Steppeulven

Steppeulven

- et undervisningsmateriale

Litterære vinkler

Ungdomsoprør og litteratur

Litteratur spiller en meget stor rolle i ”Steppeulven”. En del af fortællingen er lagt i munden på Eiks ufuldendte roman, og på lydsiden hører vi i indledningen Eiks skrivemaskine. Eik forstår i høj grad sig selv igennem litteraturen, og drømmer om selv at skrive den roman, der forandrer alt. Mens Eik skriver i baggrunden, tilter kameraet i forgrunden op ad en stabel bøger af tidens store forfattere. Men da Eik taler om romanen, der forandrer alt, står kameraet stille. Kameraet er landet på Herman Hesses roman ”Steppeulven” fra 1927.

”Steppeulven” var en af de store generationsromaner i 1960’erne. I romanen gør Herman Hesses alter ego, Harry Haller, op med alt og alle. Romanen vender sig mod den borgerlige tilværelse og mod adskillelsen af arbejde og erhverv. Den gør op med ideen om, at mennesket har én personlighed, og hævder i stedet, at sjælen er delt og mangfoldig. Hippierne hentede stor inspiration i Hesses roman, og Eik Skaløe identificerede sig skæbnesvangert med billedet af den utilpassede steppeulv. Skaløes orkester fik navn efter Hesses roman, og også i teksterne er der ekko af bogen.

Teksten til ”Dunhammeraften” udspringer af stoffernes euforiske udvidelse af sanserne, sindet og fantasien. Det lyriske jeg er bogstaveligt talt flyvende her, og der er fuld knald på farverne – ”solens orange ballon”, ”over øen er himmelviften jo blå” og han har sine ”violette snabeltyrkersko på”. ”Dunhammeraften” rummer al den eufori, der var solsiden af hippiernes frie tilværelse, men ”Hip” rummer også skyggesiden. Nummeret ”Kun for forrykte” fortæller historien om steppeulven Harry (og Eik), der forsøger at bevare deres frihed ved ikke at binde sig til tingene og til verden. Harry opdager dog, at denne frihed er det samme som døden. På denne måde kommer ”Kun for forrykte” og Eiks skæbne til at udtrykke bagsiden af medaljen for hippiebevægelsen. Friheden er i sin reneste konsekvens døden.

Eiks egen poesi spiller en stor rolle i filmen. Men der er også andre interessante poetiske spor i filmen. Ibens far er digteren Halfdan Rasmussen. Et af hans mest berømte digte er ”Efter Bikini” fra 1948, der handler om truslen fra atomvåben. Digtet udspringer af USAs atomprøvesprængninger i 1947 på Bikini-øerne. Truslen fra atomvåben var en af de ting, som de unge i 1960’erne fandt så absurd ved forældrenes verden, at det var nødvendigt at gøre oprør.

Da Iben og Eik møder den karismatiske Vincent, præsenterer han sig med et par linjer fra den amerikanske digter, Walt Whitmans (1819-1892) berømte digt, ”Leaves of Grass”: ”My name is nothing”, siger Vincent, og spørger så med reference til Whitman; ”what would air, soil, water, fire, know of my name?”.
Selvom Whitmans digt på dette tidspunkt er mere end 100 år gammelt, så rammer det hippierne midt i deres selvopfattelse. Navnet er betydningsløst, og menneskets krop er ét med elementerne. Whitmans digt kredser, på samme måde som Eik, om at omskabe sig selv ved at skabe et nyt sprog.   

Litteraturen giver status i ”Steppeulven”. Litteraturen har en tiltrækkende effekt på kvinder, og Vincent har her en særlig status. Det er ham, der ’bestjerner’ Eik og Iben, så de har en ledestjerne på foden. Men det er også ham, der bortfører Iben. Også her bruger han litteraturen; ”Come away oh human child / to the waters and the wild”, synger han om aftenen om bålet. Vincent har her fat i den irske digter W.B. Yeats’ (1865-1939) digt ”The stolen child” fra 1889. Digtet tager udgangspunkt i et irsk folkesagn, og fortæller om en alf, der bortfører et barn. Digtet fortæller således den samme historie som filmen, da Vincent næste morgen er stukket af med Iben.

Eik har også selv fat i den engelske lyrik. Han efterlader Iben med vers taget fra den engelsk-amerikanske digter T.S. Eliots (1888-1965) ”Ash Wednesday” (1930), og versene bruges desuden som en prolog til filmen. ’Askeonsdag’ indleder den kristne fastetid, hvor den troende faster og koncentrerer sig om bøn. ”Ash Wednesday” beskriver en vej mod spirituel og åndelig indsigt. Også her er der sammenhæng mellem litteraturen og Eik Skaløe. Eik søger i høj grad åndelig indsigt og renselse, og hans selvmord var muligvis en sultedød.

Steppeulven
Foto: Nikola Predović

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle