Introduktion og formål

’Vores børnehjem’ er en undervisningsfilm (33 min.) klippet sammen af materiale fra 9 dokumentariske afsnit til TV om børnehjemmet Skovgården. Både film og afsnit kan streames her på Filmcentralen - se nederst på siden. Materialet tager udgangspunkt i filmen, men de forskellige afsnit bliver også inddraget under elevopgaverne om følelser i Temaer.

Opgaverne om børnehjem er bygget op efter VØL: 

  • Hvad VED vi? 
  • Hvad ØNSKER vi at vide? 
  • Hvad har vi LÆRT? 

De to første dele af VØL-modellen bliver besvaret før filmen. 

Under gennemgangen af handlingen skal eleverne sammenligne deres egne liv og hverdag med børnene på Skovgården, herunder familieforhold. På den måde er de klar til at svare på, hvad de har lært om børnehjem i afsnittet Temaer, hvor de udfylder det sidste punkt af VØL-modellen.

Det næste punkt under Temaer er Følelser, hvor eleverne gennemgår flere situationer, der naturligt leder over til at tale om billedbeskæringer i afsnittet om Filmsprog. Under Videre arbejde i lærerdelen er der forslag til, hvordan man kan arbejde videre med temaerne i kreative fremstillinger.

Afhængigt af elevernes læse- og skrivefærdigheder kan man vurdere, om eleverne selv skal læse og løse opgaverne i små grupper, eller om man tager dem i fællesskab i klassen.
Man kan med fordel anvende undervisningsmaterialet i understøttende undervisning, en fagdag eller i en tværgående trivselsuge.

FÆLLES MÅL

Filmen og de ni afsnit kan anvendes i både dansk og det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Her kan man arbejde med følgende mål:

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Efter 3. klasse)
Sundhed og trivsel: Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv 

  • Eleven har viden om enkle sundheds- og trivselsfaktorer (Sundhedsfremme).
  • Eleven kan forklare, hvordan omgivelser påvirker sundhed (Levevilkår).
  • Eleven har viden om følelser (Følelser).
  • Eleven kan beskrive følelsesmæssige reaktioner (Følelser).

Dansk (Efter 2./4. klasse)
Fortolkning: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

  • Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer (Oplevelse og indlevelse, 4. klasse).
  • Eleven kan sætte tekstens tema i relation til eget liv (Perspektivering, 2. klasse).
Foto: Plus Pictures

Før filmen

OM FILMEN
 

’Vores børnehjem’ handler om Skovgården, der er et skole- og behandlingshjem for 32 normalt begavede børn i alderen 6-17 år. De er på forskellig vis blevet skadet/forstyrret i deres udvikling.

Skovgården består af en døgninstitution med to afdelinger og en skoleafdeling, hvor alle 32 børn går i skole. På de to døgnafdelinger bor der i alt 18 børn, mens de resterende børn går i skole i dagtimerne og tager hjem og sover hos plejefamilier.

Alle børn og voksne spiser i fællesskab varm mad til frokost. Morgenmad og aftensmad spiser døgnbørnene på afdelingerne. Børnene har mulighed for at gå til fritidsaktiviteter i lokalområdet.

Skovgårdens normering er 2,8 barn pr. voksen, hvilket er gennemsnitligt sammenlignet med andre tilsvarende institutioner. Der er en relativ høj medarbejderstabilitet på stedet, hvor medarbejderne i gennemsnit har været der 8-9 år. Skovgården har et tæt samarbejde med forældrene, så børnenes to verdener henholdsvis på institutionen og i familien hænger sammen.

Dokumentarfilmen er i undervisningsmæssig sammenhæng interessant i forhold til dansk og det tværgående emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab set i forhold til sammenligning af livsvilkår, følelser og filmiske virkemidler.

FILMENS CREDITS

Titel: Vores børnehjem
Produktionsland og -år: Danmark, 2022
Instruktion: Ulla Søe
Længde: 35 minutter
Distribution: Plus Pictures
Medierådet for Børn og Unges vurdering: Endnu ikke vurderet

Foto: Plus Pictures

FORFORSTÅELSE

For at skærpe elevernes forforståelse og bevidsthed om egen læring, kan man med fordel bruge VØL-modellen omtalt under Introduktion og formål.

Mange elever har forestillinger om børnehjem, der stammer fra ældre tekster eller film. Hovedpersonen i sådanne værker bliver typisk behandlet dårligt og ønsker kun at komme væk derfra. Ved at arbejde med VØL-modellen vil eleverne få mulighed for at sætte ord på deres forestillinger, stille spørgsmål til filmen og få efterprøvet, om deres ideer holder stik.

Man kan tale om, hvad eleverne forstår ved begrebet ”familie”, som er et af filmens centrale omdrejningspunkter.

Før man ser filmen, er det vigtigt, at eleverne helt grundlæggende forstår, at børn kommer på børnehjem, fordi deres forældre ikke kan passe godt nok på dem. Nogle børn i indskolingen kan godt tro, at man kan komme på børnehjem, fordi man ikke hører efter, hvad ens forældre siger.

Flere af børnene på Skovgården nævner, at de er der, fordi deres forældre er døde, kræftsyge eller stressede. Det er derfor også vigtigt, at eleverne forstår, at man ikke automatisk kommer på børnehjem, hvis ens forældre har de samme livskriser.

Mens eleverne ser film, skal de lægge mærke til, hvordan børnenes hverdag er ens og forskellig fra deres egen set i forhold til:

  • Morgen
  • Skole
  • Eftermiddag/Fritid
  • Aftensmad/Aften
  • Særlige dage: Fødselsdag, fastelavn, juleaften og forældre-/grillaften
Foto: Plus Pictures

Handling

Undervisningsfilmen følger børnene gennem en typisk dag med morgenvækning, morgenmad, skolegang, eftermiddagsmøde og madlavning, fritidsinteresserne ridning og fodbold samt aftensmad og sengetid. Undervejs vises der særlige øjeblikke fra dage som fødselsdag, juleaften, fastelavn og grillaften, hvor forældre/søskende kommer på besøg. Se herunder en inddelt gennemgang af filmen i klip med overskrifter.

  • 0:00:42: Morgen og Thais’ fødselsdag 
  • 0:05:25: Skolegang / Thais hjælper pedellen 
  • 0:10:31: Eftermiddagsmøde / Joshua og Annabella driller hinanden 
  • 0:15:45: Aftensmad / Slikkasse
  • 0:18:05: Fritid 
  • 0:22:48: Fastelavn og jul
  • 0:24:14: Savn og forældreaften
  • 0:31:27: Puttetid

I filmen møder vi følgende børn og deres egne forklaringer på, hvorfor de er på Skovgården. 

Thais (10-11 år gammel – 2 år på Skovgården): ”Jeg kan ikke bo hjemme hos mine forældre, for min mor er stresset, og min far har kræft. Min familie kan ikke styre mig”.

Tobias (10 år gammel – 3 år på Skovgården): ”Min mor døde af kræft, da vi flyttede over til et andet sted. Jeg bor på Skovgården, fordi min far ikke kunne passe mig. Han skulle have fred i hovedet. Han havde det så dårligt, at han ikke kunne tage sig af mig”.

Lærke (11 år gammel – 6 måneder på Skovgården): ”Jeg har ikke rigtigt lyst til at fortælle, hvorfor jeg ikke kunne bo hos min mor og far”.

Oscar (10 år gammel – 3 år på Skovgården): ”Dagen inden jeg blev 7, da flyttede jeg fra min mor. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kunne blive ved med at bo hos min mor. Jeg ved ikke så meget om min far”.

Sarah (7 år gammel – ½ år på Skovgården): ”Jeg har boet hos min plejefamilie ½ år, men jeg kunne ikke blive boende, for de var ikke gode nok til at vænne mig af med alt det sure, jeg havde”.

Rasmus (11 år gammel - 1 år på Skovgården): ”Jeg kunne ikke bo hjemme hos min mor, fordi hun ikke kunne finde ud af at passe mig ordentligt. Det mente kommunen, at hun ikke kunne. Jeg ved ikke, hvorfor min mor har svært ved at passe på mig. Sådan er det bare – det kan jeg ikke lave om”. (Rasmus præsenterer sig selv i webisode 3).

Joshua (9 år gammel – 1 år på Skovgården) og Annabella (11 år gammel – 2 måneder på Skovgården): De fortæller ikke, hvorfor de er på Skovgården.

I afsnit 6 møder vi desuden:
Marcus (10 år gammel) ”Jeg bor her på Skovgården, fordi jeg ikke kan bo hjemme hos min mor eller far eller hos min plejefamilie”.

Celine (12 år gammel – 3 år på Skovgården): Hun fortæller ikke, hvorfor hun er på Skovgården.

Foto: Plus Pictures

Temaer

BØRNEHJEM OG FAMILIE

Skovgård-børnenes hverdag ligner på mange måder de fleste børns, hvilket er gennemgået herunder med forslag til supplerende spørgsmål, når man taler om filmens forskelle/ligheder ud fra elevernes fokuspunker. 

Om morgenen bliver børnene vækket af de ansatte på Skovgården. De skal sørge for at rydde af efter dem selv og har pligter som rengøring og gulvvask, hvilket ifølge Tobias er noget af det værste ved at bo på Skovgården. Børnene får hjælp til tandbørstningen, indtil de er 12 år. 

  • Hvordan spiser I morgenmad derhjemme? Husker du at tage af bordet? 
  • Hvilke pligter har du derhjemme? Hvilke pligter har børnene på Skovgården?

I skolen er de kun få elever i hver klasse, og der er 2-3 voksne pr. barn. Thais og flere af de øvrige børn har svært ved at gå i skole og har særlige aftaler om pauser mm. Når Thais er færdig med opgaverne, må han gå ud og hjælpe pedellen.
Bemærk, at børnene på mange andre børnehjem går i den lokale folkeskole uden særlig støtte.

  • Kan det være svært for jer at koncentrere jer i skolen? Kan I blive sure, når noget er svært?
  • Er det ok, at børn har forskellige regler? Har I selv forskellige regler?

Der er mere om skolegang i afsnit 1 og afsnit 9.

Om eftermiddagen holder de møde hver dag klokken tre og snakker om, hvad der skal ske, og hvilke voksne, der er på arbejde. Børnene har en fast voksen og nyder, når de kan få vedkommende for sig selv.  

Om aftenen spiser børnene sammen og har to gange om ugen mulighed for at få slik fra en kasse. Efter fritidsaktiviteterne hygger børnene med tv/skærm, før de bliver puttet af ”deres” voksen. De kan vælge mellem at få læst, snakke eller spille et spil. Der er mere om fritidsaktiviteter og aftenhygge i afsnit 2 og afsnit 4.

Til fødselsdag og jul får børnene gaver fra Skovgården. Der bliver holdt jul et par dage før den 24., da nogle af børnene skal være hos deres plejefamilie i selve julen. På fødselsdage kan børnene vælge mellem at spise ude sammen med to venner fra Skovgården eller få deres familie på besøg. Fastelavn fejres med kostumeopvisning og -konkurrence og slå katten-af-tønden. Man kan se mere om de særlige dage i afsnit 1afsnit 3 og afsnit 6.

På forældreaftener har børnene mulighed for at være sammen med deres familier. Børnene klæder sig fint på, og flere af dem bliver helt overgearede af glæde, da forældrene kommer. Der bliver hygget med grillmad, leg og fodbold. Som aftenen skrider frem og afskeden nærmer sig, bliver bl.a. Lærke ked af det. Både hun og Tobias bliver trøstet af de voksne på Skovgården, da familien er kørt. Hele grillaftenen er vist i afsnit 5.

I samtalen om handlingen kan man spørge:

  • Hvorfor bor børnene på børnehjemmet Skovgården?
  • Hvad synes de er godt/skidt ved at bo på Skovgården?

Herefter udfylder man ”Hvad har vi lært?” i fællesskab. Afslutningsvis kan man diskutere, om børnene på hjemmet er en del af en familie.

Foto: Plus Pictures

FØLELSER

De fleste af børnene på Skovgården har udviklings- eller følelsesmæssige forstyrrelser, hvilket er mest tydeligt i den del, der handler om skolegang - se klip om skolegang og afsnit 9. Her bliver der vist, at der kun er få elever i klassen, fordi mange af børnene har svært ved at koncentrere sig i skolen. Vi ser, at Thais bliver sur, fordi han ikke kan finde ud af matematik, og at han som belønning for at løse opgaverne får lov til at hjælpe pedellen. 
Situationen er velegnet til at arbejde med følelsen ”at være sur”, som naturligvis også er en del af hverdagen for børn, der ikke bor på børnehjem. Eleverne vil sikkert kunne spejle sig i Joshuas surhed over de gensidige drillerier mellem ham og Annabella eller Tobias’ ærgrelse over at tabe i fodbold. Her er det værd at bemærke, at begge drenge har fornuftige løsninger på deres følelser: Joshua trækker sig, mens Tobias trøster sig med, at de jo bare ”spiller for sjov” - se klip om fritid og afsnit 2.

Ud over surhed kommer opgaverne også ind på at være bange og at savne eller være ked af det:

Lærke er bange for at ride, selvom hun glæder sig til det. De voksne hjælper hende med at sætte ord på følelserne, og før påstigning rører hun selv forsigtigt ved hesten for at blive tryg ved den. Da Lærke sidder på den, trækker hun vejret dybt for at få ro på sig selv. Hun vokser tydeligt af situationen og fortæller stolt, at hun godt kunne blive ”en hestepige” - afsnit 4.

Alle børnene er påvirkede ved forældreaftenens afslutning - afsnit 5. Lærke hænger på sin mor og agerer som en lille pige. Thais løber efter familiens bil, mens Tobias siger, at han er ked af det indeni, men ikke viser det udenpå. De voksne fra Skovgården er der for børnene og giver dem krammere og trøstende ord i situationen. Afsnit 1 (om fødselsdag og puttetid) og afsnit 3 (om jul) berører også emnet savn.

Temaet om de forskellige følelser er velegnet til at tale om, uden at der ligger en konkret konflikt eller situation som umiddelbart udgangspunkt. På dem måde får eleverne mulighed for at tale om følelser og komme med løsningsforslag uden selv at være følelsesmæssigt involveret. 

I forlængelse af opgaverne kan man perspektivere temaet til en generel samtale om, hvorfor børnene bor på Skovgården ud fra følgende spørgsmål:

  • Hvad betyder det at ”passe på nogen”?
  • Hvorfor er det vigtigt, at børn har voksne, der passer på dem og taler om deres følelser?
  • Hvordan kan det være, at flere af børnene på Skovgården har det svært med deres følelser?
  • Hvad kunne der være sket med børnene, hvis de ikke var kommet i pleje eller på Skovgården?
Foto: Plus Pictures

    Filmsprog

    Filmen er en dokumentarfilm, hvor vi ser de medvirkende i deres eget liv, mens de fortæller om egne oplevelser til en interviewer, hvis spørgsmål er klippet ud.

    Filmen er i store træk kronologisk opbygget som en dag fra morgen til aften (se afsnittet Handling). Der er dog vist tre forskellige eksempler på aftener: en almindelig aften, juleaften og grillaften med forældrene.

    Ud fra afsnittet om Thais’ skoledag (se klip om skolegang eller afsnit 9) kan man arbejde med, hvordan beskæring er med til at vise Thais' følelser og etablere skolesituationen. Vi ser flere indstillinger i nær, der dels viser hans frustrerede ansigt, og dels viser hans hænder med blyant og matematikopgaver. På den måde kan vi både aflæse hans følelser samt den direkte årsag til dem. Flere indstillinger i halvnær og halvtotal viser, hvor han er, og hvem han er sammen med (i skole sammen med lærere og øvrige elever).

    Videre arbejde

    VIDERE ARBEJDE

    Eleverne kan arbejde videre med følelser ud fra nedenstående forslag:

    • Tegn/mal ansigtsplakater med følelserne: at være sur, at savne, at være ked af det. Lad eleverne selv finde på flere følelser.
    • Find ansigter i ugeblade/aviser og tal om, hvilken følelse de viser. Klip dem ud og lav plakater med følelsen som overskrift.
    • Lav en tegneserie, der viser elevernes egen hverdag. Lav en tegneserie, der viser Skovgård-børnenes hverdag. Husk at vise følelser på ansigterne.

    Der er mere baggrundsviden og flere forslag til at arbejde med følelser og ansigter her:

    Foto: Plus Pictures