Rabbit-Proof Fence Lærer

Hjem
  • Til læreren
  • Filmens handling
  • Natur og kultur
  • Hollywood og virkeligheden

Til læreren

"Rabbit-Proof Fence" er baseret på en autentisk historie om tre halvblods aborigin-piger i det vestlige Australien, der i 1931 fjernes fra deres familier og anbringes på opdragelsesanstalten Moore River. Formålet og ideen bag disse tvangsfjernelser, som fandt sted helt op til 1970 i Vestaustralien, var ganske enkelt at udrydde de indfødte australiere gennem racehygiejne og opdragelse til en "hvid" livsstil, moral osv.

I dag lider mange af disse mennesker under traumer på grund af tab af identitet, familieliv og kultur. De kaldes 'The Stolen Generations' - de stjålne generationer. Hvis "Rabbit-Proof Fence" indgår i et undervisningsforløb i engelsk, kan man med fordel hente en række personlige beretninger fra en snes aboriginals, der fortæller deres tilsvarende historier på:
http://www.humanrights.gov.au/

Filmens titel refererer helt bogstaveligt til et mange tusinde kilometer langt hegn i det vestlige Australien, der adskiller det kultiverede agerbrug fra de vilde kaniner på den anden side. Beretningen om de tre pigers 2000 kilometer lange flugt fra opdragelsesanstalten, langs hegnet hjem til deres mødre, er i sig selv en medrivende historie i klassisk filmdramaturgisk forstand.
Hegnet fremstår som en metafor for de hvides forsøg på at inddæmme naturen/naturfolket, men ganske paradoksalt er hegnets tilstedeværelse samtidig en vigtig forudsætning for, at pigernes forehavende kan lykkes.

"Rabbit-Proof Fence" er baseret på romanen "Follow the Rabbit-Proof Fence" af Doris Pilkington Garimara, som er datter af virkelighedens Mollys Craig, den ældste af de tre piger. Bogen kan bl.a. lånes på biblioteket - men kun på engelsk.

At begivenhederne er 'based on a true story', og at vi i filmens afslutning møder de to 'rigtige' piger som gamle kvinder, medvirker yderligere til, at filmens utrolige historie virker så overbevisende. Dertil skal lægges, at filmens australsk fødte instruktør, Phillip Noyce, også er en garvet Hollywood-instruktør med film som "Patriot Games", "The Bone Collector" og "The Saint" i bagagen, så han ved godt, hvordan en fængende historie skal skrues sammen.

Kombinationen af virkelighedens drama og fiktionens værktøj og virkemidler gør "Rabbit-Proof Fence" til en effektivt underholdende film. Men det er også en film, som samtidig åbner for diskussioner om racisme og racehygiejne, undertrykkelse af oprindelige befolkninger, natur contra civilisation.

Alt efter synsvinkel er den velegnet til et undervisningsforløb i samfundsfag, historie, engelsk eller dansk.

God fornøjelse!
Keld Mathiesen

Filmens handling

'I 100 år har aboriginerne modstået de hvide bosættere. Nu kontrollerer en særlig lov deres liv ned til mindste detalje. Mr. Neville er deres protektor og værge for enhver aboriginer i staten Vestaustralien. Han har magt til at fjerne ethvert halvblodsbarn fra dets familie'.

Vestaustralien 1931. Molly, Daisy og kusine Gracie er tre aboriginske halvblodspiger, som hører til i Jigalong-stammen. Stammen holder til nær de hvide bosætteres handelsstation og får (som vilde dyr ved foderstationer) deres ration udleveret hver eneste dag.

Pigerne opdrages til at blive jægere og samlere, men i storbyen Perth har delstatens protektor, Mr. A.O. Neville, andre planer med pigerne. Han giver bemyndigelse til at fjerne de tre piger og overflytte dem til opdragelsesanstalten i Moore River.

Pigerne fjernes med magt, trods voldsom modstand fra deres desperate mødre. Den lange transport til Moore River foregår som kreaturtransport, mens Mr. Neville samtidig holder lysbilledforedrag om racehygiejne for kvinder i den lokale husmoderforening.

I Moore River Native Settlement bringes Molly, Daisy og Gracie ind i en sovesal fyldt med halvblodspiger som dem selv. Næste morgen er der morgenmad og -bøn, og pigerne opdager, at det er forbudt for dem at tale deres eget sprog. Til gengæld skal de lære Mr. 'Devil's' yndlingssang 'Swanee River', og Molly bringes frem for at blive undersøgt af Mr. Neville selv. Molly er ikke hvid nok, og Mr. Neville er synligt skuffet.

Kort tid efter bringes en undvegen pige tilbage til lejren af stedets 'sporhund', den tavse aborigin Moodoo. Til skræk og advarsel anbringes den fortvivlede pige i 'skuret' og piskes.

Et regnvejr er under opsejling, og Molly beslutter, at de tre piger skal stikke af. De to yngre piger er ikke umiddelbart begejstrede, men adlyder.

Deres fravær opdages først om aftenen. Moodoo sendes ud for at hente dem tilbage, men hans rutine overtrumfes af Mollys snedighed og et voldsomt regnvejr. Molly udlægger falske spor, går i floden, bærer de mindre piger fra sten til sten etc.

På flugten møder pigerne to jægere af aboriginsk herkomst. Jægerne giver dem tændstikker og mad. Dernæst stjæler Molly æg i et hønsehus, men gribes på fersk gerning af en hvid kvinde, som viser sig at være yderst human. Pigerne får mad og overtøj, men vigtigst: De får ideen med at følge hegnet.

Tilbage i Moore River læser de andre piger højt fra avisen - og nyder det frydefuldt hver gang Mr. 'Devil's' navn nævnes. Mr. Neville regner ud, at pigerne følger kaninhegnet, og planlægger at indkredse pigerne ved at sende to mand langs hegnet fra hver sin side.

Pigernes tredje møde er med en hvid cowboy. Molly opdager her, at de er ved det forkerte hegn. Cowboyen anbefaler dem at skyde genvej over til det rigtige hegn, som står vinkelret på det hegn, de er ved. Derved vil de spare mange kilometer.

Det fjerde møde, efter 1300 kilometer, er med en aboriginsk tjenestepige, som har læst om pigerne. Hun har selv været i Moore River - og vil hjælpe. Hun tilbyder dem overnatning i sin egen seng. Her vækkes de af manden i huset, som tydeligvis misbruger tjenestepigen seksuelt. Han tilkalder myndighederne, men pigerne stikker af.

Jagten intensiveres, Moodoo er på sporet, men Molly narrer ham endnu engang.

Deres femte møde er med en ung fyr, som har læst om pigernes flugt og fortæller dem, at Gracies mor er i Wiluna. Et rygte Mr. Neville har sat i omløb for at lokke pigerne i en fælde. Molly tror ham ikke, og fortsætter med lillesøster på ryggen, mens Gracie går den modsatte vej til stationen.

Senere ombestemmer Molly sig og går tilbage til stationen, hvor Gracie sidder på en bænk og venter på toget. Molly skjuler sig lidt borte, og bliver vidne til, at Gracie fanges. Myndighederne og Moodoo giver op overfor Molly og Daisy, og afventer i stedet deres formodede ankomst til Jigalong.

Molly og Daisy ankommer til ørkenen, hvor hegnet hører op. De begiver sig ud på den udmarvende rejse/vandring gennem et ubarmhjertigt område.

Samtidig ses mor og bedstemor ventende ved hegnet i Jigalong.

Pigerne sover på jorden midt i ørkenen. Da Molly vågner, ser hun hegnet - de er kommet gennem ørkenen. I Jigalong fortættes stemningen, kvinderne synger appellerende ud i den mørke nat, som for at kalde pigerne til sig. Den lokale betjent er tydeligvis utryg ved situationen, og går ud for at inspicere. Kvinderne møder ham og truer ham bort. Urkraften besejrer civilisationen. Molly og Daisy har nået deres mål, og samtidig ses Mr. Neville diktere et brev, der indstiller jagten.

I afslutningen fortæller Molly, at hun som voksen fik to børn og blev ført tilbage til Moore River, og at hun igen flygtede hele vejen tilbage med sin lille Annabelle på armen. Annabelle blev fjernet fra sin mor, da hun var 3 år, og Molly har ikke set hende siden.

Til slut ser vi to gamle koner: virkelighedens Molly og Daisy, som lever i Jigalong.

Natur og kultur

Den oprindelige befolkning i Australien, aboriginerne, har gennem århundreder levet i pagt med naturen og ernæret sig som jægere og samlere. Jigalong-stammen var oprindeligt et ørken- og nomadefolk, som på trods af den barske natur var i stand til at opretholde livet.

De hvide bosætteres civilisation står i modsætning til aboriginernes traditionelle livsformer. Denne konflikt er gennemgående i filmen, og den præsenteres allerede i filmens anslag.

Hvide bosættere placerede en handelsstation midt i det golde landskab, med det resultat at Jigalong-stammen slog sig ned i nærheden. Her fik aboriginerne udleveret deres rationer af mel, tøj, te og tobak hver eneste dag.

  • Diskuter, hvilken indvirkning det får for Jigalong-stammens livsvilkår at få udleveret daglige fornødenheder fra handelsstationen.
  • I filmen ses kun stammens kvinder og børn. Hvor er mændene?
  • De tilstedeværende hvide politimænd overvåger på behørig afstand kvindernes færden. Man fornemmer, at mændene er lidt bange for 'de vilde' kvinder, mens det modsatte ikke er tilfældet. Kvinderne sender vrede blikke tilbage.

Kontrasten til storbyen Perth er stor, og udenfor Mr. Nevilles kontor står en gruppe aboriginske mænd og kvinder i kø for at få behandlet diverse ansøgninger.

  • Med hvilke virkemidler skildres Mr. Neville i denne første scene? Hvilket indtryk får vi af ham? Skriv stikord.

Da de tre halvblods-piger fjernes fra stammen og føres til Moore River Native Settlement, sker der voldsomme forandringer i deres liv.

  • Den første hvide kvinde, de møder, tror de to yngste er et spøgelse. Hvorfor mon?

Pigerne gennes ind i en sovesal, og næste morgen bliver de vasket meget grundigt. Det er næsten, som om naturen skal skrubbes af dem! Herefter får de hvide kjoler på, og dernæst får de forbud mod at tale deres eget sprog.

Mr. Nevilles yndlingssang er "Swanee River", som også kendes under titlen "Old Folks At Home". Sangen er en gammel sydstatssang (1851) fra USA, og første vers lyder således:

Way down upon de Swanee Ribber,
Far, far away,
Dere's wha my heart is turning ebber,
Dere's wha de old folks stay.
All up and down de whole creation
Sadly I roam,
Still longing for de old plantation,
And for de old folks at home.
Chorus : All de world am sad and dreary,
Eb-rywhere I roam;
Oh, darkeys, how my heart grows weary,
Far from de old folks at home!

  • Prøv at oversætte sangen til dansk. Vær opmærksom på de usædvanlige stavemåder i teksten, som den er gengivet ovenfor.
  • Hvilken sammenhæng er der mellem denne sangtekst og historien i "Rabbit-Proof Fence"?
  • Forklar det paradoksale i, at netop denne sang er Mr. Nevilles yndlingssang? Svarer den til den person, filmen beskriver ham som?

Mollys første møde med Mr. Neville, i forbindelse med morgensamlingen, er skildret så man fornemmer mødets store betydning. Repræsentanten for den utæmmede naturkraft i direkte konfrontation med den vestlige civilisations øverste myndighed.

  • Da Molly skal rejse sig op og gå hen til Mr. Neville, skifter synsvinkelen til 'subjektivt kamera', dvs. at kameraindstillingen viser scenen, sådan som Molly oplever den. Hvilken virkning har det?
  • Da Molly tager initiativ til at flygte, på hvilke måder benytter hun sig da med held af sine erfaringer som naturmenneske?
  • Giv eksempler på, hvordan modparten, altså de civiliserede hvide, på forskellige måder giver op i deres jagt på pigerne.
  • Undervejs på den lange rejse har Molly, Daisy og Gracie fem forskellige 'møder' med voksne. Beskriv på hvilke måder de, ved de fire første møder, får hjælp.
  • Man kan kalde det 'skæbnens ironi', at pigerne flygter langs 'kaninhegnet'. Hvordan?
  • Hvorfor hedder filmen "Rabbit-Proof Fence"? Hvis den skulle have en dansk titel, hvordan skulle den så lyde?

Mens Molly og Daisy slæber sig gennem ørkenen og det sidste stykke langs hegnet, klippes der i filmen til deres ventende mødre, der synger, mens de venter tålmodigt i natten. Betjenten venter også, men selvom han er bevæbnet med gevær, er han alligevel bange for mødrene, som truer med deres primitive spyd.

  • Forklar, hvorfor betjenten, på trods af sin åbenbare overmagt, stikker af til sidst.

Forskellen mellem det mandlige og det kvindelige spiller en væsentlig rolle i "Rabbit-Proof Fence".

De tre piger lever sammen med deres stærke mødre, og vi skal helt til tops i samfundet for at finde en mand, der med civilisationens magtmidler og -strukturer går op mod de kvindelige. Naturen repræsenteres af det kvindelige, civilisationen af det mandlige køn. Og i filmen sejrer naturen over kulturen, Molly kommer hjem til sin mor og Mr. Neville giver op.

  • Undersøg, i hvilket omfang aboriginerne i Australien lever som naturmennesker i dag? Søg oplysninger på biblioteket eller på internettet.
  • Kender vi i Danmark til tilsvarende konflikter mellem oprindelige naturmennesker og den moderne civilisation?

Hollywood og virkeligheden

De hvide i Australien var i virkeligheden ikke ene om at adskille racer. I USA, Tyskland og såmænd også i Danmark og Sverige var der i den første tredjedel af forrige århundrede mange fortalere for racehygiejne. Sit mest ekstreme udtryk fik disse holdninger under det nazistiske styre i Tyskland fra 1933.

"Rabbit-Proof Fence" bygger altså på begivenheder, som har fundet sted i virkelighedens Australien, og det er en australsk film, instrueret af australsk fødte Phillip Noyce. Han er samtidig en veletableret filminstruktør i Hollywood og ved godt, hvordan man skruer en underholdningsfilm sammen. Det ses tydeligt i "Rabbit-Proof Fence".

Konflikten mellem de oprindelige naturmennesker og de onde hvide er tegnet knivskarpt i en klassisk sort-hvid historie. Forløbet i filmen er bygget op efter den klassiske tredeling med harmoni (hjemme i Jigalong), efterfulgt af kaos (fjernelsen og flugten tilbage) og afsluttet med harmoni og genforening.

Pigerne, deres mødre og alle de andre aboriginer i filmen er undertrykte og udsættes for diskrimination, tvangsfjernelse eller andre overgreb. 'Superskurken' Mr. Neville har absolut ingen positive egenskaber. Han repræsenterer den arrogante hvide race. I virkeligheden er alting mere nuanceret. Måske troede virkelighedens Neville bare helt ærligt på, at opdragelsesanstalten var en hjælp til, at pigerne kunne få et bedre liv. Måske var han sød ved sin kone og elsket af sine egne børn. Det melder historien ikke noget om.

Den virkelige historie er baseret på en roman, skrevet af Mollys datter. Denne roman er herefter bearbejdet og tilpasset filmmediets måde at fortælle historier på. Ganske vist er det ikke blevet en glamourøs og traditionel Hollywood-film. Men det er stadig en film lavet på Hollywoods præmisser.

  • Hvis "Rabbit-Proof Fence" skulle markedsføres som det nye store drama i danske biografer, hvordan ville I 'sælge' den i et 30 sekunders reklamespot på TV? Vælg 10 klip som tydeligt trækker hovedkonflikten op, og som samtidig kan sælge filmen som et stort drama. Start fx med et klip fra den dramatiske fjernelse af pigerne.
  • Prøv at inddele filmen i tre akter. Noter med stikord hvad der sker, og giv hver akt en overskrift.
  • Lav desuden en opdeling af filmens personer: hvem er de gode, og hvem er de onde? Er der nogen personer, som er midt imellem, eller som skifter side undervejs i historien?

Plotpunktet - eller 1. vendepunkt - i filmen er der, hvor historien for alvor går i gang. Det er tydeligt nok den højdramatiske scene, hvor Molly og de andre fjernes fra mødrene i Jigalong.

  • Beskriv, hvilke filmiske virkemidler på såvel billed- som lydside, der bliver brugt i denne scene.

Molly Craigs flugt hjem til Jigalong må i virkeligheden have taget meget lang tid. 2000 kilometer gennem noget af det mest uvejsomme terræn i Australien er trods alt noget af en spadseretur.

  • Prøv selv at regne ud hvor langt mod syd I vil kunne komme, hvis I skulle gå 2000 km.

Alle biograffilm anmeldes i aviser og på TV, og i markedsføringen citeres der fra de anmeldelser, der har haft noget positivt at sige. Sådanne citater består ofte af en række tillægsord.

Hvilke tillægsord ville I sætte på "Rabbit-Proof Fence"? I kan finde citater fra anmeldelser af "Rabbit-Proof Fence" på www.scope.dk ved at søge på filmens titel. Sammenlign med jeres egne.

I virkelighedens verden har konflikter mellem indfødte befolkningsgrupper og vestlig civilisation flere nuancer.

  • Diskuter, hvorvidt det er acceptabelt, at børn vokser op som Molly og de andre piger, uden at gå i skole og uden at integrere sig i det moderne samfund, som omgiver dem?
  • Også i Danmark er der flere kulturer, der lever side om side. Her tvangsfjernes dog ikke børn, fordi de har en mørk hudfarve, men hvordan forsøger man i det danske samfund at sikre et vist fællesskab på trods af kulturelle forskelle?