Tempelriddernes skat

Tempelriddernes skat

- et undervisningsmateriale

Til læreren

'I år 1118 drog 9 franske riddere til Jerusalem. Her stiftede de tempelriddernes orden. Ingen ved, hvad tempelridderne lavede i Jerusalem. Men de var der i 9 år. Så vendte de hjem til Frankrig. Derefter blev tempelridderne den rigeste og mest magtfulde orden i Europa. Indtil den franske konge bestemte sig for, at han ville have tempelriddernes skat.'

Denne forholdsvis kortfattede tekst indleder børnefilmen "Tempelriddernes skat" og giver den mest nødvendige baggrundsviden for at forstå filmens nutidsplot, hvor fire børn leder efter en kostbar skat fra gamle dage. Skatten bevogtes af tempelriddere. "Tempelriddernes skat" er primært en spændingsfilm i børnehøjde, men den tager afsæt i både historiske fakta og ikke så få gisninger.

Hvem var tempelridderne?

I "Den Store Danske Encyklopædi" finder vi følgende fakta om tempelridderne:

'Tempelriddere, Tempelherreordenen, fratres militiae templi, religiøs ridderorden, grundlagt 1120 til beskyttelse af pilgrimme i kongeriget Jerusalem og godkendt af paven i 1129. Den fik al-Aqsa-moskéen, 'Salomons Tempel', på Tempelpladsen i Jerusalem til hovedkvarter. Tempelridderne var en munkeorden med cølibat, fattigdom og lydighed, men også med den opgave at kæmpe militært, hvad der blev argumenteret teologisk for af Bernhard fra Clairvaux. Kun et fåtal var præsteviede og måtte ikke slå ihjel. Ordenen fik snart huse – også for kvindelige medlemmer – i de fleste vesteuropæiske lande, som samlede penge ind til støtte for de kæmpende brødre. Tempelherrerne kom hurtigt til at spille en afgørende militær rolle i korsfarerstaterne og fik stor selvstændighed i forhold til konger og fyrster, og de holdt flere af de vigtigste borge. De organiserede pengeoverførsler og lånte penge ud, og fra midten af 1200-tallet administrerede de den franske konges skatkammer.'

'I slutningen af århundredet opstod kritik af deres rigdom, som samtiden stærkt overdrev, af deres åbenlyse rivalisering med andre ordener og af deres brutale omvendelsespraksis. I oktober 1307 blev de franske tempelriddere uden varsel arresteret og anklaget for kætteri, homoseksualitet og afgudsdyrkelse. Stormesteren, Jacques de Molay, og flere end 500 brødre tilstod. De, der trak tilståelsen tilbage, blev brændt; 54 brødre i 1310, stormesteren i 1314. Pave Clemens 5. anmodede allerede i 1308 alle konger om at arrestere tempelherrerne, også Erik Menved, selv om der i øvrigt ikke vides noget om tempelherrer i Danmark. I 1312 blev ordenen opløst af paven. Brødre og jord indgik ofte i Johanniterordenen, men i Spanien og Portugal blev der dannet nye, reformerede ordener for de tidligere tempelherrer. Ordenens fald gav den franske konge en kortvarig økonomisk og politisk fordel og førte desuden til en reform af øvrige ridderordener.'

Teorier om Bornholm og tempelridderne

Handlingen i "Tempelriddernes skat" kunne i princippet foregå hvor som helst på jordkloden. Det er en universel historie om det godes kamp mod det onde og om den udvalgte – den person, som kan gøre en forskel og som skal vise sig værdig til at overtage en rolle som leder. Men ikke desto mindre er filmen meget lokal, og det er tydeligt, at handlingen udspiller sig på Bornholm, selv om det ikke ligefrem vrimler med stednavne. Filmen skal nemlig også kunne forstås i den øvrige del af Danmark og naturligvis også i det store udland.

Bornholm er dog ikke tilfældigt valgt. Rundkirker, Hammershus og Opalsøen er genkendelige lokaliteter, der bruges som kulisser for den dramatiske handling. Og så er der mange fascinerende og spændende teorier om rundkirkernes opbygning, konstruktion og placering – der med lidt behændighed kan kædes sammen med tempelridderne og deres mission for at opbevare og gemme deres skatte.

"Tempelriddernes skat" bygger på omhyggelig research af de teorier, som forfatteren Erling Haagensen har foretaget. Erling Haagensen har levende skrevet om sine spændende teorier i tre bøger: "Bornholms mysterium", "Tempelherrernes skat" og "Bornholms rundkirker: middelalderens største kompleks". I forordet til sidstnævnte bog skriver han, at det at 'basere en hypotese på en anden hypotese er som at bygge et korthus. Der skal ikke meget til, før det hele vælter'. Men, fortsætter forfatteren, så gælder det om at støbe en del af korthuset i cement, men heller ikke det er 'nødvendigvis ensbetydende med, at resten af korthuset så vil blive stående. Det kan kun tiden vise. Men det er ensbetydende med, at fundamentet for korthuset er blevet væsentligt mere solidt'. Læs mere på Erling Haagensens webside: www.merling.dk

Tempelriddere på film

Erling Haagensens spændende tanker og arbejde er grundlaget for det plot, som manuskriptforfatteren Philip LaZebnik har brugt til sin historie. Philip LaZebnik er født i USA og bor nu i Danmark. Han er kendt for at have en pen med i Disney-filmene "Pocahontas" (1995) og "Mulan" (1998) samt ikke mindst DreamWorks' "Prinsen af Egypten" (1998). Det er altså en erfaren og dreven manusforfatter, der omsætter bornholmske mysterier til en spændingshistorie.

Her kender forfatteren også sin filmhistorie. Han kan huske, da Richard Løvehjerte vender hjem fra Det Hellige Land i Michael Curtiz' "Robin Hood" (1938), for sådan omtrent og med samme pondus dukker en tempelridder op i slutningen af "Tempelriddernes skat". Den benævnte skat er blandt andet selve Pagtens Ark, som opbevarer Moses’ stentavler med de ti bud (andre teorier går ud på, at tempelridderne våger over den hellige Gral), og hvad er det netop, Indiana Jones er på sporet af i Steven Spielbergs megasucces "Jagten på den forsvundne skat" (1981)? Jo, både Indiana Jones og børnene i "Tempelriddernes skat" leder efter Pagtens Ark!

Da der er så mange ting, man ikke ved om tempelridderne, og da deres liv og færden, især i eftertiden, er omgærdet med mystik og gætterier, er tempelridderne simpelthen gjort af det stof, der skaber gode historier. Det har talrige forfattere og historikere da også opdaget og ladet sig inspirere af. Går man ind på for eksempel Google og skriver 'Tempelridderne', dukker der adskillige muligheder op for at få mere viden, og litteraturen om tempelridderne er mangfoldig.

I Walter Scotts berømte historiske roman "Ivanhoe" (1819), der er filmatiseret flere gange, fremstilles tempelridderne som arrogante og magtsyge. Og de spøger også i baggrunden i John Hustons debutfilm "Ridderfalken" (1941) efter Dashiell Hammetts kriminalroman fra 1930. Det er tempelriddere, som fremstiller den kostbare falkestatuette, der både er romanens og filmens omdrejningspunkt. Og så må vi heller ikke glemme Jan Guillous "Tempelridderen" (1999) samt Dan Browns internationale bestseller "Da Vinci mysteriet" fra 2003, der nærmest har virket som et startskud til litteratur og film om konspirationsteorier og hemmelige broderskaber.

Børnekrimien som genre

Gemte og kostbare skatte med mytologisk filigran, mystiske ordener og skjulte budskaber i koder, både tapre og onde riddere og fire raske børn på spændende skattejagt er en stærk cocktail. Og her er vi ved en af de mest sejlivede genrer i børnefilmens historie: børnekrimien. Det er en genre, som bedst kan defineres ved at referere til Enid Blytons populære engelske bogserie om "De fem", hvor en gruppe børn og en prægtig hund opklarer den ene forbrydelse efter den anden. Bøgerne er oversat til alverdens sprog og er også blevet til to danske børnefilm: "De fem og spionerne" (1969) og "De fem i fedtefadet" (1970). "Tempelriddernes skat" forholder sig trofast til denne tradition, og handlingen foregår også genretro i en sommerferie: For så er der ingen kedelige hverdagssysler som f.eks. skolegang til at forstyrre handlingen, hvor det også altid forudsættes, at børnene mindst én gang skal snige sig bort fra forældrenes hus om natten.

Kun på ét eneste punkt bryder "Tempelriddernes skat" med skabelonen. I filmen sker et mord eller i hvert fald et dramatisk dødsfald, og slige sager hører normalt ikke hjemme i en filmgenre, der nok udforsker små kuldegys og spænding i afmålte doser, men som ikke, så at sige, løber linen ud: Husk, det er for børn! "Tempelriddernes skat" tør løbe linen ud, uden at børneegnetheden af den grund ryger fløjten. Tværtimod. Dødsfaldet understreger blot, at det er alvor, det her. Det er et farligt landskab, som børnene betræder, men det bliver aldrig for farligt. Dertil er dialogen for morsom, og børnene er så seje, at man aldrig frygter, at de stikker op for bollemælk. Der er også en forskel på børnene, især Katrine, i "Tempelriddernes skat" og ungerne i "De fem"-bøgerne. Katrine har gennemgået en udvikling og er ikke den samme person i slutningen, som hun var i starten. Børnene i "De fem"-bøgerne udvikler sig ikke. De er de samme børn i alle historierne.

Om undervisningsmaterialet

Dette undervisningsmateriale koncentrerer sig om tre temaer. Første tema, "Fortælleteknik – spor, rekvisitter, gentagelser og 'MacGuffin'", handler om de dramaturgiske greb og finesser, som filmen betjener sig af. Temaet beskæftiger sig med storytelling som håndværk og hjælper med at 'åbne' filmen for eleverne. Der er altså her tale om elementær filmkundskab.

Andet tema, "Tempelridderne", handler om de sagnomspundne tempelriddere, pilgrimsrejser og korstog og forsøger at forklare lidt om riddertidens levevis, tankegods og idealer. Her findes en række kreative opgaver, hvor man kan ’lege’ sig ind i riddertidens særlige univers, der muligvis bedst kendes fra sagnene om Kong Arthur og hans riddere om det runde bord. Og nogen vil også kende den bedrøvelige ridder fra Miguel de Cervantes Saavedras formidable roman "Den sindrige ridder Don Quixote de la Mancha", som forlaget Lindhardt og Ringhof har nyudsendt i 2005. Det er også her værd at bemærke, at riddernes broderskaber og korstog har betydet meget for de mest forskellige sammenslutninger og bevægelser: frimurere og andre hemmelige loger, Ku Klux Klan, spejderbevægelsen – ja, Adolph Hitler har været afbildet som ridder i rustning. Og sheriffen i mange cowboyfilm er ligesom krimiernes privatdetektiv i slægt med den tapre ridder, der skal bekæmpe det onde, som traditionelt er symboliseret ved en drage.

Tredje tema, "Mysteriet", er en slags skattejagt. Filmens labyrintiske sporkæde udforskes, og der opfordres til studier af de bornholmske rundkirker og Hammershus og til at undersøge, hvad der er sandt og hvad der er gisninger. Det tredje tema kan opfattes som en slet dulgt opfordring til at tage på lejrskole til 'Østersøens perle', og det mener vi generelt vil være en god ide; men temaet er også behandlet på en måde, så det kan fungere som udgangspunkt for en diskussion af filmens plot og teorier.

Undervisningsforslagene og arbejdsopgaverne veksler i sværhedsgrad. Der er som bekendt forskel på børn i tredje og sjette klasse, og også inden for samme klassetrin, så vi opfordrer til at plukke i opgaverne og vælge dem ud, som egner sig til elevgruppen. Man kan også nøjes med at vælge et enkelt tema, og i det hele taget kan dette undervisningsmateriale bruges som inspiration til både en enkelt lektions efterbehandling og et længere forløb, hvor man for eksempel arbejder tværfagligt med dansk, historie og geografi.

"Tempelriddernes skat" er en underholdende og spændende film, og det smitter forhåbentlig også af på arbejdet med filmen.

God arbejdslyst.

Judith og Ulrich Breuning

Kontakt

Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen

Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.

Kontakt os for spørgsmål vedr. undervisningsmaterialer

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle