Steppeulven

Steppeulven

- et undervisningsmateriale

Om filmen

”Steppeulven” handler om Eik Skaløes korte, intense liv i 1960’erne. Skaløe døde alene i ørkenen mellem Indien og Pakistan i 1968 og har siden været en myte. Han er den eneste unge døde i den danske populærkultur. Mens ungdomsoprøret i USA bød på en række ikoniske, unge døde som Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrisson, så var det i Danmark først og fremmest Eik Skaløe, der levede så stærkt, at han måtte dø allerede som 25-årig.

Eik Skaløe blev i pressen kaldt Danmarks ”chefhippie”, da hippiebevægelsen i slutningen af 1960’erne nåede Danmark. Skaløe blev kendt i offentligheden som forsanger og tekstforfatter i bandet ”Steppeulvene”, der med lp’en ”Hip” (1967) havde lavet den første dansksprogede syrerockplade. Lp’en blev siden en væsentlig inspirationskilde for en ny generation af danske rockmusikere, der fik øjnene op for, at det danske sprog sagtens kan begå sig i rockmusik.

I dag står pladen som en milepæl i dansk rockhistorie. I undervisningen kan ”Steppeulven” bruges i mange sammenhænge. Den giver et billede af tressernes oprør, hvor både stoffer, sex, litteratur og musik spiller en central rolle, og hvor alle aspekter af tilværelsen gøres til genstand for en kritisk undersøgelse.

FILMENS CREDITS

Titel: Steppeulven
Produktionsland og -år: Danmark/Kroatien/Sverige/Argentina, 2015
Instruktion: Ole Christian Madsen
Manuskript: Bo hr. Madsen, Ole Christian Madsen
Længde: 107 min.
Distribution: SF Film
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Læs Medierådet for Børn og Unges vurdering

Medvirkende:
Eik Skaløe: Joakim Fjeldstrup
Iben Nagel Rasmussen: Marie Tourell Søderberg
Eiks mor: Annette Støvelbæk
Eiks far: Thure Lindhart

Steppeulven
Foto: Nikola Predović

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle