Remediering: Fra film til tegneserie

Remediering

At remediere betyder at genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet. Det kan fx være at genfortælle et teaterstykke som en tv-serie eller et eventyr som en popsang. Det kan også bare være enkelte elementer, der bliver genbrugt i et andet medie. Fx en tegneseriefigur, der dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer, man ser på YouTube, genbruger klip fra fx film eller tv, så det er også en form for remediering.

Fra film til tegneserie

Du skal nu arbejde med at remediere ved at genfortælle en scene fra en film som tegneserie. Du skal udvælge en filmscene, som kan genfortælles på én tegneserieside, der indeholder ca. seks billeder. 

Når du arbejder med din tegneserie, kan du fx overveje følgende:

  • Valg af scene: Scenen skal ikke være for lang – højst et par minutter eller endnu kortere. Film indeholder 24 billeder i sekundet, så et minuts film indeholder 1440 billeder. Du har kun seks billeder til at fortælle historien.
  • Valg af billeder: Når du har udvalgt scenen, du vil genfortælle, skal du overveje, hvor de afgørende begivenheder i handlingen ligger. Hvilke personer, handlinger, stemninger, rekvisitter eller andre elementer er nødvendige for at fortælle handlingen? Ud fra disse overvejelser skal du vælge de seks vigtigste billeder, der gengiver handlingen mest præcist. 
  • Billedbeskæring: Når du har valgt de seks nøglepunkter i fortællingen, har du allerede en idé om hvilke billeder, der skal bruges. Men du skal nøje overveje, hvordan hvert enkelt billede skal se ud. Især er det vigtigt at overveje beskæringen af billederne. Det er ofte en god idé at variere billedbeskæringen – både på film og i en tegneserie. Overvej desuden nøje, hvor der fx er behov for et oversigtsbillede til at skabe overblik, og hvor der fx er behov for et nærbillede til at give et indtryk af en persons sindstilstand.
  • Replikker/talebobler: Lyden spiller en meget vigtig rolle på film. I en tegnserie er der ingen lyd, men man kan lave replikker i form af talebobler. Der er imidlertid kun plads til ret få og ret korte replikker. Overvej nøje, hvilke replikker der er absolut nødvendige at få med.
  • Sammenligning af filmscenen og tegneseriesiden: Når du har lavet din tegneserie, kan du prøve at se filmscenen igen og sammenligne de to versioner. Du kan også prøve at lade andre, der ikke har set filmen, læse tegneseriesiden. Spørg, om de synes, historien hænger sammen. Hvis du synes, der er noget, der ikke fungerer, kan du gå tilbage i tegneserieværktøjet og rette til. Selv små konkrete ændringer, kan have stor betydning for den måde, man oplever historien på. Man kan lære rigtig meget af en proces, hvor man skiftevis retter på sit produkt og tester det på andre. Det er præcis sådan, man også arbejder, når man laver professionelle film og andre medieprodukter.

LAV DIN TEGNESERIE MED SMÅP 

På SmåP kan du lave tegneserien ved hjælp af programmerne 'Pixton' eller 'Comic Life': 

Gå nu over til SmåP-aktiviteten: 'Remediering: Fra film til tegneserie' 

SmåP – Små Produktioner er Station Nexts portal for lærere og elever i grundskolen med
læringsaktiviteter til små medieproduktioner

Andre øvelser

Når du har fået erfaring med at lave én tegneserieside ud fra en kort filmscene, kan du forsøge dig med mere omfattende og kreative opgaver. Du kan fx genfortælle en filmscene, så den får et andet forløb og en anden pointe som tegneserie end som film. Hvis filmen ender ulykkeligt, kan du måske give den en ”happy end” som tegneserie – eller omvendt? Du kan også lave tegneserier over flere sider og måske genfortælle en hel lille kortfilm som tegneserie. Måske kan du også ændre på historiens forløb? Eller måske kan du bruge filmens billeder til at fortælle din helt egen historie som tegneserie?