Stjernekigger

Stjernekigger

- et undervisningsmateriale

En eventyrlig historie

”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!” Sådan lyder pointen i H.C. Andersens eventyr om ”Den Grimme Ælling”. Om dette eventyr har ligget i underbevidstheden på Pernille, Jonas og Emil, da de valgte at tage navnet Swan Lee, er ikke til at sige. Sikkert er det dog, at bandets historie har en del til fælles med H.C. Andersens eventyr. Både Swan Lee og den grimme ælling lider længe under manglende accept fra deres omgivelser. De passer ikke ind, fordi de er anderledes, og fordi de hverken kan eller vil være noget andet end det, de nu en gang er. Og både Swan Lee og den grimme ælling finder til sidst ud af, at de hele tiden har båret nøglen til succes inde i sig selv.

”Stjernekigger” har ikke blot træk tilfælles med ”Den Grimme Ælling”. Opbygningen af historien i Stjernekigger er på mange måder identisk med den måde, de fleste eventyr er opbygget på. I eventyrene følger vi som oftest en hovedperson, der på grund af sult eller anden ulykke er tvunget til at drage ud i verden for at finde lykken. Eventyrets helt eller heltinde skal undervejs gennemgå forskellige prøvelser for at kvalificere sig til at vinde guldskatten, prinsen eller prinsessen og det halve kongerige. For hovedpersonen i Stjernekigger – Swan Lee – forholder det sig på lignende vis. Den indledende koncert i Vordingborg er den ulykkelige situation, som bandets medlemmer er tvunget til at rette op på, hvis de vil overleve som musikere. Det de ønsker at opnå – deres guldskat – er at udgive en plade.

I eventyret er det oftest sådan, at det er en eller anden form for autoritet – som oftest en konge – der råder over den genstand, helten eller heltinden gerne vil have fat i. Sådan ser det også længe ud til at være i ”Stjernekigger”. Swan Lee henvender sig gang på gang til pladeproducenterne i håb om, at de vil opfylde deres drøm om en pladekontrakt. Pladeproducenterne regerer som egenrådige konger i deres riger og nægter at give Swan Lee det, de gerne vil have. I stedet for at hjælpe dem med at udgive deres plade, er pladeproducenterne en modstander, der må overvindes, før Swan Lee til sidst når deres mål.

  • Man kan sige, at Swan Lee har misforstået, hvem det er, der kan give dem det, de vil have, i deres livs eventyr. Hvem er det, der i sidste ende er i stand til at give Swan Lee det, de ønsker?

I eventyr er det oftest således, at helten eller heltinden skal igennem en række prøver for at bevise, at han/hun er i besiddelse af de kvaliteter – mod, styrke, medfølelse, gavmildhed etc. – der berettiger, at han/hun får succes i tilværelsen. Sådan er det også for Swan Lee. Det er ikke nok, at de er dygtige musikere. De skal også demonstrere en række menneskelige kvaliteter, før de opnår at få succes.

  • Find nogle situationer, hvor Pernille, Jonas og Emil – enten dem alle tre eller blot én af dem – demonstrerer en positiv egenskab. Diskutér de forskellige forslag i klassen. Hvilke egenskaber kvalificerer personerne til at få succes?
  • Diskutér med udgangspunkt i de egenskaber I nåede frem til, om disse egenskaber er universelle. Er det de egenskaber, man skal besidde for at opnå sine mål, uanset hvilke mål det end måtte være? Begrund dit svar.

I de fleste ”rigtige” eventyr stræber helten eller heltinden efter en guldskat, en prins eller prinsesse og et kongerige. Disse eventyr er blevet til i en tid, hvor mange levede i fattigdom. Den ønskedrøm, der kommer til udtryk i eventyrene, er en drøm om at opnå velstand og socialt avancement (gennem giftermål). Forløbet i ”Stjernekigger” er som nævnt parallelt med eventyret. Pernille, Jonas og Emil ønsker at opnå noget, de mangler i starten af filmen. Det, de stræber efter, er dog noget andet end i eventyret.

  • Helt konkret stræber Pernille, Jonas og Emil efter at udgive en plade - men hvad er det for en ønskedrøm, der ligger i denne stræben? Hvilke behov er det, de ønsker at få opfyldt?

”Stjernekigger” deler sit tema med en række af tv’s populære reality shows, som fx ”Idols”, ”Popstars” og ”Stjerne for en aften”, hvor man ligeledes følger kampen om at slå igennem som sanger eller musiker. I de forskellige reality shows er det ligeledes pladekontrakten, der er den store præmie, som venter vinderen af konkurrencen. Mange af deltagerne giver dog også udtryk for, at berømmelsen og det at være på tv er en del af motivationen for at deltage.

  • Hvor fattige mennesker tidligere har set deres drømme om materiel velstand gå i opfyldelse i eventyrene, ser vi nu vores drømme gå i opfyldelse i en film som Stjernekigger og i reality shows som ”Idols”, ”Popstars” og ”Stjerne for en aften”. Prøv at give et bud på, hvad det er ved den tid, vi lever i, der gør, at vore drømmes mål ikke længere er guld, men berømmelse?

Uanset om målet er guld eller berømmelse, har vi et behov for at høre historier om, hvordan mennesker finder deres plads i tilværelsen. Historierne er gode til at lære os om andres erfaringer, og de bekræfter os i håbet om, at der er en sammenhæng i livet. Hvor tilværelsen ofte kan virke tilfældig og uoverskuelig, giver fortællingerne den en begyndelse, en midte og en slutning, der hænger logisk sammen.

  • Diskuter i klassen, hvordan en fortælling som ”Stjernekigger” virker på os. Hvad er det ved fortællingens opbygning, der giver os en fornemmelse af, at tingene sker i en logisk sammenhæng? Hvorfor er det vigtigt for os, når vi ser filmen, at det til sidst lykkes for Swan Lee?
  • En fortælling er grundlæggende opbygget af tre dele: en begyndelse, en midte og en slutning. Hvis du tænker på dit eget liv som en fortælling, i hvilken del befinder du dig så nu? Begrund dit svar. Prøv kort at beskrive hvordan dit liv hænger sammen i en begyndelse, en midte og en slutning.

H.C. Andersens eventyr ender med, at den grimme ælling forvandler sig til en smuk svane. Ællingen har ligget i et svaneæg og har derfor altid været på vej til at blive en svane, til at blive sig selv så at sige. I et reality show som fx ”Popstars” er det en vigtig ingrediens, at vinderen kommer til at se rigtig ud. Det er næsten lige så vigtigt at ligne en stjerne som at synge som en. I Stjernekigger sker der også en forvandling. Guitaristen Jonas ser væsentligt anderledes ud, før og efter at bandet har fået succes.

  • Prøv at beskrive Jonas’ forvandling. Hvordan ser han ud før og efter bandets succes?
  • Hvad er det, der gør, at Jonas ændrer udseende? Er den ene Jonas mere ægte end den anden?
  • En del af filmens budskab er, at pladeselskaberne gerne vil have en bestemt type musik, og at Swan Lee har succes med at gå imod strømmen og gøre tingene på deres egen måde. Er det i modsætning til filmens budskab om at være sig selv, at Jonas kommer til at ligne en rockstjerne, eller er det som med den grimme ælling, at det først er som stjerne, at han folder sig ud som den, han i virkeligheden er?

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle