne er "bitre”. De, der har gjort deres pligt i livet og fulgt lovene i Koranen, kommer i Himlen, hvor vandet er friskt, og hvor der er mad og jomfruer i overflod. Hvis en muslim ønsker at vinde Allahs kærlighed og komme i Paradiset, er metoden underkastelse.

Ære, fristelse og synd berøres tematisk gennem hele ”Mustang”. I filmens anslag fristes søstrene og hopper i vandet med drengene. De ler, og derfor synder de. På vej tilbage til deres hus går de ind i en privat have, hvor der er adgang forbudt. Her spiser de bitre æbler fra æbletræet. Fra dette øjeblik træder de ud af barndommen og ind i de voksnes verden. Her bliver alle fristelser fjernet af de ældre familiemedlemmer. Modem til internet, tv, magasiner og telefoner gemmes af vejen. Forpligtigelser og underkastelse venter. Men pigerne vil både friste og fristes, og de nægter at underkaste sig og acceptere de krav og begrænsninger, som farmoren og onklen prøver at tvinge ned over dem.

Symbolik og fortolkning: Guden Brahma Med de mange hoveder

Kristendomskundskab og dansk

I hinduismen er Brahma universets skaber og visdommens gud. En myte om Brahma beretter, at han oprindeligt havde fem hoveder. Det midterste hoved var dog altid opslugt af lystent at kigge på sine egne døtre. Som straf fik han skåret det femte hoved af, og han optræder i dag med ”kun” fire hoveder, som skuer ud mod hver sit verdenshjørne. Efter denne amputering blev det forbudt at begå incest.

Myten om Brahma afspejles i fortællingen om søstrene. Deres handlekraft er størst, når de er sammen. Når de er adskilt, mister de kraften. Den midterste søster Ece begår selvmord, efter hun har været udsat for incest. De fire andre drager i hver deres retning (verdenshjørne), og de repræsenterer hver deres kvindeskæbne. Sonay opnår med list sin elskede Elkin. Selma tvinges ind i ægteskabet med Osman. Ece går under. Nur krænkes, men bliver hjulpet til at flygte, og den evigt kæmpende Lale vælger selv et nyt liv i Istanbul.

Symbolik og fortolkning: filmens titel ”Mustang”

Dansk

Mustangen er en hesterace som nedstammer fra de ædle spanske heste, spanierne bragte til USA i 1500-1600-tallet. En del af dem slap fri, og det lykkedes dem at tilpasse sig det barske landskab og klima og leve som vilde heste. Hesten udviklede sig til en hårdfør og nøjsom race med stor indlæringsevne, og den er kendetegnet af viljestyrke og gåpåmod. Den er hurtig, livlig, adræt og karakteristisk med sin storslåede hårpragt.

Mustang er også navnet på en biltype. Ford Mustang så dagens lys i 1964 og er lige siden blevet opfattet som et af de klassiske symboler på frihed. Sæt dig op på hesten og rid af sted mod solnedgangen i dit eget tempo.

Der er oplagte paralleller mellem hesteracen Mustang, bilen Ford Mustang og pigerne i filmen ”Mustang”. De fem søstre jagter alle friheden og retten til selv at bestemme. De har langt, løst og kraftigt hår. Og håret spiller netop en rolle, da Nur og Lale klipper totter af og syr på puder, så det ser ud som om, de ligger i deres senge og sover, da de til slut i filmen flygter. Lale er fast besluttet på at lære at køre bil. Bilen er afgørende for, at det lykkes Nur og Lale at flygte til slut. De to søstre bliver ”vilde Mustanger”. Under bryllupsceremonien synger pigerne en klassisk tyrkisk sang: ”Hvis min far havde en hest, ville han komme og redde mig”.

Foto: Scanbox Entertainment

Filmfaglige vinkler

Lys, locations, kostumer og rekvisitter

I ”Mustang” er der en gennemgående modsætning mellem frihed og fængsel. Pigerne ønsker, drømmer om og kæmper for frihed – mens de ældre familiemedlemmer og samfundet omkring dem fanger dem i et fysisk og psykisk fængsel. Filmen bruger lys, location, kostumer og rekvisitter til at understrege kontrasten.

Naturen repræsenterer det sorgløse, frie liv. I filmens anslag har pigerne det sjovt og kaster sig i bølgerne under en stor, blå himmel. De leger og fjoller i haven, der er frodig og solbeskinnet. Scenerne præges af naturligt - næsten paradisisk - varmt lys, som tegner glorier om pigernes lange og viltre lokker.

Herefter spærres pigerne inde, og solen får kun lov at kigge lejlighedsvis ind gennem tremmerne. Men der, hvor solen rammer, er der liv, og pigerne søger også i fangenskabet konstant livet og lyset. De pudser vinduer og spejder ud mod lyset. De soler sig i lyspletten på terrassen. De leger, at de svømmer i sollyset på gulvet i værelset.

Foto: Scanbox Entertainment

I mørket lurer faren - og farbroren. Han gemmer sig i stuens mørke kroge, og det er om natten, han forgriber sig på pigerne. Da farmoren og tanten kommer pigerne til undsætning efter fodboldkampen, går solen symbolsk ned over byen med minareten i centrum. Da Nur og Lale i filmens slutning ankommer til Istanbul, står solen symbolsk op over byen.

Kostumerne afspejler også modsætningen mellem frihed (modernitet) og indespærring (traditioner). Pigerne må skifte deres moderne sneakers og jeans ud med brune og sorte lange kjoler. Men de gør modstand og slidser kjolerne op, så deres hud kan ses. Bryllupskjolerne er hvide med røde bånd i livet. Den hvide farve symboliserer renhed. Det røde bånd kan symbolisere kærlighed, men det kan også varsle drama og død. Da Selma efter sin bryllupsnat med Osman ikke kan fremvise en rød plet på det hvide lagen, bliver hun bragt til lægen, som skal tjekke, om hun er jomfru. Her ser vi oppefra i en lang, symbolsk billedindstilling Selma ligge og blive undersøgt. Lægens lampe lyser gennem den hvide kjole. Visuelt understreger det glorificeringen af det jomfruelige, kvindelige skød.

I filmens indledning omfavner Lale sin lærerinde. Hun har fået lærerindens adresse og skrevet den ind i sin notesbog, som hun værner om. Notesbogen er en rekvisit, der fungerer som set up, der får pay off, da Nur og Lale flygter til Istanbul: Notesbogen er afgørende for, at de kan finde lærerinden og få hjælp af hende. Bilen er også en vigtig rekvisit. Lale er forhippet på at lære at køre bil. I flere scener træner hun at køre bil (set up), og det får de to søstre glæde af, da de slut flygter i bilen (pay off).

Karaktererne

Lale er filmens hovedperson, og hun fortæller historien gennem en retrospektiv voice over. Hun er også filmens protagonist. Hendes karakter udvikler sig drastisk gennem filmen. Det er hende, som konstant udfordrer søstrenes skæbne og sætter fut under hovedkonflikten i filmen. Da fængslet for første gang lukker sine porte, og pigerne spærres inde i huset, kaster Lale en bold over muren. Hun springer over muren og genser verden udenfor. Det er her uden for murerne, Lale vil leve. Det er hendes mål at se fodbold. Det er hendes mål at komme til Istanbul. Det er hende, der handler, når det gælder.

Over for hende står antagonisten: farbroren med det undertrykkende kvindesyn. Han repræsenterer den modstand, som forhindrer hende i at nå sit mål. Han burer Lale og de andre piger inde, og han forgriber sig på deres krop og sind.

Foto: Scanbox Entertainment

Lav en filmplakat

Lav en filmplakat til ”Mustang”. Se først på den originale filmplakat. Diskuter, hvilken genre filmen er, og hvordan man kan se det på plakaten. Nu skal I selv lave to plakater. Den ene skal have fokus på symbolik i filmen (syndefaldet, Brahma eller Mustang), mens den anden skal have fokus på kvinders levevilkår i Tyrkiet. Hver plakat skal have et slogan og et eller flere billeder, som passer til plakatens fokus.

 
Brug billeder fra billedpakken:

Billederne må gerne beskæres. På SmåP.dk kan I lave jeres egne plakater ved hjælp af programmet Pixel editor

Lav en plakat med SmåP

SmåP - Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med læringsaktiviteter til små medieproduktioner

Her ligger en vejledning til læreren

Links og litteratur

Symbolik: Syndefaldet, Brahma og Mustang

Læs om Syndefaldet i Gyldendals Encyklopædi:

Læs om Brahmas femte hoved i Wikpedia:

  • https://en.wikipedia.org/wiki/Shatarupa

Læs om Brahma i Gyldendals Encyklopædi:

  • http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/Brahma

Læs om hesteracen Mustang i Wikipedia:

  • https://da.wikipedia.org/wiki/Mustang

Bülent Arincs tv-tale

Information om og reaktioner på Bülent Arincs tv-tale:

  • http://nyheder.tv2.dk/udland/2014-07-30-tyrkisk-top-minister-kvinder-skal-ikke-grine-i-offentligheden
  • http://www.b.dk/globalt/tyrkiets-vicepremierminister-kvinder-boer-ikke-grine-offentligt
  • http://www.b.dk/globalt/se-billederne-kvinder-goer-latteroproer-mod-minister-i-tyrkiet
  • http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4945160.ece

Googlesøgning på hashtagget #direnkahkaha:

  • www.google.dk/search?q=%23direnkahkaha&rls=com.microsoft:da-DK:IE-Address&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ved=0ahUKEwimnbrwpLHLAhXo73IKHU5OB5QQ_AUIBygB&biw=1662&bih=915  

Værktøjer

Filmcentralens filmleksikon:

  • http://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog

SmåP - lav en filmplakat

  • www.smaap.dk/praesentation/film-paa-plakaten-uden-generator

SmåP - lærervejledning til SmåP

  • http://www.smaap.dk/praesentation/proffe-plakater-pb21/vejledning