En smuk efterårsdag står solen op bag bjergene i en sydfransk skov. En 10-årig pige trækker sin cykel gennem skoven på vej fra skole. Hun møder en ræv, som hun fra første øjekast fascineres af. Pigen indleder et eventyr, der går ud på at opspore, iagttage og tæmme ræven. På sin tur gennem skoven forundres og glædes hun over livet i naturen. Hun puster til støvsvampe, ser vildsvin og hjorte.

Det bliver vinter, og pigen følger syngende efter rævespor i den snedækkede skov. Pigen falder ned af en skrænt og brækker sit ben. I to måneder må hun blive hjemme på sit værelse og opgive sin søgen efter ræven. Pigens forældre forærer hende en bog om ræve. Her læser hun om rævens farefulde livsvilkår ved vintertid. Vi ser ræven blive forfulgt og slippe fra en los, og derefter ser vi den finde en mage.

Foråret kommer. Pigen er foruroliget over en kampagne i området, der går ud på at formindske rævebestanden ved hjælp af gift og jagt. Vi ser rævens mage falde død om efter at have spist gift. Hjemme på værelset hører pigen et skud, hun smider krykkerne fra sig og løber ud i skoven. Hun finder rævespor, der leder hende til rævens hule. På afstand af rævens hule følger pigen skovens dyreliv og iagttager, hvordan ræven flytter sine unger fra en hule til en anden.

Pigen får sommerferie. Hun venter på ræven i et træ, og ved hjælp af lokkemad får hun langsomt gjort den tam. Hun binder et kyllingelår fast i en lang snor, og da ræven løber af sted med kyllingelåret, løber pigen efter. De springer hen over en farlig kløft, og når frem til fredelige vandområder med frøer. Pigen leger med ræven og taler til den, som var den et menneske. Hun kalder den Lily. Ræven løber videre og fører pigen ind i en drypstensgrotte. Inde i grotten mister pigen ræven af syne og farer vild. Det lykkes hende til slut at finde vej ud af grotten igen; det er nat, og pigen overnatter i skoven. Ved daggry vågner hun og ser, at ræven ligger ved hendes side og sover. Pigen aer ræven og hører sine forældre kalde.

En dag ser pigen, at ræven kommer løbende på flugt fra en flok glubske ulve. Ræven søger tilflugt på en høj træstub, men ulvene er efter den. Pigen finder al sit mod frem og jager ulvene væk.

Fra toppen af en bakketop iagttager pigen sit hjem med ræven ved sin side. I skoven leger pigen med ræven og giver den et tørklæde på som halsbånd og binder en snor i. Ræven gør modstand og vrister sig fri. Pigen siger, at hun ikke vil være venner med den, hvis den opfører sig sådan. Pigen fløjter, og ræven følger efter til hendes hjem.

På pigens værelse bliver ræven konfus og bange, og den farer rundt og vælter tingene. Til sidst tager den et spring mod vinduet, så glasset splintres. Blodig og bevidstløs havner den på jorden. Ulykkelig bærer pigen ræven i sine arme ud til dens hule. Hun tager halsbåndet af den, og ungerne kommer frem fra hulen og slikker morens sår.

Ræven vågner, og pigen ånder lettet op. Pigen siger, at nu ved hun, hvorfor ræven altid flygter fra mennesket. Den ved, at mennesket og ræven ikke kan være venner. Pigen fortsætter med at mødes med ræven på dens præmisser – indtil en dag, hvor den ikke mere dukker op.

I Antoine de Saint-Exupéry’s poetiske eventyr ”Den lille Prins” forelsker Den Lille Prins sig i en rose. Han forsøger at skærme rosen for alverdens fare, men må til sidst sande, at rosen må klare sig alene i naturen uden ham. Undervejs i historien møder han også en ræv, som fortæller Den Lille Prins om, hvordan kærlighed hænger sammen med det at gøre nogen tam og at føle ansvar for dem. Den Lille Prins spørger ræven om, hvad det betyder at gøre nogen tam, og ræven svarer:

“Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng, mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv mage til hundrede tusinde andre ræve. men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.”
“Den Lille Prins” af Antoine de Saint-Exupéry

I ”Pigen og ræven” forelsker pigen sig i en ræv. Hun opsporer og iagttager ræven for at tæmme den og gøre den til sin ven. Som Den Lille Prins må pigen dog også erkende, at mennesket og dyret er to uforenelige størrelser.

• Genfortæl eller læs kapitlerne fra ”Den lille Prins” hvor prinsen forelsker sig i rosen, og hvor han møder ræven. Hvad gør han for at passe på rosen? Hvad vil rosen have Den Lille Prins til at gøre? Hvordan skilles prinsen og rosen? Hvad har Den Lille Prins lært af venskabet med rosen? Hvordan er de forskellige? Hvad lærer Den Lille Prins af ræven? Har I læst andre bøger eller set andre film, der handler om venskab mellem mennesker og dyr. Hvad handler de om?
• Fortæl hinanden om dyrevenner i klassen. Fortæl om jeres dyr derhjemme eller hos jeres bedsteforældre. Tag billeder med i klassen og fortæl om de oplevelser, I har med dyrevennerne. Hvordan er dyret? Hvordan opfører det sig? Hvorfor holder I af det? Prøv at beskriv de følelser man kan have for et dyr, man holder af.

Det dyr, som optræder mest i filmen, er ræven. I Danmark lever ræven både i byen og på landet. Man kan kende ræven på det trekantede hoved, de spidse trekantede ører og den lange buskede hale. Den ligner lidt en mellemstor hund. Pelsen er rød eller rødbrun på nær det hvide bryst. Ræven har en særdeles god lugte og høresans og kan opsnappe sit bytte på lang afstand. Den holder af at spise gnavere, og når den har fundet frem til musehullet, opfører den sit karakteristiske ”musehop”, som vi også ser i filmen, hvor den spjætter med bagkroppen og graver musen frem fra hullet med forpoterne.

På www.danskedyr.dk og www.skoven-i-skolen.dk kan eleverne læse om ræven. Læs også fagbogen ”Ræve” af Troels Gollander (Gyldendal, lix 10, 6-8 år). Bogen indeholder også opgaver og indgår i serien ”Første Fakta.”

• Tal i klassen om ræven og skriv oplysningerne på tavlen. Hvad får vi at vide i filmen om ræven? Hvad har I selv læst om ræven? Hvordan ser den ud? Hvad spiser den? Hvornår får den unger, og hvor mange får den? Hvem er dens fjender? Hvor bor den? Har I set en ræv i virkeligheden?
• Gå sammen i mindre grupper. Tegn en ræv på karton i naturlig størrelse, farvelæg den og klip ræven ud. Find på et navn til ræven og digt en historie om dyret. Udstil rævene og teksterne.

Da pigen i ”Pigen og ræven” får sommerferie, har hun god tid til at tæmme ræven. Hun tager en stige med ud i skoven og kravler op i et træ. Her venter hun tålmodigt på ræven og iagttager dens adfærd, når den dukker op. En dag finder hun på at lægge brødkrummer ud til ræven og får på denne måde lokket den hen til sig.

• Tal i klassen om hvordan pigen får lokket ræven hen til sig. Hvordan bærer hun sig ad? Har I selv prøvet at lokke et vildt dyr hen til jer? Hvordan gjorde I? Hvorfor er det vigtigt at have god tålmodighed?
• Forestil jer at I skal tegne, skrive og fortælle om pigens sommerferie. Fortæl i klassen hvad pigen laver. Hvordan det lykkes hende at komme tættere og tættere på ræven. Fortæl også hvad I laver i jeres sommerferie. Er jeres ferie anderledes end pigens? På hvilken måde?

Efterhånden som det lykkes pigen at tæmme ræven, stiller hun større krav til venskabet. Hun navngiver ræven, binder et tørklæde om dens hals, leger rollelege med den og får den med hjem på sit værelse. Da ræven springer gennem pigens værelsesvindue og nær omkommer, må pigen erkende at venskabet mellem hende og ræven må blive på dyrets betingelser.

• Tal i klassen om hvornår og hvorfor ræven gør modstand. Hvorfor bryder ræven sig ikke om at få bundet et tørklæde fast om halsen, lege rollelege eller komme med hjem på pigens værelse? Tror I, at pigen savner venner?
• Overvej om pigen har venner. Hun går i skole – har hun mon venner det? Hun har ingen venner med ud i skoven. Hvorfor ikke? Tal også om hendes forældre. Hvordan ved vi, at hun har forældre? Ser vi dem i filmen? Hører vi dem? Virker hendes forældre som gode forældre, der tager sig af deres datter? Begrund jeres svar.
• Gå sammen i mindre grupper. Digt og fortæl et eventyr om et venskab mellem et menneske og et vildt dyr. Tegn tegninger i hånden eller på computer til eventyret. Fortæl eventyrene for hinanden i klassen og vis tegningerne på overhead eller på projekter.

Til sidst i filmen siger pigen, at nu ved hun, hvorfor mennesket og ræven ikke kan være venner. Hun ser aldrig ræven igen, men hun er sikker på, at ræven fra den dag ved, hvad kærlighed betyder. Pigen har udviklet sit syn på venskab til vilde dyr og har haft en enestående oplevelse med ræven, som hun vil huske for altid.

• Tal i klassen om hvordan filmen slutter. Hvad siger pigen til sidst i filmen? Hvad har hun lært af venskabet til ræven? Hvilke tanker og følelser vil hun have for ræven? Vil hun forsøge at tæmme et andet vildt dyr?
• Hjælp pigen med at tegne og skrive et afskedsbrev til ræven. Tegn og skriv om alle de positive oplevelser pigen har haft med ræven. Fortæl også om hvorfor pigen synes så godt om den. Hvad vil pigen savne, når de ikke skal ses mere? Læs og fortæl om brevene i klassen.

Ved vintertid, da snedriverne dækker skovbunden, følger pigen i rævens fodspor. Da en gren pludselig knækker og giver en høj lyd i den ellers stille skov, bliver pigen forskrækket og trimler ned af en skrænt. Uheldigvis brækker hun benet.

• Tegn og skriv en meddigtning. Hvad sker der, da pigen trimler omkuld og brækker benet? Er hendes forældre mon i nærheden? Ringer hun efter dem på sin mobil? Ligger hun mon længe i sneen og venter på hjælp? Kommer ræven hende til hjælp? Har hun fået lov til at færdes alene i skoven?
• Tal i klassen om hvordan det føles at gå gennem en skov eller et naturområde i dyb sne. Er det farligt, sjovt, anstrengende? Hvordan føles det, når man ikke kan se jordbunden og synker ned i snedriverne?
• Tal i klassen om I selv har prøvet, eller I kender nogen, der har prøvet at brække en arm, et ben eller noget andet. Tegn en tegning af dengang I brækkede en legemsdel og skriv om, hvordan det skete. I kan også tegne og skrive om, hvordan pigen i filmen brækker benet.

Pigen må blive inden døre med sit brækkede ben i to måneder. Hendes forældre forærer hende en bog om ræve. I bogen læser hun, at ræven også er i fare om vinteren, da den jages af større dyr og mennesker. Som filmen viser, er lossen på udkig efter ræven i de franske skove. I Danmark anses ræven for at være det øverste led i fødekæden. Kongeørnen, som er et sjældent dyr i Danmark, kan dog godt jage rævehvalpe. Den største trussel mod ræven herhjemme er menneskerne, for hvert år bliver mange ræve dræbt i trafikken og i jagt.

• Tal i klassen om rævens liv om vinteren. Tegn og skriv en billedbog om de farer, ræven skal tage sig i agt for. Hvorfor er det vanskeligt for ræven at finde føde om vinteren? Hvilke dyr vil spise ræven? Hvem vil skyde ræven? Hvordan holder ræven sig skjult?

Da pigen færdes i skoven, møder hun på et tidspunkt en stor brun bjørn. Bjørnen vender om og går den anden vej, så mødet bliver ikke farligt for pigen. Pigen fortæller dog ikke sine forældre om mødet med bjørnen, da hun ikke vil risikere, at de forbyder hende at færdes i skoven. I eventyr optræder bjørne ofte som kloge og godmodige væsner. I virkeligheden kan det være forbundet med stor fare at møde en bjørn i naturen – et enkelt dask af bjørnens store lab kan være dræbende for et menneske. På hjemmesiden www.wwf.dk kan I læse om den brune bjørn. I kan også læse fagbogen ”Bjørne” af Bent Faurby (Gyldendal, Lix 10, 6-8 år). Bogen indeholder faktatekst og opgaver og indgår i serien ”Første Fakta.”

• Tal i klassen om hvorfor pigen ikke fortæller sine forældre om mødet med bjørnen. Hvordan reagerer pigen, da hun møder bjørnen? Hvordan ville I reagere, hvis I mødte en bjørn?
• Spil rollespil om pigens møde med bjørnen. Forestil jer at den bjørn, pigen møder i skoven, kan tale. Hvad siger den? Hvad fortæller pigen bjørnen? Følger pigen med bjørnen og hvorhen? Vil bjørnen hjælpe pigen med at lede efter ræven? Hvor bor bjørnen og sammen med hvem?
• Fortæl historier om bjørne, læs på Internettet eller i fagbøger. Skriv og tegn jeres egen lille fagbog om bjørne. I jeres bog kan I fx tegne og skrive om: Hvor lever der bjørne? Hvor bor de? Hvad spiser de? Hvor mange unger får de? Hvornår og hvorfor kan det være farligt for et menneske at møde en bjørn? Hvad skal man gøre, hvis man møder en bjørn i naturen? Læs og fortæl om fagbøgerne i klassen.

En dag, da pigen følger efter ræven, løber den ind i en stor, labyrintisk hule med drypsten (søjler og andre formationer af kalk). Da pigen snubler, taber hun sin lommelygte i hulen. I mørket forstærkes lydene, og pigen er skræmt og vil gerne ud, men hun har tabt ræven af syne, og den har ikke ventet på hende.

• Skriv og tegn en formbog om da pigen for vild i drypstenshulen. Bliv klogere på drypstenshuler ved at søge på Internettet, læse i fagbøger eller få læreren til at fortælle om drypstenshuler. På Internettet kan I finde flotte billeder af drypstenshuler – der kan I få ideer til at tegne formen og motivet på jeres formbog.
• Skriv og tegn en side i pigens dagbog. Fortæl om den dag hvor ræven fører hende ind i drypstenshulen, hvor hun taber lommelygten, mister ræven af syne og har vanskeligheder med at finde ud af hulen igen. Hvad føler hun? Hvad tænker hun? Savner hun sine forældre?

Pigen tager en stige med ud i skoven og kravler op i et træ for at holde udkig efter ræven. En dag, da hun sidder i træet, jager en flok glubske ulve hendes ræv op i en høj træstub ved siden af det træ, hun sidder i. Ulvene forsøger at kravle efter ræven op på træstubben. Da det ikke lykkes, begynder de at gnave i den tørre og rådne træstub, som ræven sidder på. Pigen springer ned fra sit træ og jager ulvene væk ved at fægte med armene og råbe, at de skal forsvinde.

• Gå sammen to og to og tegn på et stort stykke papir. Tegn et billede af ræven som søger tilflugt i den høje træstub med de glubske og farlige ulve springende omkring. Tegn også pigen i træet ved siden af.
• Digt et rim eller en lille rap, der passer til billedet af ræven på flugt fra ulvene. I kan klappe eller knipse rytmen med fingrene. Rappen kunne fx begynde sådan:
  
  Ræven er
  i fare det må pigen
  klare
  sultne ulve
  vil jage
  for rævepels
  at smage
   
• Fremlæg jeres digte/raps for hinanden i klassen.

Da sneen smelter i skoven viser foråret sig med et vældigt blomster- og dyreliv. Blomsterne springer ud, og dyrene kommer frem fra deres vinterhi og leger og jager i skoven. I filmen sanser og oplever pigen naturen på tæt hånd og møder mange forskellige dyr. Pigen oplever fuglene kvidre, frøerne kvække, ildfluen lyse, edderkoppen spinde, ørnen jage, floden bruse, træerne hvisle, kronhjorten pruste, pindsvinet grynte, ulvene hyle …

• Hjælp pigen med at tælle de mange forskellige dyr og blomster, hun møder i filmen. Del tavlen ind i to områder og skriv navnene på dyrene i den ene side af tavlen og navnene på blomsterne, træerne og planterne i den anden side. Tal om hvilke dyr og planter, der også findes i Danmark.
• Tegn og skriv en fælles billedbog med dyr og blomster fra filmen. Fordel blomsterne og dyrene imellem jer og saml tegningerne og teksterne til sidst i en fælles klasse-billedbog. Find på en titel til bogen. Bogen kunne fx hedde: ”2. y’s Naturbog” eller ”Dyr og Blomster – 1.x."

I filmen går pigen på opdagelse i naturen. I sin søgen efter ræven oplever og sanser hun naturen på tæt hold. Alene og uforstyrret har hun god tid til at iagttage og undersøge små og store dyr, planter og blomster. Filmen skildrer en vifte af poetiske og berigende oplevelser, som naturen byder på, når pigens sanser bliver taget i brug.

• Gå i skoven eller i et naturområde med klassen. Medbring papir og blyant og skriv et digt om naturen med fokus på jeres sanser. Sæt jer i naturen og brug på skift sanserne. Luk øjnene og sæt hænderne bag ørerne og lyt. Skriv hvad I hører. Fortsæt med at bruge jeres øvrige fire sanser: smag på naturen, se, føl og lugt. Skriv hvad I sanser og brug indtrykkene til at skrive et digt om naturen.

Filmen viser, hvordan pigen forsøger at tæmme ræven og gøre den til en slags ”menneskeven.” Da pigen tager ræven med på sit værelse, kommer det næsten til at koste den livet. Dyr, der lever i naturen, har det bedst i naturen. Sommetider kan det dog godt lade sig gøre at tage mindre smådyr med ind i klassen for at undersøge og lære noget om fx edderkoppen, mariehønen, billen, ormen, skovsneglen, vinbjergsneglen, fluen, haletudsen, osv. Det er dog vigtigt, at man passer på ikke at skade dyret, imens man kigger nærmere på det og undersøger det. Husk at opbevare dyrene i deres rette element og sætte dem ud i naturen igen.

• Undersøg insekter og smådyr. Gå ud i naturen og find insekter og smådyr. I kan undersøge dyrene ude i naturen eller tage dem forsigtigt med hjem i klassen i en spand eller et syltetøjsglas. Når I undersøger dyret, er det en god ide at bruge forstørrelsesglas, så I kan se det helt tydeligt.
• Skriv og tegn en dyre-logbog med alle jeres faktaoplysninger og iagttagelser. Brug oplysningerne til at fortælle om dyrene for hinanden i klassen. På www.danskedyr.dk kan I hente flere oplysninger om dyrene, som I kan bruge i fremlæggelserne. I kan også læse fagbøger om dyrene.
• Disseker et dyr, fx en fisk. Tal om, hvordan den både indvendig og udvendig er tilpasset det miljø, den lever i. Tal om, hvordan andre dyr er tilpasset deres miljø og de vilkår, de lever under i naturen.

”Mikkel Ræv” optræder af og til i eventyr, hvor ræven ofte tillægges egenskaber som snuhed og listighed. I det engelske eventyr: ”Honningkagedrengen” jagter hele byen en honningkagedreng, som er løbet hjemmefra. Da han når til en flod, møder han en ræv, som lokker ham op på sin hale for at svømme ham over floden. Ude på floden overtaler ræven honningkagedrengen til at hoppe længere og længere frem mod rævens snude – for til sidst at æde ham. I et andet eventyr af Brødrene Grimm: ”Ulven og ræven” er ræven flyttet sammen med en ulv. Men da ræven er den svageste af de to, må den gøre alt arbejdet. Med list får ræven dog skilt sig af med ulven ved at få den til at æde sig så tyk og fed, at den sidder fast i døren og bliver slået ihjel af bonden. I kan læse hele eventyret på Internettet på www.grimmstories.com.

• Find eventyr, tegneserier og dyrefabler (fx af Æsop), hvor en ræv spiller en central rolle. Søg på Internettet eller gå på biblioteket. Læs dem højt for hinanden i mindre grupper eller lad læreren læse dem højt i klassen. Tal i klassen om hvad fortællingerne handler om. Hvordan bliver ræven fremstillet? Hvilke egenskaber har ræven?
• Gå sammen i mindre grupper og spil rollespil. Genfortæl en historie som handler om en ræv og fordel rollerne imellem jer. Dramatiser fortællingen og optræd for hinanden i klassen.

Vi forestiller os ofte, at ræven er mystisk, snu, listig og beregnende, for sådan har vi hørt ræven skildret i fx eventyr. I talemåder bruger vi forskellige udtryk, hvor vi sammenligner mennesket med rævens natur. Fx siger vi om en person, der har en lagt en snu plan, at vedkommende har ”en ræv bag øret” eller at han har bagt ”en rævekage”. Et andet udtryk er ”at sove rævesøvn”. Når en person rævesover, så lader hun som om, at hun sover.

• Snak om hvad talemåderne om ræven betyder: ”han har en ræv bag øret”, ”at bage en rævekage” eller ”at sove rævesøvn”. Tal i klassen om hvordan udtrykkene passer på ræven. Find selv på flere talemåder, som handler om ræven.