Norden kalder – på jer!
Hvordan ser hverdagen ud dér, hvor jeres elever bor? Hvad optager dem? Og hvordan kan de vise, hvad Norden er – hvis de skal fange det på film?
I undervisningsmaterialet 'Norden kalder!' skal elever i 7.-10. klasse lave korte film og dele dem med unge på tværs af Norden.
Materialet giver mulighed for at arbejde med film, identitet, fællesskab, forskelle og fordomme.
Norden kalder på nye fortællinger – fra unge, for unge. Vil I være med? Så find materialet her.
'Norden kalder!' er udviklet af Norden i skolen og projektet Norden på film på Det Danske Filminstitut.
Projektet løber frem til november 2026.
Trailer