Stjernekigger

Stjernekigger

- et undervisningsmateriale

Jeg kan ikke andet...

Filmens titel – "Stjernekigger" – kan betyde flere forskellige ting. Personerne i filmen stræber efter selv at blive stjerner, og vi, der ser filmen, får et indblik i stjernernes liv. En stjernekigger er desuden betegnelsen for en baby, der vender den forkerte vej (med ansigtet opad), når den bliver født. Man kan sige, at Pernille og de andre medlemmer i bandet også vender den forkerte vej. Det, de har at byde på, er forkert i forhold til den branche, som de gerne vil være en del af. De bliver dog stædigt ved med at kigge efter stjernerne, og på trods af vanskelighederne bliver de til sidst født – som musikere og som stjerner.

Undervejs bliver Pernille interviewet i radioen, og værten spørger hende, hvad det er, der gør, at hun prøver ”gang på gang på gang”. Pernille svarer: ”Jeg kan ikke andet. Der er ikke andet, jeg vil.” Svaret udtrykker, at Pernille har udset sig den plads i tilværelsen, hun mener, at hun er skabt til. Hun er født til at være sangerinde, født til at være en stjerne. Langt hen ad vejen må hun dog nøjes med at kigge langt efter stjernerne. Filmen bliver således en film om, hvordan Pernille, Jonas og Emil overvinder de vanskeligheder, de bliver mødt med. På et overordnet plan er det en film om, hvordan man finder sin rette hylde i tilværelsen. Det er så at sige en film om, hvordan man bliver sig selv.

  • Tag en diskussion i klassen om Pernilles svar. Er det et udtryk for styrke, at hun ved, hvad hun vil, eller burde hun i højere grad være åben for, at hun kunne blive nødt til også at prøve andre ting?
  • Hvilke negative konsekvenser kan det have, at man i så høj grad som Pernille insisterer på at følge sine drømme?

I det meste af filmen bliver Pernille og bandet afvist af forskellige pladeproducenter. I første omgang er det således pladebranchen, der bestemmer, at bandets musik ikke er så god, som de selv synes. Hvis et pladeselskab havde udgivet pladen, havde det derefter været anmeldere og publikum, der afgjorde, om musikken var en succes eller ej.

Pernille, Jonas og Emil beholder, på trods af alle afvisninger, troen på at deres musik er god. Som de selv siger, er det nødvendigt for dem at tro på, at de ”er verdens bedste.” Den afsluttende succes er udtryk for, at de havde ret.

  • Næsten hele filmen handler om bandets nederlag. Kun de sidste par minutter handler om deres succes. Havde filmen været bedre, dårligere eller bare anderledes, hvis bandet aldrig havde fået succes?
  • Prøv i en enkelt sætning at beskrive filmens budskab. Havde dette budskab været et andet, hvis Swan Lees plade ikke var blevet et hit?
  • Diskuter i klassen: Er det nok at tro på sig selv, eller er det nødvendigt at have andres anerkendelse? Prøv at komme med et eksempel fra dit eget liv.
  • Hvis Swan Lee havde lavet en kontrakt med et pladeselskab, var de blevet tvunget til at lave om på deres musik. På den anden side havde det nok været lettere for dem at slå igennem, hvis de havde et pladeselskab i ryggen. Hvad havde medlemmerne i Swan Lee mistet, hvis de havde skrevet kontrakt med et pladeselskab?
  • Prøv at nævne andre situationer, hvor man kan blive tvunget til at gå på kompromis, hvis man vil opnå resultater. Hvor bør man trække grænsen mellem at gå på kompromis for at opnå resultater og at insistere på at gøre tingene på sin egen måde?

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle