Stjernekigger

Stjernekigger

- et undervisningsmateriale

Hvordan hænger virkeligheden sammen?

”Stjernekigger” er en dokumentarfilm. Dokumentarfilmen adskiller sig grundlæggende fra fiktionsfilmen ved, at den påberåber sig at tale sandt. Dokumentarfilmen ‘dokumenterer’ så at sige, hvordan et bestemt udsnit af virkeligheden er eller var. Hvor fiktionsfilmen altid er en subjektiv fortælling, der gengiver begivenheder således, som en enkelt person oplever det, så hævder dokumentarfilmen ofte, at den fortæller objektivt, hvilket vil sige, at det, der fortælles, fremstår således, som enhver tilskuer ville have oplevet det.

”Stjernekigger” er fortalt på en måde, hvor kameraet er som en flue på væggen. Kameraet giver os på denne måde en oplevelse af at være usynligt til stede og vidne til begivenheder, vi ikke normalt har adgang til. I fluen-på-væggen-stilen er der ikke nogen fortæller, der formidler begivenhederne til os.

  • Prøv at beskrive, hvilken effekt det har, at filmen er fortalt i fluen-på-væggen-stilen. Hvordan er vores oplevelse af begivenhederne?
  • I scenen, hvor bandet fortæller bassisten Frederik, at de ikke længere ønsker, at han skal være med, er vi vidner til en følelsesmæssigt meget vanskelig situation for de implicerede. I denne scene ser vi hele tiden personernes ansigter i nærbilleder. Hvordan føles det at se denne scene? Hvad er det for en effekt, filmen vil opnå med denne scene og de nære billeder? Hvorfor forsøger filmen at involvere os i bruddet med Frederik?

En anden måde at lave dokumentarfilm på er gennem interviews. Der er vi opmærksomme på, at de interviewede personer er bragt i en situation alene med det formål, at de skal svare på spørgsmål foran et kamera. I interviewfilmen er man således i en hvis grad opmærksom på, at der er en person bag kameraet og mikrofonen – en person, der formidler det, vi ser. I Stjernekigger ved man derimod ikke, hvem der holder kameraet. Fluen-på-væggen-stilen skaber en illusion om, at der ikke er nogen, der formidler begivenhederne til os, men at vi direkte er vidner til det, der sker. Der er dog altid nogen, som holder kameraet og nogen, som bestemmer, hvad der kommer med i den endelige film, og hvad der ender på gulvet i klipperummet. I modsætning til interviewfilmen er den eller de personer dog hverken til at se eller høre.

  • Diskutér i klassen forskellen mellem interviewfilm og fluen-på-væggen-film. Hvad er forskellen på den effekt, de to typer film har på os? Hvilken type film oplever du som mest sandfærdig?
  • Hvilken af de to typer dokumentarfilm – interview eller fluen-på-væggen – mener du, rummer størst mulighed for at manipulere med tilskueren? Hvor ligger mulighederne for manipulation i de to typer film?

I ”Stjernekigger” er det som nævnt ikke synligt, hvem det er, der står bag kameraet og formidler begivenhederne til os. Filmen er imidlertid optaget og produceret af Pernilles søster, Christina Rosendahl.

  • Hvilken indflydelse har det på vores opfattelse af filmen som sand og objektiv, at filmen er fortalt af hovedpersonens søster?
  • Synsvinklen i ”Stjernekigger” er gennem Christina Rosendahl bundet til Swan Lee og især til Pernille Rosendahl. Hvis filmen havde været fortalt med en anden synsvinkel, havde historien måske taget sig anderledes ud. Diskuter i klassen hvad vi ikke hører noget om i filmen. Hvem kommer ikke til orde og giver deres vinkel på begivenhederne?

Filmskaberen Christina Rosendahl er i måden, hun fortæller på, loyal overfor sin søster. Dette kommer fx til udtryk i måden hun fortæller, at Pernille og Tim ikke længere er kærester. Dette sker i en poetisk sekvens, hvor vi først ser de to sammen og til sidst hver for sig.

  • Prøv at sammenligne denne sekvens med scenen, hvor bandet bryder med Frederik. Hvad er forskellen i beskrivelsen af de to brud? Hvorfor tror du, at de er fortalt forskelligt? Mangler vi at få noget at vide om bruddet mellem Tim og Pernille? Er det mangel på konsekvens fra instruktørens side, at hun ikke lader os komme tæt på i bruddet mellem Tim og Pernille?
  • I sekvensen, der skildrer bruddet mellem Tim og Pernille, er lydsiden Pernille, der synger ”Do you want me?” Diskutér, hvorledes dette kan ses som instruktørens kommentar til bruddet og til Pernilles overordnede situation. Diskutér, hvorledes filmen her nærmer sig fiktionsfilmens måde at fortælle på. Prøv at finde andre tilfælde, hvor filmen bruger fiktionens virkemidler.

”Stjernekigger” er blevet til efter, at Christina Rosendahl i fire år har fulgt bandets medlemmer og filmet deres bestræbelser på at få en pladekontrakt. Ud af denne store mængde af begivenheder og optagelser har hun udvalgt en række scener, som hun har klippet sammen til en film på ca. 70 minutter. Det er indlysende, at det med så stort et materiale er nødvendigt at meget væk, og at det er nødvendigt så nøjagtigt som muligt at udvælge de scener, der fortæller den historie, man ønsker at fortælle. Det er filmskaberens opgave at overskue det kaos af begivenheder, der finder sted over en periode på fire år og se den eller de historier, der gemmer sig i virvaret af mere eller mindre tilfældige tildragelser. Det er filmskaberens opgave at udvælge og arrangere begivenhederne således, at der fremstår en sammenhæng – en sammenhæng, vi forstår som en historie. Det er dog vigtigt, at man som tilskuer holder sig for øje, at virkeligheden er én ting og præsentationen af virkeligheden er noget andet.

I scenen, hvor Pernille, Emil og Jonas er til møde med agentbureauet Music Matters, fortæller de, at de i den kommende tid skal spille tre koncerter, hvoraf den første er i Vordingborg. Vi har imidlertid allerede set koncerten i Vordingborg. I virkeligheden har mødet med Music Matters altså fundet sted før koncerten i Vordingborg, mens det i filmen fremstår som om, det er efter. I klipningen af filmen har Christina Rosendahl altså valgt at bytte om på rækkefølgen af de to begivenheder.

  • Hvorfor tror du, at Christina Rosendahl har valgt at bytte om på rækkefølgen af de to scener? Hvilken effekt opnår hun ved at starte med scenen i Vordingborg?
  • Hvilken indflydelse har det på vores opfattelse af filmen som sand og objektiv, at rækkefølgen af scenerne er byttet om?

Da Christina Rosendahl klipper filmen om Swan Lee sammen, er det med en bevidsthed om, at bandet endte med at blive en succes. Hendes udgangspunkt er således, at hun vil fortælle en historie om, hvordan det lykkedes for bandet at udgive en plade og blive kendte. På denne måde kommer slutningen – Swan Lees succes – til at gå forud for begyndelsen.

  • Filmen starter med fiaskoen i Vordingborg. I forhold til bandets ambitioner er det en utilfredsstillende situation. Man kan derfor sige, at det, der driver personerne og filmen, er at rette op på denne situation. Hvordan hænger det sammen med filmens to andre dele – midten og slutningen?
  • Christina Rosendahl ved, at Swan Lee ender på scenen, hvor de modtager P3’s talentpris. Kan man sige, at det er hendes viden om slutningen, der får hende til også at starte filmen med en scene, hvor bandet er på scenen? Begrund dit svar.
  • Inddel filmen i tre afsnit: begyndelse, midte og slutning. Find en overskrift til hvert af de tre afsnit. Overskriften skal betegne det, du synes, er det vigtigste i hvert afsnit. Diskutér jeres forskellige forslag i klassen.

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle