De små vilde 1 – efterår

Instruktør: Laila Hodell
Produktionsland og -år: Danmark, 2013
Længde: 14 min.

I filmen 'De små vilde – efterår' tager drengen Tobias sammen med sin skolekammerat Lara i skoven, hvor de møder en mus i sit musehul. De taler om musen og dens liv, samtidig med at de bygger et hus til den af grene og kogler. Vi møder musen og ser, hvad der sker, når den flytter ind i menneskets verden.

Filmen inspirerer til egne oplevelser i den vilde natur. Nedenstående kan betragtes som opfølgende materiale til filmen. Tanken med materialet er at give lyst til at blive forundret over naturen og stille spørgsmål til den. Foruden Tobias’ egne påfund i filmen byder nedenstående på yderligere idéer til læringsaktiviteter i naturen.

Ideer til aktiviteter

• Fang mus i fælder
  Opsæt fælder og fang vilde mus i skoven. Husk, at musene ikke kan sidde i buret i lang tid ad gangen, og at de skal slippes fri igen, efter I har kigget på dem.
• Snit en træmus
  Find en gren og snit en træmus. Husk, at du skal være forsigtig med kniven, når du snitter.
• Huskespil med blade
  Saml blade i skoven og lav et huskespil ud fra de forskellige plantearter.
• På jagt efter musen og dens fjender
  Kig efter musehuller og andre musespor, fx afgnavede kogler. Find rævehuler, uglegylp og dyrelorte. 
  OBS! Denne aktivitet er udførligt beskrevet under menupunktet 'Efterår – Aktivitet: På jagt efter musen og dens fjender'.

Faktaark

Under Elevark til venstre finder du et faktaark for musen, som er et af de mange dyr, man kan finde i skoven. Eleverne kan arbejde hjemme i klassen med at udarbejde deres egne faktaark. De kan bruge opbygningen i eksemplet med husmusen som skabelon for deres egne faktaark. De kan også vælge andre oplysninger, som de selv synes er spændende at have med ud til vandhullet. Her er nogle forslag til musearter, man måske kan finde i skoven:

• Husmus
• Skovmus
• Spidsmus
• Hasselmus
• Halsbåndmus
• Rødmus – Brandmus
• Sydmarksmus
• Nordmarksmus
• Dværgmus
• Mosegris
• Birkemus

Arbejde med undersøgelsesark og tegneark

Du finder skabeloner til undersøgelsesark og tegneark under Elevark til venstre.

I undervisningssammenhæng er det vores opfattelse, at børn motiveres til læring, når et forløb niveaudifferentieres samtidig med, at børn inddrages aktivt i undervisningen. Nøgleordene for undersøgelsesarkene bør være elevinddragelse og ejerskab. Lad derfor børnene selv forme deres undersøgelsesmateriale, som de kan udfordre sig selv og hinanden med.

Det kan gøres ved, at du udvælger et overordnet emne og dernæst lader børnene stille de spørgsmål, de ønsker besvaret. Dermed er din rolle at give børnene de nødvendige redskaber og guide dem mod et mål, men de skal selv vælge vejen. Undersøgelsesmaterialet kan udarbejdes til brug før, efter eller under naturbesøget.

Eksempel

Du ønsker, at børnene skal lære om musens fødekæde.

1. Fortæl børnene, at de skal lære om, hvad musen æder, og hvilke dyr der æder musen.
2. Giv børnene fem minutter i grupper af to til at finde på spørgsmål. Med mindre børn kan øvelsen foregå i plenum med en voksen. Du kan hjælpe børnene i gang ved at spørge til, hvordan vi kan lære noget om, hvad musen æder.
3. I fællesskab noteres børnenes spørgsmål på tavlen, hvorefter du kan vælge, om alle børn skal undersøge det samme, eller om de skal udarbejde et undersøgelsesark hver. 
4. Børnene noterer selv deres spørgsmål på arket. Eksempler på spørgsmål kan være:

• Hvad spiser en mus?
• Hvem kan spise en mus?

De undersøgende spørgsmål, som bygger på viden, kan være:

• Hvordan finder musen ost i en skov?
• Hvordan fanger musen insekter?
• Hvordan fanger en ræv en mus?

Disse spørgsmål kræver, at du har givet eleverne en forhåndsviden om mus.

Til de mindre børn kan du i stedet bruge tegnearket. Du kan fx bede børnene om at tegne, hvad de tror, musen æder, eller de dyr, som æder mus. I kan tage tegningerne med ud i naturen og se, om I kan finde dyrelorte. I fællesskab kan I snakke om, hvilke dyrelorte der tilhører hvilke dyr, og på den måde kan børnene tjekke deres viden om fødekæden.

De små vilde 2 – Vinter

Instruktør: Laila Hodell
Produktionsland og -år: Danmark, 2013
Længde: 12 min.

I filmen 'De små vilde – vinter' tager drengen Tobias sammen med sin ven Karl i skoven for at opleve naturen. Tobias fortæller om hjortene, mens han tegner trolde. Tobias snitter en tryllestav i træ og ser på knogler, som han har liggende under bordet. Karl og Tobias udforsker den nærmeste skov for tegn fra troldene, og her oplever de rovfugle, nyskudt råvildt og andre spændende sager.

Filmen inspirerer til egne oplevelser i den vilde natur. Nedenstående kan betragtes som opfølgende materiale til filmen. Tanken med materialet er at give lyst til at blive forundret over naturen og stille spørgsmål til den. Foruden Tobias’ egne påfund i filmen byder nedenstående på yderligere idéer til læringsaktiviteter i naturen.

Ideer til aktiviteter

1. Find dyrespor i sneen
   Tag ud i skoven og led efter dyrespor i sneen.
2. Undersøg vandets former
   Find frosten i naturen og tal om, hvordan den tager sig ud. Udfør forsøg med is og salt – find ud af, hvad der sker. 
3. Find på et troldeeventyr
   Find et godt sted at sidde i skoven og lad dig inspirere af skovens lyde og lugte til at skrive dit helt eget troldeeventyr.
4. Lyt efter fugle
   Lyt og se efter fugle og notér, hvor mange forskellige fugle du opdager.

Faktaark

Under Elevark til venstre på siden finder du et faktaark for hjorten, som er et af de mange dyr, man kan være heldig at se i skoven. Eleverne kan arbejde hjemme i klassen med at udarbejde deres egne faktaark. De kan bruge opbygningen i eksemplet med rådyret som skabelon for deres egne faktaark. De kan også vælge andre oplysninger, som de selv synes er spændende at have med i skoven. Her er nogle forslag til dyr, man kan være heldig at se i skoven:

• Hare
• Mus
• Ræv
• Egern
• Grævling
• Gråspurv
• Agerhøne
• Musvåge
• Solsort
• Skovspurv
• Natugle

Arbejde med undersøgelsesark og tegneark

Du finder skabeloner til undersøgelsesark og tegneark under Elevark til venstre.

I undervisningssammenhæng er det vores opfattelse, at børn motiveres til læring, når et forløb niveaudifferentieres samtidig med, at børn inddrages aktivt i undervisningen. Nøgleordene for undersøgelsesarkene bør være elevinddragelse og ejerskab. Lad derfor børnene selv forme deres undersøgelsesmateriale, som de kan udfordre sig selv og hinanden med. Det kan gøres ved, at du udvælger et overordnet emne og dernæst lader børnene stille de spørgsmål, de ønsker besvaret. Dermed er din rolle at give børnene de nødvendige redskaber og guide dem mod et mål, men de skal selv vælge vejen. Undersøgelsesmaterialet kan udarbejdes til brug før, efter eller under naturbesøget.

Eksempel

Du ønsker, at børnene skal lære om dvale og vinterhi. 

1. Fortæl børnene, at de skal lære om dyr, som sover mere om vinteren end om sommeren.
2. Giv børnene fem minutter i grupper på to til at finde på spørgsmål. Med mindre børn kan øvelsen foregå i plenum med en voksen. Du kan hjælpe børnene i gang ved at spørge til, hvorledes vi kan lære noget om, hvordan dyr overlever om vinteren.
3. I fællesskab noteres børnenes spørgsmål på tavlen, hvorefter du kan vælge, om alle børn skal undersøge det samme, eller om de skal udarbejde et undersøgelsesark hver.
4. Børnene noterer selv deres spørgsmål på arket. Eksempler på spørgsmål kan være:

• Hvorfor sover dyrene mere om vinteren end om sommeren? 
• Hvilke dyr sover mere om vinteren?
• Hvor sover dyrene om vinteren?

De undersøgende spørgsmål, som bygger på viden, kan være:

• Hvorfor går dyr i vinterhi?
• Hvad er dvale?
• Hvilke dyr gør andet end at gå i dvale for at overleve vinteren?
• Hvilke dyr får en tykkere pels og hvorfor?

Disse spørgsmål kræver, at du har givet eleverne en forhåndsviden om dyr om vinteren.

Til de mindre børn kan du i stedet bruge tegnearket. Du kan fx bede børnene om at tegne en skov om sommeren med en fugl, et egern og et rådyr, samt tegne en skov om vinteren med de samme dyr. Tag ud i skoven med tegningerne og snak om, hvor dyrene er henne om vinteren. Måske har nogle af børnene placeret dyrene forskelligt i skoven, alt efter årstiden. Synes du i stedet, at børnene skal bruge deres fantasi, kan de tegne eller skrive historier om trolde, hekse og andre eventyrlige dyr.

Fuglenes stemmer, udseende og levevis rummer et væld af muligheder for oplevelser og læring om naturen og om dyrs tilpasning til deres levesteder.

Hvis I arbejder med emnet fugle, vil det være oplagt, at klassen på forhånd vælger nogle arter ud, som vil kunne opleves på en tur i den lokale skov eller park. På biblioteker og internettet kan der let hentes billeder, data og stemmer fra de fugle, som eleverne vælger at arbejde med. Typiske arter, som er lette at se og opleve, er musvit, blåmejse, solsort, stor flagspætte, musvåge, dompap, gulspurv, grønirisk, gråspurv, måge, krage, allike og gråand, men mange andre arter vil også kunne ses og høres.

Forberedelse og opstart

• Lad eleverne udvælge et par arter, som de gerne vil undersøge. En oplagt ramme kan være, at eleverne i grupper arbejder med en stor plakat eller præsentation, som de ender med at kunne formidle ud fra. På skolen kan fuglenes biologi og levevis undersøges (levested, stemmer og sang, størrelse, antal unger osv.). Samtidig er det oplagt, at eleverne under forløbet selv tegner skitser eller maler billeder af de arter, de har udvalgt.

Ud i naturen, oplev og indsaml

• På en tur i den lokale skov eller park skal eleverne kunne indsamle materiale til deres præsentation. Tænk i muligheden for, at de selv kan optage billeder/filmklip. Få dem til at indsamle fjer og andre materialer, som kan bruges til en præsentation.
• Har I mulighed for at have kikkerter med, er det klart en fordel.

Undersøg de indsamlede materialer

På skolen arbejdes der videre med materialerne.

• Undersøg fjer og se på forskellen mellem dun, dæk- og svingfjer. Tal med børnene, om hvilken funktion de forskellige typer fjer på fuglen har.
• Undersøg næb og næbbenes forskellige funktioner i forhold til fødevalg. Fortæl evt. børnene historien om Darwin og hans opdagelse af sammenhængen mellem finkernes næb og fødegrundlag på Galapagosøerne.
• Dissekér en høne.
• Slå æg ud. Snak med eleverne om, hvad æggehvide og -blomme er. I kan også tale om, hvorfor det er væsentligt, at en hel æggeskal konstruktionsmæssigt er yderst stærk over for udvendigt pres, hvorimod det modsatte gør sig gældende overfor indvendigt pres.

Præsentationer 

• Afslut forløbet med præsentationer i grupper. Invitér evt. parallelklassen til at se præsentationerne. Smarte digitale præsentationer kan bruges, men ofte fungerer gammeldags plakater på A2-ark også godt.

Andre aktiviteter

• Byg mejsekasser

Anbefalet litteratur

• Naturguide, 'Se på fugle' af David Burnie, ISBN: 978-87-7900-450-4
• App til smartphones: 'Havens fugle' 
• http://www.fuglestemmer.dk/

De små vilde 3 – Forår

Instruktør: Laila Hodell
Produktionsland og -år: Danmark, 2013
Længde: 11 min.

I filmen 'De små vilde – forår' er drengen Tobias gået ned til et vandhul sammen med sin fætter og en ven for at fange haletudser. De fanger også mange andre spændende dyr. Til sidst forbereder Tobias et akvarium, som haletudserne kan vokse i.

Filmen inspirerer til egne oplevelser ved vandhullet. Nedenstående kan betragtes som opfølgende materiale til filmen. Tanken med materialet er at give lyst til at blive forundret over naturen og stille spørgsmål til den. Foruden Tobias’ egne påfund i filmen byder nedenstående på yderligere idéer til læringsaktiviteter i naturen.

Ideer til aktiviteter

1. Form en frø
   Form frøer i trylledej og sammenlign deres forskelle og ligheder med hinanden og virkelige frøer.
2. Fang fisk med et sænkenet
   Fang små fisk med sænkenet og kom dem i en balje med vand. Rør forsigtigt ved fiskene, mål og bestem art og alder på dem.
3. Planter i vandet
   Lav et plantetjek i et vandhul, smag på en Dunhammer, lav flaskeplanter. Undersøg, om I kan se ilten i vandpest, eller opdag skønheden i forstørret planteplankton.
4. Lav dit eget vandhul
   Indret et akvarium, som du mener, et vandhul ser ud. Indsaml smådyr fra et vandhul, kom dem i akvariet, og observér udviklingen dag for dag.
   OBS! Denne aktivitet er udførligt beskrevet under menupunktet 'Forår – Aktivitet: Lav dit eget vandhul'.

Faktaark

Under Elevark til venstre finder du et faktaark for frøen, som er et af de mange dyr, man kan finde i et vandhul.

Eleverne kan arbejde hjemme i klassen med at udarbejde deres egne faktaark. De kan bruge opbygningen i eksemplet med butsnudet frø som skabelon for deres egne faktaark. De kan også vælge andre oplysninger, som de selv synes er spændende at have med ud til vandhullet. Her er nogle forslag til dyr, man måske kan finde ved vandhullet:

• Vandsalamander
• Skøjteløbere
• Guldsmedelarver
• Vårfluelarver
• Snog
• Skorpiontæger
• Bug- og rygsvømmere
• Tangloppe
• Krebs
• Vandedderkop
• Vandkalv
• Dansemyg
• Slørvinger

Arbejde med undersøgelsesark og tegneark

Du finder skabeloner til undersøgelsesark og tegneark under Elevark til venstre.

I undervisningssammenhæng er det vores opfattelse, at børn motiveres til læring, når et forløb niveaudifferentieres samtidig med, at børn inddrages aktivt i undervisningen. Nøgleordene for undersøgelsesarkene bør være elevinddragelse og ejerskab. Lad derfor børnene selv forme deres undersøgelsesmateriale, som de kan udfordre sig selv og hinanden med.

Det kan gøres ved, at du udvælger et overordnet emne og dernæst lader børnene stille de spørgsmål, de ønsker besvaret. Dermed er din rolle at give børnene de nødvendige redskaber og guide dem mod et mål, men de skal selv vælge vejen. Undersøgelsesmaterialet kan udarbejdes til brug før, efter eller under naturbesøget.

Eksempel:

Du ønsker, at børnene skal lære om frøens livscyklus.

1. Fortæl børnene, at de skal lære om frøer og haletudser.
2. Giv børnene fem minutter i grupper på to til at finde på spørgsmål. Med mindre børn kan øvelsen foregå i plenum med en voksen. Du kan hjælpe børnene i gang ved at spørge til, hvorledes vi kan lære noget om, hvordan en frø bliver til en frø. 
3. I fællesskab noteres børnenes spørgsmål på tavlen, hvorefter du kan vælge, om alle børn skal undersøge det samme, eller om de skal udarbejde et undersøgelsesark hver.
4. Børnene noterer selv deres spørgsmål på arket. Eksempler på spørgsmål kan være:

• Hvordan får frøen unger?
• Hvordan ser en frøunge ud?
• Hvad er en haletudse?

De undersøgende spørgsmål, som bygger på viden, kan være:

• Hvordan bliver et æg til en haletudse?
• Hvordan bliver en haletudse til en frø?

Disse spørgsmål kræver, at du har givet eleverne en forhåndsviden om frøer.

Til de mindre børn kan du i stedet bruge tegnearket. Du kan fx bede børnene om at tegne et æg, en haletudse og en frø –  eller mere åbent hvordan de tror, et æg bliver til en frø. Synes du i stedet, at børnene skal lære om, hvor frøer lever, kan du få børnene til at tegne det og dernæst medbringe tegningerne til et vandhul og spørge til, hvad de tror, frøerne gør om vinteren, når vandet fryser til.

I filmen 'De små vilde – forår', hvor Tobias med sine venner fisker i et vandhul for at fange diverse dyr fra søen, ser vi ham også 'bygge et akvarium, hvori han iagttager frøens forskellige udviklingsstadier.

Selvom aktiviteten desværre ikke er lovlig for privatpersonen Tobias, grundet lovbeskyttelse af padder i Danmark, er den lovlig i en undervisningskontekst. Og her er det en oplagt aktivitet til, på ganske tæt hold, at observere en række forskellige biologiske forhold og sammenhænge.

Forberedelse og opstart

• Hav styr på de beskyttede arter, inden I tager af sted. Vandsalamandere og frøer er fredet. De må som udgangspunkt ikke indfanges eller forstyrres, og deres leveområder må ikke ødelægges. Det er gældende for nogle af padderne, at man gerne må indsamle æg og larver i undervisningssammenhæng. For visse af dem skal man dog først søge tilladelse hos Naturstyrelsen. 
• Til turen vil det være en fordel at medbringe et antal fiskenet, et antal fotobakker (højkantet hvid bakke) og et antal skeer samt evt. bøtter med låg, hvis I ønsker at bringe dyr, vand osv. med hjem til skolen. Det kan være en god idé også at medbringe gummistøvler.
• Snak om, hvilke typer dyr børnene tror, de kommer til at finde. Ofte vil børnene nævne fisk og måske andre større dyr. Fortæl dem, at der er mange små dyr, som er spændende at finde. Snak om, hvad de små dyr kunne have af funktioner i vandhullet som både nedbrydere og fødegrundlag for større dyr. Prøv at få børnene til at tænke over, hvor de små dyr vil foretrække at befinde sig i et vandhul, og hvor det derfor vil være smart at lede efter dem, når I kommer ud til vandhullet. De tætte steder med masser af plantevækst at gemme sig i og visuelt smelte sammen med er det foretrukne sted for mange små dyr. Ilttilførsel og andre faktorer kan også spille ind.

Ud i naturen, oplev og indsaml

• En vandhulstur er typisk bedst, når den tager udgangspunkt i børnenes egen udforskning. Udpeg små hold, der er sammen om et fiskenet og en fotobakke. Lad dem afprøve nettene i vandkanten. Fanger de noget, tømmes nettet forsigtigt over i fotobakken. Husk, at det er vanddyr, der har brug for lidt vand i fotobakken.
• Når børnene har fanget noget, følger der et sorteringsarbejde. Børnene vil sandsynligvis have fanget masser af blade, søbund o. lign. i deres net, så det er vanskeligt at se, hvad der gemmer sig i bakken. Her bruger I skeerne til forsigtigt at frasortere dyrene over i en bakke eller spand med rent vand. Nu har I godt udsyn til dyrene og kan se, hvad I har fanget.
• Medbring evt. nogle bestemmelsesbøger, fx 'Små dyr i søen' af Lars-Henrik Olsen, som I kan bruge til at finde ud af, hvilke dyr I har fanget.
• Beslut jer for, hvilke dyr I gerne vil have i jeres akvarium derhjemme. Husk, at der ikke må være for mange dyr i et almindeligt 60 liter akvarium; de skal have god plads. Husk også, at mange af dyrene spiser hinanden, hvis man sætter dem sammen.
• Vælg de dyr, I vil have med hjem. Husk at bringe vand med hjem fra det sted, I har taget dyrene. I vandet er der en bestemt koncentration af mikroliv og bakterier og en bestemt surhedsgrad, der skaber en specifik økologisk balance, som dyrene er tilpasset. Bringer du vandlevende dyr direkte over i rent postevand, vil de ikke trives godt, og de vil givetvis dø af det. De skal langsomt tilvendes, når man skifter vand hos dem. Derhjemme kan I derfor langsomt tilføje mere og mere frisk vand til akvariet, og efterfølgende bør I ugentligt udskifte godt 1/4 af vandet i akvariet med rent vand. 
• I kan også hjembringe planter og noget søbund, evt. nogle sten eller hvad der ellers findes i jeres vandhul, så I kan skabe en kopi af vandkanten i jeres eget akvarium. I skal også bruge en sten, et stykke bark eller lignende, der stikker op over vandet i akvariet, sådan at de dyr, der har behov for det, fx frøer og vandsalamandere, har noget at kravle op på, når de har brug for at slappe lidt af over vandoverfladen; ellers kan de drukne.

Efter turen

• Når I er kommet hjem, skal I indrette akvariet med det samme, så dyrene hurtigst muligt kommer over i deres eget hjem. Tal med børnene om, hvordan de mener, akvariet skal indrettes, så det kommer til at ligne det, de lige har været ude at se i søen/vandhullet. Hvad er det for nogle forhold, der er væsentlige for de dyr, der lever i vandkanten: ilt, lys, føde og ikke mindst skjul. Tal om, hvordan I kan indrette akvariet, så dyrene får det bedst muligt. Har I fx indfanget frøer, så tænk over, at frøer skal kunne kravle op på land, så straks de begynder at få ben, ellers kan de drukne. Samtidig er deres naturlige adfærd at gemme sig. Hvis frøen sidder blotlagt på en sten, går der ikke længe, før en fugl kommer og spiser den. Hvordan kan I gøre frøen godt tilpas i akvariet i forhold til dens naturlige adfærd?
• Har I taget flere forskellige dyr med hjem, kan børnene deles op i hold og få til opgave at undersøge alt, hvad de kan om ét af dyrene. De kan derefter holde et oplæg for resten af klassen om dyret, så alle på den måde får noget at vide om alle dyrene i akvariet. Hvorfor er dansemyggelarven fx rød?
• Observér løbende jeres akvarium. Hvad sker der med dyrene i det? Hvad er deres adfærd? Har de, hvad de skal bruge og hvorfor? Hvad er et økosystem, og hvordan kan akvariet illustrere dette?
• Til aktiviteten om akvariet skal du som voksen huske, at selvom du beder børnene om at varetage akvariet, er det dit ansvar, at der bliver taget hånd om det, og at dyrene kommer tilbage igen, når I er færdige med projektet.

Du skal bruge:

• Et akvarium – ikke for lille
• En pumpe, der passer til akvariets størrelse (i pumpen sidder der en svamp, som skal skylles og renses (uden sæbe) hyppigt og efter behov)
• Et bunddække (tag evt. med fra søen/vandhullet)
• Plantevækst og døde planter fra søen/vandhullet
• En ekstra lufttilførsel er god at have, da nogle dyr har brug for veliltet vand, fx krebs
• Evt. lys, der kan gøre det nemmere at se dyrene under vandet
• Evt. et lille akvarienet, der er godt at have, hvis man skal flytte rundt på dyrene
• Foder til dyrene

De små vilde 4 – Sommer

Instruktør: Laila Hodell
Produktionsland og -år: Danmark, 2013
Længde: 14 min.

I filmen 'De små vilde – sommer' tager drengen Tobias sammen med sin kusine Simone til fjorden for at fange krabber. De forsøger med forskellige metoder og steder at få krabberne til at bide på, og med succes.

Filmen inspirerer til egne oplevelser ved kysten. Nedenstående kan betragtes som opfølgende materiale til filmen. Tanken med materialet er at give lyst til at blive forundret over naturen og stille spørgsmål til den. Foruden Tobias’ egne påfund i filmen byder nedenstående på yderligere idéer til læringsaktiviteter i naturen.

Ideer til aktiviteter

• Fang krabber og rejer
  Find muslinger, fasthæft dem på en snor med en sten for enden og se, om krabberne bider på.
• Lav din egen dyrenøgle
  Undersøg smådyr og notér deres træk og kendetegn. På den måde kan du skabe dit eget genkendelsesark for dyrene. Det kalder man en nøgle. Prøv hinandens dyrenøgler og se, om de virker.
• Tang
  Tang er sundt! I vikingetiden var tang endda en ganske normal spise. Find frisk tang ved kysten og tilbered den til din aftensmad. Byg en havheks med hår af tang.
• Fisketur
  Få gode ideer til, hvordan du bygger og sammensætter dit eget fiskegrej.
  OBS! Denne aktivitet er udførligt beskrevet under menupunktet 'Sommer – Aktivitet: Fisk og fisketur'.

Faktaark

Under Elevark til venstre finder du et faktaark for krabben, som er et af de mange dyr, man kan finde ved kysten. Eleverne kan arbejde hjemme i klassen med at udarbejde deres egne faktaark. De kan bruge opbygningen i eksemplet med strandkrabben som skabelon for deres egne faktaark. De kan også vælge andre oplysninger, som de selv synes er spændende at have med ud til kysten. Her er nogle forslag til dyr, man kan finde ved kysten:

• Blåmusling
• Vandmand
• Brandmand
• Tangloppe
• Tanglus
• Sandorm
• Almindelig strandsnegl
• Strandtudse
• Tangnål
• Søstjerne
• Roskildereje
• Strandsnegl
• Blåmusling
• Hjertemusling
• Ulk
• Ålekvabbe
• Trepigget hundestejle
• Fjæsing
• Firben
• Hugorm

Arbejde med undersøgelsesark og tegneark

Du finder skabeloner til undersøgelsesark og tegneark under Elevark til venstre.

I undervisningssammenhæng er det vores opfattelse, at børn motiveres til læring, når et forløb niveaudifferentieres samtidig med, at børnene inddrages aktivt i undervisningen. Nøgleordene for undersøgelsesarkene bør være elevinddragelse og ejerskab. Lad derfor børnene selv forme deres undersøgelsesmateriale, som de kan udfordre sig selv og hinanden med.

Det kan gøres ved, at du udvælger et overordnet emne og dernæst lader børnene stille de spørgsmål, de ønsker besvaret. Dermed er din rolle at give børnene de nødvendige redskaber og guide dem mod et mål, men de skal selv vælge vejen. Undersøgelsesmaterialet kan udarbejdes til brug før, efter eller under naturbesøget.

Eksempel:

Du ønsker, at børnene skal lære om krabbens liv i havet.

1. Fortæl børnene, at de skal lære om krabber og havet.
2. Giv børnene fem minutter i grupper på to til at finde på spørgsmål. Med mindre børn kan øvelsen foregå i plenum med en voksen. Du kan hjælpe børnene i gang ved at spørge til, hvorledes vi kan lære noget om krabber, og hvor de lever.
3. I fællesskab noteres børnenes spørgsmål på tavlen, hvorefter du kan vælge, om alle børn skal undersøge det samme, eller om de skal udarbejde et undersøgelsesark hver.
4. Børnene noterer selv deres spørgsmål på arket.

Eksempler på spørgsmål kan være:

• Hvor lever krabben?
• Hvad spiser krabben?
• Hvordan ser krabbens unger ud?

De undersøgende spørgsmål, som bygger på viden, kan være:

• Hvorfor går krabben på land nogle gange?
• Hvorfor graver krabben sig ned i sandet?
• Hvordan vokser krabben?

Disse spørgsmål kræver, at du har forsynet eleverne med en forhåndsviden om krabber.

Til de mindre børn kan du i stedet bruge tegnearket. Du kan fx bede børnene om at tegne en strand med en masse havdyr, herunder en krabbe, og dernæst få børnene til at tegne pile ud fra krabben til de dyr, som de tror, den spiser, og dem, som kan spise den.

Synes du i stedet, at børnene skal lære om krabbens livscyklus, kan du få børnene til at tegne et æg, en larve og en krabbe, og dernæst spørge, hvad børnene tror, at de har med hinanden at gøre.

Fiskegrej og -metode spiller meget sammen med, hvad man kan fange. Ofte er det en god ide at tale med andre fiskere, dér hvor I har tænkt jer at fiske. Ellers kan det være smart at forhøre jer i en fiskebutik.

Som underviser er der flere oplagte læringsaktiviteter at knytte til en fisketur. Forslag til nogle af disse gennemgås kort her:

Forberedelse og opstart

Hvor kan/skal vi fiske?

• Skal det være ved en sø, i mosen, ved åen, ved kysten/fjorden eller på en fiskekutter? Gennemgå og tal om de forskellige biotoper. Find også ud af, hvilke fisk der findes der, hvor I skal fiske. Typiske mindre arter i ferskvand er skaller, aborrer og karusser. Større fisk vil typisk være gedder og sandart, men de er sværere at fange.

Ud i naturen, oplev og indsaml

Ved sø, mose og å er medefiskeri ofte det letteste og samtidig en metode, der meget vel kan give bid. Medefiskeri er fiskeri med en lille enkeltkrog og et flåd (evt. en lille prop), som fortæller, hvis fisken bider på. På krogen sætter man madding, som typisk kan være dåsemajs eller, bedre, regnorm.

• Øv jer i at binde rigtige knuder og sætte grejet korrekt sammen.
• Grav regnorm i en kompost. Opbevar dem i et bæger med frisk jord og lidt blade.
• Stænger og hjul er ikke så afgørende, bare det er let at håndtere, og linen ikke er for tyk. En fiskestang kan laves af en gren fra naturen (ca.1,6 m), men en købestang med hjul er bedre.

I fjorden eller ved kysten er det effektivt at fiske med et bundlod og lange enkeltkroge, som man kroger med sandorm eller regnorm. Denne metode er fin til rødspætter og andre fladfisk. Det er nødvendigt at have stænger med hjul, der kan kastes langt ud.

• Det er en god ide at medbringe spande eller baljer til eventuel fangst. Husk at skifte vandet ca. hver halve time.
• Når I står ved vandet, er det en god idé at lave nogle fiskeregler. Disse kunne fx være:
  • Pas på hinanden, når I svinger krogen, så den ikke rammer nogen.
  • Vær stille, når I fisker, så I ikke skræmmer fiskene væk.

Undersøg indsamlede materialer

Er I så heldige at fange noget, vil det være oplagt at bruge fangsten til noget lærerigt:

• Lav en dissektionsøvelse og undersøg fisken og dens organer. I skal her bruge en skarp kniv og gerne et underlag, der kan tåle at blive lidt snasket. Start med at kigge på fisken, som den er – kig den i munden, se på dens finner og på hvilken form, den har. Se hvilken farve den har og evt. mønstre. Tal om, hvorfor det kan være smart for den at se ud, som den gør. Læg derefter et snit med kniven langs bugen, fra mellem gællerne og ned til fiskens gat (afføringsudgangen). Nu kan I åbne fisken, så I kan se dens indvolde. Prøv at tage hjertet ud og læg det på underlaget. Tag en enkelt dråbe vand og dryp på; hermed kan du normalt få hjertet til at slå et ekstra slag. Kig på mavesækken og tarmene – ofte vil I kunne se, hvad fisken har spist for nylig.
• Find opskrifter på retter med de fisk, I har fanget. Det kan være ganske simpelt at tilberede en fisk. Tilbered dem fx over bål i sølvfolie og spis dem sammen.

Nedenfor er nævnt udvalgte trinmål for hhv. 2. og 4. klassetrin.

Filmene kan anvendes i arbejdet mod de færdigheder, som de udvalgte mål beskriver.

Trinmål efter 2. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse
• undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is, der smelter, vand, der fryser, vand, der fordamper og sukker, der opløses
• undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd
• beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper
• kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året
• kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever 
• kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen
• undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør

Den fjerne omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr
• fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab
• give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det?
• opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter
• anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort
• ordne resultater og erfaringer på forskellige måder
• formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning.

Trinmål efter 4. klassetrin

Den nære omverden

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper
• kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur
• stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser
• bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, nedbør og sigtbarhed

Menneskets samspil med naturen

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning

Arbejdsmåder og tankegange

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser
• gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter
• arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning
• sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser
• formidle – mundtligt og skriftligt – data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier